Områdelæreplan for 0-14 år Børnehusene Kokkedal 2014-2016

Områdelæreplan for 0-14 år Børnehusene Kokkedal 2014-2016 Børnehusene Kokkedal Marts 2014 0

Forord 2 1. Fakta om dagtilbuddet 3 2. Ledelse 4 3. Kvalitetsudvikling Årshjul 4 5 4. Værdigrundlag og pædagogiske principper 8 Værdier 8 Pædagogiske principper 9 Læringsforståelse 10 Legens betydning for læring 11 5. Læringsmiljøer 12 Børnemiljø 13 Indflydelse og medbestemmelse 14 Overgange 14 Børn i udsatte positioner 15 6. Læreplanstemaer 0-3 og 3-5 års området 16 Tilbageblik status og tendenser for læreplanstemaerne 16 De seks obligatoriske læreplanstemaer: 0-3 og 3-5 års området 19 7. Læreplanstemaer 6-9 års området 35 Tilbageblik status og tendenser 35 Læreplanstemaerne 35 Temaer fra mål og indholdsbeskrivelsen: 6-9 års området 36 8. Læreplanstemaer 10-14 års området 45 9. Evaluering af læreplanen 2012-14 45 Bilag: TPL skabeloner 49 1

Forord I disse år sker der store forandringer på dagtilbudsområdet generelt og i også Børnehusene Kokkedals fortolkning af kerneopgaven og de kompetencer, der skal til for at løfte den. Læringsbegrebet er for alvor slået igennem, også i den pædagogiske tilgang til de yngste børn, således at barnets læring, trivsel og samlede udvikling i høj grad bliver forstået og tilgodeset i en sammenhæng, hvor de forskellige dele anses som gensidigt understøttende. Denne tænkning understøttes yderligere af de strukturelle ændringer omkring skolereformen. Dagtilbuddene har opnået større politisk opmærksomhed, og i Fredensborg kommune har dette blandt andet medført et målrettet fokus på kvaliteten af det pædagogiske indhold. Samtidig er det omgivende samfund, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet i så hastig forandring, at det er svært at forudsige, præcis hvad det er for et samfund, vi skal klæde børnene på til at møde i fremtiden. Derfor lægger vi i arbejdet med at gøre børnene til sunde, stærke og livsduelige individer vægt på at understøtte de kompetencer og egenskaber hos børnene, som gør dem i stand til at begå sig i en foranderlig verden. Vi ønsker derfor på tværs af målsætningerne i Områdelæreplanen at understøtte børnenes nysgerrighed, deres lyst og evne til at opsøge ny viden, deres tiltro til egne kompetencer og formåen, deres evne til at indgå i mangfoldige sociale fællesskaber, deres mod på at opsøge indflydelse på deres hverdag og deres evne til at vælge til og fra. Vi ser det som en del af vores ansvar at bidrage til profileringen af pædagogprofessionen overfor det omgivende samfund, og dette gør vi bedst ved hele tiden at dygtiggøre os og stille høje krav til os selv. Som en central indsats i arbejdet med at skabe en klar fælles forståelse af kerneopgaven og højne kvaliteten af det pædagogiske arbejde har vi tilrettelagt et internt uddannelsesforløb for alle medarbejdere i 2014. Forløbet indeholder fire spor: Det gode møde, Ret til fællesskab, Forskelskraft samt Didaktik og positioneringer. Den fortløbende videnstilførsel, herunder afprøvning og forankring af nye arbejdsmetoder, og medarbejdergruppens oplevelse af at være i udvikling medvirker til en stolthed over den vigtige samfundsmæssige opgave vi varetager. På baggrund af alle disse faktorer tilsammen mener vi, at der i disse år skabes et fundament for på sigt at opnå en højere grad af samfundsmæssig bevidsthed om og anerkendelse for de langsigtede gevinster af dagtilbud med høj kvalitet. Jeg ønsker alle medarbejdere i Børnehusene Kokkedal rigtig god arbejdslyst! Kristina Avenstrup, Områdeleder 2

1. Fakta om dagtilbuddet Børnehusene Kokkedal er en områdeinstitution, der henvender sig til børn i alderen 0-13 år. Vi har plads til ca. 690 børn fordelt i 7 børnehuse i Kokkedal bysamfund. Fasangården er normeret til 36 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn, hvoraf 20 pladser er en skovgruppe. Græstedgård er normeret til 15 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Børneengen er normeret til 100 børnehavebørn. Blomsterengen er normeret til 50 vuggestuebørn og 20 børnehavebørn. Ådalen er normeret til 13 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn. Kokkedal Fritidshjem er normeret til 240 skolebørn. Kokkedal Fritidsklub er normeret til 40 skolebørn. (Opstart august 2014). Antallet af børn kan variere i perioder med merindskrivning. Alle vuggestuegrupper er foreløbigt aldersintegrerede, mens børnehave- og fritidshjemsbørn er årgangsinddelte. Det betyder, at børnene fra de starter i børnehave, følges med samme årgang børn, som de skal i skole med. Områdeinstitutionens huse er jævnt fordelt i Kokkedal og forbundet af stisystemer. Der er gode fysiske udfoldelsesmuligheder samt beliggenhed tæt på beboelse, mark, skov og strand. Kokkedal er et socialt og etnisk sammensat område med sociale boligbyggerier og villakvarterer. Børnehusene Kokkedal modtager børn fra både meget ressourcestærke og meget ressourcesvage familier med begrænset kendskab til hinandens levevis. En central opgave er derfor at varetage denne kompleksitet i børne- og familiesammensætning og at bygge på rummelighed i forhold til de eksisterende forskelligheder. Børnehusene Kokkedal har været områdeinstitution siden 2008. De sidste to år har vi arbejdet med at inkludere de senest tilkomne institutioner, Ådalen og Kokkedal Fritidshjem, så Børnehusene Kokkedal i dag udgør et ligeværdigt og velfungerende samarbejde mellem alle seks huse. Herunder har vi arbejdet på at implementere fælles mål og værdier i hele organisationen samt at ensrette kvalitetsniveauet i det pædagogiske arbejde på tværs af de enkelte huse. Dette arbejde er vi nået rigtig langt med, så vi i dag i vid udstrækning opfatter os som én samlet institution, der samarbejder på tværs mod fælles definerede mål. I august 2014 udvides Børnehusene Kokkedal med en ny fritidsklub, som planlægges at kunne modtage ca. 40 9-13 årige børn. Kokkedal Fritidsklub oprettes som en udvidelse af Kokkedal Fritidshjem og som en integreret del af den samlede områdeinstitution. Fritidsklubbens struktur og indhold er i skrivende stund fortsat under udarbejdelse, hvilket afspejles i læreplanens indhold. I den kommende to-årige periode vil vi fortsætte arbejdet med at forankre en fælles forståelse af den pædagogiske professionsidentitet og kerneopgaven samt stræbe efter at højne kvaliteten af det pædagogiske arbejde på tværs af områdeinstitutionen. Blandt andet vil vi sætte fokus på at styrke børnenes legekompetencer gennem målrettet arbejde med legemanuskripter. Som deltagere i projektet Et attraktivt arbejdsfelt for alle, finansieret af Ligestillingsministeriet, vil vi desuden have særligt fokus på, hvordan mangfoldighed og forskelligheder i medarbejdergruppen kan understøtte den pædagogiske kvalitet. Med projektet vil vi blandt andet arbejde med en bevidstgørelse af, hvad det betyder for pædagogers og børns handle- og udviklingsmuligheder, at der eksisterer en udbredt opfattelse af, at kvinder og mænd eller piger og drenge - pr. definition har forskellige egenskaber og behov. Vi forventer, at dette fokus vil kvalificere os til i højere grad at udnytte vores forskelligheder konstruktivt i bestræbelserne på at indfri de fastsatte læringsmål og vores overordnede vision om, at Børnehusene Kokkedal skal være det bedste sted at være barn. 3

