OPLÆG OM VINDMØLLEUDBYGNINGEN PÅ LAND. 22. januar 2014. Side 1

OPLÆG OM VINDMØLLEUDBYGNINGEN PÅ LAND 22. januar 2014 Side 1

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og anbefalinger 3 3. Sikring af mølleopstillingen i energiaftalen 6 4. Låneordning til kommunernes opkøb af boliger ved vindmølleplanlægning 7 5. Opsamling fra anbefalingerne fra arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning 9 6. Statslig information og status for Rejseholdets og Front desks arbejde 10 7. Planlægning for fremtidig mølleopstilling på land mulige scenarier 10 8. Muligheden for udvidelse af vindmølleinvestorkredsen 11 9. Strategisk energiplanlægning i kommunerne 11 10. Ankesystemet 11 11. De 4 ordninger 12 12. Mulige statslige arealer til opstilling af vindmøller 14 13. Differentiering af pristillægget 15 Bilag 1 Status for vindmølleudbygningen 16 Bilag 2 Opkøbsordning 19 Bilag 3 Muligheder i byfornyelsesordningen og erfaringer fra andre ordninger 22 Bilag 4 Miljøministerens arbejdsgruppe om fremtidens vindmølleplanlægning 24 Bilag 5 Den gode planlægningsproces 26 Bilag 6 Kommunernes muligheder for at investere i vindmøller 27 Bilag 7 Statistik i forbindelse med ankesystemet 30 Side 2

1. Indledning Dette oplæg er udarbejdet i forlængelse af energiaftale 2012. Der fremgår følgende af energiaftalen: Frem mod 2020 forventes opført nye landmøller med en samlet kapacitet på 1.800 MW. I samme periode forventes nedtaget kapacitet på 1.300 MW. Dette søges understøttet eksempelvis via nye planlægningsredskaber, strategisk miljøvurdering og tilpasning af rammevilkårene som følge af teknologiudviklingen. Et oplæg om dette vil blive udarbejdet og forelagt i første halvdel af 2013, og evt. nye initiativer aftales i forligskredsen. Oplægget vil bl.a. tage udgangspunkt i evalueringen af de fire ordninger i VE-loven (den grønne ordning, køberetsordning, værditabsordningen og garantifonden) og indeholde en vurdering af mulighederne for yderligere beskæring af pristillæg på de placeringer, hvor det fulde pristillæg ikke måtte være nødvendigt. Oplægget er udarbejdet af Energistyrelsen med bidrag fra Naturstyrelsen. Der er bl.a. taget udgangspunkt i rapport fra arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning, som var nedsat af miljøministeren. Rapporten fra gruppen blev offentliggjort i oktober 2012. For at inddrage mest mulig viden i forbindelse med udarbejdelsen af oplægget er relevante interessenter, herunder KL, Danmarks Vindmølleforening, Vindmølleindustrien, Dansk Energi, Dansk Industri og ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter blevet interviewede i forbindelse med arbejdet. Der har i både november 2012 og 2013 været afholdt en workshop om vindmøller, hvor en lang række kommuner deltog. Formålet var at fastholde og styrke dialogen mellem myndighederne herunder behovet for input og gode ideer fra kommunerne til styrelserne, som kan indgå i det videre arbejde. Udmeldinger fra deltagerne om arbejdet med vindmølleplanlægningen har ligeledes været inddraget i arbejdet med oplægget. I det følgende analyseres de enkelte emner, og der angives skøn for eventuelle omkostninger i forbindelse med de enkelte tiltag. Der er medtaget anbefalinger til brug for den videre beslutningsproces. 2. Sammenfatning Energiaftalen indebærer, at der frem mod 2020 forventes opført nye landmøller med en samlet kapacitet på 1.800 MW. I samme periode forventes nedtaget kapacitet på ca.1.300 MW. I 2020 forventes kapaciteten for landmøller således at være steget med 500 MW i forhold til kapaciteten ultimo 2011. Som udgangspunkt har kommunerne de relevante planlægningsredskaber til mølleudbygningen. Imidlertid er der med energiaftale 2012 indgået en meget ambitiøs målsætning, som kommunerne har en vigtig opgave med at udmønte. For at medvirke til at sikre opfyldelsen af kapacitetsudvidelsen, er der set på, hvordan denne udvidelse kan understøttes og hvilke tiltag, det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre for at sikre, at mølleopstillingen i energiaftalen opfyldes. En aftale med KL vil kunne medvirke til at styrke kommunernes planlægningsproces. I forbindelse med gennemførelsen af skrotningsordningen og opfyldelse af energiaftalen fra 2008 blev der ind- Side 3

