Kvartalsrapporten Aktiemarkedets talentspejder s. 1 Sådan udvælger vi aktierne i afdeling Value. Pas på staterne s. 13 Statsobligationer giver i værste tilfælde ikke noget afkast. 2. k v a r ta l 2 5 2K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 2 / 2 5 69
Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46, 21 København Ø Telefon 33 33 71 71, telefax 33 15 71 71 E-mail: di@danskeinvest.dk www.danskeinvest.dk Redaktion: Adm. direktør Carsten Koch (ansv.) sdirektør Torben Groth Hansen Komm.konsulent Rikke Vilsen Layout: Lotte Skov Christiansen Grafisk produktion: Denne tryksag er fremstillet under særlige miljøhensyn og trykt med planteoliefarver. Phønix-Trykkeriet A/S, Århus. ISO 141 miljøcertificeret og EMAS-godkendt. Direktion: Administrerende direktør Carsten Koch Vicedirektør Finn Kjærgård Underdirektør Jørgen Pagh Depotbank; Danske Bank Foreningens bestyrelse: Advokat Jørn Ankær Thomsen, formand Advokat Niels Oluf Kyed, næstformand Direktør Lars Fournais Direktør Walther Paulsen Adm. direktør Agnete Raaschou-Nielsen Direktør Elvar Vinum Revision: KPMG C.Jespersen samt Grant Thornton ISSN 16-5872 3 Ny t f ra Danske Invest 8 Europæiske akt ier: 4 gode kort på hånden Læs mere om de europæiske invester ingsmulig- heder 1 Akt iemarkedets talentspejder Bag om strateg ien i afdeling Value 13 Stater tager mere end de g iver Statsobligat ioner kan let blive en dårlig forretning 1 6 K i n e s e r n e ko m m e r Kinas økonomi buldrer derudad 1 8 M a r k e d e r n e 2 4 M a r k e d e r n e i t a l 26 erne på t værs 3 Fa k t a s i d e r n e : E t r ø n t g e n b i l l e d e a f a f d e l i n g e r n e 31 Faktasider om afdelingerne (i alfabet isk orden) K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 2 / 2 5
Kvartalsrapporten er en kvartårlig rapport med aktuelle og detaljerede oplysninger om de to foreningers afdelinger samt udviklingen på investeringsmarkederne i det forgangne kvartal. Kvartalsrapporten sendes til alle, der abonnerer på den. Kontakt Danske Invest eller Danske Bank, hvis du vil abonnere på rapporten, som er gratis. Danske Invest udgiver desuden medlemsbladet Investor, som udkommer to gange årligt. Danske Invest-beviser er et alternativ til at investere direkte i obligationer og aktier. Medlemmerne opnår risikospredning, lave omkostninger, markedsbestemte afkast og professionel pleje af opsparingen. Danske Invest-beviserne kan altid købes og sælges til en kurs tæt på den regnskabsmæssige værdi. Danske Invest-foreningerne er ejet af medlemmerne, som også får hele fortjenesten enten i form af udbytter eller kursstigninger. Danske Investgruppen forvaltede 3. juni 25 over 13 mia. kr. for flere end 2. medlemmer. Danske Invest er GIPS-verificeret. Afkastet af og afkastudsvingene på Danske Investbeviserne beregnes ud fra afdelingernes regnskabsmæssige indre værdier. Beregningsteknisk antages, at evt. udbytter geninvesteres i afdelingen. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Alle afkast gøres op på grundlag af ureviderede indre værdier ultimo månederne senest pr. 3. juni 25. Redaktionen er afsluttet den 18. juli 25. Danske Invest har omhyggeligt søgt at sikre sig, at indholdet af Kvartalsrapporten er korrekt og retvisende. Danske Invest påtager sig imidlertid ikke noget ansvar for rapportens nøjagtighed og fuldkommenhed. Danske Invest påtager sig desuden ikke noget ansvar for evt. tab, der følger af dispositioner foretaget på baggrund af denne rapport. N y t f r a D a n s k e I n v e s t Godt kvartal for de eksotiske aktieafdelinger Det skortede ikke på gode afkast til aktieafdelingerne i 2. kvartal. Den specialiserede afdeling Bioteknologi gav et afkast på 18,5 pct., hvilket var kvartalets højeste. Men også eksotiske afdelinger som Latinamerika, Nye Markeder, Kina og Fjernøsten gav flotte afkast på over 14 pct. Latinamerika gjorde det godt i 2. kvartal. en steg 17,7 pct. Blandt obligationsafdelingerne toppede HøjrenteLande med 7,7 pct. Læs mere om de enkelte afdelinger i»erne på tværs«på side 26. Acontoudbytter på vej til din konto Tre af vores obligationsafdelinger, nemlig Korte Danske, Dannebrog og Lange Danske udbetaler acontoudbytte for første halvår. Udbyttet bliver sat ind på medlemmernes konti den 4. oktober. I skemaet til højre kan du se, hvor meget de enkelte afdelinger udbetaler: AFDELING Korte Danske: Dannebrog: Lange Danske: Udbytte 1, pct. 1,25 pct. 1,75 pct. Det kan ikke betale sig at gøre det selv I mange af livets forhold kan der være penge at hente ved at»gøre det selv«. Men ikke når det handler om at investere i aktier. Det er i hvert fald konklusionen i en svensk undersøgelse lavet af forskeren Anders Andersson fra Handelshøjskolen i Stockholm. Undersøgelsen viser, at private investorer i gennemsnit taber 8,5 pct. i afkast i forhold til markedet. Og det vel at mærke hvert år. Private gør det selv-investorer handler typisk mere og betaler mere i handelsomkostninger end investeringsforeningerne. Og så har de tit en mindre spredning i deres opsparing, hvilket betyder en meget højere risiko. K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 2 / 2 5 3
