Notat om ældreboliger Ældre og Sundhed disponerer over 210 ældreboliger fordelt på 12 boligafdelinger i de fire lokalområder i kommunen. I Frederikssund er der 106 boliger fordelt på seks afdelinger. Her er det særligt boligerne i Foderstofgården, på Frederiksborgvej og på Rosenvænget, som er der stor efterspørgsel på. Derudover er der ældreboliger i to afdelinger i Færgeparken og Rosenfeldthusene. NOTAT 15. marts 2016 Journal nr. 27.45.00-P05-1-16 Sagsbehandler ANDLU I Jægerspris er der to afdelinger Parkvej, som er særligt efterspurgt og Birkehaven, som også er attraktiv. Endvidere er der Esromarken i Gerlev, hvor der er seks boliger, med udlejningsvanskeligheder. I Skibby er der Nordvænget, som er 10 efterspurgte ældreboliger. Det er blevet besluttet, at Nordhøj 2 ikke længere skal anvendes til ældreboliger, da der blandt andet var uhensigtsmæssige adgangsforhold. I Slangerup er der to afdelinger Solhøjvej og Nybrovænge, hvor der særligt er venteliste til førstnævnte. I slutningen af 2012 gennemførte administrationen en analyse af ældreboligområdet i Frederikssund Kommune. Baggrunden var et behov for at sikre et samlet overblik over de boliger, som kommunen anvendte som ældreboliger og samtidig at få afviklet de boliger, som ikke var enten tidssvarende eller attraktive for målgruppen. Notatet blev forelagt det daværende Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget i januar 2013. Indsatser på ældreboligområdet i perioden 2012 2016 Som en del af analysearbejdet blev antallet af ældreboliger kortlagt og de forskellige områder og boligafdelinger blev vurderet. Der var stor forskel på, hvor attraktive de forskellige boliger var. Det blev endvidere afklaret hvilke boliger, der var opført som 54 ældreboliger og hvilke boliger der var almene familieboliger, som blev anvendt som ældrebolig. Der blev herefter udarbejdet og opdateret 59 anvisningsaftaler med boligselskaberne om de pågældende familieboliger. Den daværende praksis var endvidere, at de ældreboliger, der ikke kunne udlejes til borgere på ventelisten til en ældrebolig, blev udlejet på almindelige lejevilkår til de borgere, der havde ønsket en ældrebolig, men ikke opfyldte visitationskravene. Den praksis blev stoppet, da det dels ikke er en kommunal opgave at fungere som boligselskab for personer, der ikke har behov for en ældrebolig og dels for at få afklaret det reelle behov for ældreboliger i kommunen. Derudover blev der påbegyndt en proces i forhold til afvikling af de ældreboliger, som ikke var attraktive for målgruppen. En del af de daværende boliger i Færgeparken var i opgange uden elevator, som af den årsag ikke kunne anvendes til målgruppen. Det blev derfor besluttet, at udarbejde en aftale på boligerne i stuen og den opgang, hvor der var elevator. På Damgårdsvænget i Skibby disponerede kommunen over seks
utidssvarende udlejningsboliger, som blev anvendt som ældreboliger. Eftersom det ikke er en kommunal opgave af eje almindelige udlejningsboliger blev det besluttet ikke længere at anvende dem til målgruppen og sætte dem på kommunens salgsliste. Det samme var tilfældet for to kommunale boliger i Ferslev og to kommunale boliger i Skuldelev. I Foderstofgården i Frederikssund blev det samlede antal familieboliger, som der blev udarbejdet 59 aftale på reduceret fra 11 til otte. Det skyldes dels, at en del af de boliger, som Ældre og Sundhed disponerede over havde uhensigtsmæssige adgangsforhold og dels et politisk ønske om ikke at øge den samlede kapacitet af ældreboliger ved åbningen de seks boliger i Rosenvænget, som blev opført som en del af en omfattende renovering af den afdeling. Efterfølgende er der blevet arbejdet med