gået tilsvarende aftaler med KL. Denne aftale medvirkede til en konstruktiv planlægningsproces i kommunerne for vindmølleudbygningen. (Afsnit 3) Det anbefales, at der for at få størst mulig sikkerhed for opfyldelse af den forventede vindmølleudbygning i energiaftalen indgås aftale mellem KL og staten herom. Derudover, at der årligt foretages en opgørelse over fremdriften af planlægning for vindmøller samt MW, som bliver tilsluttet elnettet. Hvis fremdriften i de årlige opgørelser ikke svarer til forventningerne indledes en drøftelse med KL om yderligere konkretisering af den indgående aftale på området. Der er udfordringer i kommunernes arbejde med at planlægge for vindmøller på land. Landet er tætbefolket, hvilket betyder, at det er vanskeligt at finde områder, og især større områder, hvor møller kan placeres. Det vil forbedre den overordnede generelle planlægningsindsats i landdistrikterne, hvis kommunerne i højere grad kan medvirke til at sikre tilstrækkeligt med arealer til vindmøller på land. Der er d. 13. juni 2013 med Aftale om kommunernes økonomi for 2014 mellem Regeringen og KL etableret en låneordning, der - for at skabe et råderum for kommunernes planlægningsindsats giver mulighed for, at kommunerne tidligt i planlægningsprocessen kan låne til at opkøbe ejendomme, som giver bedre planlægningsmulighed for udbygningen med vindmøller i de enkelte kommuner. (Afsnit 4) Umiddelbart op til påbegyndelsen af arbejdet med oplægget har der været nedsat en arbejdsgruppe som analyserede fremtidens vindmølleplanlægning. Arbejdet med dette oplæg har bl.a. taget udgangspunkt i arbejdsgruppens afrapportering. I forlængelse af rapporten har miljøministeren allerede igangsat og afsluttet en række initiativer i forbindelse med en styrket statslig informationsindsats, revision af cirkulære og vejledning samt analyse af 3-natur og undersøgelse af beregningen af skyggekast. (Afsnit 5 og 6 og bilag 4) Planlægning af vindmøller op til 150 meter på land varetages af kommunerne. Reglerne for den kommunale planlægning i planloven sikrer, at borgere, foreninger, myndigheder og andre interessenter løbende inddrages i processen. Der er opstillet mulige forslag til yderligere at understøtte den gode planlægningsproces. Forslagene omfatter bl.a. tættere dialog mellem de relevante parter, spredning af vindmølleinvesteringen til flere parter, fokus på de positive effekter af investeringen i form af afledet investering og merbeskæftigelse. (Afsnit 7) Det anbefales, at der i samarbejde med KL og nogle kommuner udarbejdes pjece, der beskriver, hvordan en fremtidig proces for mølleopstilling kan udføres bedst muligt den gode proces. Desuden udarbejdes fakta- og vidensblade, der kan understøtte den gode proces. Der indgår en beskrivelse af, at kommunerne allerede i dag har mulighed for at investere i vindmøller. (Afsnit 8) Det anbefales, at der i samarbejde med KL og nogle kommuner udarbejdes en pjece, der beskriver kommunernes muligheder for at investere i vindmøller. Side 4

Det fremgår af energiforliget, at den strategiske energiplanlægning i kommunerne skal fremmes. Med energiforliget er der afsat en pulje på 19 mio. kr. i 2013-2015 med det formål at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning mellem kommuner, lokale virksomheder og energiselskaber samt forbedre samspillet mellem statens, regionernes og kommunernes indsatser og understøtte den kommunale planlægning og den borgernære indsats. Der er givet tilsagn til projekter i forbindelse med puljen. (Afsnit 9) De gennemførte og planlagte ændringer i ankesystemet belyses, og de konsekvenser disse forventes at få for sagsbehandlingstiden. (Afsnit 10) Værditabs- og køberetsordningen, grøn ordning og garantifonden blev indført med VEloven i slutningen af 2008. Ordningerne, der administreres af Energinet.dk, er blevet evaluereret, og evalueringerne er blevet afgivet til Folketingets Energipolitiske udvalg i 2011. Ved seneste ændring af VE-loven er værditabs- og køberetsordningerne justeret i overensstemmelse med evalueringens konklusioner samt øvrige erfaringer med ordningerne. Der rejses løbende det spørgsmål, om værditabsordningen reelt dækker de tab, som naboer får i forbindelse med opstilling af vindmøller. Det kan medvirke til en afklaring heraf at undersøge udviklingen i huspriser i forbindelse med mølleopstilling. (Afsnit 11) Det anbefales, at der i relevante områder iværksættes en undersøgelse af udviklingen i huspriser i forbindelse med mølleopstilling. Miljøministeriet ved Naturstyrelsen har i samarbejde med en tværministeriel arbejdsgruppe screenet statslige arealer for at finde frem til de arealer, hvor der er muligheder for opstilling af produktionsvindmøller. Det har resulteret i, at 8 arealer er vurderet potentielt egnede til opstilling af vindmøller. (Afsnit 12) Det anbefales, at Energistyrelsen indleder en dialog med de kommuner, hvori de statslige arealer er udpeget for at afklare, om de respektive kommuner er interesseret i at udpege arealerne i planlægningen. I de kommuner, hvor der er interesse for at udpege de statslige arealer, indgås en tæt dialog om processen for det videre arbejde, herunder udbud. Der er set på muligheden for at differentiere støtten til vindmøller på land. Vindforholdene varierer betydeligt over landet afhængig af afstand til havet, landskabets udformning, bevoksning, bygninger mv. samt af højden over jorden. Den gældende støtte til nye vindmøller i form af pristillæg er ens for landmøller uanset vindforholdene. Fra 2014 fastlægges den nominelle støtteberettiget produktion i MWh som summen af mølleeffekt i MW gange 6.600 timer plus rotorarealet gange 5,6 MWh/m 2. Samtidig indføres der et loft for sum af markedspris og pristillæg på 58 øre/kwh, således at pristillægget reduceres med 1 øre/kwh for hver øre, markedsprisen overstiger 33 øre/kwh. (Afsnit 13) Muligheden for at indføre differentieret støtte til vindmøller er blevet inddraget i undersøgelsen af tilskuds- og afgiftssystemet, som skal gennemføres i forlængelse af energiaftale 2012. Analysearbejdet er igangsat. Side 5

