Visioner for velfærd og vækst i EU 2020 Netop nu gennemlever uden Europæiske Union den værste økonomiske krise i sin levetid. Denne krise er i høj grad med til at understrege, at der er brug for en ny strategi, som ikke bare bringer EU ud af krisen, men også sikrer at EU i global sammenhæng i fremtiden er i front, når det gælder økonomisk vækst. 2020 planen er Radikal Ungdoms bud på, hvordan vi imødekommer fremtidens udfordringer, og kommer styrket ud af den økonomiske krise. Målet med 2020 strategien er at udstikke kursen for fortsat vækst, og sørge for at fremtidens udfordringer kan løses på en måde, der skaber jobs og vækst i EU. Der er al grund til at tage tingene alvorligt, for hvis ikke EU tager sig sammen og sætter skub i tingene, ender vi som efternølere i en globaliseret verden. Men en plan er ikke nok, der skal handling bag ordene og ansvaret skal fordeles, hvis EU forsat skal være med i kampen om den globale førertrøje. 2020 planen indeholder både tiltag, hvor Kommissionen blot kan virke som inspirator og facilitator i en process, hvor det er medlemslandene selv der har ansvaret for at løse udfordringerne og implementere de forskellige løsninger. Andre tiltag er EU's ansvar alene. Her skal Kommissionen virke som drivkraften der sørger for at der kommer handling bag ordene. Udover at skabe vækst er Radikal Ungdoms 2020 plan også et udtryk for et ønske om et mere homogent EU, hvor de økonomiske uligheder mellem landene forsat mindskes og samhørigheden øges. Planen indeholder også et klimamæssigt aspekt, da det står klar at økonomisk vækst ikke må finde sted på bekostningen af klimaet. Øget beskæftigelse EU står overfor en enorm demografisk udfordring i de kommende årtier. Europæerne lever længere og længere, og de får samtidig færre og færre børn. Det er derfor altafgørende at øge beskæftigelsen og mobiliteten, både for at øge væksten og for at imødekomme det stigende antal, der skal forsørges. Mobiliteten skal forbedres, så det bliver nemmere at arbejde på tværs af Unionens landegrænser, og matche jobsøgende med ledige stillinger. EU-borgere har allerede gode muligheder for at arbejde og bosætte sig overalt i EU, men sprogbarrieren er stadig en stor hindring, særligt i mødet med offentlige myndigheder og institutioner. Hvis øget mobilitet skal blive en realitet, er det derfor nødvendigt at mobiliteten bliver en indstilling, som skal indprintes igennem uddannelsesforløbet. I kampen om økonomisk succes på det globale marked, står EU udover de traditionelle rivaler som USA og Japan nu også overfor en række nye konkurrenter som for eksempel Indien og 1
Kina. Derfor må der i EU satses på forskning og uddannelse, så EU kan forblive et konkurrencedygtigt videnssamfund. Flere unge skal have en uddannelse, således at de kan klare sig i den konkurrence om arbejdskraft, som i stadig stigende grad bliver global. Radikal Ungdom mener at engelsk skal gøres til officielt 2. sprog overalt i Unionen, således at EU-borgere er i stand til at kommunikere med offentlige myndigheder i alle medlemslande at der skal afsættes midler fra EU's strukturfonde til at fastholde de svageste grupper i uddannelsessystemet at EU gennem den fælleskoordinerende metode skal benchmarke uddannelsessystemerne for at kortlægge hvilke tiltag, der kan bidrage til at fastholde de svageste grupper i udannelsessystemet at mulighederne for efter- og videreuddannelse skal forbedres at muligheden for at få anerkendt udenlandsk uddannelse og arbejdserfaring inden for EU skal forbedres f.eks. gennem en fælles EU ordning, som anerkender uddannelsesgrader på tværs af landegrænser at der skal afsættes midler fra EU's strukturfonde til etablering af daginstitutioner i lande, hvor manglen på alternativer indenfor børnepasning hindrer kvinder i at deltage på arbejdsmarkedet på lige fod med mænd at EU-landene skal arbejde henimod en gradvis øgning af pensionsalderen at EU-landene skal etablere fleksible tilbagetrækningsordninger fra arbejdsmarkedet at den nuværende blue-card ordning skal udvides til også at omfatte lavere indkomstgrupper 2
