Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU

Relaterede dokumenter
ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Bilag om folkeskolens resultater 1

Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018

PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.)

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012

TIMSS 2015 RESULTATER

PISA naturfag 2009 PISA Hvad måler PISA naturfag?

PISA 2015 En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.)

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk Notatet består af følgende

Notat om kønsforskelle og motivation inden for natur- og teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Avnø udeskole og science

Internationale læseundersøgelser og PIRLS. Programme for International Student Assessment

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.)

Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit:

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde

PISA 2015 PISA Høring Fokus på social ulighed

REGISTERANALYSE TIL ARBEJDET MED EN NATIONAL NATURVIDENSKABSSTRATEGI

STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM. DNA & liv. Statens Naturhistoriske Museum Formidlingsafdelingen Andreas Kelager

Peter Allerup Aarhus Universitet tel Fra rødder til kvadratrødder

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Hovedresultater fra TIMSS og lidt bevægelser fra TIMSS 1995

TeenTrash klasse Fysik/kemi

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

DANS, BEVÆGELSE OG KOREOGRAFI PÅ MELLEMTRINET

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen

Kønsforskelle i brugen af CAS-værktøjer hvad kan det mon skyldes?

Oversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

I skole med. Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret Centeret.dk

Digitalisering i folkeskolen

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Girls Day in Science

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Resultatet af den kommunale test i matematik

Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L)

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1

Årsplan Kemi/Fysik. Materiale. Oversigt. Mål. Aktiviteter. Evaluering. Kemi/fysik 7. klasse

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

Undervisning. Verdens bedste investering

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse

PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Danmarks nationale videncenter og arrangør af camps for unge sciencetalenter

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?

Fremtidens faglokale?

Kan sundhed styrke unges interesse for naturfag?

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr Naturhistorisk Museum Århus

NATURVIDENSKAB OG MATEMATIK PÅ TVÆRS. Grundskole og gymnasium i samarbejde - ideer til handling i praksis. Torsdag den på Nærum Gymnasium

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet

Uddybende oversigt over hovedresultaterne fra TIMSS 2007

Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer

Undervisnings plan til Programmering

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Billy Aagaard Studienummer.: / Bachelor, Fysik/kemi Læreruddannelsen på Fyn Anslag:

DIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?

MODERNE LÆRINGSKULTUR 6. november 2014

En prøveform for piger?

Girls Day in Science - En national Jet

Brevet følges af en til skolens officielle adresse med emnet: TIMSS2015 deltagelse

En prøveform for piger?

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Orienteringsmøder januar 2015

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Begrundet indholdsplan fysik/kemi

Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!

Pisa Læseundersøgelser & debat

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 89,3% Antal besvarelser: 75 Grangaard

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 82% Antal besvarelser: 71 Møllehuset

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 68,2% Antal besvarelser: 122 Børnehuset ved Banen

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 81,2% Antal besvarelser: 56 Sneglehuset

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 64,2% Antal besvarelser: 154 Galaksen

#ICILSDK Del venligst ikke resultater før kl. 10! Diskuter på it-didaktik.dk/icils/

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 81,8% Antal besvarelser: 112 Skibet Børnehus

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 72,8% Antal besvarelser: 59 Gadkjærgård

Daginstitutionsrapport Svarprocent: 92,5% Antal besvarelser: 123 Børnehuset Krystallen

Transkript:

Uddybning om naturfag Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU

DEN TEORETISKE RAMME FOR NATURFAGLIG KOMPETENCE som udfordrer elever til at bruge Kontekst Personlige, lokale/nationale eller globale forhold, nuværende eller historiske, hvor naturfaglige kompetencer kan bidrage til en forståelse. Naturfaglig kompetence Evnen og viljen til at forklare naturfaglige fænomener ud fra naturvidenskabelig viden at vurdere og designe naturvidenskabelige undersøgelser at tolke naturvidenskabelige data og kendsgerninger som elever opnår på som får elever til at bruge Viden om naturvidenskab Indholdsviden Viden om fænomener i natur og i teknologi Viden om arbejdsmåder viden om, hvordan naturvidenskabelig viden frembringes Viden om naturvidenskabelig erkendelse en forståelse af, hvorfor og hvordan naturvidenskabelige arbejdsmåder anvendes Holdninger til naturvidenskab interesse for naturvidenskab og teknologi, værdsættelse af relevante naturvidenskabelige arbejdsmåder opmærksomhed overfor miljøforhold

%

Danske elever svarer på de lukkede opgaver Danske elever springer for meget over åbne opgaver http://www.oecd.org/pisa/pisa2015questions/platform/index.html?user=&doma in=sci&unit=s656-birdmigration&lang=dan-dnk

Måler PISA det, der skal læres i naturfagene i folkeskolen? Elevernes praktiske færdigheder i forhold til laboratoriearbejde og feltundersøgelser afprøves ikke i PISA-testen. Man måler: viden om, hvordan man skal tilrettelægge og gennemføre undersøgelser kendskab til, hvad der kan undersøges med naturvidenskabelige metoder. Opgaverne i 2015 er bedre egnede til dette (min vurdering) De computerbaserede opgaver gør at det er muligt at lade eleverne planlægge og gennemføre undersøgelser ved hjælp af simulationer analyse af data bliver mere autentisk i forhold til naturvidenskab, da data kan præsenteres i interaktivt format.

Ja - en stor delmængde PISA-undersøgelsen måler en stor delmængde af det, eleverne skal lære i naturfagene i Danmark Der stilles ikke spørgsmål om grundlæggende naturfaglige forhold i PISA, som eleverne ikke har haft mulighed for at have lært om gennem undervisningen i naturfagene.