2. Ledelse Ledelsen i Børnehusene Kokkedal lægger vægt på at have en klar rollefordeling, som medvirker til at afstemme forventningerne til samarbejdet både i forhold til medarbejderne og internt i ledelsesteamet. Vi ønsker et samarbejde præget af gensidig tillid til, at den enkelte leder varetager sit ansvar, af forståelse og respekt for lederkollegernes ansvarsområder og vilje til at indgå kompromiser. I samarbejdet arbejder vi målrettet på at inddrage og udnytte vores forskelligheder som en ressource. Vi arbejder for som ledelsesteam at have en klar og tydelig kommunikation med hinanden og ud i organisationen. Vi ser det som en værdi at være kritiske, så vi vedvarende stiller spørgsmålstegn ved praksis og italesætter de udfordringer, vi ser. Som del af en dynamisk organisation i løbende udvikling lægger vi desuden vægt på at være omstillingsparate, så vi løbende tilpasser vores teamstruktur og fokusområder til de opgaver og udfordringer, vi aktuelt står overfor. Børnehusene Kokkedal har gennem de seneste år opbygget et tæt samarbejde mellem områdelederen og de daglige ledere med klare rollefordelinger. Derudover har vi fra efteråret 2013 prioriteret at ansætte en intern pædagogisk konsulent til at understøtte arbejdet med at højne kvaliteten af den pædagogiske praksis. Vi har samlet al ikke-pædagogisk administration i en fælles administrativ enhed, mens de daglige ledere fortsat varetager administrativt arbejde af pædagogisk karakter. 3. Kvalitetsudvikling I Børnehusene Kokkedal arbejder vi med kvalitet som et spørgsmål om at sikre et målrettet, reflekteret, velbegrundet og så vidt muligt forskningsbaseret grundlag for den pædagogiske praksis. Kvalitetsudvikling har høj prioritet i Børnehusene Kokkedal. Vi er derfor glade for, at Fredensborg kommune har valgt at sætte fokus på kvalitet på 0-6 års området og ser frem til at inddrage de nye kvalitetsparametre som et redskab til systematisk refleksion over praksis. Vi har i marts 2014 etableret seks tværgående arbejdsgrupper, én for hvert af fokusområderne: læring, inklusion, et sundt og aktivt liv, fornyet forældresamarbejde, digitalisering og sprog. Formålet er dels at udveksle erfaringer og idéer på tværs og dels at skabe en ramme for inddragelsen af kommunens kvalitetsparametre i den løbende erfaringsopsamling og praksisudvikling. I hver arbejdsgruppe deltager en ambassadør fra hvert af områdeinstitutionens huse, herunder fritidshjemmet, og de daglige ledere er hver ansvarlige for en gruppe. Kvalitetsudviklingen handler i høj grad om at knytte vores praksis op på de mål, der fastsættes i læreplanen, så vi sikrer, at børn fra alle huse fortløbende deltager i pædagogiske forløb med fokus på samtlige læreplanstemaer og mål. Derfor indførte vi i sidste læreplansperiode en række tværgående pædagogiske tilbud: Det grønne værksted, Kulturværkstedet og motorikforløb på Kokkedal Skole. Vi oplever i høj grad, at disse tilbud har bidraget positivt til opfyldelsen af læringsmålene, og i evalueringsskemaet sidst i dokumentet redegør vi blandt andet for det læringsmæssige udbytte af aktiviteterne omkring Det grønne værksted. Systematik i planlægning og evaluering I Børnehusene Kokkedal er Årshjulet et centralt redskab i husenes arbejde med planlægningen af aktiviteter. Midtvejs i sidste læreplansperiode besluttede vi, at der fremover skulle udarbejdes et fælles årshjul på tværs af alle børnehusene. Baggrunden for beslutningen var dels et ønske om at lette planlægningsarbejdet i de enkelte huse, og dels at skabe en rød tråd i arbejdet på tværs af husene. Arbejdet med de fælles overordnede temaer har givet anledning til større idé- og erfaringsudveksling på tværs af husene og har derfor kvalificeret både planlægningen og evalueringen af de overordnede temaforløb. For at skabe bedre mulighed for fordybelse i Årshjulets overordnede temaer, er det i 2014 blevet besluttet at vi fremover arbejder med færre temaer og længere forløb, så vi for hele året fastlægger i alt 3 lange forløb plus juletema i december. Årshjulstemaerne og de fælles faste opgaver for 2014 er indsat herunder. Den nyetablerede tværgående Læringsgruppe med en repræsentant fra hvert hus vil fremover få en central rolle i forhold til arbejdet med Årshjulet. Vi forestiller os blandt andet, at Læringsgruppen kan lette planlægningsarbejdet i de enkelte huse yderligere ved at forberede inspiration til konkrete måder at arbejde med det overordnede tema på i forhold til forskellige aldersgrupper samt foreslå eller beslutte fælles handlinger og aktiviteter, som skal indgå i alle huses arbejde med et bestemt tema. De gode erfaringer med at inspirere hinanden på tværs undervejs i temaforløbene, fordi man nu arbejder med samme temaer, kunne også med fordel føres ind i Læringsgruppen. 4

Efter evalueringen af Områdelæreplanen 2012-14 ser vi nu, at de mål, som indgår i de enkelte huses TPL er har været for spredt, hvilket har vanskeliggjort evalueringsarbejdet. Man har i højere grad målrettet aktiviteterne og TPL-skemaerne i forhold til Årshjulet end i forhold til læreplanen, og dette har betydet, at der har manglet en direkte kobling mellem målsætningerne i læreplanen og de tilsigtede tegn på læring i TPL erne. Derfor vil vi fremover for nogle af de tværgående aktiviteter og metoder forhåndsindskrive de tegn på læring, som fremgår af læreplanen, i TPL-skemaerne. Dette gælder fx Fri for mobberi, dialogisk læsning og anvendelse af legemanuskripter. Desuden vil vi afprøve en indskrivning af centrale indsatsområder under de enkelte temaer i Årshjulet, fx særligt fokus på børns indflydelse og medbestemmelse, for også på den måde at sikre en tæt kobling mellem de forskellige arbejds- og styringsredskaber. Desuden har vi valgt at udvide TPL-skemaet, så det præciseres, at læringsmål og tegn på læring altid skal hentes i læreplanen. Under feltet Planlægning indsættes to faste punkter om inddragelse af digitale medier samt strategi for de voksnes positioneringer. Under feltet Vurdering uddybes det, hvad der skal vurderes på, og endelig uddybes feltet Dokumentation med tre underpunkter; dokumentation rettet mod hhv. forældrene, børnene og personalet. Med disse udvidelser håber vi, at TPL-skemaerne vil medvirke til at opkvalificere både planlægningen og evalueringen af de pædagogiske forløb. Årshjul 2014-15 Årshjulet løber fra maj 2014 til april 2015. Der indgår 3 lange temaforløb, Dig og mig, Rend & hop og Eventyrlig fortælling, som hver varer 3 eller 4 måneder, og i december måned har vi traditionen tro planlagt temaforløbet Jul. Alle huse arbejder ud fra de fælles temaer men sætter sit individuelle præg på temaforløbenes indhold ud fra de aktuelle behov i børnegrupperne og målsætningerne i læreplanen i forhold til de forskellige aldersgrupper. Den tværgående læringsgruppe udveksler både forud for og undervejs i temaforløbene idéer og erfaringer til gensidig inspiration. Hvert hus foretager efter hvert temaforløb en evaluering i et TPL-skema med forhåndsformulerede evalueringsspørgsmål. Læringsgruppen samler op på evalueringernes indhold. 5

Dig og mig - Maj til august 0 6 år: Personlige alsidige kompetencer Sociale kompetencer 6 9 år: Samarbejde Faste opgaver: Modtagelse af nye børn Filur for 5 års grupperne Løbende sprogvurderinger 3-4 år Kulturværkstedet Teater på biblioteket Overleveringssamtaler Bedsteforældredage Det grønne værksted 2 4 år 3. mdr. s samtaler Biografture Kokkedal byfest Sommerferie Fællesemner: Fælles forældremøde Rend & hop September til november 0 6 år: Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener 6 9 år: Krop, sundhed og bevægelse Faste opgaver: Motorik 3- og 5-års grupperne Trivselssamtaler sep.-okt. 0-5 år Sprogvurderinger 5 år Det grønne værksted 2- og 4- årige Motionsugen Filur for 5-års grupperne Løbende sprogvurderinger 3-4 år Kulturværkstedet Teater på biblioteket Overleveringssamtaler Bedsteforældredage 3. mdr. s samtaler Biografture Spiseaften 4. årige i september Fællesemner: Fællesløb Madløb med GPS Motionsuge 6