3. Sikring af mølleopstillingen i energiaftalen Energiaftalen indebærer, at der frem mod 2020 forventes opført nye landmøller med en samlet kapacitet på 1.800 MW. I samme periode forventes nedtaget kapacitet på ca.1.300 MW. I 2020 forventes kapaciteten for landmøller således at være steget med 500 MW i forhold til 3.082 MW ultimo 2011. Med en installeret effekt på 3.582 MW vil den forventede vindmølleudbygning i energiaftalen være opfyldt. Som udgangspunkt har kommunerne de relevante planlægningsredskaber til mølleudbygningen. Imidlertid er der med energiaftale 2012 indgået en meget ambitiøs målsætning, som kommunerne har en vigtig opgave med at udmønte. For at få størst mulig sikkerhed for at den forventede vindmølleudbygning kan opfyldes, vil det være hensigtsmæssigt, at der indgås en aftale mellem KL og staten om at sikre planlægningen for udbygning med vindmøller. Der blev indgået en aftale mellem staten og KL i forbindelse med udmøntningen af skrotningsordningen fra energiaftale 2004 og opfyldelse af energiaftalen fra 2008. Disse aftaler medvirkede til en god planlægningsproces ved vindmølleudbygningen i denne periode. For at følge op på om målsætningen i energiaftalen nås i 2020, er der ligeledes behov for et overblik over status for planlægningen for vindmøller i kommunerne. Miljøministeriet er ansvarlig for, at kommunerne har de rette planlægningsværktøjer, mens Klima-, Energi- og Bygningsministeriet er ansvarlig for at sikre, at der er de rette rammevilkår for opstilling af vindmøller. Energistyrelsen kan løbende give en oversigt over udviklingen i MW vindmøller tilsluttet elnettet. Et samlet overblik over udviklingen i planlægning for og opstilling af vindmøller kan danne grundlag for overvejelser om, hvorvidt der skal igangsættes yderligere initiativer for at sikre, at målsætningen i energiaftalen nås. Bilag 1 giver en status for, hvordan det går med vindmølleudbygningen. Derudover er der set på den forventede vindmøllenedtagning i de kommende år. Anbefalinger: 1) For at få størst mulig sikkerhed for opfyldelse af den forventede vindmølleudbygning i energiaftalen indgås aftale mellem KL og staten herom. 2) Der foretages en årlig opgørelse over fremdriften i planlægning for vindmøller samt MW, som bliver tilsluttet elnettet. For løbende at kunne følge fremdriften af planlægning for vindmøller i kommunerne samt hvor mange MW der er tilsluttet elnettet, anbefales det, at Naturstyrelsen og Energistyrelsen udarbejder en opgørelse hvert år af hvor mange lokalplaner, der er endeligt vedtaget for vindmølleudbygning. En sådan opgørelse tilføjes oplysning om, hvor mange MW der til- og frameldes elnettet på baggrund af oplysninger fra Energistyrelsens stamdataregister. Udgangspunktet for opgørelsen er oplysninger fra stamdataregisteret pr. 1.1.2012 om hvor mange MW, der er tilsluttet elnettet. Side 6

3) Hvis fremdriften i de årlige opgørelser ikke svarer til forventningerne indledes en drøftelse med KL om yderligere konkretisering af den indgående aftale på området. Hvis udbygningen fremover ikke opfylder forventningerne, foreslås det, at der sker en yderligere konkretisering af aftalen med KL. Konkretiseringen kan f.eks. indeholde nye redskaber, således at dialogen mellem KL og kommunerne yderligere kan målrettes den planlægningsopgave, som kommunerne har i forbindelse med landmølleudbygningen. Et redskab kunne være indførelse af delmål for mølleudbygningen. 4. Låneordning til kommunernes opkøb af boliger ved vindmølleplanlægning Der er udfordringer i kommunernes arbejde med at planlægge for vindmøller på land. Landet er tæt befolket, hvilket betyder, at det er vanskeligt at finde områder, og især større områder, hvor møller kan placeres. Det vil forbedre den overordnede generelle planlægningsindsats i landdistrikterne, hvis kommunerne i højere grad kan medvirke til at sikre tilstrækkeligt med arealer til vindmøller på land. Der tages i dag, fra kommunens side ved udpegning af områder, ikke automatisk stilling til, om der i de enkelte områder kan fjernes eller opkøbes boliger, som kan sikre større samlede projekter frem for flere spredte. Hvis der i dag er ejendomme, der hindrer udvidelsen af vindmøllearealer, er der to muligheder. Den ene mulighed er, at kommunen kan vælge at ekspropriere de pågældende ejendomme, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Dette er meget indgribende over for den enkelte ejer samt forbundet med betydelige omkostninger. Den anden mulighed er, at vindmølleopstilleren indgår aftale om opkøb af ejendomme. Opstillerens opkøb af ejendomme vil normalt først ske ved konkretiseringen af det enkelte projekt og i tilknytning til lokalplanprocessen. Kommunerne har efterspurgt en mulighed for at gå mere aktivt ind i denne proces ved på et tidligere tidspunkt at kunne bidrage til at skabe mere plads. Hidtil har kommunerne savnet midler til opkøb af ejendomme i landzonen således, at arealerne kan anvendes til nye formål, herunder opstilling af vindmøller. En mulighed for at frikøbe større områder i det åbne land har to formål. Dels kan det sikre, at der kan etableres større - og dermed færre - områder til opstilling af vindmøller på land. Dels kan det sikre, at der allerede på kommuneplantidspunktet kan frikøbes arealer til opstilling af de planlagte vindmøller. Dette vil bidrage til at forebygge konflikter med de nærmeste naboer i den efterfølgende lokalplanproces. KL har fremført, at etablering af en opkøbsordning er en væsentlig forudsætning for at sikre ambitionen i energiaftalen om planlægning for vindmøller på land. I rapporten fra arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning fra oktober 2012 blev det anbefalet, at der etableres en opkøbsordning/udlægsordning, som giver kommunerne bedre muligheder for at planlægge udbygning med vindmøller. Medlemmerne af ar- Side 7