at grundskoleklasserne, igennem hele deres skoletid, skal have venskabsklasser i udlandet, som kan danne rammen om udveksling. at gymnasieskolen skal give de unge mulighed for at tage et tre måneders udvekslingsforløb som en del af deres gymnasieuddannelse. at erhvervsuddannelserne skal indrettes så det bliver naturligt at tage hele eller dele af sit praktikophold i udlandet. at professionsbachelorene skal bruge både de teoretiske og praktiske dele til at sende de studerende ud i Europa. at det skal være nemmere for universitetsstuderende at komme på udveksling. At det er for svært eller uoverskueligt, må aldrig blive en undskyldning for ikke at tage på udveksling. Forskning og udvikling Forskning og udvikling er vejen frem for EU i den internationale arbejdsdeling. EU har ikke de samme gunstige produktionsmuligheder som Kina, Indien og andre opblomstrende industrilande. For at sikre vores vækst og velstand, må vi satse på viden, forskning og udvikling. Forskning og udvikling er en fundamental forudsætning for, at Europa ikke bliver verdens frilandsmuseum, men kan være en økonomisk kæmpe, som resten af verden bliver nødt til at forholde sig til. Det er klart at i det kommende årti, ønsker Radikal Ungdom at løse specifikke samfundsmæssige udfordringer, det gælder især den demografiske udfordring og klimaudfordringen. Disse udfordringer giver Europa en enestående mulighed for at til at bygge nye milliardindustrier, som kan blive verdens førende indenfor deres felt, det er en mulighed, vi ikke må lade glide fra os. Radikal Ungdom mener at 3 pct. af EU-landenes BNP i 2020 skal investeres i forskning og udvikling, heraf skal to pct. komme fra den private sektor og én komme fra den offentlige 3
at EU's forskningsprogrammer skal målrettes satsningen på klima- og sundhedsteknologi, således at forskningen i endnu højere grad bliver brugt til at løse nogle af de udfordringer, som EU står overfor at afbureaukratiseringen af ansøgningsprocedurerne for internationale forskningssamarbejde skal intensiveres at offentligt finansierede forskning skal opprioriteres for nå op på de fastlagte 1% af BNP hurtigst muligt, for dermed at fremme interessen fra de private investorer. at der skal afsættes flere midler på EU's budget til forskning og udvikling, bl.a. til forsknings institutioner som FFC (Fælles Forskningscenter) og COST (European Cooperation in Science and Techonolgy) at der skal oprettes en fælleseuropæisk patentordning med engelsk som arbejdssprog, med en fælleseuropæisk patent-domstol at der skal oprettes en europæisk erhvervs-ph.d ordning, så vidensoverførsel mellem virksomheder og universiteter sikres bedre at midler fra EU's strukturfonde skal bruges til at udbrede højhastighedsinternet, så fordelene ved et digitalt indre marked kan udnyttes bedre. at det Fælles Forskningscenter s 5. Institut, Beskyttelse af Forbrugerne og deres Sundhed, skal indlede et større samarbejde med universitetshospitalerne i EU-landene. at EU skal bevare et selvstændigt budget for rumforskning i det syvende rammeprogram og gøre det samme gældende i det ottende rammeprogram efter 2013. at ansøgningsproceduren til EU s rammeprogrammer skal forenkles at Ph.D.- og forskningsopslag og resultater skal forefindes på engelsk og markedsføres i hele EU 4
Klima og bæredygtig vækst En massiv satsning på bæredygtig vækst i EU er først og fremmest nødvendig, hvis ikke den globale opvarmning skal løbe fuldstændig løbsk. Det er bydende nødvendig at hele verden sænker sin CO2 udledning og EU må gå forrest og være det gode eksempel, der viser resten af verden, hvordan det skal gøres. Der er også en økonomisk gevinst at hente ved at satse grønt og have førertrøjen på inden for området, så EU kan eksportere grøn teknik og løsninger til resten af verden. Samtidig er det også blevet klart at energiforsyning er blevet politisk middel, som er blevet brug mod nogle af Unionens medlemslande. Derfor skal forsyningssikkerheden sikres for alle medlemslande, så EU i højere grad bliver uafhængig af hvilke politiske vinde, der blæser. Radikal Ungdom mener at 50 % af alle energiforskningsmidlerne skal øremærkes til forskning og udvikling af vedvarende energi og forbedret energiudnyttelse at tilskuddet til opførelsen af energiforsyningsinfrastruktur primært skal gives til vedvarende energi, derudover skal tilskud kun gives for at imødekomme problemer med forsyningssikkerhed at det europæiske jernbanenet skal udbygges, så transport flyttes fra veje til skinner at togdriften i EU skal liberaliseres at der skal indføres af fælles afregningsregler for vedvarende energi på EU-niveau. at der skal indføres af afgift på fly- og skibsbrændstoffer på EU-plan. at det europæiske samarbejde på områder som standardisering, energiudveksling og energiinfrastruktur skal øges at flere drivhusgasser skal lægges under kvotesystemet, herunder methan og lattergas. 5