Jul - December 0 6 år: Kulturelle udtryksformer Faste opgaver: Løbende sprogvurderinger 3-4 år Kulturværkstedet Teater på biblioteket Overleveringssamtaler 3. mdr. s samtaler Biografture Fællesemner: Julefrokost uge 50 Lucia 15-12 Eventyrlig fortælling Januar til april 0 6 år: Sproglig udvikling Kulturelle udtryksformer 6 9 år: Natur, kultur og æstetik Faste opgaver: Filur for 5. års grupperne Løbende sprogvurderinger 3. og 4. år Trivselssamtaler jan-apr. 0-5 årige Kulturværkstedet Teater på biblioteket Overleveringssamtaler Bedsteforældredage 3. mdr. samtaler Biografture Spiseaftener Madmod Fællesemner: Skovteater 7

4. Værdigrundlag og pædagogiske principper De pædagogiske mål i Børnehusene Kokkedal afstemmes efter aldersniveauet i børnegruppen og det enkelte barns individuelle forudsætninger for at tilegne sig viden, kompetencer og færdigheder. Vores pædagogik bygger på en holistisk forståelse af barnet, hvor alle aspekter af barnets udvikling anses som lige væsentlige og som gensidigt understøttende, og hvor barnet og dets handlinger ses og forstås i de sociale og kulturelle sammenhænge, barnet indgår i. Værdier Børnehusene Kokkedals Værdigrundlag tager afsæt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik samt Dagtilbudsloven. Målet er at arbejde for et anerkendende barneperspektiv med trivsel, tryghed og udvikling som fundamentet. Vores overordnede vision er, at Børnehusene Kokkedal skal være det bedste sted at være barn. Vores overordnede målsætning er at sikre et attraktivt, trygt og udviklende dagtilbud for områdeinstitutionens børn. Børnesyn I Børnehusene Kokkedal arbejder vi bevidst og målrettet med, at børnene kommer fra forskellige miljøer, vilkår og sammenhænge. Alle børn har ret til at blive set som de individer, de er, med deres forskellige ressourcer og muligheder. Det pædagogiske arbejde planlægges ud fra denne viden og skal sikre, at alle børn mødes af en pædagogik og hverdag, som giver mening og sammenhæng. Vi mener, at: børn har ret til fællesskaber. børns trivsel og udvikling altid er de voksnes ansvar. alle børn er gode til noget. nogle børn har særlige rettigheder. børn har ret til en mening og skal have mulighed for medindflydelse på deres hverdag. For børnene skal Børnehusene Kokkedal være et sted, hvor man: oplever at være del af et fællesskab, hvor man indgår i betydningsfulde relationer og venskaber med andre børn. oplever en tryg tilknytning og forudsigelighed i forhold til gennemgående voksne, der ser børnenes behov. oplever at blive mødt med interesse og anerkendelse oplever basal omsorg og rummelighed overfor særlig sårbarhed. bliver udfordret i forhold til sin nærmeste udviklingszone. har mulighed for fordybelse i mindre grupper. Personalet i Børnehusene Kokkedal skal være kendetegnet ved at være engagerede, pædagogisk uddannede, pro-aktive, ambitiøse, stabile, selvreflekterende og selvkritiske. Det pædagogfaglige rum i mødet mellem børn og voksne skal være præget af: en defineret pædagogik med fælles visioner og mål, bl.a. udmøntet i en fælles læreplan for områdeinstitutionen og de fælles årshjul. en fælles forståelse af kerneopgaven og den pædagogiske professionsidentitet. mod til at sætte praksis under lup. en rammesætning ud fra didaktiske overvejelser, som levner plads og overskud til selvstændige pædagogiske vurderinger i forhold til børnenes initiativer og aktuelle behov for støtte. dokumentation, som skaber refleksion i forhold til fælles mål, og som synliggør praksis og giver forældrene tryghed. videndeling og erfaringsudveksling mhp. at videreføre praksis, der virker. faglig sparring medarbejderne imellem, med ledelsen og med andre faggrupper. gode efteruddannelsesmuligheder, som løfter hele personalegruppen, bl.a. i form af interne basiskurser, 8

både som fælles og som differentierede forløb. vægt på forældresamarbejdet. pædagogisk udvikling, bl.a. gennem deltagelse i projekter. tværgående udnyttelse af de pædagogiske ressourcer. en struktur, som skaber frihed til at handle. Samarbejdet med forældrene skal rumme mulighed for involvering, indflydelse og fælles ansvar, både indenfor den enkelte institution og på tværs af områdeinstitutionen. Dette skal afspejles i personalets og Bestyrelsens tilrettelæggelse af møder og sociale arrangementer samt på Mit Børnehus. Vi prioriterer et højt informationsniveau, bl.a. via vores hjemmeside og nyhedsbreve. Samarbejdet skal især fokusere på, hvordan forældres viden og ressourcer kan inddrages i samarbejdet til gavn for både det enkelte barn og den samlede børnegruppe. Desuden fokuseres på dialog om balancegangen mellem servicering af forældre og hensynet til varetagelsen af børnenes behov. For familier, som af forskellige årsager har behov for et udvidet forældresamarbejde i en kortere eller længere periode, vil vi via projektet Forældrekaffe samt Familiestuen tilbyde dette. Vi ønsker på disse måder at styrke samarbejdet omkring et fælles engagement i børnenes hverdag. Pædagogiske principper Pædagogikken i Børnehusene Kokkedal skal være kendetegnet ved: tilgængelige og nærværende voksne. mangfoldige læringsmiljøer, som giver børnene mulighed for fordybelse i aldersrelaterede forløb, som forholdes til læreplanstemaerne. en rød tråd mellem aktiviteterne, som skaber en sammenhængende hverdag med meningsfulde og udviklende oplevelser. gode overgange og sammenhæng mellem vuggestue og børnehave, børnehave og fritidshjem samt mellem fritidshjem, skole og fritidsklub. vægt på traditioner forstået som kulturformidling og læring om forskelligheder indenfor et fællesskab. Vi praktiserer således både gamle danske traditioner, fx børnesange og kristne højtider som jul, og centrale traditioner fra andre kulturer med betydning for brugerne i de enkelte huse, fx den islamiske højtid Eid. en forsknings- og vidensbaseret praksis bevidsthed om indretning og æstetik som en vigtig og levende del af læringsmiljøet, der løbende tages stilling til i forhold til aktuelle funktionelle og pædagogiske mål. Fordybelse og aldersopdelte grupper I børnehaven og vuggestuen arbejder vi med mindre aldersopdelte grupper, hvor børnene kan fordybe sig i en bestemt aktivitet. Aldersopdelingen gør samværet mere ligeværdigt, og vores pædagogiske overbevisning er, at en sådan struktur optimerer børnenes udviklingsmuligheder. Blandt andet gennem vores deltagelse i forskningsprojektet Barnet i centrum har vi opnået gode erfaringer med, hvordan vi kan understøtte børnenes mulighed for at etablere legerelationer og venskaber gennem deltagelse i leg og læringsaktiviteter, hvor man deler erfaringer og lærer at forstå de samme legekoder. En anden væsentlig gevinst ved aldersopdelingen i mindre grupper er, at den voksne her har bedre forudsætninger for at være nærværende, end hvis gruppen havde større aldersspredning. Barnets evne til at indgå i fælles opmærksomhed og opleve mening i de sociale fællesskaber grundlægges netop gennem relationer til nære voksne, hvilket er helt afgørende for barnets videre evne til at lære nyt. Når den voksne samler en gruppe børn omkring et klart formål og formår at respondere umiddelbart på det enkelte barns udtryk undervejs, etableres disse vigtige zoner af fælles opmærksomhed (jf. barndomsforsker Ole Henrik Hansen). De tilrettelagte aktiviteter i fordybelsestiden omfatter bl.a. rollelege med brug af legemanuskripter, Fri for mobberi, dialogisk læsning, frokostrutiner samt pædagogiske forløb over længere tid. I fritidshjemmet inddeles børnene i baser for hver årgang. Aktiviteterne er inddelt i 6 zoner; Kunst og kreativitet, Eventyr og natur, Musik og medier, Krop og bevægelse, Café og Legeplads. I zonerne samles børnene om et fælles tredje på tværs af alder. Det pædagogiske personale, der er tilknyttet den enkelte zone, skaber her zoner af fælles opmærksomhed, både omkring en enkelt aktivitet og omkring længere forløb. Børnene kan vælge mellem et udbud af aktiviteter og tilmelder sig tirsdags- og onsdagsaktiviteter ud 9