Naturfagsscoren fordelt på præstationsniveauer Under niveau 2 Niveau 2-4 Niveau 5-6 2006 18,4 74,8 6,8 2009 16,6 76,6 6,7 2012 16,7 76,5 6,8 2015 15,9 77,1 7 Lavt præsterende Højt præsterende

Singapore 5,6 % på Niveau 6

Naturfagsscoren for drenge og piger Drenge Piger Forskel drenge-piger 2006 500 491 9 2009 505 494 11 2012 504 493 10 2015 505 499 6 OECD gns. 2015 495 491 4

Indeks for undersøgelsesbaseret undervisning

Vidensområder (køn)

I gennemsnit: 508 fy/ke 505 geo 496 bio

Elevers holdninger, interesser og forventninger Baseret på elevernes svar

Procent 4 % ingeniører 9 % sundhed Tekniker i relation til naturvidenskab Arbejde med informations- og kommunikationsteknologi Arbejde i sundhedssektoren Arbejde som ingeniør eller med naturvidenskab 35 30 25 20 15 10

PISA also finds varying levels of engagement with science and expectations of science-related careers across students who are similarly capable and interested in science. In a majority of countries and economies, students from advantaged backgrounds are more likely to expect a career in science even among students who perform similarly in science and who reported similar enjoyment of learning science.

Elevernes motivation og interesse for Indre interesse at lære naturfagene Hvor glade er eleverne for at lære naturfagene Specifik interesse Hvor interesserede er eleverne for forskellige naturfaglige emner Instrumentel motivation Interesse fx fordi fysik/kemi og biologi kan gavne karrieremuligheder

Udvalgte spørgsmål om elevers glæde ved at lære naturfag Andel, der svarer, at de er enige eller meget enige (procent) Danmark Finland Jeg er glad for at arbejde med naturfaglige emner 64 50 Jeg nyder at lære noget nyt om naturfaglige emner 64 50 Jeg er interesseret i at lære noget om naturfaglige emner 70 61

Interesse for naturfaglige emner Drenge Kraft og bevægelse Energi og dens transformation Piger Hvordan naturvidenskab kan hjælpe med at forebygge sygdom Neutral Økosystem, bæredygtighed Universet og dets historie 57 % 55 % 72 % 45 % 73 %

I 41 lande: drenge højere selvtillid I 8 lande: piger højere selvtillid

Om undervisningen Baseret på elevernes svar

Indeks for lærerstyret undervisning Danmark -0,15 Finland 0,23

Læreren tilpasser undervisningen til klassens behov og viden Læreren giver individuel hjælp, når en elev har svært ved at forstå et emne eller en opgave Læreren ændrer tilrettelæggelse af undervisningen i et emne, som de fleste elever synes at være svært at forstå

Læreren fortæller mig, hvordan jeg skal klare mig i faget Læreren giver mig feedback på mine stærke sider i dette fag Læreren fortæller mig, på hvilke områder jeg kan forbedre mig Læreren fortæller mig, hvordan jeg kan blive bedre til faget Læreren giver mig råd om hvordan jet når mine mål for fagene

Opsamling på resultater Kønsforskellen er blevet mindre, nu 6 point (ikke signifikant forskel) Naturfagsscoren er steget, men ikke signifikant højere end i 2006 Eleverne i folkeskolen er blevet mere interesserede i naturfagene samtidig med at scoren er over OECD gennemsnittet

Opsamling på undervisningen Eleverne arbejder i høj grad med forsøg Lærerstyring af undervisningen er relativt lav Danske lærere tilpasser i høj grad undervisningen efter eleverne Der er lav grad af konstruktiv feedback

Figurer og tal er hentet i den danske og de to internationale rapporter. De kan findes på WWW.UVM.dk. Linkene findes herunder: PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning PISA 2015 En sammenfatning PISA 2015 Results EXCELLENCE AND EQUITY IN EDUCATION VOLUME I PISA 2015 Results POLICIES AND PRACTICES FOR SUCCESSFUL SCHOOLS VOLUME II Sammenfatning fra UVM er her: Hovedresultater i PISA 2015 Troelsen, R. P. & Sølberg, J. (red) (2008). Den danske ROSE-undersøgelse en antologi. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Eliasson, N., Karlsson, K. G. & Sørensen, H. (2016). Teacher-Student Interaction in Contemporary Science Classrooms. Is Participation still a question of gender? International Journal of Science Education July 2016. http://dx.doi.org/10.1080/09500693.2016.1213457.

% 57 % 34 % 50 % http://www.oecd.org/pisa/pisa2015questions/platform/index.html?user=&doma in=sci&unit=s656-birdmigration&lang=dan-dnk Hvor mange af de danske elever svarer rigtigt på hver opgave?

Antallet af opgaver Delkompetencer Forklare naturfaglige fænomener ud fra naturvidenskabelig viden, 89 Vurdere og designe naturvidenskabelige undersøgelser 39 Tolke naturfvidenskabelige data og kendsgerninger 56 Viden om naturfagligt indhold 98 om naturvidenskabelige arbejdsmåder 60 om erkendelse 26 Faglige områder Fysisk/kemiske system 61 Det levende system 74 Jordens og Universets system. 49 Opgaveformat Simple multiple choise-spørgsmål 54 Sammensatte multiple choisespørgsmål 66 Åbne spørgsmål 64