»Det er interessante tal. En dansk investeringsforening ville aldrig systematisk give 8,5 pct. lavere afkast end markedet om året. Der er selvfølgelig investorer, som synes, det er sjovt selv at investere, og det skal de da fortsætte med. Men undersøgelsen understøtter, at det betaler sig at investere i forening fordi det både er billigere, sikrere og giver bedre afkast på langt sigt,«siger Carsten Koch, som er adm. direktør i Danske Invest. Akkumulerende afdelinger bliver udloddende»de investorer, som investerer på egen hånd, løber ofte en unødig stor risiko,«mener Carsten Koch, adm. direktør i Danske Invest. Der er kommet ny lovgivning for beskatning af akkumulerende afdelinger altså afdelinger som ikke udbetaler udbytte. Den ny lovgivning påvirker flere af vores afdelinger. Derfor foreslår vi en række ændringer, som skal sikre, at medlemmerne bliver stillet bedst muligt: Stabil bliver udbyttebetalende De nye skatteregler betyder bl.a., at afdeling Stabil i sin nuværende form bliver skattefri. Til gengæld beskattes afdelingens medlemmer efter lagerprincippet. Det betyder, at såvel realiseret som urealiset gevinst, når året er omme gøres op og beskattes hos medlemmet, selvom man ikke har solgt sine beviser. Det indebærer risiko for, at medlemmerne kommer til at betale skat selvom de ikke får kontanter fra deres investering. Denne beskatning kan undgås, såfremt afdelingen skifter status til udloddende afdeling. Derfor foreslår bestyrelsen på ekstraordinære generalforsam- 4 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 2 / 2 5
linger i efteråret, at Stabil omdannes til en udloddende afdeling. I givet fald vil afdelingens medlemmer fremover til gengæld få et kontant udbytte. ens investeringsprofil ændres ikke. Ændringen fra akkumulerende til udloddende afdeling bevirker, at Stabil regnskabsmæssigt skal tilbageføre det beløb, afdelingen har hensat til betaling af skat. Denne tilbageførsel påvirker emissions- og indløsningspriserne i afdelingen, og det kunne give anledning til spekulativ handel med afdelingen. Derfor blev den afsatte skat allerede tilbageført pr. 28. juni. Dermed steg afdelingens indre værdi 2,46 pct. Efter ændringen beskattes gevinst ved salg af investeringsbeviserne som kapitalindkomst uanset ejertid. Tab kan ikke fratrækkes eller modregnes i andre avancer, ligesom aktietab ikke kan modregnes i avancen på Stabil. Sælger medlemmerne deres investeringsbeviser i Stabil inden udgangen af 25, beskattes gevinst og tab dog efter gamle regler. PAL-afdelingerne bliver udbyttebetalende De nye regler medfører tillige, at de særlige skatteregler for PAL-afdelinger til pensionsformål ophæves pr. 1. januar 26. I stedet beskattes PAL-afdelinger som akkumulerende afdelinger jf. ovenfor. Hvis ejerandelen hos en enkelt investor er over 25 pct., er afdelingen dog ikke skattefri, men skal betale selskabsskat. Til gengæld beskattes investorerne efter de almindelige regler for køb og salg af aktier m.v. Da ejerandelen hos enkelte investorer er over 25 pct. i afdelingerne vist i boksen til højre og afdelingerne derfor bliver skattepligtige foreslår bestyrelsen, at PAL-afdelingerne også omdannes til udbyttebetalende afdelinger. PAL-afdelinger Pension (PAL) Danmark Pension (PAL) Europa Valutasikret Pension (PAL) Verden Pension (PAL) Ultralange Europæiske Obligationer Følg med på vores hjemmeside www.danskeinvest.dk, hvor vi informerer nærmere, når der er nyt i sagen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os på 33 33 71 71. Tag til medlemsmøde i Danske Invest Til efteråret rejser adm. direktør Carsten Koch igen land og rige rundt for at fortælle om Danske Invest. Nedenfor kan du se, hvor du kan komme til medlemsmøde: Dato Den 6. september Den 26. september Den 5. oktober Sted Vejle Centret Herlev Hallen Ringsted Kongrescenter Møderne begynder kl. 18 og varer ca. halvanden time. Bestil dit adgangskort via www.danskeinvest.dk. eller på 7 15 71 58. Du modtager typisk adgangskortet ca. 14 dage før medlemsmødet. Efter mødet kan du stille spørgsmål til Danske Invest, som også byder på lidt mad og drikke. K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 2 / 2 5 5
