Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats- og fokusområder, som udgangspunkt for udviklingsplaner på det enkelte bo- og aktivitets- og beskæftigelsestilbud. 2. Udviklingsplan for det enkelte tilbud. Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej 20-28 Rammen Vision Udviklingsplanerne og fælles fokusområder drøftes på det årlige seminar for ledere og konsulenter i Social & Handicap Drift. Mål og fokusområder vil være gældende, indtil de revideres. Vision for borgere med handicap, sindslidende og socialt udsatte Vi er kendte for at give alle borgere uanset handicap og livssituation mulighed for at kunne udnytte egne ressourcer til at leve et så selvstændigt og meningsfyldt liv som muligt. Vedtaget i kommunalbestyrelsen 2010. Tværgående målsætninger, politikker, strategier mv. i Gentofte Kommune Alle parter er ansvarlige for at arbejde for de målsætninger mv., der er fastsat politisk og/eller tværgående i - Gentofte Plan - Gentofte Kommunes Handicappolitik og årlige handleplaner - Direktionens strategiplan - Social & Sundheds strategiske fokuspunkter 2012 2015 - HR strategien - Delpolitikkerne på personaleområdet - Øvrige politikker i Gentofte Kommune, f.eks. sundhedspolitikken. Tværgående indsatsområder i Social & Handicap Drift De tværgående ind- De tværgående indsatsområder udgør indsatser, som vi arbejder med på tværs Nogle er fælles og involverer alle tilbud. Andre involverer få tilbud: 1
satsområder involverer ofte også parter uden for SHD og indgår i samarbejder på tværs. - Implementering af rehabiliteringsindsatsen - Socialtilsyn og kvalitetsmodel - Opfølgning på socialpsykiatriplanen: Det fælles grundlag - Det gode liv i nye rammer (moderniseringsplanen) - Revision af koncept for pædagogiske og faglige planer - Autismetilbud i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Projekter og initiativer via puljemidler: Om sundhed, velfærdsteknologi og brugerindflydelse knyttet til Handicappolitikkens og Sundhedspolitikkens handleplaner samt Velfærdsteknologipuljen. Fælles fokusområder og mål i Social & Handicapdrift Det borgerrettede fokus har især sit afsæt i de politisk vedtagne mål for borgerne med handicap, sindslidende og socialt udsatte i Gentofte Plan 2014, det fælles (re)habiliteringsfokus og kvalitetsmodellen for socialtilsynet. Social & Handicap Drifts fokus i de fælles fokusområder er borgerrettet og vi arbejder overordnet med rehabilitering eller habilitering 1 i forhold til: 1. Velfærdsteknologi og kommunikation 2. Selvstændighed og relationer 3. Mål, faglige tilgange og metoder Vi har et øget fokus på borgernes muligheder for leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv med en funktionsnedsættelse. Indsatserne tilrettelægges med et rehabiliterende sigte, med afsæt i borgernes ønsker for eget liv. Selvstændighed og meningsfuldhed er centrale forudsætninger i rehabiliteringsindsatsen og understøttes af forskellige faglige metoder og teknologier. Særligt er borgenes netværk og muligheder for at deltage som medborger på relevante og meningsfulde arenaer betydningsfulde elementer i den rehabiliterende tilgang. For at kvalificere de målrettede og tidsbestemte samarbejdsprocesser mellem borger, pårørende og fagfolk, arbejdes der med mål og metoder for og i indsatserne. 1 Rehabilitering rettet sig mod borgere, der har fået en funktionsnedsættelse i løbet af deres liv. Og habilitering fokuserer på borgere med medfødte funktionsnedsættelser. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (Definition i socialpsykiatriplanen GK fra: Rehabilitering i Danmark Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Marselisborg Centret 2004). Habilitering adskiller sig fra rehabilitering ved at støtten (i et samlet livsperspektiv) ikke er tidsafgrænset. Og bygger i øvrigt på samme værdier som rehabilitering. 2
