1. Universitetsbibliotekernes strategiske situation 2011 ved Michael Cotta- Schønberg og Ulf Hedetoft

DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET RESUME AF KUBISMØDET-STORMØDET DEN 1. DECEMBER 2011 1. DECEMBER 2011 Dagsorden 1. Universitetsbibliotekernes strategiske situation 2011 ved Michael Cotta- Schønberg og Ulf Hedetoft 2. Humaniora og det digitale bibliotek ved Hans Kristian Mikkelsen 3. Institutbiblioteker og kompetenceudvikling ved Finn Hauberg Mortensen DIR 353 28089 4. Bibliotekerne på KUA - hvor er vi på vej hen? ved Michael Cotta- Schønberg og Ulf Hedetoft Resume okj@hum.ku.dk REF: OKJ 1. Universitetsbibliotekernes strategiske situation 2011 ved Michael Cotta-Schønberg og Ulf Hedetoft Dekanen Ulf Hedetoft bød velkommen til mødet og sagde bl.a. at der skal indgås en ny KUBIS-aftale, og det handler om hvordan man mest effektivt får organiseret biblioteksbetjeningen. Herefter ridsede Michael Cotta-Schønberg en række at tidens tendenser op inden for biblioteksområdet: - Fremkomsten af ebogslæsere - Stigende udgivelse af ebøger - Digitalisering af bøger og kildesamlinger - Verdensbiblioteket med adgang til kæmpe mængder af viden - En fortsat stram økonomi med besparelser - Stigende priser på udgivelser og tidsskrifter - Mere benyttelse af digitale ressourcer og mindre anvendelse af bøger

Dernæst opridsede Michael ændringerne i bibliotekernes opgaveprofil: SIDE 2 AF 10 - Status quo - Det digitale universitetsbibliotek i kombination med trykte medier - Det helt digitale bibliotek - Det rent digitale bibliotek uden direkte forskerservice - Andre serviceleverandører overtager biblioteksopgaverne det forsvundne universitetsbibliotek. Der var i tilknytning hertil en kort drøftelsen af vigtigheden af studenterarbejdspladser på bibliotekerne. Endvidere blev nævnt problemet med at priserne stiger voldsomt på elektroniske tidsskrifter. Se også Michaels synopse der er med som bilag 1. 2. Humaniora og det digitale bibliotek ved Hans Kristian Mikkelsen Hele foredraget er med som bilag 2. 3. Institutbiblioteker og kompetenceudvikling ved Finn Hauberg Mortensen Finn Hauberg Mortensen gav sit syn på biblioteksfunktionen ud fra en institutsynsvinkel. Institutbiblioteket giver gode muligheder for de studerendes samspil med lærere og kammerater samt at man her kan se hvilken vigtig litteratur der er inden for et område. De studerende lægger vægt på at der er studiepladser i biblioteket, og det skal kunne pirre og vedligeholde de studerendes nysgerrighed og lyst til viden. Der skal videre kunne give interaktive muligheder så man styrker de studerendes kompetencer til deres egen læring. 4. Bibliotekerne på KUA - hvor er vi på vej hen? ved Michael Cotta- Schønberg og Ulf Hedetoft Michael Cotta-Schønberg tegnede tre modeller for det ændrede KUBISsamarbejde. Modellerne drøftes i et udvalg og resultatet fremlægges til sommer. 1. Hele biblioteksfunktionen overdrages til KB 2. Fælles drift af KU s og KB s biblioteker 3. Man samler KU-bibliotekerne i en særlig enhed.