fra deres interesser. Strukturen understøtter arbejdet med forpligtende fællesskaber, tilhørsforhold og relationsarbejde. Børnenes hverdag i områdeinstitutionen skal veksle mellem målrettede voksenstyrede aktiviteter, pædagogiske forløb og leg på egne initiativer. Dette uddybes under afsnittet om Læringsmiljøer. Indretning Vi lægger vægt på at udnytte indretningen af indendørs og udendørs rum som en understøttelse af de pædagogiske målsætninger. Vi har i samarbejde med en indretningsarkitekt skabt rum, som både skal tilgodese det æstetiske, det fysiske og det psykiske børnemiljø gennem de funktioner, som møbler og legetøj tilsammen kan have i børnenes leg. Husene er indrettet med forskellige legestationer, hvor det tydeligt fremgår, hvilken type leg der lægges op til hér, og hvor der er mulighed for at fordybe sig i mindre grupper. Vi evaluerer løbende på, om indretningen fortsat tilgodeser de aktuelle behov i børnegruppen, så vi eventuelt kan beslutte at foretage tilpasninger. Ændringer i indretningen bliver aldrig foretaget ud fra den enkelte medarbejders individuelle holdning, men derimod med afsæt i de teoretiske overvejelser, der ligger bag indretningen, og dette skal vi støtte hinanden i at huske. Ret til fællesskab I Børnehusene Kokkedal handler inklusionsarbejdet om retten til deltagelse i fællesskabet og om respekt for forskellighed. For at give alle børn lige adgang til fællesskabet, kræver det, at vi i nogle tilfælde arbejder med at styrke barnets forudsætninger for at deltage. Dette er et fokus for os gennem hele barnets institutionsforløb. Fordybelse omkring en aktivitet i mindre grupper er én af de muligheder, vi benytter. Bevidstheden om egne positioneringer i forhold til barnet er et centralt element i arbejdet med inklusion, herunder arbejdet med at skabe alternative fortællinger omkring barnet. Derudover har vi fokus på at tænke inklusion ind i de pædagogiske målsætninger for arbejdet med de daglige rutiner og i forhold til børnekulturen. Endelig lægger vi vægt på at skabe kendskab til og forståelse for forskellige måder at leve på, og på at de traditioner, som vi praktiserer i institutionen, repræsenterer børnenes forskellige hjemmemiljøer. I arbejdet med børns ret til fællesskaber henter vi teoretisk inspiration hos Marianne Bech Larsen vedrørende inklusion og læring, Michala Schnoor om arbejdet med alternative fortællinger og Carsten Pedersen om dilemmaer mellem individ og fællesskab. Social inklusion Børnehusene Kokkedal har desuden særlige pædagogiske tilbud målrettet børn, som i en længere eller kortere periode befinder sig i udsatte positioner; Familiestuen og forældrekaffe. Disse tilbud stiler mod at styrke samarbejdet mellem forældrene og daginstitutionen, og de er åbne for alle familier i kommunen. Siden foråret 2012 har i alt 19 pædagoger fra Børnehusene Kokkedal gennemført diplomuddannelsens modul om Social inklusion. Alle øvrige pædagoger påbegynder uddannelsen senest i 2015. I 2014 gennemføres et internt uddannelsesforløb for alle medarbejdere med henblik på præsentation, afprøvning og forankring af en pædagogisk metode, som skal medvirke til at føre diplomuddannelsens indhold ud i alle kroge af den pædagogiske praksis. Forløbet finansieres af BUPL s udviklingsfond. Læringsforståelse Den overordnede læringsforståelse i Børnehusene Kokkedal er baseret på, at læring altid skal have sit udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og muligheder. Læreprocesser er knyttet til den enkeltes forudsætninger og interesser, hvorfor legeaktiviteter må relatere sig til børnenes individuelle og fælles leg og hverdagserfaringer. Vi ser læring som en både individuel og social proces. Megen læring finder sted i samspillet med andre børn og/eller voksne. Barnets relationer og samvær med andre har derfor stor betydning for, hvorvidt en aktivitet, leg eller dialog opleves som meningsfuld og dermed kan blive til læreprocesser, f.eks. vedrørende barnets sproglige, kropslige og sociale kompetencer. Nærmeste udviklingszone Relationen mellem den voksne og barnet er central. Når de voksne ønsker at hjælpe barnet til at begribe verden på nye måder og sætte sig selv i relation til omverdenen på bestemte måder, forudsætter det, at de voksne handler i forhold til den opfattelse af verden, som barnet allerede har. De voksne skal videre tage 10

stilling til, hvordan de bedst understøtter og bidrager til både det enkelte barns og den samlede børnegruppes læring med en passende grad af udfordringer og succeser. Dette sætter personalets læreprocesser meget centralt i forhold til arbejdet med barnets læreprocesser, idet disse er betinget af de voksnes viden, kunnen og opmærksomhed. Herunder hører også den voksnes ansvar for at indhente viden om de temaer, der aktuelt arbejdes med i institutionen, så barnet får mulighed for at udvide sin forståelsesramme ud fra andet og mere end den voksnes intuitive hverdagsviden. Læreprocesserne i en alsidig udvikling understøttes, når barnet: er motiveret for deltagelse i samværet og aktiviteten. deltager på egne præmisser, fx som aktivt handlende eller aktivt iagttagende. udfordres og stimuleres i overensstemmelse med sine forudsætninger. bruger sig selv på nye måder. indgår i sociale fællesskaber omkring fælles interesser. har mulighed for at fordybe sig. undrer sig og handler på sin nysgerrighed. oplever anerkendende respons på sine udtryk og eksperimenter. har tillid til sine muligheder og oplever succeser. oplever at have indflydelse på samværet og aktiviteten. indgår i sociale samspil, som opleves meningsfulde. inspireres af voksnes faktuelle viden om verden. Legens betydning for læring I Børnehusene Kokkedal ser vi leg og læring som sammenhængende størrelser, og derfor skal børnene kunne veksle mellem deltagelse i målrettede, voksenstyrede læringsaktiviteter og spontan leg. Traditionelt er læring typisk blevet koblet til undervisningsbegrebet, mens leg er blevet omtalt som noget useriøst eller formålsløst. Vi ved i dag, at børnenes frie og spontane leg er en væsentlig forudsætning for alsidige læreprocesser. I legen kan børnene afprøve de kompetencer og den viden, de har tilegnet sig i de voksenstyrede aktiviteter eller i skoleundervisningen. I det frie legerum er der anderledes muligheder for bearbejdelse og læring, end dem børnene opnår i aktiviteter styret af voksne. Vi ved også, at det kræver bestemte forudsætninger at kunne indgå i den spontane alderssvarende leg med andre børn, fx evnen til fælles opmærksomhed, og at vi har en vigtig opgave i forhold til at understøtte disse. Derfor må vi inddrage vores viden om forskellige former for leg, som er typisk for forskellige alderstrin, når vi arbejder med børnenes udvikling og læring. Leg og læring hos børn kan og skal for os at se ikke adskilles; i legen finder der altid en eller anden form for læreproces sted, ligesom den gode læreproces altid indebærer legende elementer. Idet de respekterer og integrerer legen i den pædagogiske planlægning, fungerer personalet vejledende, inspirerende, udfordrende og støttende for både det enkelte barn og hele børnegruppen. Vi arbejder dels med at styrke specifikke legekompetencer, fx opøvelse af evnen til fælles opmærksomhed gennem dialog ved samlinger eller i voksenstyrede sanglege, samt med at styrke mere generelle legekompetencer og forudsætninger for at indgå i leg med andre børn. Vi understøtter blandt andet børns legekompetencer ved at indgå i legene som instruktører og rollemodeller. Legemanuskripter I den tidligere vuggestuealder indgår vi som deltagere og inspiratorer i børnenes eksperimenter med at afprøve forskellige typer leg. Fx viser vi, hvordan man kan lave sandkager i sandkassen, sætte klodser ovenpå hinanden eller putte bamserne i seng i dukkekrogen. I 2-4 års alderen, hvor børnene begynder at mestre den manuskriptbårne leg, introducerer vi børnene til nogle af de fælles centrale fortællinger, som legene udspringer af. Dette gør vi ved at igangsætte og deltage i lege med en fast rammehistorie, hvor vi som rollemodeller viser børnene, hvilke roller, handlingsforløb og rekvisitter legen indeholder. Gennem imitation, turtagning og begyndende kendskab til de kulturelle fortællinger, udvides børnenes lege-repetoir gradvist. I forhold til de større børn bliver opgaven at igangsætte og indgå i lege opbygget omkring fortællinger med et bestemt plot. Børnehusene Kokkedals børnebogskanon indgår som en del af inspirationen og det fælles fundament for legene målrettet de forskellige aldersgrupper. Vi lægger vægt på, at alle børn får kendskab til nogle af de fortællinger og figurer, som er fremtrædende i børnekulturen i Danmark. 11