Nordhøj 2 i Skibby, som er forskellige årsager var utidssvarende og uegnede for målgruppen. Dels var der dårlig tilgængelighed og dels ville det kræve opfattende renoveringer af ejendommen at gøre den velegnet til borgere med behov for ældreboliger. Endvidere er Nordhøj 2 de dyreste ældreboliger i Frederikssund Kommune i forhold til kvadratmeterpriser pr. år. Det blev på den baggrund besluttet at sælge Nordhøj 2 og Ældre og Sundhed har i efteråret 2015 genhuset de resterende beboere fra Nordhøj 2 i ældreboliger andre steder i kommune. Den 5. marts 2015 behandlede Velfærdsudvalget en sag om 20 boliger på Nordmandsvænget i Skibby, som er opført som ældreboliger efter 54 i lov om almene boliger. Boligerne er en del af Hornsherred almennyttige Boligselskab og anvendes som seniorbofællesskab og ikke som ældreboliger gennem Ældre og Sundhed. På tidspunktet for drøftelserne blev det vurderet, at der ikke var behov for yderligere 20 ældreboliger i Skibby og at boligernes beliggenhed og afstand til centrum af byen ikke var attraktiv for målgruppen til en ældrebolig. Der blev derfor indgået en aftale med boligselskabet for at understøtte, at det eksisterende bofællesskab kunne fortsætte. Hvis der er behov for at anvende boligerne som ældreboliger kan Kommunalbestyrelsen beslutte, at de pågældende boliger på ny skal udlejes som almene ældreboliger og opsige aftalen. Den 16. april 2015 blev Velfærdsudvalget forelagt en sag om de seks ældreboliger i Esromarken i Gerlev, som der gennem flere år ikke har været venteliste til. På udvalgsmødet blev besluttet at indlede en proces med henblik på afvikling af ældreboligerne. Jægerspris Boligselskab arbejder på en helhedsplan for området, som blandt andet involverer renovering og sammenlægningen af et par af ældreboligerne. Der er i den forbindelse indgået aftale med boligselskabet om, at antallet af ældreboliger reduceres fra seks til fire i forbindelse med helhedsplanen. Endvidere er der udarbejdet en aftale med boligselskabet om, at de resterende fire ældreboliger udlejes gennem boligselskabet som almene familieboliger i en femårig i prøveperiode. Det er planen, at aftalen underskrives efter godkendelse af skema B, som forventes forelagt i andet halvår af 2016 og træder i kraft fra genåbningen af afdelingen første halvår af 2017. Arbejdet med tilpasning af ældreboligkapaciteten i kommunen har taget udgangspunkt i at afvikle boliger, som ikke er velegnede, tidssvarende og attraktive for målgruppen. 2/6
Udvikling i ventelisten fra 2012 til 2016 Administrationen har registeret en stigning i antallet af borgere på venteliste til ældreboliger, som fremgår af figuren nedenfor. Den er opdelt på en samlet venteliste, egne borgere fra Frederikssund Kommune og borgere fra andre kommuner. Som det fremgår af figuren, er der sket en stigning fra cirka medio 2015 og frem til marts 2016. 60 50 40 30 20 Egne borgere Udenbys borgere Samlet 10 0 nov-12 jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 sep-13 nov-13 jan-14 mar-14 maj-14 jul-14 sep-14 nov-14 jan-15 mar-15 maj-15 jul-15 sep-15 nov-15 jan-16 mar-16 Figur: udvikling i ventelisten til ældreboliger fordelt på egne og udenbys borgere Figuren viser også, at den samlede stigning i ventelisten primært skyldes en stigningen i antallet af borgere fra Frederikssund Kommune. I tabellen nedenfor er det gennemsnitlige antal borger på venteliste til en ældrebolig beregnet. Det skal bemærkes, at gennemsnittet for 2012 og 2016 kun bygger på hhv. to og tre måneder. Årsagen er, at der først er lavet systematisk opfølgningen på ventelisten til ældreboliger fra november 2012. År 2012 (nov.- dec.) 2013 2014 2015 2016 (jan.- mar.) Gennemsnit 28,0 20,2 18,5 32,4 53,7 Tabel: gennemsnitligt antal borgere på ventelisten til en ældrebolig I figuren nedenfor ses fordelingen af ventelisten på de fire lokalområder i kommunen. Det er tydeligt, at der er flest borgere på ventelisten til en ældrebolig i Frederikssund, mens Jægerspris ligger som nummer to. I marts 2016 er der 6 personer på ventelisten til en ældrebolig i Slangerup og 3 personer på ventelisten til en ældrebolig i Skibby. 3/6
