3. Hvorfor blev der ved primær ambulance ikke givet adrenalin under vejledning af læge fra alarmcentralen?

Relaterede dokumenter
Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning

Læge Jan Værnet kritiserer akutberedskab for dødsfald. Jan Værnet begriber ikke, hvorfor det aldrig lykkes kvinden at komme til at tale med en læge.

Spørgsmål 1 Jeg vil gerne vide, om Region Hovedstaden efter indførslen af 1813 har haft flere ambulancekørsler

1-1-2 opkald. 2

Præhospitalet. Sundhedsstyregruppen den 23. maj 2018

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Tema vedrørende Førsteindsatsen

Af hensyn til reglerne om fortrolighed kan administrationen ikke orienterer om yderligere detaljerne i sagen.

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden

TALEPAPIR Det talte ord gælder [25. april 2017, kl , Christiansborg, Sundheds- og Ældreudvalget]

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 18. maj 2017 Stillet af: Torben Kjær (Ø) Besvarelse udsendt den: 10. august 2017

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Derudover gives en status på kvalitetsopfølgningen i Den Præhospitale Virksomhed.

Mulige fremtidige løsningsmodeller for Akut(læge)bil Bornholm

Der var engang

Basisinformation om præhospitalet

Spørgsmål: Spørgsmål vedrørende mængden/nytten af kontrolundersøgelser efter udskrivning fra hospital

Præ-hospital betyder før-hospital

Evaluering af førstehjælpsordninger

112 dag sundhedsfaglig visitering. Poul Anders Hansen Præhospital leder, overlæge Region Nordjylland

112-førstehjælper i Region Midtjylland

Ad 2) Hvis der er sket en stigning, vil vi også gerne kende tallene fordelt på de enkelte matrikler, sengeafsnit og ambulatorier?

Styrket samarbejde mellem Præhospitalet og kommunerne

Region Hovedstaden Akutberedskab. Årsrapportdata

Status for aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem

Derudover gives en status på kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed.

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt.

Søgning. Den regionale baggrundsgruppe

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 21. marts 2016 Stillet af: Anne Ehrenreich (V) Besvarelse udsendt den: 14.

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt

Rammesætning for analyse af den fremskudte præhospitale indsats i Region Midtjylland

Katalog med mulige tiltag for at nedbringe responstiderne

Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR

STATUS vedr. ÆRØ og lidt om arbejdsdeling i Region Syddanmark. Redegørelse til Præhospitalsudvalget 3. februar

Status for aktivitet og iværksatte initiativer til optimering af driften af Akuttelefonen

Kære politikkere. Læs venligst nedenstående der er kopieret fra referatet fra mødet. Jeg har kommenteret forslagene længere nede.

KORTLÆGNING AF BEHOV FOR FLERE AKUTBILER OG AKUT- LÆGEBILER

Ansøgning om midler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses pulje til pilotprojekt om socialt udrykningskøretøj

Fravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg - Instruks

Visitations- og disponeringsretningslinjer for den landsdækkende akutlægehelikopterordning i Danmark

Derudover gives en status på kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed.

4. delanalyse - nedetider, mobiliseringstider og introduktion til vægtkrav Version 2

Notat. Hjertestartere. Regionshuset Viborg

Et nyt korps af 112-førstehjælpere

Præhospitalsdatabasen

Reddernes Udviklingssekretariat i 3F

A B C D E F? AMK-Vagtcentral Rådgiver i Førstehjælp og henviser til hjertestarter

Brugernes oplevelse af det præhospitale område i Region Nordjylland

Vejledning til registrering i Præhospital Patientjournal (PPJ)

Præhospitalet et nyt hospital fra 112 til ankomst på hospitalet

BLIV FØRSTEHJÆLPER BORGER

KLARE MÅL FOR AKUTHJÆLPEN

Aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem i januar til marts 2014

Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord

Nyt enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden Pr. 1. januar 2014

I lyset af regionsrådet nylige beslutning om fødeområdet har jeg et par spørgsmål om jordemødrenes arbejde på området:

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

Region Syddanmark Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni Emne: Status vedr. Region Hovedstadens Vagtcentral

præhospitale område 1. delanalyse

Der var 176 UTH er i 2016 og i de første tre måneder af 2017 har der været 54 UTH er.

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg Viborg

Ambulancelægen. 30. November 2011 Lægedag Syd. Helt med superkræfter... eller bare en brik i puslespillet?