bejdsgruppen var ikke enige om, hvordan en sådan ordning evt. kunne finansieres. Miljøministeren henviste til denne anbefaling i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten og anbefaler, at det undersøges nærmere hvordan en sådan ordning evt. kan finansieres. Der er set på eksisterende relevante låneordninger i Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Dette vedrører ordningerne: Udgiften til kollektive energiforsyningsanlæg, Udgifter omfattet af beslutninger efter lov om byfornyelse mv. og Udgiften til erhvervelse af arealer mv. til kommunal jordforsyning, jf. bilag 3. Disse ordninger vil ikke inden for det gældende regelsæt opfylde ønskerne til en låneordning. Med Aftale om kommunernes økonomi for 2014 mellem Regeringen og KL fra 13. juni 2013 er der etableret en lånepulje: Som en del af en aftale om kommunernes planlægning for vindmøller på land etableres en lånepulje på samlet 50 mio. kr. i 2014-15 til erhvervelse af ejendomme med henblik på opførelse af vindmøller. Puljen holdes inden for den samlede aftalte anlægsramme. Lånepuljen administreres af Økonomi- og Indenrigsministeriet, der har igangsat den første ansøgningsrunde med frist 14. januar 2014. Ved etableringen af lånepuljen til kommunernes opkøb af boliger ved vindmølleplanlægning, således at der - for at tilvejebringe et råderum for kommunernes planlægningsindsats - skabes mulighed for, at kommunerne i en kort periode kan få lånedispensation til at opkøbe boliger, som giver bedre muligheder for at planlægge udbygningen med vindmøller i de enkelte kommuner. Kommunerne kan dermed overveje opkøb i forbindelse med forarbejdet til kommuneplanen og under forudsætning af, at de gældende regler herom overholdes. Ordningen skal medvirke til at sikre kommunens planlægning og gennemførelse af vindmølleprojekter. I forbindelse med fastsættelsen af puljens størrelse er indgået følgende overvejelser: En lånepulje skal være af en sådan størrelse, at den skal kunne dække kommunernes relevante ønsker om at optage lån til opkøb af ejendomme i det åbne land i en periode på et antal år, før det kan forventes, at projektejeren har opstillet møller på de opkøbte ejendomme. En projektejer køber de relevante ejendomme af kommunen, når kommunen har valgt det pågældende projekt til det udpegede område. Ved kommunens videresalg af ejendomme(-ne) skal lånet indfries.. I bilag 2 beskrives låneordningen nærmere. For at få et overblik i tilsvarende erfaringer med opkøb er der i bilag 3 beskrevet mulighederne i byfornyelsesloven for opkøb af ejendomme i små byer og det åbne land. Ligesom erfaringer fra andre ordninger herunder indsatspuljen er medtaget. Hjemmel til opkøbspulje Planloven er i dag ikke til hinder for frivilligt opkøb af boliger, planloven regulerer arealanvendelsen. Kommunerne kan allerede i dag ekspropriere en bolig på baggrund af en endeligt vedtaget lokalplan. Side 8

Lånepuljen etableres i regi af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Udlånsaktiviteten følges løbende og ordningen påregnes evalueret ultimo 2015. 5. Opsamling fra anbefalingerne fra arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning nedsat af miljøministeren Rapporten fra arbejdsgruppen Miljøministeren nedsatte i 2011 en arbejdsgruppe til at analysere fremtidens vindmølleplanlægning. Arbejdsgruppens rapport blev offentliggjort den 30. oktober 2012. http://www.naturstyrelsen.dk/udgivelser/aarstal/2012/vindmoeller_paa_land.htm Baggrund Kommunernes planlægning af nye områder til vindmøller er forbundet med en række udfordringer, idet der skal tages de størst mulige hensyn til naboer, natur, landskab, miljø m.v. Samtidig betyder udviklingen af stadigt større vindmøller, at det bliver vanskeligere at finde egnede placeringsmuligheder til opstilling af nye vindmøller på land. Arbejdsgruppen så derfor nærmere på de kommunale udfordringer i forbindelse med planlægning for nye vindmøller på land og gennemgik det eksisterende planlægningsgrundlag. Hensigten var at vurdere de muligheder og begrænsninger, som findes i det gældende regelsæt, og vurdere om kommunerne har de rigtige planlægningsredskaber, samt hvilke nye redskaber der eventuelt kunne være behov for. Vigtige redskaber er bl.a. den gode planlægningsproces, borgerinddragelse og god informationsindsats. Arbejdsgruppen er i sin afrapportering til miljøministeren kommet med anbefalinger, som omhandler: Forslag til præciseringer i vindmøllecirkulære og vejledningen, hvor sidstnævnte bør betone brugen af frivillige opkøb Fortsat udvikling af GIS redskaber til brug for kommunernes planlægning Forbedre samarbejdet og styrke den statslige informationsindsats over for kommuner og borgere og sikre én samlet indgang for interessenter til den statslige information om vindmølleplanlægningen. Undersøge muligheden for at etablere en opkøbsordning så kommunerne har mulighed for at opkøbe boliger i den tidlige planlægningsfase og derved skabe større arealrummelighed til vindmøller (behandles særskilt) Løsning af problemstillingen med planlovens landzoneregler regler om retten til at etablere medhjælperboliger, der kan begrænse opstillede vindmøller/vindmølleparkers udnyttelse. Arbejdsgruppen har vurderet, at kommunerne som udgangspunkt har de rigtige redskaber, og er ikke derudover kommet med anbefalinger om ændringer af lovgivning, herunder ændring af naturbeskyttelsesloven eller skovloven. I bilag 4 er der kort gennemgået de aktiviteter miljøministeren har igangsat og afsluttet på baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger Side 9

6. Statslig information Arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning har i anbefalingerne peget på forbedret statslig information, herunder behovet for at lette overskueligheden for borgere og kommuner ved f.eks. at lave en fælles indgang til de forskellige statslige myndigheder. Miljøministeriet har, i samarbejde med Energistyrelsen, etableret en fælles statslig internetportal. Portalen www.vindinfo.dk blev lanceret den 28. februar 2013. Portalen samler al statslig viden om vindmøller til både borgere, myndigheder og opstillere af vindmøller ét sted. Der henvises til bilag 4 for en gennemgang af andre tiltag på informationsområdet. 7. Planlægning for fremtidig mølleopstilling på land mulige scenarier Et væsentligt særkende ved den danske vindmølleudbygningsmodel er den planlægningsprocedure, som fremgår af planloven og vindmøllecirkulæret, som medvirker dels til vindmølleopstilling og dels til at de relevante interessenter inddrages. Før var de møller, der blev opstillet, små landmøller og initiativtagerne hovedsagelig lokale borgere. Dvs. opgaven med at finde egnede pladser oplevedes som lettere end i dag. Møllerne er blevet stadig større, og det lokale engagement er i vidt omfang stadig mindre. Det er blevet vanskeligere for kommunerne at finde egnede arealer, og planlægningen for møller på land er samtidig blevet vanskeligere bl.a., fordi modstanden lokalt er blevet større. Planlægning af vindmøller op til 150 meter på land varetages af kommunerne. Reglerne for den kommunale planlægning i planloven sikrer, at borgere, foreninger, myndigheder og andre interessenter løbende inddrages i processen. Bortset fra husstands- og småmøller må der kun opstilles vindmøller i områder, der er udpeget i kommuneplanen. Kommunen skal derfor vurdere hvilke områder, der egner sig til opstilling af vindmøller. Kommunalbestyrelsen skal gennem sin planlægning sikre, at der tages hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier, jordbrugsmæssige interesser samt muligheden for at udnytte vindressourcen. En god vindmølleproces vil være at inddrage lokale borgere så tidligt som muligt i processen. Det er vigtigt, at lokale aktører har god mulighed for at bidrage til den lokale planlægning og komme med input til drøftelserne af, hvordan vedvarende energi bedst kan forenes med hensynet til natur, landskab og naboer. Hvordan planlægningsprocessen kan forbedres er beskrevet i bilag 5. Anbefalinger: 1) I samarbejde med KL og nogle kommuner udarbejdes pjece, der beskriver, hvordan en fremtidig proces for mølleopstilling kan udføres bedst muligt den gode proces. Desuden udarbejdes fakta- og vidensblade, der kan understøtte den gode proces. Materialet placeres på den nye vindmølleportal. Side 10

