Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)



Relaterede dokumenter
USB-en - Ungdomsuddannelse til unge med Særlige Behov

Til kommende elever og forældre. - en 3-årig ungdomsuddannelse

Information til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse)

3-ÅRIG UNGDOMSUDDANNELSE I HADERSLEV KOMMUNE

Undervisningstilbud for unge og voksne med særlige behov

Storskoven STU

Ansøgningsskema til STU Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

STU. Linie. estegnen. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Unge med fysiske, sansemæssige og kognitive hjælpebehov JOB & AKTIVITETSCENTER

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

S T U S ø h ø j l a n d e t

STU Job. 1 Odense-Vestfyn-Brangstrup

BEHANDLINGSCENTRET ØSTERSKOVEN. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse - STU For unge med medfødt hjerneskade. Spastikerforeningen

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU

STU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup

ELinie STU. estegnen Center for socialt samvær, job og udvikling. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Information til forældre

Særlige undervisningstilbud for de unge fra år

ALinie STU. estegnen Center for socialt samvær, job og udvikling. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

STU ALLERØD SÆRLIGT TILRETTELAGT LOKAL UNGDOMSUDDANNELSE

Velkommen til Planethuset. - midlertidigt botilbud for unge med høretab og særlige behov Med mulighed for STU eller kompenserende voksenundervisning

STU Haderslev - en 3-årig ungdomsuddannelse

UU LOGO. 1. Personlig præsentation FIKTIV TIL ILLUSTRATION. UU... Adresse... tlf

Varde STU-Center -på vej mod resten af dit liv

STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Information til forældre

Kildebjerget Tørring. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) med botilbud. Region Midtjylland Center for Børn, Unge og Specialrådgivning

EN SÆRLIG SKOLE TIL SÆRLIGE BEHOV

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 8. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning

d or livet Læring f StudieNor

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

STU. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse For unge med høretab med særlige behov

Elev- og uddannelseplan

STU. ved NBU-Skolen. Nordjysk Børne- Ungecenter. STU Særligt tilrettelagt 3 årigt uddannelsesforløb

FleXklassen - indhold

Undervisningsplan for STU

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse

STU-TILBUD SÆRLIG TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE

retsinformation.dk - BEK nr 974 af 19/07/2007

STU Ellemosevej er for unge udviklingshæmmede med et funktionsniveau svarende til førskolealderen og som er i målgruppen til førtidspension.

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for STU. Særlig tilrettelagt Ungdomsuddannelse

Kvalitetsstandard. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Aarhus Kommune

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse

Elev- og uddannelseplan

STU i Thisted Kommune. Indhold, struktur og målgrupper i KommunikationsCenter Thisteds STU-tilbud


Kildebjerget Kostskole

STU. Tag din STU på Harlekin Dagbeskæftigelse. - en forskel, der gør en forskel. - med indhold og perspektiv

STU. Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med døvblindhed

STU på Synscenter Refsnæs

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Elev- og uddannelsesplan for elever i 9. klasse Uddannelsesplan for elever, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.

Uddannelses- og undervisningsplan

10. klasse er et valgfrit skoleår

ung til voksen sansestormerne.dk Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

STU på Synscenter Refsnæs

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik.

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Beskrivelse af udskolingen på Søgårdsskolen

Undervisningsplan for STU

- en del af EKKOfonden BOTILBUD MARIAGER FJORD BOTILBUDDET ROSENDAL 1

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte

godt vælge selskab Tre år Derfor skal du Elleslettegård

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

EMU Klassen på Erhvervsskolen.