I den kommende læreplansperiode vil vi afprøve og opsamle erfaringer med en mere systematisk tilgang til arbejdet med børns legekompetencer. Med inspiration fra Ditte Winther-Lindqvists begreb legemanuskripter, vil vi udvælge en række lege med tilknyttede kulturelle fortællinger, roller og rekvisitter, som vi vil introducere alle børnene for. Dermed håber vi at give børnene et fælles fundament at mødes på i legen. Når alle får lært nogle grundlæggende legekompetencer og ved, hvilke elementer der fx skal indgå i en butiksleg, familieleg eller brandstationsleg, højnes deres muligheder for selv at kunne igangsætte legene, for at blive en attraktiv legekammerat og for sammen at kunne bygge videre på den bærende ramme eller fortælling ud fra fantasien. Denne metode giver desuden pædagogerne en konkret ramme for arbejdet med børn, der har særlige udfordringer i tilegnelsen af legekompetencer. 5. Læringsmiljøer Vi forstår begrebet læringsmiljø meget bredt i den forstand, at der finder læring sted i mange kontekster både inde i husene, på legepladserne, i naturen, i lokalområdet og på kulturelle steder. Derfor skal vi ikke alene udvikle og indrette gode og udfordrende institutionelle rammer for børnene, vi skal også integrere og udnytte naturens og samfundets ressourcer i den pædagogiske praksis. I Børnehusene Kokkedal tilstræber vi et læringsmiljø, der sætter børnene og deres udvikling i centrum. Samtlige læreplanstemaer skal være nærværende i hverdagens gøremål og ikke kun i de specifikt planlagte aktiviteter. Vi tilrettelægger læringsaktiviteter og pædagogiske processer, således at børnene og personalet gennem året beskæftiger sig med alle temaer i den pædagogiske læreplan. De voksnes positioneringer I forbindelse med børns læreprocesser er relationen mellem den voksne og barnet central, og derfor udgør de voksnes måder at positionere sig i forhold til barnet en afgørende del af det gode læringsmiljø. I Børnehusene Kokkedal er vi derfor meget optagede af de voksnes måder at positionere sig i forhold til barnet. Dette indebærer en bevidsthed om, at vi arbejder med tre forskellige områder af den pædagogiske praksis; de planlagte aktiviteter, de daglige rutiner og børnekulturen, og hvornår vi skal placere os foran, ved siden af eller bagved barnet i forhold til barnets aktuelle læreprocesser og nærmeste udviklingszone indenfor de tre områder. Vi anvender, inspireret af Suzanne Krogh, følgende model som et redskab til at skabe overblik over, om der er en balance i vores prioritering af de tre livs- og læringsrum, og om denne prioritering afspejler de aktuelle behov i børnegruppen: Vores opgave er at skabe nogle inspirerende og udviklende rammer samt at udarbejde målsætninger for, hvad det fx indebærer at være til stede på sidelinjen som aktive iagttagere af børns frie leg (børnekulturen), så vi kan træde til og støtte eller udfordre børnene i de situationer, hvor det er hensigtsmæssigt. I børnenes 12

frie rum er der desuden gode muligheder for at iagttage, hvad børnene er optagede af. Dette giver os mulighed for at lade de voksenstyrede aktiviteter udspringe af (iagttagelser af) børnenes leg. Overvejelser om strategier for de voksnes positioneringer indgår som en fast del af planlægningen og evalueringen af de pædagogiske forløb i TPL-skemaerne. Børnemiljø En stor prioritering i forhold til det fysiske og æstetiske børnemiljø har været reindretningen af husene med vægt på at skabe et alsidigt legemiljø med rum i rummene, som skaber mulighed for fordybelse og tydeligt indbyder til bestemte typer leg. Der er stor forskel på, hvor godt reindretningen af husene fungerer. Nogle steder har både børn og voksne stor glæde af den nye indretning, andre steder opleves der mangler i indretningen, som ikke i alle sammenhænge har taget højde for institutionshverdagen. I nogle af husene opleves de fysiske udfoldelsesmuligheder for børnene ikke optimale, hverken inde eller ude. Der savnes især plads og steder, som indbyder til lege, hvor børnene kan være vilde og fylde meget. En fælles erfaring er, at det tager lang tid for børn og voksne at vænne sig til at bruge den nye indretning. Dette ser vi som en del af forklaringen på forskellene i husenes oplevelser af, hvordan indretningen fungerer. Reindretningen kræver en mental ændring hos de voksne, blandt andet i forhold til de voksnes måder at fordele sig i rummene. Desuden er der behov for, at de voksne fælles afklarer, hvad formålet med de forskellige læringsrum er. Et relevant fokus i den sammenhæng er balancegangen mellem de voksendefinerede formål med rummene og børnenes egne legeinitiativer. Der er aftalt et opfølgningsmøde på indretningsforløbet, hvor der samles op på eventuelle behov for justeringer af indretningen. Overordnet set vurderes det psykiske børnemiljø som velfungerende. Dog opleves der i nogle af husene perioder med udfordringer på dette område. I Blomsterengen har reindretningen medført en periode med forvirring hos de voksne, som er smittet af på børnene. Der er blevet afprøvet flere forskellige typer opdelinger, som er endt med, at man er gået tilbage til stueopdeling. I Ådalen arbejdes der aktuelt med omgangstonen, som af nogle vurderes til tider at være for hård, både de voksne indbyrdes og i forhold til børnene. I børnehavegruppen arbejdes med sprogbrugen i børnegruppen, da nogle børn vurderes at tale grimt til hinanden. Udviklingen og fastholdelsen af det gode børnemiljø kræver et fortsat fokus på, hvordan de fysiske, psykiske og æstetiske omgivelser påvirker barnet og børnegruppen. I forlængelse af vores læringsforståelse er barneperspektivet helt centralt i tilrettelæggelsen af det gode børnemiljø, og den voksnes måder at søge adgang til barneperspektivet er af afgørende betydning. Her har vi blandt andet fokus på at inddrage metoder, som kan tilsidesætte den menneskelige hang til kategoriseringer og forforståelser, så vi møder barnet med åbenhed og interesse. Den kontinuerlige åbne og trygge kommunikation mellem barn og voksen, herunder de voksnes opmærksomhed på det lille barns nonverbale udtryk, skal sikre, at barnet altid føler sig imødekommet og oplever sine behov og synspunkter anerkendt og taget alvorligt. Vi har i flere huse gode erfaringer med at arbejde systematisk med inddragelse af børnenes perspektiv gennem praksisfortællinger. Gennem inddragelsen af forskellige perspektiver medvirker praksisfortællingerne til at genere ny viden, hvilket igen afspejles i det pædagogiske personales måder at møde børnene (og deres forældre) på. Denne metode ønsker vi derfor i højere grad at udbrede til hele områdeinstitutionen. I Fasangårdens børnehave blev i december-januar gennemført individuelle børneinterview med hele gruppen. Dette gav et overraskende indblik i, at mange børn følte de blev drillede, og blev anledning til at snakke om, hvad drilleri er. Børnene var gode til at sætte ord på og reflektere individuelt. Udfordringen var at arbejde med deres mod til efterfølgende at sige fra overfor gruppen. Vi vil i den kommende læreplansperiode arbejde på at videreføre erfaringerne med børneinterview til hele områdeinstitutionen som en metode til at opnå viden om børnenes psykiske trivsel. 13