8. Muligheden for at kommuner investerer i vindmøller Kommunale investeringer i vindmølleudbygningen kan medvirke til at styrke vækst og beskæftigelse i det lokalområde, hvor møllerne opstilles. Kommunerne har allerede i dag mulighed for at investere i vindmøller. I bilag 6 er disse muligheder beskrevet. KL har foreslået, at reglerne ændres, således at det bliver gunstigere for kommuner at investere i vindmøller. Der er ikke på nuværende tidspunkt midler hertil. Anbefalinger: 1) I samarbejde med KL og nogle kommuner udarbejdes en pjece, der beskriver kommunernes muligheder for at investere i vindmøller. Pjecen placeres på Energistyrelsens hjemmeside. 9. Strategisk energiplanlægning (SEP) i kommunerne Det fremgår af energiforliget, at den strategiske energiplanlægning i kommunerne skal fremmes. Med energiforliget er der afsat en pulje på 19 mio. kr. i 2013-2015 med det formål at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning mellem kommuner, lokale virksomheder og energiselskaber samt forbedre samspillet mellem statens, regionernes og kommunernes indsatser og understøtte den kommunale planlægning og den borgernære indsats. SEP omfatter alle former for energiforbrug og energiforsyning inden for kommunernes geografiske område. SEP kan bl.a. ses som en systematisk samtænkning af kommunernes eksisterende opgaver på energiområdet. Formålet med kommunal strategisk energiplanlægning er at fremme en omstilling til et mere fleksibelt energisystem med mindre energiforbrug og mere vedvarende energi. Den strategiske energiplanlægning giver kommunerne mulighed for at planlægge de lokale energiforhold til et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem på en måde, så potentialet for gennemførelse af energibesparelser og omstilling til mere vedvarende energi udnyttes på den samfundsmæssigt meste energieffektive måde. Det er frivilligt for kommunerne, om de vil udarbejde strategiske energiplaner. Energistyrelsen har givet tilsagn til 12 projekter, der har søgt om tilskud fra puljen for strategisk energiplanlægning i kommunerne. Projekterne spænder bredt fra energiscenarier for en hel region til en borgernær indsats for at fremme energibesparelser lokalt. Projekterne vil også undersøge, hvordan den langsigtede omstilling kan gennemføres mest omkostningseffektivt med bedst mulig indpasning af biogas, geotermi, vind og sol. Puljens midler tildeles 6 regionale/tværkommunale projekter, som i alt dækker 96 af Danmarks 98 kommuner samt 6 øvrige projekter, der dækker én eller flere kommuners geografiske område. Udover kommuner deltager over 80 andre aktører som partnere i projekterne, heriblandt alle 5 regioner, ca. 50 forsyningsselskaber, 6 vidensinstitutioner samt flere store danske virksomheder. I alt er der tale om en planlægningsindsats på over 50 mio. kroner. Projekterne gennemføres i perioden fra 1. januar 2014 til 30. juni 2015. 10. Ankesystemet Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien har peget på, at processen i forbindelse med vindmølleprojekter kan være meget langvarig, bl.a. som følge af sagsbehand- Side 11

lingen i ankesystemet. I det følgende beskrives gennemførte og planlagte ændringer i ankesystemet, og de konsekvenser disse forventes at få for sagsbehandlingstiden. De nye klageregler og tiltag til nedsættelse af sagsbehandlingssagen som trådte i kraft den 1. august 2012, gælder for alle Natur- og Miljøklagenævnets sagsområder, og vedrører således ikke alene vindmølleområdet. I bilag 7 er der en beskrivelse af de nye klageregler og udviklingen i sagsomsætningen og sagsbehandlingstid for vindmøllesager i perioden 1/1 2007 20/11 2012 er illustreret. 11. De 4 ordninger i VE-loven Evaluering af de 4 ordninger og lovforslag herom Værditabs- og køberetsordningen, grøn ordning og garantifonden blev indført med VEloven i slutningen af 2008 med henblik på at fremme udbygningen af vindmøller ved at øge den lokale interesse i nye vindmølleprojekter. Ordningerne, der administreres af Energinet.dk, er blevet evaluereret, og resultatet af evalueringerne er blevet afgivet til Folketingets Energipolitiske udvalg i 2011. Evalueringerne viser, at der alene vurderes at være behov for en revision af de to hovedordninger - værditabs- og køberetsordningerne, mens reguleringen af den grønne ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier og garantifonden til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v. blev vurderet tilstrækkelig. Der er gennemført en ændring af VE-loven, bl.a. med justering af ordningerne. Revisionen af værditabs- og køberetsordningerne baserer sig i vid udstrækning på evalueringens konklusioner, samt øvrige erfaringer med ordningerne. Revisionen har til formål at sikre, at ordningerne virker efter deres hensigt. I forhold til værditabsordningen videreføres denne med en række justeringer, bl.a. således, at der fremover kun skal gives værditabsbetaling for værditab på beboelsesejendomme, herunder tilhørende opholdsarealer og ikke på baggrund af fast ejendom. Dog skal værditab forårsaget af lysmarkeringsmaster ved høje vindmøller omfattes af ordningen. Endvidere forbedres orienteringen til naboer om ordningen, og en række frister for anvendelse af ordningen er blevet justeret. Tillige justeres enkelte administrative forhold, såsom frist for gebyrbetaling og mulighed for genoptagelse af sager. I forhold til køberetsordningen er der ændret en række grundlæggende elementer med henblik på at sikre et bredere ejerskab til vindmøller. Der er indsat regler, som skal sikre en bedre oplysning om udbuddet, at udbudsperioden forlænges fra 4 til 8 uger, at det sikres, at udbuddet sker på så sent et tidspunkt som muligt, og at der indsættes et loft over hvor mange andele, de borgere, som bor tættest på møllen, kan købe med fortrinsret frem for andre købsberettigede. Status Den grønne ordning Kommunerne har en samlet tilsagnsramme på i alt godt 155 mio. kr. fordelt på 47 kommuner. Heraf er der udbetalt knap 11,7 mio. kr. fordelt på 11 kommuner og 35 forskellige projekter. Side 12