Transkript:

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen henvender sig til dig, der ikke kan gøre brug af eksisterende ungdoms- og voksenuddannelser. For at blive optaget på uddannelsen skal du have afsluttet folkeskolen eller tilsvarende og du må ikke være over 25 år. Hjørring og Frederikshavn kommuner har i samarbejde udviklet en ny ungdomsuddannelse. Du kan læse mere om uddannelsen i denne pjece. Vi tilbyder dig en uddannelse: der bygger på dine ønsker og tager hensyn til dine evner, talenter og muligheder der gennemføres så tæt på dit nærmiljø som muligt der bedst muligt udvikler dine faglige, personlige og sociale kompetencer og bygger på netop dine personlige resurser der består af både skole- og praktikophold der giver dig et fællesskab med andre unge. Med uddannelsen ønsker vi bl.a.: at du lærer at leve så selvstændigt og aktivt et voksenliv som muligt at du lærer mere om dit nærmiljø og omverdenen at du får flere kompetencer, så du bedre kan få et job eller en videreuddannelse at du bliver bedre til at mestre din hverdag og dit liv at du lærer andre unge at kende i et spændende undervisnings- og ungemiljø. Niels uddannelse Øget selvværd og på vej til job Niels har diagnosen Aspergers Syndrom. Han har især svært ved at indgå i sociale fællesskaber og udtrykke sig i ord og følelser. Niels har også brug for forudsigelighed og visuel støtte i hverdagen, fordi hans forestillingsevne ikke er god. Niels uddannelse blev indledt med et afklaringsforløb, hvor han gennemgik mange forskellige tests og undersøgelser, og hvor skolen og Niels også overvejede muligheder i forhold til arbejde og fremtidig bolig. På det personlige område har undervisningen været rettet mod Niels mindreværdsfølelse. Og på det faglige område har Niels modtaget undervisning i matematik og dansk samt bl.a. musik, styrketræning og madlavning. Niels har været i praktik på en hundekennel og derefter som renovationsarbejder i to perioder. Af kollegerne fik han at vide, at han var velkommen tilbage. Denne besked, sammen med hans i øvrigt langsomt forbedrede selvtillid, betyder, at han nu føler sig klar til at starte i et ordinært uddannelsesforløb som renovationsarbejder. Dette uddannelsesforløb bliver nu sat i gang. Når Niels en dag skal afslutte uddannelsen, vil han få mulighed for at trække på sin kontaktlærer på skolen. På den måde er der spændt et sikkerhedsnet ud under Niels. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Indholdet i uddannelsen Uddannelsen ligger på Specialskolen for Voksne, Vendsyssel i Hjørring, og den består af: 1. Afklaring De første 12 uger af uddannelsen er et afklaringsforløb. Her vil Specialskolen sammen med dig finde ud af, hvad du er god til, hvad du skal blive bedre til, hvilke interesser du har osv. Når de 12 uger er gået, har skolen et godt kendskab til dig. Skolens viden om dig gives videre til Ungdommens Uddannelsesvejledning, der sammen med dig og din familie laver din uddannelsesplan. Din uddannelsesplan skal fremme din faglige, personlige og sociale udvikling. 2. Uddannelse Når uddannelsesplanen er lagt, skal der laves en undervisningsplan. Undervisning skal støtte din personlige, uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige udvikling. Undervisningen skal også styrke din viden om dine egne forudsætninger, ønsker og mål. Det du lærer i uddannelsen, skal du kunne bruge i dit liv uden for skolen. Du kan modtage undervisning, der omhandler: Arbejde / beskæftigelse: Du skal kende dine jobmuligheder, og du skal afprøve dine evner og afstemme dine mål i praksis. Undervisningen foregår på skolen, praktikken på f.eks. værksteder eller på arbejdspladser. Vi arbejder f.eks. med arbejdsmarkedskendskab, hygiejne og normer og regler for adfærd på en arbejdsplads. Bolig: Du skal lære at være bevidst om dine bomuligheder. Vi arbejder f.eks. med økonomi, indkøb, budgetter, familie og samlivsformer. Uddannelse: Du skal kende dine muligheder for videre uddannelse. Vi kan arbejde med almindelige skolefag. Fritid: Du skal blive bevidst om dine muligheder i fritiden, og at du får mulighed for at afprøve dem i praksis. Vi arbejder f.eks. med sport, musik, medier og drama. Praktikophold og erhvervsvejledning er en del af alle undervisningsforløb. Selvom undervisningen tager udgangspunkt i dine muligheder og ønsker, så bliver du ikke undervist alene. Undervisningen foregår på små hold, hvor du er sammen med unge, der har det ligesom dig. Når din ungdomsuddannelse er slut, får du et kompetencebevis. Beviset beskriver dit uddannelsesforløb, dine mål og hvad du har lært. Bennys uddannelse En modningsproces Benny har Downs Syndrom. Efter at have afsluttet 10. kl. i specialklasse vælger Benny at begynde på ungdomsuddannelsen. Benny kender bogstaverne i sit navn, og kan skrive det og andre korte ord. Han kan lide at bruge sin computer, og kan gå på internettet og finde interessante ting - især om Olsen banden. Ungdomsuddannelsen skal modne Benny, så han bliver i stand til at træffe valg og få en aktiv og meningsfuld tilværelse som voksen. Bennys uddannelse indeholder et botilbud i et bofællesskab, beskæftigelse på et beskyttet værksted og et aktivt fritidsliv, hvor han har mulighed for at dyrke sine interesser for sport, tegning, maling, musik - og Olsen-banden. Benny træner i at benytte billeder i sine samtaler med andre. Billederne kan være med til at tydeliggøre indholdet i samtalen. Derfor får Benny også billedstøttede ugeplaner og dagsforløb, så han nemt kan overskue, hvad han skal. Undervisningen indeholder også studieture med overnatning, og her skal Benny være med til at tilrettelægge turen og deltage i den praktiske afvikling, madlavning, oprydning osv. I løbet af sin uddannelse vil Benny komme på praktikophold og besøg på beskyttede værksteder og bosteder.