Ny direktør i brancheforeningen IFR Den 1. august fik InvesteringsForeningsRådet ny direktør. Det er Jens Jørgen Holm Møller, der har været adm. direktør i Sydinvest. Jens Jørgen Holm Møller er 46 år og har 25 års erfaring inden for den finansielle sektor. Et af de emner, Jens Jørgen Holm Møller vil kaste sig over, er at få forenklet skattelovgivningen for investeringer. IFR laver bl.a. den månedlige afkaststatistik for alle danske investeringsforeninger. Du kan se statistikken på www.ifr.dk. Nyt ansigt i brancheforeningen: Jens Jørgen Holm Møller er ny direktør i InvesteringsForeningsRådet. Investeringsmuligheder på Folkebørsen Danske Invest er som en række andre danske investeringsforeninger ikke med på Folkebørsen. I stedet udbyder Danske Fund, som er en international investeringsforening under Danske Bank, 1 forskellige fonde, der er skræddersyet til Folkebørsen. Læs mere om investeringsmulighederne i Danske Fund på www.sp.danskefund.dk. Omkostninger, omkostninger, omkostninger Se hvad det koster at være medlem af Danske Invest Vi har forsøgt at gøre det lidt lettere for dig at få et overblik over, hvad det koster at være medlem af Danske Invest. På vores hjemmeside www.danskeinvest.dk under»investeringsværktøjer«og»omkostninger«kan du taste dine beviser ind i systemet og få vores bud på, hvad vi forventer, du skal betale i årlige administrationsomkostninger. Danske Invest er blandt Danmarks billigste Danske Invest er fortsat blandt Danmarks billigste investeringsforeninger. I de seneste fire år har Danske Invests administrationsomkostningsprocent ligget uforandret på ca.,73 pct. af formuen. Det placerede os i 24 som den fjerdebilligste investeringsforening i Danmark. Administrationsomkostningerne dækker f.eks. foreningernens udgifter til lønninger, husleje og it. Desuden dækker administrationsomkostningerne udgifterne til depotbanken (Danske Bank) honoraret for porteføljerådgivning samt rådgivning til medlemmerne. I vores årsrapport for 24 kan du læse mere om omkostningerne. Bestil årsrapporten på www.danskeinvest.dk under»brochurer«. Rapporten fås både i papirform og som CD-rom. 6 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 2 / 2 5
K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 2 / 2 5 7
A f T o r b e n g r o t h h a n s e n E u r o p æ i s k e a k t i e r : 4 g o d e ko r t p å h å n d e n Som medlem af Danske Invest har du fire veje til de spændende investeringsmuligheder i Europa. Målt i danske kroner har de europæiske aktiebørser de seneste tre år klaret sig bedre end aktier fra de to andre store investeringsområder Japan og USA. Og det på trods af, at europæerne kæmper med statsfinanser, der ikke hænger ordentligt sammen mange steder, et ufleksibelt arbejdsmarked og en vækst, som ikke er prangende. På det politiske plan kæmper europæerne også med sig selv for det virker som om, at EU forfatningen ikke rigtigt vil glide ned hos de ca. 45 mio. europæere. Trods arbejdsløshed og træg vækst i Europa har de europæiske aktiemarkeder noget at byde på. Men trods de mange og store udfordringer, så har aktiejerne fået et godt afkast af deres placeringer i de senere år. I gennemsnit er aktiebørserne i Europa steget omkring 18 pct. siden juni 22. Og der kan være mere i vente. Aktiemarkederne i London, Frankfurt, Paris mv. understøttes nemlig af en række positive faktorer i øjeblikket. Først og fremmest er de europæiske aktier stadig»billige«sammenlignet med aktier fra USA og Japan. I øjeblikket skal man som investor betale omkring 15 kroner for at få andel i en krones overskud pr. år fra en gennemsnitlig europæisk virksomhed. I USA og Japan er niveauet noget højere omkring 19 kroner i begge lande. Hertil kommer, at den højere dollar gennem første halvår har styrket de europæiske eksportvirksomheders konkurrenceevne. Når dollaren stiger, bliver de europæiske produkter billigere i f.eks. USA. Dollarstyrkelsen smitter også af direkte på selskabernes bundlinje, fordi deres eksport nu er mere værd målt i euro. Endelig nyder den store kapitalgodeindustri i f.eks. Tyskland godt af væksten i Kina. Så selvom billedet ikke er lyserødt, så er der mange faktorer, der peger i retning af stigende aktiekurser i Europa. 8 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 2 / 2 5