Ad. 1: Velfærdsteknologi og kommunikation Vi vil styrke (re-) habililiteringsprocessen, borgerens udvikling og trivsel samt medarbejdernes arbejdsmiljø ved at medtænke og anvende velfærdsteknologi som en integreret del af den pædagogiske støtte. Vi har fokus på, hvordan anvendelsen af teknologi kan forstærke borgerens tryghed, selvstændighed, indlæring sikkerhed og mobilitet. Velfærdsteknologi kan både være it -kommunikation og konkrete velfærdsteknologiske redskaber. Vi udnytter nye teknologier til at kvalificere arbejdsgange i dagligdagen. Vi vil i særlig grad rette indsatsen mod: Borgerens mulighed for at agere så selvstændigt som muligt i Det digitale samfund. Borgerens forudsætninger for at udvikle og udvide kompetencer, ressourcer og muligheder for selvstændigt og aktivt at kunne træffe egne valg. Borgerens oplevelse af størst mulig tilgængelighed og selvhjulpenhed i - og udenfor egen bolig. Ad. 2: Selvstændighed og relationer Vi vil fortsat være kendt for en indsats der styrker og videreudvikler borgerens mulighed for at indgå i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omkringliggende lokal- og civilsamfund. Vi har fokus på: Aktiviteter og fællesskaber, der giver borgerne mulighed for at udvikle og anvende sociale kompetencer og selvstændighed. At tilrettelægge de overordnede rammer, så borgernes mulighed for et selvstændigt liv som aktiv medborger understøttes bedst muligt. At være åbne mod og involvere os i det omkringliggende lokal- og civilsamfund. At samarbejde med borgeren om udarbejdelse og opfølgning på konkrete, individuelle mål for borgerens sociale kompetencer, selvstændighed og netværk. At borgeren med udgangspunkt i egne ønsker og behov herfor har kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen. At borgerne inddrages mest muligt i beslutninger og opgaveløsningen gennem udvikling af tilbuddenes pædagogiske praksis og 3
demokratiske processer, herunder arbejdet med brugerbestyrelser. Ad. 3: Mål, faglige tilgange og metoder Vi vil videreudvikle arbejdet med pædagogiske og andre faglige mål, tilgange og metoder, for at skabe det bedst mulige afsæt for, at borgerne kan tilbydes en kvalificeret rehabiliterende indsats. Det gør vi ved at: Vi arbejder systematisk med relevante mål, evidensbaserede metoder og faglige tilgange i forhold til målgruppen Vi formulerer klare, konkrete og individuelle mål for borgernes ophold i tilbuddet. Vi anvender effektmåling og resultatdokumentation, som afsæt for løbende læring og forbedring af indsatsen. Vi sikrer, at medarbejderne løbende udvikler deres kompetencer til at kunne arbejde kvalificeret med mål, metoder, resultatdokumentation m.m. 4. Tilbuddets egne indsatsområder: Det enkelte tilbud beskriver et eller flere indsatsområder inden for hvert af de tre fælles fokusområder. 1. Indsatsområde: Velfærdsteknologi og kommunikation Vi vil have særlig fokus på, hvordan anvendelsen af it-kommunikationsmetoder og sundheds-velfærdsteknologiske hjælpemidler kan fremme beboernes muligheder for i højere grad, selvstændigt og aktivt, at kunne klare flere ting ved egen hjælp, og kunne træffe flere valg, og dermed opnå større selvhjulpenhed og bedre trivsel. Mål: Målet er, at beboere i de 2 miljøer afprøver og/eller gør brug af: It-kommunikations-teknologi, - med særlig fokus på, leg og læring. Formålet er at give beboerne mulighed for mere selvstændigt at kunne vælge underholdnings- og lærings muligheder. It-kommunikations-teknologi, - med særlig fokus på, Struktur i hverdagen. Formålet er, at beboerne får andre muligheder for selvstændigt, at få overblik over egen dag/uge mv. Aktiviteter: Den tværgående velfærdsteknologiarbejdsgruppe er udgangspunktet for arbejdet. Gruppens opgave er, at igangsætte, afprøve, opsamle, evaluere erfaringer og udbrede viden og resultater på BMV 20-28. Via deltagelse i projekt Taskforcet for Teknologi som kompenserer mest for flest, afprøver beboere i de 2 miljøer på BMV 20-28 Socialt 4