Strategisk plan for det præhospitale område i Region Nordjylland

Lovtidende A Udgivet den 13. december 2011

GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. Ansvar: Souschef for Sundhed og Rehabilitering, Anne Skjoldan

3) Har man tænkt over de epidemiologiske forhold (eks influenzaborgere der blandes med syge AMA pt er)

1. Er der sket en udhuling og hvor meget af midlerne til Kennedy-Centret samt af øjenklinikkens funktion som landsdækkende?

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. maj - Præhospitalt Center

Information. Præhospital forskning. - Til samarbejdspartnere

Fakta om hjertestop i Danmark

Det indstilles i mødesagen at iværksætte udbud af mobil behandlingsplads. Indkøbet omfatter følgende delelementer (se illustration i bilag A):

Region Hovedstaden Akutberedskab. Akutberedskabet i Region Hovedstaden

Præhospitaldatabasen

Spørgsmål: I relation til en evt. flytning af den onkologiske behandling fra Nordsjællands hospital til Herlev hospital har jeg følgende spørgsmål:

Afrapportering af akut og præhospital indsats i Region Hovedstaden 2013

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2009.

SAMMEN KAN VI REDDE HINANDEN

Sammenfatning af den præhospitale analyse, herunder delanalyser m.m.

SAMMEN KAN VI REDDE HINANDEN

Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget 2010

Pia Kürstein Kjellberg og Jakob Kjellberg. Præhospital indsats hvem redder dig? Pris og effekt af forskellige komponenter i det præhospitale beredskab

Evaluering. Bilag. af Region Sjællands præhospitale plan. Juni 2014

DEN PRÆHOSPITALE PLAN. UDKAST den

Dansk Indeks for Akuthjælp på regionernes AMKvagtcentraler

SAMMEN KAN VI REDDE HINANDEN

Akutlægehelikopter i Jylland

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Oversigt. Problemets omfang

Overlevelseskæden ved hjertestop. Tidlig hjertelungeredning (HLR) og defibrillering

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef

Avanceret genoplivning Aftenkursus

Akkreditering af almen praksis - status pr. 30. september 2016

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt

Hjerte-Lunge-Redning. Uddannelsesplan. Side 1 af 6

Regions behandling af klage over ambulances responstid var meget kritisabel. 31. maj 2011

Den fremskudte præhospitale indsats

Transkript:

Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 16049967 Sagsbeh..: nierjo Dato: 13. februar 2017 Spørgsmål nr.: 193-16 Dato: 19. december 2016 og 3. januar 2017 Stillet af: Torben Kjær (Ø) Besvarelse udsendt den: 13. februar 2017 Spørgsmål: Ambulanceberedskab ved 3-årig drengs død Som opfølgning på svar af mine spørgsmål 166-16 i sagen om en 3-årig drengs tragiske død på Bornholm, redegørelse for forløbet af 20. oktober 2016 samt af artikel i MetroXpress 19. december 2016, hvoraf der efter avisens aktindsigt fremgår en række foruroligende forhold, vil jeg bede om besvarelse af følgende spørgsmål snarest: 1. Hvad er forklaringen på, at primær ambulance kun ydede basal hjerte-lungeredning, og at avanceret genoplivning med adrenalin intravenøst først blev påbegyndt 20 minutter efter ved sekundær ambulances ankomst, og hvad er muligheden for, at denne avancerede behandling ved primær ambulances ankomst kunne have øget chancen for overlevelse? 2. Hvorfor gik der efter sekundær ambulances ankomst yderligere 21 minutter, så kørsel til hospitalet først blev påbegyndt 41 minutter efter primær ambulances ankomst? 3. Hvorfor blev der ved primær ambulance ikke givet adrenalin under vejledning af læge fra alarmcentralen? 4. Er det korrekt, at uden intubation fik drengen ikke den nødvendige ilt grundet sit astmaanfald, og at drengen ved intubation først efter 1 time og 3 minutter ikke fik den optimale behandling? 5. Er det korrekt, at hvis akutlægebilen havde været i tjeneste og bemandet med læge eller anæstesisygeplejerske, kunne optimal avanceret luftvejsbehandling med intubation være givet og chancen for overlevelse derved have været øget? 6. Hvad er grunden til, at det vurderes, at akutlægebilen først ville have været fremme inden for 25-30 minutter, når kørsel den modsatte vej med behandling i bårerummet angives at have taget 20 minutter?