60 56 50 40 30 28 30 Frederikssund Jægerspris Slangerup 20 Skibby Samlet 10 0 nov-12 jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 sep-13 nov-13 jan-14 mar-14 maj-14 jul-14 sep-14 nov-14 jan-15 mar-15 maj-15 jul-15 sep-15 nov-15 jan-16 mar-16 Figur: udvikling i ventelisten til ældreboliger fordelt på egne og udenbys borgere Antal visiterede og tildelte boliger Der kan være flere årsager til, at der er sket en udvikling i antallet af borgere på ventelisten til en ældrebolig. Det kan være en stigning i antallet af borgere, der er blevet skrevet på ventelisten og det kan skyldes, at der ikke har været ledige boliger at tildele borgerne på ventelisten, hvorfor den er sandet til. I tabellerne nedenfor ses hvor mange borgere, der er blevet skrevet på ventelisten til en ældrebolig pr. år fra 2012 til og med 2015. Det fremgår af tabellen, at der er sket en stigning i antallet af borgere, der er blevet visiteret. Særligt antallet af borgere opskrevet i 2015 er højere end året før. Samtidig ses det, at antallet af boliger som er blevet tildelt pr. år har været stabilt over perioden. Stigningen i antallet af borgere på ventelisten skyldes umiddelbart ikke en nedgang i, hvor mange boliger som administrationen har kunnet tildele årligt. 2012 2013 2014 2015 Antal borgere skrevet på ventelisten pr. år 43 48 55 77 Antal boliger tildelt pr. år - 37 38 36 Tabel: antal borgere visiteret og antal boliger tildelt pr. år Omregnet til procentvis stigning ses, at der fra 2012 til 2013 er sket en stigning i opskrevne på ventelisten på 11,6 %. Fra 2013 til 2014 er stigningen 14,6 % mens stigningen fra 2014 til 2015 er 40 %. Det må forventes, at alderen ved indflytning i en ældrebolig har betydning for, hvor lang tid der går før borgeren fraflytter igen. I tabellen nedenfor er angivet, hvor mange borgere, der er blevet skrevet på ventelisten til en ældrebolig hvert år, som har været under 66 år ved opskrivningstidspunktet. Andelen ligger stabilt omkring 16-20 %. Det ser således ikke ud til, at 4/6
stigningen i ventelisten skyldes, at det generelt er yngre mennesker, der flytter i ældreboligerne. Det skal dog bemærkes, at konsekvenserne af yngre indflyttere i ældreboligerne først vil slå igennem efter en årrække. 2012 2013 2014 2015 Antal borgere under 66 på ventelisten pr. år 9 8 10 15 Andel af visiterede borgere under 66 år 20,9 % 16,7 % 18,2 % 19,5 % Tabel: antal borgere under 66 og andel af samlet antal visiterede til en ældrebolig pr. år Som en del af den løbende opfølgning registreres, hvor mange borgere på ventelisten på et givet tidspunkt, der har takket nej til en ældrebolig. Reglerne er, at hvis borgerne siger nej to gange, bliver de taget af ventelisten. Det fremgår eksempelvis, at der i januar 2015 var 30 borgere på ventelisten, hvor af 5 havde sagt nej til et tilbud om en ældrebolig. I juni 2015 var der 26 borgere på ventelisten og 8 der havde sagt nej og i februar 2016 var der 54 borgere på ventelisten og 7 der havde afvist et tilbud. Årsagerne til, at borgerne siger nej til en bolig er flere. Det kan være, at vedkommende ikke har fået solgt sin nuværende bolig, at den tilbudte bolig er for lille eller at den er for dyr. Der er ikke foretaget registrering af, hvilke