Michael var mest tiltrukket af model 2, men LIFE ønsker indført model 1 hvilket kan trække flere fakulteter med i den model. Det er fakulteterne selv der bestemmer hvilken model de vil vælge. SIDE 3 AF 10 Ulf Hedetoft sagde afsluttende at ledelsen vil drøfte hvordan vi skal løfte biblioteksopgaven. Det bør nok være en samlet løsning for hele KU som bygger på hensynet til brugerne. Bilag 1. Michael Cotta Schønbergs synopse til indlægget om Universitetsbibliotekernes strategiske situation Umberto Eco og Jean Claude Carriere: This is not the end of the book. Internettet har ført os tilbage til alfabetet. Vi troede måske, at vi blevet til en rent visuel civilisation, men nu fører computeren os tilbage til Gutenberggalaxen; fra nu af er alle nødt til at læse. Og for at læse, kræves der et medie. Dette medie kan ikke bare være en computerskærm. Hvis du læser en roman på en skærm i to timer, bliver dine øjne til tennisbolde Selv med første klasses læseteknologi må det absolut frarådes at læse Krig og Fred på en e-bog Lidt senere siger han i den modsatte retning: I fremtiden kan det være, at bøger [trykte bøger] kun interesserer en håndfuld brændende entusiaster, der tilfredsstiller deres tilbageskuende nysgerrighed i museer og biblioteker. Eco en mand jeg bøjer mig i støvet for på grund af hans intelligens, kultur, viden og skriveevner. Dog er jeg ikke ganske enig med ham i disse synspunkter. Ikke læse bøger elektronisk: Jeg har gået rundt med en bog i hånden siden jeg var 5 år, men i de sidste to år kun ebogslæsere og ipad, og lige afsluttet romancyklus på 4.000 sider på ipadden. Sagtens læse, foretrækker. Nu skriver Eco ikke om ipads, men kun om computere, så tjekkede udgivelsesåret og faktisk 2009, lige før læseapparaterne og tabletpc erne slog igennem. Hvad ville han mon sige i dag? Hvis han har prøvet det? Fremtidens bogentusiaster kun få tilfredsstillet deres nysgerrighed på biblioteker: Det er jeg stærkt i tvivl om, i hvert fald hvis det drejer sig om universitetsbiblioteker. Og det bringer mig så til mit emne nu: Bibliotekssituationen ved KU ligner generelt den ved andre store universiteter, men adskiller sig ved dem på grund af de institutionelle/organisatoriske

konsekvenser af at KUB i 1930 blev udskilt af KU og siden fusioneret ind i KB SIDE 4 AF 10 I dette oplæg, nu, tager kun sigte på den generelle situation; den specielle situation tages op senere i det senere program. Mit indlæg opdelt i tre dele: - trends, der påvirker udviklingen - opgaveprofilen i det korte sigt - fem scenarier Som chef for KUB skal jeg naturligvis have en forestilling om hvor vi er på vej hen biblioteksmæssigt, men fremtiden ændrer sig uafladeligt, så det er nok klogt at ens fremtidsforestillinger baserer sig på klare, påviselige trends i nutiden og selv da kan man naturligvis tage fejl eller blive overhalet af en anden udvikling Trends (Primo) E-bogslæseapparatets gennembrud Det har længe været antagelsen, at den tilstrækkelige forudsætning for e- bogens gennembrud ville være udviklingen af et billigt e-bogslæseapparat, der fungerede ligeså godt som en trykt bog for så vidt angår læselighed, transportabilitet o.s.v. og som derudover havde faciliteter, der letter læserens arbejde med og tilegnelse af teksten. I 2009 kom så Amazon med et e-bogslæseapparat, Kindle, der opfyldte denne betingelse, skarpt forfulgt af andre firmaer. I 2011 lancerede Apple sin tablet-pc, ipad, med et særligt e-bogslæsemodul. ipad fik hurtigt succes. Andre tablet-pc med e-bogsfaciliteter er fulgt efter. Og det er nok et marked, der er værd at overveje: inden for det sidste år er der solgt over 20 mio ipads og ipad-2er. Og i går fik jeg Amazons splinternye Kindle Tablet, som forventes hurtigt at kunne erobre en meget betydelig andel af tablet-markedet. (Secundo) E-bogens fremmarch E-bogslæseapparaterne og tablet-pc erne er selvfølgelig ikke det primært interessante for bibliotekerne; det er bøgerne selv, d.v.s. i dette tilfælde e-bøgerne.