IT. Overskriften er Struktur i hverdagen og/eller Teknologier, der hjælper og eller assisterer brugere med deres dagligliv. Minimum 4 medarbejdere fra BMV 20-28 deltager i kurser på kommunikationscentret i Hillerød, som tilfører os viden om brugen af Itkommunikative hjælpemidler, og minimum 4 medarbejdere fra BMV 20-28 deltager i Health & Rehab messen i Bellacentret i september måned 2014. Succeskriterier: Via et afkrydsningsskema og i den enkeltes pædagogiske plan dokumentere, at en eller flere beboere i begge miljøer har afprøvet itteknologi som fokuserer på leg og læring. At en beboer i hvert miljø via projektet Taskforcet for Teknologi som kompenserer mest for flest har afprøvet Teknologier, der hjælper og eller assisterer brugere med deres dagligliv. 2. Indsatsområde: Selvstændighed og relationer Vi vil have særlig fokus på indsatser, der handler om relationer og som styrker og videreudvikler beboernes mulighed for at indgå i sociale relationer, herunder udvikling af sociale kompetencer og mestring til mere selvstændigt at opsøge og indgå i sociale relationer. Mål: Målet er, at beboerne i hus 24-28 støttes i at deltage i beboermøder og bestyrelsesmøder, hvor temaer om venskab, naboskab og fællesskab sættes på dagsordnen, så beboerne også ad den vej støttes i bedre at kunne mestre at indgå i sociale relationer. Målet er, at medarbejderne i hus 20-22 sætter fokus på temaer om beboernes venskab og fællesskab, og igangsætter aktiviteter sammen med beboerne, som giver beboerne muligheder for at opleve samvær, venskab og sociale relationer med andre på nye måder. Målet er, at der i de igangsatte habiliteringsforløb, også er fokus på beboernes selvstændige initiativ i relation til sociale samvær. Aktiviteter: På beboermøderne i hus 24-28 sættes der særlig fokus på temaer om venskab, naboskab, fællesskab og beboerne støttes i forberedelsen til brugerbestyrelsesmøderne, særlig i relation til at tale om temaerne om venskab, naboskab, fællesskab. 5
Medarbejderne i hus 20-22 afprøver sammen med beboerne 2 metoder/måder som fokuserer særligt på beboernes relationer, venskab og fællesskab. Succeskriterier At beboerne i hus 24-28 på beboermøderne viser interesse for temaerne venskab, naboskab, fællesskab ved at blive og deltage i mødet og selvstændigt eller med hjælp fra en medarbejder bringer emnerne om venskab, naboskab og fællesskab op på brugerbestyrelsesmøderne. At medarbejderne i hus 20-22 på p-møder kan fortælle hvilke metoder/måder de har afprøvet ift at vedligeholde eller udvikle beboernes relationer, venskab og fællesskaber - og hvilke resultater de så. At medarbejderne med særlig fokus på habiliteringsforløb, også i forløbene har sat fokus på beboernes selvstændige initiativ i relation til socialt samvær og at dette fremgår af beboerens pædagogiske plan. 3. Mål, faglige tilgange og metoder Vi vil have særlig fokus på at omsætte den neuropædagogiske viden, og den indsigtspædagogiske viden i arbejdet med de pædagogiske og andre faglige mål og metoder samt tage afsæt i en habiliterende indsats. Mål: Målet er, at vi i løbet 2014 igangsætter et arbejde som har til formål, at finde frem til eller udvikle håndterbare metoder til effektmåling og resultatdokumentation - med udgangspunkt i socialtilsynets kvalitetstemaer og krav. Aktiviteter: Leder- og administrationsgruppen drøfter metoder til effektmåling og resultatdokumentation og tager stilling til, hvilken der skal afprøves i boenhederne. Succeskriterier: Vi har ved årets udgang afprøvet en metode til at kunne effektmåle og resultatdokumentere. 6
5. Opfølgning og afrapportering Forstander/leder er forpligtet til: At deltage i revurderingen af fokusområder og mål én gang årligt At bidrage til løbende refleksion og læring på eget tilbud og i lederdialogforum i forbindelse med status og evaluering af indsatsog fokusområder og mål samt muligvis at levere et mindre bidrag til en fælles SHD-afrapportering. 6. Dato og parter Udviklingsplanen er indgået mellem Forstander/leder: Margrethe Nørgaard Afdelingschef: Elsebet Schultz Dato: 26. marts 2014 7