7. Når det af evalueringen i 2015 af akutlægebilsordningen på Bornholm blev konkluderet, at paramedicinere kan give avanceret luftvejsbehandling omfatter dette så intubation? 8. Hvis paramedicinere ikke må give intubation, kan man så tale om avanceret luftvejsbehandling? 9. Er det korrekt, at primær ambulances umiddelbare behandling med adrenalin og kørsel fra skadesstedet til Bornholms Hospital, så behandling med de optimale kompetencer og udstyr kunne være iværksat langt tidligere i stedet for de 1 time og 3 minutter, der fremgår af redegørelsen af 20. oktober 2016 uden optimal livreddende behandling, kunne have øget chancen for overlevelse? 10. Har regionen forsøgt at overtale forældrene til at trække deres fuldmagt om aktindsigt til MetroXpress tilbage og med hvilken begrundelse? 11. Har regionen/akutberedskabet udleveret en fuldstændig udskrift af lydoptagelserne af kommunikationen mellem ambulancer, akutberedskabet og/eller andre, eller er der redigeret i eller mangler i de udskrifter, som avisen har fået og med hvilken begrundelse? 12. Har MetroXpress fået de eksisterende lydoptagelser at høre uredigeret? 13. Er det i overensstemmelse med regionens åbenhedspolitik, at jurist meddeler avisen, at hun ikke må citeres, og hvad er begrundelsen for denne handling? 14. Har regionen, akutberedskabet eller andre den lydoptagelse liggende, som man over for MetroXpress har oplyst, er gået tabt, eller er der mulighed for at rekonstruere den hos den virksomhed, hvor i gennem optagelserne sker? 15. Hvad er sandsynligheden for, at en sådan lydoptagelse af sig selv kan gå tabt, eller at der snarere kan være tale om en bevidst handling? 16. Vil regionsledelsen tage initiativ til, at der foretages en uvildig undersøgelse af, om der er sket uregelmæssigheder i afdækning af sagen, hvilken lægefaglig vejledning der er givet til ambulancepersonalet, og om nogen har forsøgt at dække over dele af forløbet herunder fjernet den manglende og måske afgørende lydoptagelse, om nødvendigt en politimæssig undersøgelse? Politikerspørgsmål - Ambulancebredskab ved 3-årig drengs død supplerende modtaget 3. januar 2017 Som supplement til mine spørgsmål 193-16 i sagen om den 3-årige drengs død på Bornholm vil jeg yderligere bede om besvarelse af følgende spørgsmål: Side 2

17. Hvilke krav stiller regionen til uddannelse for henholdsvis elev, ambulanceassistent, behandler og paramediciner i ambulanceberedskabet, og hvilke behandling ville de have kompetence til at give i den konkrete sag? 18. Hvilke krav stiller regionen til uddannelse/kompetencer af mandskabet, der udsendes med ambulance som kørsel A (med udrykning)? 19. Hvilke uddannelsesniveau havde mandskabet på henholdsvis den første og den anden ambulance, der blev sendt til at hjælpe den 3-årige dreng - elev, assistent, behandler, paramediciner og/eller andet? 20. Havde mandskabet på henholdsvis den første og den anden ambulance for ringe kompetencer i forhold til behovet for livreddende behandling og/eller regionens krav til uddannelse af mandskab, der udsendes som kørsel A? Svar: Ad 1, 3 og 9 Basal hjertelungeredning er det vigtigste element i genoplivning og består af hjertemassage og ventilation (vejrtrækningsstøtte). Avanceret genoplivning består af supplerende tiltag til basal genoplivning, men kan ikke erstatte eller ske på bekostning af den basale hjertelungeredning. Højkvalitets basal hjertelungeredning kræver to personer. Supplerende avancerede tiltag, som f.eks. indgift af adrenalin (og dertilhørende procedurer og arbejdsgange) kræver både tilstedeværelse af de rette kompetencer og flere end de to, der yder hjerte-lungeredning. Der er ikke evidens for, at adrenalin øger overlevelsen ved hjertestop. Ad 2 Den sekundære ambulances ankomst gav mulighed for, at mandskabet fra denne kunne bistå med supplerende avanceret genoplivning, sideløbende med indhentning af yderligere anamnese og koordination af mødested med akutlægehelikopter. Derefter og efter aftale med akutlægehelikopter kører primær ambulance med barnet og under fortsat hjertelungeredning. Ad 4 og 5 Hjertestoppet skete på baggrund af astma. Astma er karakteriseret ved sammensnøring af de allermindste luftvejsforgreninger yderst i lungevævet. Der er tale om sygdom i de nedre lufteveje. Problemstillingen består således ikke i øvre luftvejshåndtering. Intubation er ikke en del af behandlingen i forhold til astma og ville derfor ikke have øget chancen for overlevelse. Ad 6 Estimatet på 25-30 minutter udtrykker den samlede tidsfaktor, som bl.a. omfatter mobiliseringstid og transport. Køretiden, som udgjorde 20 minutter fra stedet til Bornholms Hospital, er dermed kun en delmængde af den samlede tidsfaktor. Side 3