Der høres stadig suk og klage over e-bogen som et udtryk for åndeligt forfald og kulturel armod. SIDE 5 AF 10 I 1987 vandt forfatteren Penelope Lively Booker-prisen med romanen Moon Tiger. På en nylig litterær festival sagde hun med knusende foragt: Jeg synes, at en person, hvis bibliotek består af en Kindle, der ligger på et bord, er en blodfattig nørd. Lidt mere forståelse er der at hente hos Kent Anderson, der har et smukt blogindlæg med en lovprisning af den trykte bog og det spor af menneskelighed, der følger med den. Hans blog-indlæg har titlen Mourning the Printed Book The Aesthetic and Sensory Deprivation of E-books. Men lige så smukt slutter han indlægget med følgende: So what is there to do? Nothing. The change is inevitable New interactive formats will deliver a new aesthetic. The human mind will find new ways to embrace stories and how they are told. Men det er alt for tidligt at vurdere, om den trykte bog forbliver i hovedstrømmen, eller bliver et nicheprodukt eller forsvinder. Kulturen har det med at bibeholde sine gamle udtryksformer ved siden af de nye. Teatret døde ikke, da biografen kom. Så vi behøver ikke at bekymre os om bogen: de skal bare være tilgængelige i alle de formater, som brugerne ønsker. Til gengæld kan der ikke være tvivl om, at e-bogen i det seneste år har fået et bemærkelsesværdigt gennembrud, selvom det afgørende gennembrud på campus endnu lader vente lidt på sig. I maj meddelte Amazon, at man nu i USA solgte 105 Kindle e-bøger for hver 100 trykte bøger, og i en markedsundersøgelse fra England hed det, at man nu solgte 242 Kindle e-bøger for 100 trykte. Det er jo lige godt utroligt. Og Publishers Weekly har offentliggjort en rapport, hvorefter e-bogssalget i USA i de første 8 måneder af 2011 sted med 144% i forhold til samme periode i 2010, medens salget af trykte bøger faldt med mere end 10%. (Tertio) Digitalisering for fuld udblæsning Vatikanet KB: systematisk, on demand Cambridge: palimpsestkoranen (Quarto) Verdensbiblioteket i skyen (Quinto) Økonomien: det bliver næppe bedre og formentlig værre KB; HUM

(Sexto) Det kommercielle videnskabelige kommunikationssystem vs. det ikke-kommercielle SIDE 6 AF 10 Ikke bæredygtigt Open Acces / Ikke-kommerciel Gylden Open Access (Septimo) Aktuelle servicetrends: fysisk udlån ned, alt andet op Opgaveprofilen Den definerende opgave for biblioteket er og har altid været at fungere som formidlerinstitution, der bringer videnressourcer frem til brugerne. I tidsalderen før webben blev denne opgave løst ved at danne samlinger af trykte og andre analoge videnressourcer tæt på de pågældende brugergrupper, f.eks. et universitets institutbiblioteker. I den digitale web-alder bliver opgaven løst ved at bringe videnressourcerne i digital form helt frem til den enkelte brugers eget skrivebord og pc. Der er ikke længere samme behov for en lokal samling af fysiske materialer. Dette betyder ikke i sig selv, at universitetsbiblioteket forsvinder. Der er fortsat brug for biblioteket dels som fysisk studiemiljø for alle interesserede og ikke mindst de studerende, dels som et sted, hvor brugeren kan få personlig service. Og i endnu en generation vil der fortsat være trykte samlinger, hvoraf dele naturligt kan eksponeres i forbindelse med studiemiljøet. Endvidere og det er måske det afgørende - vil der være brug for biblioteket til at forvalte stadigt større og stadigt mere komplekse licensordninger for digitalt materiale og til at varetage Discovery & Deliverysystemer, der kan formidle højkvalitetsressourcer til universitetet. Til denne kerne af traditionelle universitetsbiblioteksfunktioner kommer opgaver i forbindelse med registrering og formidling af universiteternes forskningsprodukt, opgaver i forbindelse med udvikling af et nyt forskningspubliceringssystem, samt opgaver i forbindelse med udviklingen af forskningsdata som videnressource. Endvidere vil der være en opgave med udvikling af systemer for metadata, som vil være nødvendige, hvis brugeren ikke skal drukne i datahavet. Og endelig vil det være nødvendigt at udvikle nye former for at understøtte brugernes tilegnelse af informationskompetence i en stadig mere kompleks digital informationssfære. Der er således nok at tage fat på for de universitetsbiblioteker, der ønsker og formår at fastholde deres position som universitetets primære formidler af videnressourcer og de dertil knyttede tjenester.