Nokia har hovedsæde i Espoo i Finland. På verdensplan har Nokia over 5. medarbejdere. Danske Invest har investeret 142 mio. kroner i Nokia. Foto: Nokia. Europa: Investerer bredt i europæiske aktier en investerer på aktiebørserne over hele Europa. I øjeblikket følger vi en strategi, hvor vi blandt andet søger at nyde godt af væksten i kapitalgodesektoren og Østeuropa. De største investeringer ligger i Storbritannien, Schweiz og Tyskland. Euro Stocks 5: Investerer i Eurolands 5 førende virksomheder en investerer kun i Euroland og kun blandt de førende virksomheder de såkaldte blue chip-aktier. Det er selskaber som franske Total Fina (gas og olie), spanske Telefonica (telekommunikation) og finske Nokia (mobiltelefoner). Efter at kurserne på de mindre selskaber er steget kraftigt i de senere år, er disse store aktier blevet mere attraktive investeringer. Europaindeks: Et afkast, der svarer til markedet en investerer over hele Europa, men følger en indeksbaseret strategi, hvor målet er at følge tendensen på aktiebørserne meget tæt. Største investeringsområde ved halvårsskiftet var Tyskland, som udgjorde 1/5 af investeringerne. Pension (PAL) Europa Valutasikret: Kun til din pensionsopsparing en investerer på aktiebørserne i Frankfurt, London, Paris m.v. og er kun til pensionsopsparing. I denne afdeling har du den ekstra sikring, at valutaudsving ikke påvirker din opsparing nævneværdigt. Fakta om de fire afdelinger Antal selsk. Afkast 1. Afkast Forventede i Portehalvår seneste Adm.OMk. Købskurs føljen 25, tre år, på årsbasis, 3.6.5 pr. 3.6.5 Europa 11,2 8,4 1,25 91,45 73 Euro Stocks 5 1,1 5,9 1,5 95, 31 Europaindeks 11,3 3, 1,5 83,3 315 Pension (PAL) Europa Val. 9,2 1,25 113,8 52 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 2 / 2 5 9
A f T h o m a s E n g e l s m a n n A k t i e m a r k e d e t s t a l e n t s p e j d e r Value: Satser på billige aktier Chefanalytiker James Ross fra Bernstein hjælper Danske Invest med investeringerne i afdeling Value. Det britiske finanshus Bernstein har siden 24 rådgivet Danske Invest om investeringerne i afdelingen, der i første halvår gav medlemmerne et afkast på 1,5 pct. Mere end halvdelen af formuen er placeret i amerikanske selskaber med industrikonglomeratet General Electric som den største investering. Analysefirmaet Morningstar sammenligner afkastet i mere end 35 afdelinger i danske investeringsforeninger. Ved seneste opgørelse fik Value fire ud af fem stjerner. Vi anbefaler afdelingen til både pensionsopsparing og for investorer med frie midler. Her fortæller James Ross fra finanshuset Bernstein om strategien bag investeringerne i afdelingen, der sidste år skiftede navn fra Classic til Value. Dygtige fodboldtrænere har blik for den spiller, ingen andre tror på. Det unge talent, der endnu mangler at vise sit fulde potentiale eller den rutinerede ræv, der stadig har nogle gode år tilbage i benene. Bernstein, som rådgiver Danske Invest om investeringerne i Value, leder ikke efter fodboldspillere, men derimod efter aktier, andre i markedet har afskrevet eller endnu ikke opdaget. Mens fodboldtræneren trækker på sin intuition og erfaring, går James Ross mere systematisk til værks. Sammenlignet med mere traditionelle tilgange til investering er rene value-afdelinger et relativt nyt fænomen herhjemme. I februar 24 skiftede Danske Invest afdeling Classic navn til Value, og samtidig blev finanshuset Bernstein udpeget som porteføljerådgiver. I udlandet har metoden dog en lang historie bag sig. Det var under den store depression i 193 ernes USA, at Benjamin Graham udviklede sin strategi med udgangspunkt i, at nogle aktier fundamentalt er for billige i forhold til de værdier, der ligger gemt i selskaberne. Senere blev Benjamin Graham professor, og særligt én studerende lyttede efter i timerne på det berømte Columbia University. Med en tocifret milliardformue i dollars er Warren Buffet i dag en af verdens rigeste og måske den investor, som mest trofast bekender sig til valuetanken. Her forklarer James Ross filosofien bag valueinvestering.»grundlæggende er der to slags pengeforvaltere, passive og aktive. Passive forvaltere læner sig op ad et indeks, eksempelvis MSCI World. Den aktive forvalter forsøger at slå det. Bernstein er en aktiv forvalter. Vi bygger porteføljer, der skiller sig ud fra indeksene i forsøger på at skaffe højere afkast.