Indflydelse og medbestemmelse Vi arbejder på at skabe et miljø, som gennem hele institutionsforløbet sikrer børnene en stigende grad af indflydelse på deres hverdag i takt med, at de bliver ældre og mere modne. Vi holder samlinger eller fællesspisning med de 0-6 årige børn hver dag. Dels for at skabe en struktur i hverdagen, skabe et læringsrum til forskellige formål, og dels for at sikre en ordentlig orientering og et fællesskab omkring dagens/ugens aktiviteter. Samlinger og børnemøder er samtidig børnenes mulighed for at komme med idéer og forslag til nye aktiviteter og til ændringer af ting, der ikke fungerer for børnene. Derved skal børnene opleve sig som velinformerede og betydningsfulde deltagere i planlægningen af institutionens dagligdag. Vi arbejder desuden med børnenes indflydelse og medbestemmelse som en del af legen og læringsaktiviteterne. Der er i nogle af husene tilrettelagt pædagogiske forløb med særligt henblik på børnegruppers aktuelle interesser eller behov. I evalueringen af foregående læreplansperiode fremgik det, at opgaven med at styrke børnenes evne til koncentration og modtagelse af kollektive beskeder i samlingerne er en udfordring i flere huse. Desuden var de fremførte eksempler på, hvordan man griber børns aktuelle optagetheder, spredte og oftere resultat af spontane tiltag end af en systematisk og målrettet indsats. Årshjulets temaer og rammen for aktiviteterne bliver ofte mere styrende end barnets og børnegruppens aktuelle ønsker og optagetheder, og pædagogerne oplever af til dette som et dilemma. Desuden viste evalueringen, at vi ikke har en klar fælles forståelse af, hvilket omfang og udtryk børnenes indflydelse og medbestemmelse skal have for de forskellige aldersgrupper. Der er i medarbejdergruppen et ønske om i højere grad at kunne gribe børnenes idéer og ønsker, og dette er et område, som kræver vores opmærksomhed fremadrettet. I den kommende periode vil vi derfor arbejde videre med følgende spørgsmål, som blev rejst i evalueringsprocessen: Hvilket omfang skal medbestemmelsen have? Kan vi opstille valgmuligheder indenfor de planlagte temaer og aktiviteter? Hvordan giver vi børnene oplevelsen af at blive hørt? Kan samlingen bruges til dette formål? Kan vi organisere os anderledes, så der bliver mere plads til medbestemmelse? Et læringsmål i den forbindelse er at understøtte børnenes evne til at argumentere. Er vi åbne nok overfor at drøfte vores beslutninger med børnene? Kunne vi arbejde med sammenhængen mellem motivation, medbestemmelse og læring i forhold til børnehavernes skolegrupper? Hvordan styrker vi samlinger og fællesspisning som ramme for børns medbestemmelse? Endelig vil vi i tråd med målsætningen i Årsplanen undersøge muligheden for at udbrede Fasangårdens erfaringer med børneinterview som metode til at styrke børnenes indflydelse og medbestemmelse. Overgange I forbindelse med overgangene mellem vuggestue og børnehave, mellem børnehave og fritidshjem og mellem fritidshjem, skole og fritidsklub ser vi det som en værdi, at børnene forberedes på det kommende skift, og at de følges godt på vej af voksne, som de kender. Trivselssamtaler Fra 2014 indføres i Fredensborg kommune en ny systematik i forældresamtaler om barnets trivsel. Forud for trivselssamtalen udfylder det pædagogiske personale et trivselsskema, som kommer hele vejen rundt om barnets udvikling og trivsel, og dette danner udgangspunkt for samtalen. Dermed sikres en ensartethed og grundighed i trivselssamtalernes indhold, som skal medvirke til at styrke samarbejdet mellem hjem og institution omkring barnets trivsel. Overleveringssamtaler I forbindelse med overgangen mellem vuggestue og børnehave inviterer modtageinstitutionen, hvis denne er en kommunal institution, til en trekantsamtale til videndeling mellem de to institutioner samt barnets forældre. 14

I forbindelse med overgangen mellem børnehave og skole/fritidshjem afholdes firkantsamtaler mellem børnehaven, de to modtagende institutioner samt forældrene. Samtalen skal sikre en grundig overlevering og understøtte en god start på det nye samarbejde. Overgangsskemaer Som noget nyt inddrages overgangsskemaer fra 2014 i processen omkring overlevering af det enkelte barn. Pædagogerne fra den afgivende institution udfylder skemaet, som medvirker til at sikre systematik i grundlaget for overleveringssamtalerne. Besøg og aktiviteter på tværs Som en del af arbejdet med fordybelse arrangerer vuggestuerne besøg for mindre grupper børn i den børnehave, hvor børnene skal starte, for at lade børnene deltage i aktiviteter dér. Formålet er gradvist at gøre børnene fortrolige med de nye rammer sammen med en voksen de kender. Desuden tilstræber vi, når det er muligt og giver mening, at en voksen fra vuggestuen følger med over i børnehaven og for en periode bliver en del af personalegruppen dér sideløbende med børnenes skift. Børnehavebørnene har på forhånd kendskab til Kokkedal Fritidshjem gennem deres deltagelse i ugentlige motorikforløb dér. I foråret 2013 afprøvede vi et brobygningsforløb for de børnehavebørn, som på tværs af alle børnehaver i Børnehusene Kokkedal samt Jellerød Børnegård skulle starte på fritidshjemmet og i skolen. Gennem deltagelse i aktiviteter på fritidshjemmet blev børnene introduceret til faciliteterne, de mødte nogle af de voksne fra fritidshjemmet og lærte børn fra de andre børnehaver at kende. Brobygningsforløbet medførte en synligt større tryghed hos de børn, som startede på fritidshjemmet i maj 2013, og vi viderefører derfor idéen i 2014. I år starter forløbet tidligere, så det forløber over i alt 10 uger, da evalueringen fra 2013 viste, at både børn og voksne ønskede mere tid til at fordybe sig i aktiviteterne og forberede sig på den kommende overgang. I 2014 har brobygningsforløbet også fokus på at gøre børnene mentalt parate til overgangen til fritidshjem og skole. Blandt andet indgår de i dramalege, hvor der arbejdes med børnenes mod og evne til at hente ressourcer i deres egen krop og øve sig i at opsøge og samarbejde børn, de ikke kender i forvejen. Forløbet varetages af en af fritidshjemmets pædagoger, som samtidig er teaterinstruktør, i samarbejde med pædagoger fra børnehaverne. Inden skolestart besøger børnehavebørnene desuden en børnehaveklasse på Kokkedal Skole. Fra 2014 får dagplejen lokaler i Børnehusene Kokkedal, hvilket åbner nye muligheder for samarbejdet omkring børns overgang fra dagpleje til vuggestue eller børnehave. Det er vores mål for den kommende læreplansperiode at dele og opsamle erfaringer fra husenes arbejde med overgange mellem dagpleje, vuggestue og børnehave på tværs af Børnehusene Kokkedal samt at føre de gode erfaringer fra brobygningsforløbet mellem børnehaver og fritidshjem videre i den kommende læreplansperiode. Ansættelser på tværs Ansættelser af medarbejdere på tværs af institutionen medvirker til at skabe kontinuitet. Alle institutionens børn benytter Kulturværkstedet, Kokkeskolen og Det grønne værksted, og vil således fortløbende have kontakt med medarbejderne dér. Børn i udsatte positioner Børnehusene Kokkedal har nogle særlige tilbud målrettet børn i udsatte positioner. Fælles for disse tilbud er, at de stiler mod at styrke samarbejdet mellem forældrene og daginstitutionen, og at de er åbne for alle familier i kommunen. Familiestuen er et tilbud til forældre til 3-6 årige børn om at indgå i et målrettet samarbejde mellem børnehave og forældre med henblik på at skabe en bedre hverdag for barnet i institutionen. Der arbejdes på at lære barnet de nødvendige færdigheder for at konkrete problematikker kan løses. Forældrene deltager i aktiviteterne sammen med barnet og tage et medansvar for barnets udvikling i børnehaven. Der er desuden forældregrupper til erfaringsudveksling familierne imellem. 15