Ad 7 og 8 Avanceret luftvejshåndtering omfatter anlæggelse af supraglottiske airway devices, som fx larynxmaske. Paramedicinere har kompetence til anlæggelse af larynxmaske for børn over 10 år og voksne. De må ikke intubere. Ad 10 Akutberedskabet har ikke forsøgt at overtale forældrene til at trække deres fuldmagt om aktindsigt til MetroXpress tilbage. Ad 11 Akutberedskabet har udleveret en fuldstændig udskrift af de lydoptagelserne, der foreligger og vedrører kommunikation mellem 112 AMK-Vagtcentralen, akutlægehelikopteren og ambulancemandskabet om såvel behandling som logistikken omkring mødested med akutlægehelikopteren og klarmelding på ambulance. Ad 12 MetroXpress har fået de eksisterende lydoptagelser, da Akutberedskabet ikke redigerer i lydoptagelser. Ad 13 Jf. regionens åbenhedspolitik har Akutberedskabet som den øvrige region pligt til at være åbne om de ydelser, der leveres til samfundet. Det var i det konkrete interview aftalt mellem journalisten og den pågældende medarbejder, at der var tale om en samtale til baggrund og ikke et egentligt interview til citat. Akutberedskabet viste således åbenhed om sagen, men forudsætningerne for samtalen ændrede sig efterfølgende. Ad 14 og 15 Det omtalte opkald har ikke været optaget, og lydfilen har derfor ikke eksisteret og kan ikke genskabes. Årsagen, til at netop denne samtale ikke blev optaget, skyldes en menneskelig fejl i den fysiske opsætning af systemet. Denne fejlagtige opkobling er blevet rettet, så alle opkald nu igen optages. Administrationen er i gang med at identificere de rette foranstaltninger til at sikre, at eventuelle fejlagtige opkoblinger i fremtiden opdages og rettes med det samme. Ad 16 Ledelsen afventer den oplysningssag, som Styrelsen for Patientsikkerhed har oprettet som følge af det tragiske dødsfald. Ad 17, 18, 19 og 20 Region Hovedstaden stiller krav om, at ambulancepersonalets uddannelse lever op til den enhver tid gældende lovgivning, aktuelt bekendtgørelse 431 om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v. Ambulancepersonale kan jf. denne bekendtgørelse være uddannet på tre niveauer, assistent, behandler og paramediciner (hvor sidstnævnte har flest kompetencer). I be- Side 4

kendtgørelsen er defineret krav til uddannelse for de tre niveauer, samt de kompetencer, som personalet kan anvende på delegation fra den ansvarlige læge, eller på ordination ved konkrete hændelser (hvilket sker ved kontakt til AMK-lægen). En ambulance skal altid bemandes med én behandler og én assistent, men kan være bemandet med højere kompetencer. Elever kan ikke bemande en ambulance, før assistentprøven er bestået. Hvad angår kompetencer i forhold til hjertestopbehandling har mandskabet på alle ambulancer kompetence til at udføre basal hjertelunge redning, dvs. hjertemassage og ventilation med ballon. I den konkrete sag var begge ambulancer bemandet med paramediciner som højeste kompetence, hvilket yderligere giver kompetencer til intravenøs indgift af adrenalin samt avanceret luftvejshåndtering. Visitation af præhospitale ressourcer sker med udgangspunkt i Dansk Indeks for Akuthjælp, og det valgte kriterie i Dansk Akuthjælp udløser en respons med tilhørende krav om bemandingens uddannelse og kvalifikationer. Klassifikationen i kørsel A, B og C vedrører udelukkende hastegraden og ikke bemandingens kompetencer. Responsen for kørsel A kan fx være behandler og paramediciner i ambulance kombineret med akutlægebil (som er bemandet med akutlæge og paramediciner). Responsen bestemmes derfor af tilstandens alvorlighedsgrad, og af hvilke ressourcer, der er behov for og tilgængelige på det pågældende tidspunkt og det pågældende sted. Side 5