«hvordan adskiller value sig fra andre aktivt styrede investeringsformer?»ifølge klassisk økonomisk teori er markedet en velsmurt maskine, hvor aktiekursen til enhver tid afspejler værdien af et selskab. Det tror vi ikke på. I bund og grund handler markedsdeltagerne irrationelt, og det forsøger vi som valueinvestorer at udnytte. Typisk vil et enkelt dårligt regnskab eller er en negativ selskabsnyhed få mange til at flygte ud af en aktie, selvom de fundamentale forudsætninger er de samme, og det er her, der er gevinster at hente.«1 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 2 / 2 5
Hvis det er så enkelt, hvorfor følger alle så ikke den strategi?»det er ikke helt så enkelt, som det måske lyder. Value bygger på grundige studier af virksomhedernes regnskaber for at afdække, om et selskab er i virkelig krise, eller om problemerne er af en mere flygtig karakter. Vi har et af branchens mest rutinerede analytikerkorps. Mens andre hyrer folk direkte fra universiteterne og handelsskolerne, så ansætter vi typisk folk med erfaring fra den branche, de skal dække. Det giver os en unik brancheindsigt og et forspring i forhold til konkurrenterne.«læge blev børsmand Som eksempel nævner han en læge, der tog en højere finanseksamen og skiftede den hvide kittel ud med jakke og slips. I dag dækker han den private hospitalssektor. En anden skiftede rollen som studievært på NBC ud med et diplom fra en handelsskole og fik job som medieanalytiker i Bernstein. Selskaberne i afdeling Value er en blanding af mindre europæiske og amerikanske virksomheder samt sværvægtere som General Electric og Citigroup, der er en af verdens største banker. I modsætning til sidst i 199 erne, hvor kursen på it-selskaber forsatte ind i himlen, er det i dag muligt at finde billige aktier selv blandt teknologipapirerne. For eksempel har Value investeret i Hewlett-Pacard (HP).»Når vi har investeret i HP, skyldes det, at aktiekursen efter en periode med ledelsesproblemer var trykket helt i bund. Men siden er der kommet en styrmand på broen, og ham har vi stor tiltro til. Det er da også gået HP godt på det seneste.«k v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 2 / 2 5 11
Går efter at slå indekset Når James Ross og hans korps af analytikere udvælger selskaber til porteføljen, er de ikke decideret på udkig efter virksomheder, der kan blive mål for overtagelser eller fusioner. Men da valuefilosofien hviler på princippet om at investere i selskaber, hvor der er et misforhold i mellem pris og kvalitet, sker det, at virksomheder i porteføljen sælges fra med en pæn ekstra gevinst. HeidelbergCement, der er en af Tysklands største producenter af materialer til byggebranchen, er et af de selskaber i Value, som senest er blevet solgt med en pæn kurspræmie. Det kommer medlemmerne af afdeling Value, der har nydt godt af en stigning på mere end 5 pct. på investeringen, til gode. Modeluner, nej tak I afdeling Value går Bernstein efter et langsigtet, stabilt afkast. Derfor stiger afdelingen typisk ikke med samme hast som mere vækstorienterede porteføljer, når det går rigtig godt på de globale aktiemarkeder. Til gengæld viser historien, at valueafdelinger er mere modstandsdygtige, når det går den anden vej. Siden Berstein overtog ansvaret for afdelingen har Value givet medlemmerne et afkast, der ligger over det indeks (MSCI) afdelingen holdes op i mod. I årets seks første måneder er afdelingen steget ca. 15 pct.»vores mål er at slå indekset. Det sker måske ikke hver eneste måned eller år. Nogle gange halter vores portefølje måske en smule efter markedet, andre gange er den i spidsen. Men siden vi begyndte at investere aktivt for mere end 3 år siden, har vores porteføljer dog slået alle benchmark,«slutter James Ross. 12 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 2 / 2 5