På nuværende tidspunkt er der således godt 107 mio. kr. tilbage i tilsagnsrammen, og der er således givet tilsagn til 162 projekter for i alt ca. 48,3 mio. kr. Restrammen for beløb, der er klar til udbetaling til kommunerne, udgør i alt ca. 79 mio. kr. fordelt på 33 kommuner. KL har peget på, at det vil være hensigtsmæssigt, at den grønne ordning tilføres flere midler, således at kommunerne får mulighed for at gøre en særlig indsats, når der opstilles møller. Formålet med den grønne ordning er at fremme kommunernes engagement i vindmølleplanlægning og den lokale accept af nye vindmølleprojekter. Ordningen giver kommunerne mulighed for at finansiere projekter, der styrker landskabet og de rekreative muligheder i kommunerne. Energinet.dk, der administrerer ordningen, indbetaler 0,4 øre pr. kwh for de første 22.000 fuldlasttimer fra vindmølleprojekter, der er nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere Midlerne til den grønne ordning opkræves hos elforbrugerne som et PSO-bidrag. Midlerne indsættes på en særlig konto for den enkelte kommune, hvis samlede midler afhænger af, hvor mange og hvor store vindmøller der nettilsluttes i kommunen. KL har peget på et behov for at udvide den grønne ordning. Der er ikke på nuværende tidspunkt yderligere midler at tilføre ordningen. Værditabsordningen Der rejses løbende det spørgsmål, om værditabsordningen reelt dækker de tab, som naboer får i forbindelse med opstilling af vindmøller. Det kan medvirke til en afklaring heraf at undersøge udviklingen i huspriser i forbindelse med mølleopstilling. Garantiordningen Der har fra 2009 til og med december 2012 været anmodet om i alt 28 garantier til lokale vindmøllelav eller initiativgrupper, hvoraf der er givet afslag til 3 projekter, da de har været så fremskredne, at betingelserne ikke har været opfyldt for udstedelse af garanti. I perioden er der blevet udløst tre garantier, hvorfor den samlede pulje er nedskrevet til ca. 8,65 mio. kr. På nuværende tidspunkt er der 1,25 mio. kr. til rådighed. Samlet set er der blandt de vindmøllelav, som har modtaget garanti, realiseret to vindmølleprojekter på henholdsvis 18 MW og 6 MW. Danmarks Vindmølleforening har peget på et behov for at udvide garantiordningen. Der er ikke på nuværende tidspunkt yderligere midler at tilføre ordningen. Anbefalinger: 1) Der iværksættes i relevante områder en undersøgelse af udviklingen i huspriser i forbindelse med mølleopstilling. Side 13

12. Mulige statslige arealer til opstilling af vindmøller Der vil i fremtiden være behov for opsætning af markant flere vindmøller for at leve op til de energipolitiske forventninger frem til 2020. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at der også bidrages med egnede statslige arealer, der kan indgå i den kommunale planlægning for vindmøller. For at varetage arbejdet med at identificere mulige statslige arealer har der været nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe under Naturstyrelsens formandskab. Alle statslige arealer over 5 ha i landzone er blevet screenet for at finde frem til de arealer, hvor der er muligheder for opstilling af produktionsvindmøller. I alt 1835 statsligt ejede arealer på tilsammen ca. 253.000 ha fordelt på 11 ministerier indgik i screeningen. Det resulterede i, at 9 arealer blev vurderet egnet til at indgå i en miljøvurdering. Af de 9 statslige arealer er de 8 vurderet potentielt egnede til opstilling af vindmøller i miljøvurderingen, som har været i offentlig høring. Det begrænsede antal egnede arealer er et udtryk for, at staten ejer jord af 2 årsager: enten til specifikke aktiviteter eller for at varetage nationale eller internationale beskyttelsesinteresser. De 8 statslige arealer er placeret med 5 arealer i Jylland, 1 på Sjælland og 2 på Fyn. Et areal ved DTU Vindenergi i Roskilde Kommune er ejet af Uddannelsesministeriet og 3 arealer ved hhv. statsfængslet i Faaborg-Midtfyn Kommune og i Ikast-Brande Kommune er ejet af Justitsministeriet. De sidste 4 arealer er ejet af Miljøministeriet og ligger i henholdsvis Holstebro, Aalborg, Hjørring/Jammerbugt og Aabenraa kommuner. De 8 arealer omfatter i alt 128 ha ved opstilling af møller på 100 meter eller 44 ha ved opstilling af møller på 150 meter. Arealerne er endnu ikke blevet offentliggjort, således at kommunerne har kunnet medtage arealerne i planlægningen. Forsvarsministeriet gennemfører en yderligere gennemgang af sine arealer med henblik på vindmølleopstilling. Staten vil kun sende de mulige arealer i udbud, hvis der er opbakning fra kommunerne til den videre planlægning for et konkret vindmølleprojekt. Anbefalinger: 1) Det anbefales, at Miljøministeriet offentliggør arealerne, og Energistyrelsen indleder en dialog med de kommuner, hvori de statslige arealer er udpeget for at afklare, om de respektive kommuner er interesseret i at udpege arealerne i planlægningen. I de kommuner, hvor der er interesse for at udpege de statslige arealer, indgås en tæt dialog om processen for det videre arbejde, herunder udbud. Det anbefales derudover, at der i slutningen af 2015 iværksættes en evaluering af status for de udpegede 8 arealer. I evalueringen skal der ligeledes indgå overvejelser om behovet for at udpege flere statslige arealer også set i relation til udviklingen i øvrigt. Hvis dette er nødvendigt, skal evalueringen indeholde en gennemgang af de arealer, hvor anvendelse i første omgang blev vurderet ikke at være forenelig med opstilling af vindmøller. Gennemgangen skal ske med henblik på eventuelt at finde flere mulige statslige arealer til mølleopstilling. Side 14