Forældrekaffe I forlængelse af Børnehusene Kokkedals partnerskabsaftale med det tidligere integrationsministerium omkring det nu afsluttede projekt Åbent Børnehus, blev nogle af erfaringerne videreført i det igangværende projekt Forældrekaffe. Formålet med projektet er at styrke samarbejdet med forældre til børn i Børneengen, Blomsterengen og Ådalen, som kun har et begrænset samarbejde med det pædagogiske personale. Herunder er det et formål at inddrage forældrene i et samarbejde omkring børnenes udvikling. Samtidig skal Forældrekaffen fungere som et forum for både relationsdannelse forældrene imellem og informative forløb for forældrene omkring udvalgte temaer. Forældrekaffen finder sted hver anden tirsdag og varetages af en pædagog fra hver af de tre involverede huse. Projektet løber frem til d. 31.juli 2015. Forældrekaffen finder sted i institutionens åbningstid, sidst på eftermiddagen. Arrangementerne er meget velbesøgte, i en grad så vi nogle gange oplever pladsproblemer. En del familier kommer næsten hver gang, andre alt efter, om de finder dagens tema relevant. Nogle af de familier, vi oprindeligt ønskede at tiltrække, og som deltog i Åbent Børnehus, kommer ikke længere. Vi ved ikke, om dette skyldes de ændrede rammer for projektet eller andre årsager, men vi vil fremadrettet opsøge nogle af familierne for at høre, hvad fravalget skyldes. Kokkedal Fritidshjem som inkluderende tilbud Børn fra J-klasserne på Kokkedal Skole udgør en del af børnegruppen på Kokkedal Fritidshjem. Fritidshjemmet får derfor tilført et antal ekstra ugentlige timer. Disse timer fordeles ud på det samlede fritidstilbud, idet alle børn inkluderes i strukturen med baser og aktivitetstilbud i zonerne. Legegrupper På baggrund af erfaringer fra Græstedgårds arbejde med legegrupper og hjemmebesøg i den foregående læreplansperiode, vil vi arbejde på i første omgang at implementere denne metode for de 5-årige børn i hele områdeinstitutionen. En del af tanken med denne indsats er at engagere forældrene i forhold til den samlede børnegruppes trivsel og i forhold til opgaven med at sikre alle børns ret til fællesskaber. På længere sigt er en del af formålet også at skabe en tryg start for alle familier, så de allerede når barnet starter i børnehave knyttes sammen med en mindre gruppe forældre, som personalet løbende vil støtte i at arrangere legeaftaler. 6. Læreplanstemaer 0-3 og 3-5 års området Der arbejdes i Børnehusene Kokkedal med læreplanen som gennemgående element i vores praksis. Tilbageblik status og tendenser Alsidig personlig udvikling Arbejdet med barnets personlige alsidige udvikling er integreret i dagligdagen gennem de voksnes måde at lytte på, tale til og anerkende børnenes udtryk. Der er blevet arbejdet regelmæssigt med metoderne fra Fri for mobberi med de 0-6 årige børn, blandt andet bamseven, massage og billedkort. Dette har blandt andet medført en udvikling i børnenes evne til at sige til og fra, for de mindste børn ved at holde hånden op eller sige stop. Der har desuden været fokus på konfliktløsning i forhold til de forskellige aldersgrupper med gode resultater allerede i vuggestuen. Gennem det tværgående temaforløb Hvem er jeg? er der blevet arbejdet med identitet, blandt andet med fokus på forskellige dele af kroppen og med digital inddragelse. Den dialogiske læsning har også fungeret som en god ramme for børnene til at sætte ord på egne følelser og oplevelser i forhold til bøgernes handling. Arbejdet med små og store fællesskaber er blevet styrket gennem inddelinger af børnene i grupper. Børnenes mod til at stille sig frem i gruppen er blandt andet blevet fremmet ved at give børnene små opgaver, som sætter dem i centrum. Der har været fokus på pædagogens betydning som rollemodel i forhold til børnenes følelsesmæssige regulering, herunder på hvordan de voksne med mimik og gestus skaber genkendelige handleanvisninger, som børnene kan anvende i de sociale samspil. 16

Der opleves nogle udfordringer i forhold til visse dele af børnekulturen, hvilket vi er blevet opmærksomme på gennem at afprøve børneinterview med de 5-årige børn i Fasangården. Flere af børnene gav under interviewene udtryk for, at de oplevede at blive drillet. Dette åbnede for dialog med børnene om, hvad det vil sige at blive drillet, og hvordan man kan sige fra eller søge hjælp. Denne metode vil vi arbejde på at udbrede til de øvrige børnehuse. Flere huse har fokuseret på inklusionsarbejde via praksisfortællinger, hvilket har medført værdifulde indsigter i barneperspektivet. Derfor vil vi også arbejde på at videreføre disse gode erfaringer til de øvrige huse. Fremadrettet vil vi arbejde på at udvide de identifikations- og udfoldelsesmuligheder, vi tilbyder børnene gennem et fokus på måden, vi og børnene kategoriserer hinanden som fx drenge og piger eller etniske danskere og etniske minoriteter. Sociale kompetencer Ovennævnte udbytte af arbejdet med Fri for mobberi slår også igennem i forhold til de sociale kompetencer, idet der er sket en udvikling i børnenes evne til at hjælpe hinanden og skabt større accept overfor forskelligheder i børnegrupperne. Herunder opleves der pædagogiske gevinster ved at være en mangfoldig børnegruppe med forskellige behov, fordi dette giver anledning til at tale om og lære at håndtere forskelligheder. Gennem arbejdet med små legegrupper har der blandt andet været fokus på kammeratskab og det at være en god ven. I denne sammenhæng har der været særligt fokus på børn med behov for hjælp til de sociale kompetencer. Der er blevet eksperimenteret med at lave legeaftaler med de store børnehavebørn, inden de går på legepladsen, og der er blevet arbejdet med den voksnes rolle som den, der viser indgange til legefællesskaber samt med den voksne som rollemodel for sociale samspil, både i forhold til kropssprog og verbalt. Med en vekselvirkning mellem voksenstyret og børnestyret leg er der skabt rammer for deltagelse i forskellige former for fællesskaber. Blandt andet har Græstedgård arbejdet med legegrupper og hjemmebesøg, og erfaringerne herfra vil vi arbejde videre med på tværs af husene i den kommende læreplansperiode. Desuden har de voksne i flere tilfælde tilpasset rammerne omkring aktiviteterne for at kunne rumme enkelte børn, som havde svært ved at deltage på lige fod med de øvrige børn. Se evalueringsskemaet sidst i læreplanen for konkrete eksempler. Der hvor vi ser udfordringer, som kræver opmærksomhed er blandt andet i forhold til nogle af børnehavebørnenes evne til at indgå i fælles opmærksomhed og i deres forudsætninger for at mødes i legefællesskaber i form af fælles referencerammer. Det opleves desuden som en udfordring at finde ressourcerne til at hjælpe børnehavebørnene med at fastholde deres lege på legepladsen. Fremadrettet sætter vi fokus på børns medbestemmelse ved samlinger, og på at understøtte udviklingen af børnenes legekompetencer i hele 0-5 års gruppen. Vi har nedsat en tværgående arbejdsgruppe, som skal understøtte forankringen af en inkluderende tilgang i vores praksis. Sproglig udvikling Der er gennemgående en stor bevidsthed blandt personalet om at have et sprogfokus i hverdagssamtalerne mellem børn og voksne. Der arbejdes i alle huse med sange, rim og remser og med motorisk leg med ord. I vuggestuerne er der fokus på sanseoplevelser i sprogarbejdet, så ordenes betydninger fx både tegnes, mærkes, ses eller smages. Der er afprøvet inddragelse af vendespil med lyd på Ipad i arbejdet med vuggestuebørn, og børnene har lyttet til og set fremføringen af børnesange på Ipad. Der arbejdes kontinuerligt med dialogisk læsning, og de fleste af husene anvender bøgerne i vores bogkanon, andre vælger bøger knyttet til aktuelle temaarbejder. I nogle huse indgår dramatiseringer som en fast del af forløbene med dialogisk læsning. Der opleves nogle steder udfordringer ved metoden i forhold til vuggestuebørn, og i nogle huse er der et ønske om at kunne prioritere den dialogiske læsning højere. Blandt andet nævnes behov for at indøve metoden bedre og for at arbejde mere i dybden med de enkelte billedbøger, så man blandt andet hver gang inddrager dramatiseringer af bøgernes handling. Der ydes en særlig indsats for børn i sprogtilbud. Der har været et samarbejde med kommunens sprogpædagoger, og sprogkasserne på Rådhuset er blevet inddraget. I forhold til at foretage sprogtest er oplevelsen, at arbejdet er godt givet ud, selvom det er tidskrævende, da det skaber værdifuld opmærksomhed på børns eventuelle mangelfulde udviklingsområder. Der opleves udfordringer med at fastholde børnenes koncentration ved samlinger. Forskellige rammer og metoder til at give kollektive beskeder er afprøvet, men der er fortsat behov for fokus på dette. Der er især fokus på 5-års gruppen og på grupper, hvor mange forskellige modersmål er repræsenteret. Der er i nogle huse gode erfaringer med at afholde samlinger på tværs af alder, og muligheden for at overføre disse 17