A f T h o m a s E n g e l s m a n n K V A R T A L S R A P P O R T E N S t a t e r t a g e r m e r e e n d d e g i v e r Er din portefølje foret med statsobligationer, bør du overveje andre alternativer. For statsobligationer egner sig kun til pensionsopsparing ellers tager skatten for meget. Låner du din bedste ven penge, forventer du naturligvis at få det fulde beløb igen. Men låner du derimod staten penge, risikerer du at sidde tilbage med sorteper. Placerer man sin opsparing i statsobligationer bliver 1 kroner hurtigt til 99 kroner, når skatten er betalt. Og det selv om statsobligationer af mange betragtes som den mest sikre investeringsform overhovedet. Ikke til privat opsparing Det er blevet en folkesport for danskerne at jagte boliglånet med den billigste rente. Nye typer realkreditlån diskuteres flittigt over spisebordene landet over. Men når det gælder den private opsparing, vælger mange en investering i statsobligationer, der i bedste tilfælde giver et meget begrænset afkast og i værste tilfælde intet overhovedet. Kåre Hahn Michelsen er chefporteføljemanager i Danske Capital, som rådgiver Danske Invest om danske obligationer.»sat på spidsen er statsobligationer helt uegnede som investering for folk med frie midler,«siger chefporteføljemanager Kåre Hahn Michelsen fra Danske Capital. Kursgevinster er kun skattefrie, hvis den pålydende rente er højere end mindsterenten. Når Nationalbanken udsteder en ny obligationsserie, sættes den pålydende rente den såkaldte kuponrente højt. Dermed undgår banken at skulle lukke en serie før tid, hvis renten skulle stige. Private med frie midler beskattes af den pålydende rente, mens kursavancer normalt er skattefrie. Dårlig forretning Danske Bank vurderer, at danskerne har skudt op mod 6 milliarder kroner i statsobligationer, der altid har været betragtet som en sikker havn, når bølgerne på aktiemarkedet gik højt. Her kunne den konservative investor være sikker på et stabilt afkast år efter år med en minimal risiko. Men ifølge Kåre Hahn Michelsen er de fastforrentende statspapirer en dårlig forretning for langt de fleste, med mindre man sparer op til pension. Som det fremgår af tabellen på næste sidehar rekordlave renter stort set fjernet investorernes mulighed for afkast.»betaler man topskat af renteindtægterne, er afkastet stort set altid negativt,«skønner Kåre Hahn Michelsen. Men beregningerne viser, at der ikke K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 2 / 2 5 13
For at få det fulde udbytte af sin opsparing anbefaler Danske Invest, at man sammensætter en bred portefølje af aktier og obligationer. Tal med din investeringsrådgiver, om hvilken risikoprofil, der matcher dit behov. nødvendigvis er noget tilbage i posen, selv om man ikke er helt så hårdt beskattet. Opsparing gennem investeringsforeninger er underlagt de samme skatteregler, men en aktiv styring af porteføljen gør, at afdelinger med et mix af obligationer har flere ben at stå på og kan give et højere afkast. Realer, et godt alternativ Skræmmer tanken om aktier, og ønsker man stadig en investering med begrænset risiko, er der alternativer til statsobligationer. Det danske marked for realkreditobligationer er et af verdens største, og de mange nye typer lån har skabt en rekordstor interesse for det private lånemarked.»realkreditobligationer giver ofte et højere afkast end statspapirerne, så selv om man risikerer udtrækninger i visse serier, så er det i langt de fleste tilfælde en bedre investering,«siger Kåre Hahn Michelsen. Sparer man op til sin pension, er statsobligationer knap så dårlig en investering, som hvis pengene lægges til side til almindeligt forbrug. Alligevel bør investor tænke sig om. Ofte er realkreditobligationer et langt bedre alternativ. Mere komplekse lånetyper Der er flere gode grunde til at investere i obligationer gennem en forening som Danske Invest, der har flere afdelinger blandt landets bedste. Det kan være vanskeligt for den enkelte at finde rundt i junglen af danske realkreditobligationer. Effektiv rente Statsobligation Kurs Før skat Efter 32 pct. skat Efter 45 pct. skat Efter 6 pct. skat 4 25 1,58 2,12,9,4,17 8 26 13,73 2,13,23 1,21 2,35 3 26 11,5 2,18 1,23,89,4 7 27 11,63 2,25,17,66 1,64 4 28 14,79 2,36 1,12,62,4 6 29 113,96 2,55,78,6,76 4 21 16,41 2,69 1,45,95,38 6 211 118,16 2,82 1,9,39,43 5 213 114, 3,7 1,59,99,29 4 215 16,35 3,26,3 1,53,95 7 224 145,6 3,66 1,91 1,19,35 Tabellen viser, hvad forskellige typer af statsobligationer giver i rente efter skat. Pr. 14. juli 25 14 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 2 / 2 5