Fakta Din uddannelse kan tilrettelægges på forskellige måder det finder vi ud af sammen. Der er dog enkelte regler, der skal overholdes: uddannelsen må højst vare i tre år du skal have i gennemsnit 28 lektioner om ugen (5 dage i 40 uger pr. år) højst 1/3 af din uddannelse må være praktik eller lignende. Et typisk forløb Et typisk forløb fra start til slut kan se sådan ud, hvis du vil på ungdomsuddannelsen. 1. Information Du og dine forældre får i 8.-10. klasse løbende information om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov fra din skole og UU-vejlederen. Der er mulighed for brobygningsbesøg/-forløb på relevante skoler og uddannelser. 2. Udskolingsmøde Inden du stopper i folkeskolen holdes der et udskolingsmøde, hvor UU vejlederen forelægger dine ønsker til en uddannelsesplan. På mødet del-tager din klasselærer, socialrådgiver, psykolog eller andre, der kender dig. De vil vurdere dine muligheder for at gennemføre den påtænkte uddannelse (evner, ønsker og muligheder). 3. Udarbejdelse af uddannelsesplan På baggrund af udskolingsmødet holder UUvejlederen et møde med dig og dine forældre/ værge. Her gennemgås indholdet i uddannelsen, og indstillingsskema udfyldes. 4. Godkendelse af uddannelsesplan Din uddannelsesplan sendes til din hjemkommune, der skal godkende, at du starter. 5. Afklaringsforløb Uddannelsen indledes med et afklaringsforløb. Når det er slut, sørger UU for, at der udarbejdes en endelig individuel uddannelsesplan sammen med dig og dine forældre. Uddannelsesplanen er grundlaget for din ungdomsuddannelse. 6. Uddannelsen Når afklaringsforløbet er slut, starter selve uddannelsen. Din UU-vejleder følger løbende og mindst en gang om året op på, om uddannelsesplanen stadig passer til dig. 7. Evalueringssamtale Når du er færdig med uddannelsesplanen, indkalder UU-vejlederen dig til en evalueringssamtale, hvor I bl.a. skal snakke om, hvad du har lært gennem din uddannelse. 8. Kompetencepapir Du får nu et kompetencepapir, der bl.a. indeholder en beskrivelse med de færdiggjorte uddannelsesdele, og hvilke kompetencer du har fået. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Peters uddannelse At blive bedre til at mestre egen hverdag Peter er 19 år og har ADHD. Peters uddannelse består af en afklaringsperiode, hvor skolen især har brugt tid på at iagttage Peter i forskellige situationer og at få overblik over Peters kompetencer, muligheder m.m. via forskellige tests. Afklaringen er suppleret med tre måneders praktik med tæt opfølgning. Peter har behov for megen personlig støtte, og ud over uddannelsen får han 20 timers personlig støtte hver uge. Uddannelsen skal gøre Peter i stand til at klare sig uden så meget støtte. Derfor bliver Peter undervist i forskellige strategier og værktøjer, som kan hjælpe ham med selv at styre medicin, mad, togkort, økonomi m.m. Peter undervises i at bruge mobiltelefonen som et redskab til at huske aftaler osv. Derudover modtager han undervisning i dansk, pc, matematik, hjemkundskab, almen viden og styrketræning. Peter bor stadig hjemme og uddannelsen indeholder derfor også undervisning i at bo i egen bolig.