boligafdelinger borgene oftest siger nej til, men det er vurderingen, at en del af borgerne oplever, at fx boligerne i Færgeparken er små og derfor siger nej efter besigtigelsen. Det skal endvidere bemærkes, at borgerne udfylder en prioriteret liste over deres boligønsker og kun bliver tilbudt boliger i de pågældende afdelinger. Mellemkommunal refusion Regler om mellemkommunal refusion betyder, at såfremt en borger gennem visitationen godkendes til en ældrebolig i Frederikssund Kommune og efterfølgende flytter til en anden kommune, vil det være Frederikssund Kommune, der har betalingsforpligtelsen hjemmepleje, plejebolig m.v Potentielle årsager til stigningen af ventelisten I opdateringen af kvalitetsstandarderne for 2015 blev der foretaget en ændring i kvalitetsstanden for ældreboliger. Der blev indarbejdet en passus som betyder, at det kan lægges til grund for en visitation til en ældrebolig, hvis ansøgerne har behov for boligskift, hvor almindelig bolig ikke er egnet. Baggrunden for ændringen var, at Ældre og Sundhed oplevede borgere med funktionsnedsættelse, hvis hus var kommet på tvangsauktion og ikke havde mulighed for at flytte i en almindelig bolig. Tidligere havde borgernes økonomiske forhold ikke været en del af visitationsgrundlaget. Administration har gennemgået de borgere, der er blevet visiteret til en ældrebolig fra kvalitetsstandardens ikrafttræden den 1. januar 2015 og frem til nu. Den gennemgang viser, at der er fire borgere, som ikke var blevet visiteret til en ældrebolig efter de før gældende regler. Endvidere viser gennemgangen, at der er seks borgere, som evt. ikke var blevet visiteret ud fra de tidligere regler. Det betyder samlet set, at ventelisten til ældreboliger havde været op til 10 personer mindre, hvis ikke den ændring i kvalitetsstandarden var blevet indarbejdet. I forbindelse med beslutningen om at sælge Nordhøj 2 har genhusningen af beboerne derfra betydet, at borgerne igen er blevet skrevet på ventelisten. Det har betydet, at der er tre personer, som har været på ventelisten i 5/6
efteråret 2015, som en afledt konsekvens af beslutningen om salg af Nordhøj 2. I juni 2015 vedtog Byrådet en en ændring af den gennerelle kommunale anvisningsret fra 10 % til 25 %. Den ændring må forventes at have skabt længere ventetid for de borgere, der lader sig skrive op gennem boligselskaberne, hvilket eventuelt kan have medført, at flere har henvendt sig til Ældre og Sundhed med henblik på at blive visiteret til en ældrebolig. Endelig er det en mulighed, at den demografiske udvikling betyder, at antallet af borgere i målgruppen for en ældrebolig bliver flere. Det er administrationens vurdering, at de ældreboliger, som er blevet afviklet på grund af, at de ikke var tidsvarende, herunder boligerne på Nordhøj 2, fortsat ikke havde været attraktive for målgruppen på trods af stigende ventelister. Handlemuligheder Der er forskellige muligheder for at afhjælpe den aktuelle udfordring med stigende venteliste til ældreboliger. Det er dels en mulighed at justere i kvalitetsstandarden og tilpasse den til det serviceniveau, som der var før 2015. Som det fremgår af notatet, må det forventes at medføre, at der er færre som bliver skrevet på ventelisten fremadrettet. Endvidere er der eventuelt mulighed for at opsige aftalen med Hornsherred Boligselskab om de 20 boliger i ældrebofællesskabet i Skibby eller undlade at indgå den planlagte aftale med Jægerpris Boligselskab om de fire ældreboliger i Esromarken. Det er uklart om det vil være attraktivt at flytte i boligerne i Skibby og det må antages, at de fire boliger i Esromarken fortsat vil være vanskelige at udleje på grund af beliggenheden. 6/6