13. Model for differentieret støtte til vindmøller I energiaftale 2012 er det aftalt, at der skal fremlægges en vurdering af mulighederne for yderligere beskæring af pristillæg på de placeringer, hvor det fulde pristillæg ikke måtte være nødvendigt. Vindforhold og støttebehov Driftsøkonomien af en vindmølle er primært afhængig af vindforholdene. Jo bedre vindforhold, jo større el-produktion vil der være med tilhørende større indtægt og dermed mindre behov for støtte. Den gældende støtte til nye vindmøller i form af pristillæg er ens for landmøller uanset vindforholdene. Fra 2014 fastlægges den nominelle støtteberettiget produktion i MWh som summen af mølleeffekt i MW gange 6.600 timer plus rotorarealet gange 5,6 MWh/m 2. Samtidig indføres der et loft for sum af markedspris og pristillæg på 58 øre/kwh, således at pristillægget reduceres med 1 øre/kwh for hver øre, markedsprisen overstiger 33 øre/kwh. Differentieret støtte efter vindforhold Vindforholdene varierer betydeligt over landet afhængig af afstand til havet, landskabets udformning, bevoksning, bygninger mv. samt af højden over jorden. Det vurderes ikke muligt i praksis at opdele landet i en række zoner med økonomisk ligeværdige støttebehov, der samtidig opfattes som retfærdige. Grænserne vil blive udfordret, og der kan forudses et stort og vanskeligt administrativt arbejde med på forhånd at fastlægge pristillægget for hver mølleplacering. Det skal indgå i overvejelserne, at udbygning med vindmøller på land er den billigste form for VE-udbygning, samt at en ensidig beskæring af pristillægget på de mest vindrige områder kunne medvirke til, at udnyttelsen af vindpotentialet ikke optimeres. Muligheden for at indføre differentieret støtte til vindmøller er blevet inddraget i undersøgelsen af tilskuds- og afgiftssystemet, som skal gennemføres i forlængelse af energiaftale 2012. Analysearbejdet er igangsat. Side 15

Bilag 1. Status for vindmølleudbygningen Status på kommuneplanniveau Alle landets kommuner er forpligtiget til at forholde sig til planlægning for vindmøller i kommuneplanen. Det sker bl.a. ved, at nogle kommuner laver temaplaner for vindmøller, andre forholder sig til placeringen af vindmøller i forbindelse med den 4-årige kommuneplanrevision. Det er ikke givet, at denne planlægning muliggør opførelse af flere møller i den enkelte kommune. En opgørelse over vedtaget kommuneplanarbejde giver derfor kun et billede af potentialet for det videre planarbejde. En opgørelse af kommuneplanlagte områder og potentialet i områderne kan kun ske ved en direkte forespørgsel i kommunerne. Til brug for arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning udarbejdede KL og Naturstyrelsen i fællesskab en status for kommunernes planlægning pr. februar 2012. Oplysningerne fra kommunerne viste, at der var kommuneplanlagt for ca. 1600 MW pr. 1. februar 2012. Af disse kommuneplanlagte områder var kommunerne på daværende tidspunkt i gang med en lokalplanproces for ca. 600 MW. Tallene er et øjebliksbillede. I 2013 skal kommunerne revidere deres kommuneplan. Når alle kommunerne har revideret deres kommuneplaner er der et nyt godt grundlag for en opgørelse af potentialet for den videre konkrete vindmølleplanlægning. Det vil derfor give god mening at foretage en ny undersøgelse af potentialet i løbet af 2014../. Status endeligt vedtagne lokalplaner Den bedste indikator på, hvordan det går med planlægningen for vindmøller fås ved at opsummere antallet af vedtagne lokalplaner over en periode og supplere med opgørelse over antal tilsluttede møller og MW. Periode: 1.1.2012 til Antal planer Antal møller Forventet MW 31.12.2013 Vedtagne lokalplaner 36 168 454 Der er vigtigt at være opmærksom på, at der kan gå mellem et halvt og op til to år efter en lokalplan er endelig vedtaget før møllerne er opstillet og tilsluttet elnettet. Nogle lokalplaner forudsætter at små ældre vindmøller nedtages. Der er forskellige årsager til denne forskydning, bl.a. opsætningen af møllerne, og ligeledes processen omkring ejerandele, ventetid på leveringen af møllen m.m. Status for antal møller på land, herunder effekt i MW Ved udgangen af december 2013 var der opstillet vindmøller med en samlet effekt på ca. 4.777 MW. Heraf var de 517 møller med en samlet effekt på knap 1.271 MW opstillet på havet. Landmøllerne havde således en samlet effekt på 3.506 MW. Udviklingen i opstillingen af landmøller viser, at der er frem til 1995 årligt opstillet et mindre antal møller på op til ca. 80 MW. I perioden 1996-2002 blev der i alt opstillet godt 2.200 MW med et maksimum i år 2000 på ca. 600 MW. I perioden 2003-2007 blev der Side 16