F o t o : S c a n p i x»den danske realkreditsektor udbyder hele tiden nye og mere komplekse realkreditlån. Senest har vi set en stribe forskellige garantilån, hvor låntager betaler en kort rente, men er beskyttet mod rentestigninger med et renteloft. Den stigende kompleksitet bliver overført direkte til investor,«forklarer Kåre Hahn Michelsen, der benytter sig af en række avancerede analyseværktøjer og sin erfaring for at finde frem til de bedste investeringer. Foreninger ofte billigere i længden Investor sparer også på handelsomkostningerne ved at købe obligationer via en forening. På obligationsmarkedet gælder nemlig samme princip som alle andre steder. De store supermarkeder kan kræve lidt bedre vilkår end den mindre købmand. Det kommer medlemmerne til gode.»der er omkostningerne ved selv at sprede sine investeringer. Investor skal købe mange små positioner, og da man typisk har en fast omkostning ved hver handel, bliver det hurtigt dyrt,«siger Kåre Hahn Michelsen. K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 2 / 2 5 15
A f M a d s P e d e r s e n, c h e f a n a l y t i k e r K i n e s e r n e ko m m e r F o t o : S c a n p i x Kinas økonomi buldrer derudad og giver genlyd i hele verden. Det kinesiske vækstlokomotiv spreder både fryd og skræk, når det drøner af sted med vækstrater, der ligner noget af det vi så i Japan, Korea og Taiwan efter 2. Verdenskrig. På bare 1 år har riget i midten fordoblet sin økonomi, så den nu er på størrelse med lande som Frankrig og Storbritannien. Men hvor Frankrig og Storbritannien har opbygget deres økonomier støt og roligt, så har Kinas økonomi udviklet sig meget hurtigere. Populært sagt er Kina på kort tid gået fra kun at producere badesandaler til at producere avancerede produkter som fjernsyn og mobiltelefoner. Virksomheder verden over nyder godt af Kinas økonomiske tigerspring. Dampen i vækstlokomotivet er blevet holdt oppe af massive investeringer i blandt andet broer, jernbaner, boliger og fabriksbygninger. Til dette formål har kineserne importeret alt fra Bosch-boremaskiner fra Tyskland til råvarer som kobber og jernmalm fra Chile, Brasilien og Australien. Siden 2 er Kinas import vokset 15 pct. Til sammenligning har Tysklands og i øvrigt hele Euroområdets import i samme periode ikke rokket sig synderligt. Kort sagt, så skæpper det kinesiske væksteventyr godt i kassen hos mange virksomheder i den øvrige verden. 16 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 2 / 2 5
Kina går selv Selvopfattelsen hos kinesiske selskaber har også ændret sig. Fra i høj grad tidligere at have været underleverandører til vestlige firmaer, så ønsker kineserne selv at spille en mere aktiv rolle på de globale markeder. Således blev amerikanerne sidste år chokerede over, at Kinas største producent af pc er, Lenovo, købte IBM s pc-divison. Konsekvensen er, at man i dag kun kan købe IBM-pc er fremstillet af Lenovo. Og for nylig kom Haier Group, som er den kinesiske producent af hårde hvidevarer, med et købstilbud på USA s tredjestørste producent på området. Disse eksempler er formentlig bare de første dryp i en større bølge af kinesiske virksomhedsopkøb. Ned i tempo Kina sænker nok farten lidt og går over til selv at producere en del varer frem for at importere dem. Det vil dæmpe den globale efterspørgsel på visse varer. Men væksten ser fortsat spændende ud, og det kinesiske lokomotiv har langt fra tabt pusten. Mads Pedersen er chefanalytiker i Danske Capital, som er Danske Invests hoved-porteføljerådgiver. Her skitserer han kort, hvorfor Kinas vækst er vigtig for hele verden. 3 afdelinger, der nyder godt af væksten i Kina: Fjernøsten investerer bredt på aktiemarkederne i Fjernøsten, som det seneste stykke tid har præsteret høj vækst. en blev introduceret i sommeren 1997 Fra årsskiftet og frem til 3. juni er afdelingen steget over 2 pct. Nye Markeder investerer i selskaber på de nye aktiemarkeder, som hele tiden spirer frem over hele jordkloden. en blev introduceret i foråret 1992 Fra årsskiftet og frem til 3. juni er afdelingen steget knap 22 pct. Kina investerer i selskaber, som er hjemmehørende eller har hovedaktivitet i Kina, Taiwan eller Hongkong. en blev introduceret i foråret 23 Fra årsskiftet og frem til 3. juni er afdelingen steget næsten 18 pct. Alle tre afdelinger anbefales som et supplement til dine øvrige investeringer. K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 2 / 2 5 17