at der skal indføres af fælles tekniske standarder for elbiler inden for opladning og batterier Sundhed og pleje Den europæiske udfordring med at skabe en vækstindustri i både organisatoriske og teknologiske løsninger til social og sundhedsområdet skal ses i lyset af, at området i stadig stigende grad vil stå i et dobbelt krydspres imellem færre ansatte, flere borgere der har brug for pleje og stigende forventninger til kvaliteten af plejen. Alene i Danmark vil en ud af fire medarbejdere på social og sundhedsområdet gå på pension indenfor de næste 10 år. Disse udfordringer opleves i langt hovedparten af de europæiske lande, og derfor giver det mening at lære af hinandens løsninger på området. Denne udfordring kan ikke alene løses af offentlige aktører. Samarbejdet imellem offentlige aktører, private aktører og civilsamfundet skal i centrum, hvis vi skal være succesfulde i at løse udfordringen. Der eksisterer allerede arbejdskraftbesparende løsninger, men problemet er i høj grad at disse løsninger ikke vinder udbredelse. Det skyldes dels at der ikke er kendskab til de gode løsninger, og dels at det på kort sigt er omkostningsfuldt at implementere disse løsninger. Radikal Ungdom mener at en del af midlerne i EU's strukturfonde skal øremærkes til at implementering afarbejdskraftbesparende teknologi på social og sundhedsområdet at social og sundhedsområdet skal benchmarkes gennem den fælles koordinerende metode, for at finde arbejdskraftbesparende løsninger, der kan implementeres i andre EU-lande at nationale kvalitetsstandarder ikke må blive en selvstændig hindring for at teknologi kan implementeres på social og sundhedsområdet. at socialøkonomiske virksomheder skal inddrages i tættere samarbejde med de offentlige aktører på social og sundhedsområdet, således at der opnås større vidensdeling. 6
at der skal indføres en undtagelse i EU's bluecardordning således at der kan gives bluecards til medarbejdere på social- og sundhedsområdet som ikke opfylder indtægtskriterierne. at der skal indføres tekniske EU-standarder for telemedicin at EU skal oprette en fond for venture kapital til ehealth projekter International handel Frihandel inden for EU er en af hjørnestenene for hele det europæiske samarbejde, men frihandel bør også i højere grad tegne EU's profil ud af til. Den finansielle krise har fået mange lande til at indføre protektionistiske tiltag og politikker, men sandheden er at ingen bliver rigere af protektionisme, tværtimod! Imens vi venter på en afslutning af Doha-runden og en global frihandelsaftale, skal EU gå forrest, og tage initiativ til mere handel på tværs og grænserne og være det gode eksempel for resten af verden. Samtidig skal EU åbne op for flere udenlandske investeringer inden for Unionens grænser. Det skal være mere attraktivt og enkelt for udenlandske investorer at investere i EU. Radikal Ungdom mener: at alle former told- og handelsbarrierer mellem EU og kandidatlandene skal afskaffes. at EU skal tage initiativ til bilaterale, asymmetriske handelsaftaler mellem EU og udviklingslande, således at udviklingslandene får fuldt og hel adgang til EU's markeder, og at der etableres individuelle overgangsordninger for udviklingslandene, der sikrer at det enkelte udviklingsland kan blive en del af verdensmarkedet. at EU fortsat skal arbejde for en global frihandelsaftale i WTO regi og indtil da arbejde for flere bi- og multilaterale handelsaftaler. at EU skal tage initiativ til en frihandelsaftale med NAFTA at EU skal arbejde for at fælleseuropæiske tekniske standarder udbredes til globalt niveau både gennem bi- og multilaterale aftaler. 7
at EU skal opprioritere den økonomiske satsning indenfor arbejdet med internationale standarder, således at det i højere grad bliver EU's standarder der danner præcedens for resten af verden Bi- og multilaterale handelsaftaler skal udvides til også at inkludere investeringer, således at det bliver mere enkelt at investere i EU. at EU's konkurrenceforvridende erhvervsstøtteordninger, såsom landbrugsstøtteordningerne, skal afvikles, således at nytilkommne vil opleve fair konkurrence at EU skal have særligt fokus på at lave handelsaftaler med skrøbelige stater uden attraktive naturressourcer. 8