opstillet meget få møller. Dette mønster er vendt i årene 2008-2013, hvor der i alt er opstillet mere end 1.000 MW. Der sker løbende en nedtagning af møller. Det er op til ejeren, hvornår dette sker, men generelt må det forventes, at nedtagning foretages, når møllen ikke længere er rentabel. Regnes der isoleret betragtet på den tekniske levetid af en møller, vil der ved en teknisk levetid på 25 år primært blive nedtaget møller i årene 2021-2025. Hvis der regnes med en teknisk levetid på 30 år, vil nedtagning primært ske i årene 2026-2030. Der er allerede på nuværende tidspunkt eksisterende møller, der er mere end 25 år. Dette forventes også at gøre sig gældende frem over. Effekt i MW Nettotal Ult. 2011 Nedtagne Ult. dec. 2013 Opsatte Ult. dec. 2013 Opsatte- Nedtagne Samlet nettotal Ult. dec. 2013 3.082 60 484 +424 3.506 Kilde: Energistyrelsens Stamdataregisteret ultimo december 2013 samt oplysninger fra Energinet.dk Dvs. i årene 2012 og 2013 er der opsat møller med en samlet kapacitet på 484 MW. Der har været og er fortsat løbende overordnede overvejelser, om de eksisterende møller generelt er placeret hensigtsmæssigt. I den forbindelser tages behovet for sanering også ind i overvejelse. Der er en del eksisterende møller, der hindrer opstilling af nye. År 30 Gennemsnitsalder 25 20 15 10 5 0 kw Kilde: Energistyrelsens Stamdataregisteret ultimo december 2013 Side 17

Der er senest ved energiaftalen i 2004 indgået aftale om en skrotningsordning. Ifølge aftalen blev der indført en skrotningsordning således, at der blev udbygget med vindkraft, samtidig med at ældre og uheldigt placerede vindmøller skulle nedtages. Ordningen blev med energiaftalen i 2008 forlænget til udgangen af 2011. Der er ikke planer om, at etablere en ny skrotningsordning. I forbindelse med en overvågning af vindmølleudbygning kan der løbende tages stilling til eventuelle behov for regelændring på området. Bilag 2. Låneordning til kommunernes opkøb af boliger ved vindmølleplanlægning Side 18

Forslag KL s ønske om en udlånsordning i forbindelse med vindmølleudbygningen er imødekommet ved at der etableres en lånepulje på 50 mio. kr. over 2 år 2014 og 2015, som kommunerne kan låne fra til at opkøbe ejendomme i et udpeget område. Når en investor vil opstille møller på det udpegede område, skal investor købe ejendommene af kommunen, og kommunen skal indfri lånet. I nedenstående figur er udmøntningen af puljen skitseret. Forklaring til figuren 1. Planstart: kommune planlægger 2. Kommunen opkøber ejendomme af boligejer til A kr. 3. Kommunen låner A kr. fra låneordningen 4. Kommuneplanen foreligger og vedtages a. Ingen investor indenfor 3-5 år efter Kommuneplanens vedtagelse i. Kommunen sælger ejendommen ii. Kommunen tilbagebetaler lånet på A kr. b. Der kommer en investor i. Investor køber ejendommen af kommunen ii. Kommunen tilbagebetaler lånet på A kr. Mølleopstilling? Side 19

iii. Ja. slut iv. Nej, mølleopstiller får ikke opstillet møllerne, slut v. Nej, kommunen afviser alligevel mølleopstilling 1. Kommunen tilbagekøber boligen 2. Kommunen tilbagebetaler lånet på A kr. Kommunerne får med ordningen mulighed for at låne til opkøb af enkelte ejendomme, som i dag forhindrer opstilling af vindmøller. Opkøb sker i forbindelse med forarbejdet til kommuneplanen og under forudsætning af de gældende regler f.eks. afstandskravet på 4 gange møllehøjden og støjkravene. Ordningen skal medvirke til at sikre kommunens planlægning og gennemførelse af vindmølleprojekter. Det er forudsat, at kommunerne selv afholder eventuelle administrative omkostninger i forbindelse med ordningen. Det er Energistyrelsens vurdering, at det er juridisk holdbart, at investor pålægges at opkøbe de pågældende ejendomme, hvis han ønsker at udnytte området. Det skyldes primært, at det er frivilligt, om investor vil opstille møller på det specifikke område. En lånepulje skal være af en sådan størrelse, at den skal kunne dække kommunernes opkøb af ejendomme i det åbne land, indtil investorer har opstillet møller på arealerne med de opkøbte ejendomme. Der skal ske indfrielse af lånet, når kommunen videresælger arealet til en investor. For at skønne over ejendomsudgiften har Energistyrelsen kontaktet Søren Garde Rådgivning (SGR), der har rådgivet kommunerne i forbindelse med boligopkøb, ved administration af indsatspuljen. (På finanslov for 2010 blev etableret Indsatspulje til renovering og nedrivning af faldefærdige huse i landdistrikterne.) SGR skønner, at en ejendom på 100 kvm hus og 600 kvm jord i de relevante områder gennemsnitligt vil koste 350.000 kr. De ejendomme, der blev omfattet af indsatspuljen, var målrettet mod nedrivning af boliger. I lyset heraf er beregningsforudsætningen i forbindelse med udlægsordningen fastsat væsentligt højere, idet ejendommene ikke i alle tilfælde vil være egnet til nedrivning. Forudsættes en gennemsnitlig pris pr. ejendom på 0,8 mio. kr., giver dette en pulje på 25 mio. kr. i 2 år en mulighed for, at kommunerne kan opkøbe ca. 65 ejendomme. I dette skøn er forudsat, at 22 områder med hver 3 møller på 3MW vil blive omfattet. Herudfra vil den samlede udgift til kommunernes opkøb være godt 50 mio. kr. Det sikres i forbindelse med fastsættelse af kriterier for ordningen, at kommunerne efter planlægning for et område og opkøb af ejendomme medvirker aktivt til, at der opstilles møller i området. Der er imidlertid risiko for, at området alligevel ikke bliver udnyttet, hvis investorerne ikke byder ind på området. I den situation skal de opkøbte ejendomme afhændes. Dette kan betyde, at nogle ejendomme bliver solgt med tab. Eventuelle tab dækkes af kommunerne. De overordnede kriterier 1. Ejendomme kan kun opkøbes af kommunen i forbindelse med frivillig overtagelse og til markedspris. Der indgår ikke i ordningen mulighed for ekspropriation. Side 20