erfaringer til øvrige huse skal undersøges. Det opleves som en udfordring at måle på, om børnenes sprogforståelse og ordforråd løbende udvikles, og hvilke aktiviteter der især understøtter udviklingen. Med henblik på erfarings- og idéudveksling er der i marts 2014 nedsat en tværgående arbejdsgruppe om sprogarbejdet. Krop og bevægelse Vi formulerede undervejs i sidste læreplansperiode en fælles bevægelsespolitik for Børnehusene Kokkedal. Ved et kick off arrangement i maj 2013, varetaget af Balder Brøndsted, blev alle medarbejdere introduceret til de motoriske grundbevægelser og vi afprøvede en række bevægelseslege. Husene fik desuden udleveret en taske med tilhørende remedier, som efterfølgende skulle anvendes regelmæssigt. Arbejdet med at integrere bevægelsespolitikkens målsætninger og bevægelsestaskens indhold i husenes daglige aktiviteter pågår stadig. På flere områder er arbejdet med bevægelsespolitikken rigtig godt i gang. Der har på tværs af husene været faste motorikforløb for de 3- og 5-årige børn på Kokkedal Skole. Bevægelsestasken inddrages i nogle huse dagligt i aktiviteter, og der eksperimenteres flere steder med at få børnenes puls op sammenlagt 1 time dagligt. I flere huse igangsættes dagligt bevægelsesaktiviteter på legepladsen, blandt andet i form af bestemte regelog fangelege, som gentages og bliver velkendte for børnene. De grovmotoriske aktiviteter er populære blandt børnene, både i vuggestue og børnehave. Generelt har der i den foregående læreplansperiode været fokus på legepladsen som læringsrum, indretning med mulighed for fysisk udfoldelse, regellege, sund mad, ture til Eksperimentariet og børnenes selvhjulpethed. På visse områder er der i nogle huse i forhold til bestemte aldersgrupper behov for en mere fokuseret indsats. Dette gælder fx målsætningen om, at alle børn skal have pulsen op 1 time dagligt samt børnenes adgang til udendørs bevægelsesaktiviteter. Der nævnes desuden et behov for at de voksne bliver bedre til at igangsætte bevægelseslege på legepladsen og selv kommer mere i bevægelse som rollemodeller. Endelig opleves der nogle udfordringer i de fysiske rammer inde såvel som ude, hvor flere huse kunne ønske mere rum for grovmotorisk udfoldelse. I den kommende læreplansperiode er bevægelsespolitikkens målsætninger skrevet ind i læreplanstemaet om Krop og bevægelse. Desuden har vi nedsat en tværgående arbejdsgruppe om fokusområdet Et sundt og aktivt liv, hvor erfarings- og idéudvekslingen om blandt andet implementering af bevægelsespolitikken vil blive sat mere i system. Naturen og naturfænomener Med oprettelsen af Det grønne værksted i foregående læreplansperiode er arbejdet med temaet Naturen og naturfænomener blevet opkvalificeret mærkbart med fastlagte forløb for alle 2- og 4-årige børn. Aktiviteterne i Det grønne værksted har tilført de deltagende børn en ny dimension af konkrete erfaringer i forhold til naturen ved at koble natur, kost og madlavning. Vi evaluerer særskilt på dette sidst i læreplanen. Flere huse inddrager systematisk digitale medier i forbindelse med naturaktiviteterne. Den fremadrettede udfordring i forhold til temaet er at sikre, at også de børn, som ikke aktuelt deltager, eller som kun deltager kortvarigt (de 2-årige), i pædagogiske forløb i Det grønne værksted, gennemgår de tilsigtede læreprocesser. Kulturelle udtryksformer og værdier Arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier har fundet sted gennem fejring af de højtider, som afspejler brugergruppen. I nogle af husene fejres således både de kristne højtider og den islamiske højtid Eid med henblik på at lade børnene deltage i hinandens forskellige kulturelle fællesskaber. Børnehusene Kokkedal har også sin egen tradition med afviklingen af den årlige begivenhed Kokkedal Byfest, hvor der opbygges en markedsplads, og hvor børnene optræder for forældrene med sang og dans. Desuden arbejdes løbende med forskellige kulturelle udtryksformer enten som en integreret del af de forskellige projektforløb i husene eller ved særskilte aktiviteter med fokus på teater, sang og musik. Alle huse har arrangeret ture i biografen for at se kvalitetsbørnefilm. Nogle huse har arrangeret ture til museer. Endelig har nogle børnehavegrupper deltaget i forløb med fokus på æstetiske udtryk i Kulturværkstedet. Fremadrettet er der et ønske om at prioritere museumsturene højere. Digitalisering På 0-6 års området opleves der generelt et behov for at fokusere mere målrettet på at indarbejde digitalisering i forhold til samtlige læreplanstemaer. Dette vil vi især imødekomme med to nye indsatser: 18

Nedsættelse af en tværgående arbejdsgruppe, som skal erfaringsdele, videns- og idéudveksle, og hvor gruppens deltagere skal gå foran som inspiratorer og igangsættere i arbejdet med digitalisering i de enkelte huse. Indarbejdelse af digitalisering som et fast opmærksomhedspunkt i TPL-skemaerne, så der forud for alle de igangsatte forløb, der laves TPL er på, som del af planlægningen indtænkes inddragelse af digitale medier. Evaluering Erfaringerne fra foregående læreplansperiode har vist, at udbyttet ikke er optimalt, når vi evaluerer på fokusområderne og temaarbejdet en gang årligt. Derfor vil vi fremadrettet lave en evaluering efter afslutning af arbejdet med hvert Årshjulstema. Der er nedsat en tværgående arbejdsgruppe med fokus på læring, og evaluering af læreplanen og de i Årshjulet fastlagte temaer indgår i gruppens arbejdsopgaver. De seks obligatoriske læreplanstemaer: 0-3 og 3-5 års området: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling 2014-2016 Vision Udfordringer Barnet skal lære at udtrykke sine følelser og behov og at udvikle evnen til empati. Det vil sige, at barnet skal opleve at være enkeltperson i et større fællesskab. Barnet skal opleve glæde ved sig selv, sin krop og sin deltagelse i meningsfulde handlefællesskaber. Sikre at vi kontinuerligt ser og handler i forhold til det enkelte barns aktuelle udviklingszone. Sikre at vi formår at arbejde med børnenes læring og udvikling i forhold til både en individorientering og en fællesskabsorientering. Sikre at de voksne formår at foretage selvstændige vurderinger, som også tilgodeser det enkelte barn, når der arbejdes med mål- og rammestyrede aktiviteter. 19