Hvordan kommer jeg i gang? Du er velkommen til at kontakte såvel Ungdommens Uddannelsesvejledning, Vendsyssel som Specialskolen for Voksne, Vendsyssel, hvis du vil vide mere. UU Vendsyssel har ansvaret for at henvise dig og udarbejde din uddannelsesplan. Specialskolen for Voksne, Vendsyssel har ansvaret for afklaringsforløbet og undervisningen. Hvis du har brug for flere oplysninger om uddannelsen, kan du kontakte: Ungdommens Uddannelsesvejledning, Vendsyssel Skolegade 9900 Frederikshavn Mail: info@uuvendsyssel.dk Tlf. 98 45 93 02 Specialskolen for Voksne, Vendsyssel Elsagervej 25 9800 Hjørring Web: www.spvv.dk Mail: spvv@hjoerring.dk Tlf. 98 90 35 88 (ændres til 72 33 59 00) Sofies uddannelse Et alternativ til traditionelle ungdomsuddannelser Sofie er en pige på 18 år, som er lettere udviklingshæmmet. Sofie har gået i almindelig klasse i folkeskolen, men i løbet af 7. klasse fik hun meget svært ved at følge med. Efter endnu et år i folkeskolen valgte hun at gå på efterskole. Desværre trivedes Sofie dårligt på efterskolen, og efter en tid droppede hun ud. Hun valgte i stedet at gå på Produktionsskole, men også her valgte hun at stoppe. Sofie er nu elev på den nye ungdomsuddannelse. Her arbejder hun på at forbedre sine faglige kompetencer indenfor dansk, matematik, sprog og samfundsfag. Hun arbejder også med personlige problemstillinger og med mål for job og uddannelse, bo selv, familieog venskabsrelationer samt fritidsinteresser. Planen er, at Sofie får resten af sin ungdomsuddannelse på Specialskolen for Voksne, Vendsyssel, hvor hun bl.a. vil få undervisning og vejledning i at bo i egen bolig. Sofie har været i praktik i et professionelt køkken, og som en del af sin uddannelse skal Sofies fremtidige job- og forsørgelsesmuligheder yderligere afklares, og derfor har hun valgt at komme i praktik i butikker og som piccoline. Sofie fungerer godt på skolen. Redaktion: Betina Tønder og Steffen Larsen Foto: Carl-Hermann Hansen Layout: Articulator Kommunikation Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) De anvendte fotos af elever har ikke nødvendigvis nogen sammenhæng med de skildrede elevhistorier.