M a r k e d e r n e Stigende værdipapirer Det forgangne kvartal understreger, hvor hurtigt stemningen på de finansielle markeder kan vende. Årets første måneder efterlod et indtryk af en stærk international økonomi, mens investorerne i april rettede blikket mod en række svage nøgletal og mistede appetitten på aktier. Dog viste børserne sig overraskende modstandsdygtige og trods rekordhøje oliepriser, gik langt de fleste aktieindeks styrket ud af 2. kvartal. Vælgerne i Frankrig og Holland stemte nej til den ny traktat, og da økonomiske nøgletal i EU også pegede i negativ retning, blev euroen svækket markant over for især den amerikanske dollar. Det gav et skub til de europæiske aktiebørser. Med en gevinst på over 2 pct. tog danske aktier igen teten i første halvår. Som ventet hævede den amerikanske nationalbank, Fed, den ledende rente med et kvart point til 3,25 procent den niende forhøjelse i træk. Væksten i USA er aftagende, men vil fortsat være solid i resten af 25, der vil byde på fortsatte pengepolitiske stramninger. Renten i Europa vil sandsynligvis være uændret. Økonomierne: USA på ret kurs I USA er det især forbrugerne, der driver økonomien frem, mens fremstillingssektoren synes at have tabt noget af pusten. Huspriserne stiger fortsat, arbejdsmarkedet er robust, og Greenspan, chef for den amerikanske nationalbank, udtaler sig positivt om den økonomiske udvikling. Vi spår, at den ledende rente i USA ved årets udgang vil nå et leje på ca. 4 pct. Kina: Kommende økonomisk supermagt Den kinesiske økonomi vokser fortsat pænt. Riget i midten har i en årrække været præget af massiv investeringsaktivitet. Det betyder, at flere sektorer i dag har kapacitet til at producere til hjemmemarkedet, der dermed slipper for at skulle hente varerne udefra. Den manglende efterspørgsel mærkes nu i Europa og Nordamerika. Vi forventer, at den kinesiske vækst for resten af året vil ligge i niveauet 7-8 pct. Samtidig er de kinesiske virksomheder som noget nyt nu gået på opkøb i udlandet. Indtil videre vækker interessen for det amerikanske olieselskab UNOCAL mest opsigt. 18 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 2 / 2 5
Europa: Hvor bliver væksten af? Der er stadig væsentlige styrkeforskelle på økonomierne i Euroland. De tyske forbrugere er nu mere til Trabanter end BMW er, mens naboerne i Frankrig og Spanien er mindre tilbageholdende med at bruge penge. I Italien er økonomien bremset helt op. Vækstprognoserne for Europa er ikke opmuntrende, og der er ingen udsigt til inflationspres. Derfor tror vi ikke, at den Europæiske Centralbank, ECB, hæver renten foreløbig. Olieprisen er den ubekendte faktor den kommende tid, og Europa er på nuværende tidspunkt særdeles sårbar. Siden marts er euroen svækket med 1 pct. over for dollaren, hvilket forbedrer europæiske virksomheders konkurrenceevne. Men da olie afregnes i dollar, så svider olieprisstigninger kraftigere end før. Olieprisen er afgørende for væksten i Europa. Foto: Scanpix. K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 2 / 2 5 19
Obligationer: Endnu engang faldende renter Rentestigningen fra 1. kvartal blev udvisket i løbet af april og maj. Først sendte svage nøgletal renterne ned, og tendensen fortsatte i maj, fordi markedet ikke tror på yderligere renteforhøjelser fra Fed. USA var den region, hvor de lange renter faldt mest i 2. kvartal. Ultimo marts var de to- og tiårige statsrenter henholdsvis 3,8 pct. og 4,5 pct. Vi skønner, at de nuværende renter fortsat er for lave og forventer derfor, at de amerikanske renter skal op. Svag vækst trykker europæiske renter ned Den korte danske rente nåede ned under tysk niveau i 2. kvartal. De tyske renter faldt i lighed med de amerikanske, og dermed er den traditionelle sammenhæng mellem USA og Europa genetableret efter en kortvarig skilsmisse sidste år. Den toårige tyske rente faldt næsten et halvt procentpoint til godt 2 pct., mens den tiårige endte kvartalet i 3,1 pct. Rentestigninger i USA vil sandsynligvis slå igennem i Europa, men kun med halv styrke. Det betyder, at obligationsrenterne i Europa formentligt også vil stige. Danske renter: Skulderklap til dansk økonomi Herhjemme nåede den korte rente ned under tysk niveau, hvilket er en udvikling, ingen for bare få år siden havde troet mulig. De rekordlave renter skabte en massiv konverteringsaktivitet. Specielt tiltrak 4 pct. traditionelle fastforrentede realkreditlån sig stor opmærksomhed. Husejerne øjnede mulighed for en usædvanlig lav fast rente og udsigten til at barbere noget af restgælden væk i tilfælde af stigende renter. Japan har allerede det laveste renteniveau i den industrialiserede verden. Derfor var rentefaldene i Solens Rige mindre end i USA og Europa. Således var den japanske tiårige rente ved udgangen af kvartalet 1,2 pct. 2 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 2 / 2 5