Fem scenarier SIDE 7 AF 10 Hvilke elementer i den skitserede opgaveprofil, der vil blive bærende for den videre udvikling, kan vi ærligt talt ikke vide i dag. Derfor skitseres der ikke kun eet fremtidsbibliotek, men 5 scenarier for fremtidens universitetsbibliotek. De afgørende spørgsmål for disse scenarier er: I hvilket omfang forsvinder den trykte litteratur ud af universitetsbiblioteket? Vil de lykkes universitetsbiblioteket at opretholde sin formidlerfunktion for så vidt angår e-bøger? Vil universitetsbiblioteket kunne fastholde og videreudvikle sine særlige servicefunktioner for forskningen? Det hybride universitetsbibliotek Det første scenarie er et status quo scenarie: universitetsbibliotekerne fungerer videre stort set som idag, med store tidsskriftsamlinger i digitalt format, og store bogsamlinger i trykt format. Hvis man accepterer de ovenfor skitserede trends, vil man næppe anse dette scenarie for sandsynligt.eller for ønskværdigt: når udviklingen omkring en institutionen foregår rivende hurtigt, skal institutionen bruge mere energi på at blive stående end på at bevæge sig med strømmen. Så biblioteksstasis vil være forbundet med et stort spild af energi og ressourcer. Og det vil næppe heller være acceptabelt for brugerne, der vil leve i en anden verden og næppe har brug for et arbejdende bogmuseum. Det overvejende digitale universitetsbibliotek Det andet scenarie er et scenarie hvor vægten mellem trykt og elektronisk litteratur har skubbet sig, således at biblioteket kun indeholder trykte bøger fra tidligere tider men stadig tager en lille strøm af nye trykte bøger ind i biblioteket. Dette vil nok forekomme mange mest sandsynligt. Det helt digitale universitetsbibliotek Men i betragtning af at mellem mindst 40% af de trykte bøger i bibliotekerne i dag formentlig ikke vil brugt igen i verdenshistorien, og at denne procent må stige efterhånden som indtaget af trykte bøger mindskes og lånerne går digitalt, vil opbevaringen af trykte samlinger i mange forskellige biblioteker beslaglægge ressourcer, der kunne anvendes bedre.

Det vil være mere rationelt og fristende for bevillingsgiverne at samle de tilbageværende trykte bøger og den eventuelt resterende trykte bogaccession i nationale, trykte bogsamlinger, således at universiteternes brugere efter behov kan rekvirere trykte bøger fra disse, og universiteterne fritages for omkostningerne ved hver af have sin egen, afsnørede trykte bogsamling. Dette fører til det tredje scenarie, hvor det lokale universitetsbibliotek kun rummer digitale samlinger (eventuelt er de fælles med andre universiteter) OG har bibeholdt en aktiv, direkte forskerservice, eventuelt ved bibliotekspersonale indlejret i de faglige miljøer og med varetagelse af systemer til forvaltning og formidling af forskningsdata. SIDE 8 AF 10 Herudover vil biblioteket have en fuld studenterservice baseret på levende studiemiljøer for de studerende, såvel virtuelle som fysiske. Det kan vel afsløres, at dette scenarie er det langtidsperspektiv, som jeg selv regner for det mest sandsynlige. Det digitale universitetsbibliotek uden direkte forskerservice Det fjerde scenarie er det samme som det tredje scenarie bortset fra, at biblioteket har mistet den direkte forskerservice og grundlæggende har to funktioner: at formidle digitale videnressourcer til universitetet og at varetage en omfattende studenterservice. Forskerne nøjes med at have adgang til digitale videnressourcer, og deres øvrige servicebehov varetages af specialiserede tjenester på universitetsniveau eller på nationalt og endnu mere sandsynligt internationalt niveau. Det der bestemmer udviklingen af dette scenarie er, at bibliotekerne ikke formår at fastholde grebet om forskerservice og ikke er i stand til at levere forskerne service, som de både er interesserede i og som de gerne vil have leveret af bibliotekerne. Det forsvundne universitetsbibliotek Det femte scenarie er ophørsscenariet. Universitetsbibliotekerne overlever ikke som lokale serviceorganisationer, men nedlægges et efter et, og de af deres funktioner, som universitet fortsat har brug for, overføres til andre serviceleverandører, både indenfor og udenfor universitetet. Afgørende for udviklingen af dette scenarie er, at bibliotekerne ikke formår at fastholde deres position som formidlere af digitale videnressourcer, f.eks. fordi producenterne, d.v.s. forfatterne og forlagene, udvikler fremføringsformer, der går uden om bibliotekerne direkte til forskerne og de studerende. Jeg anser dette scenarie som et realistisk muligt scenarie. Men det er absolut ikke det jeg arbejder for. Jeg tror på at universitetsbibliotekerne har en fair chance for at overleve, også på langt sigt, men jeg ser det selv som en forudsætning, at vores store biblioteksfortid ikke får lov til at skygge for bibliotekernes fremtid.

Bilag 2. Hans Kristian Mikkelsen indlæg: Humaniora og det digitale bibliotek SIDE 9 AF 10 Det digitale bibliotek Målet er at betjene brugerne digitalt dér hvor brugerne befinder sig. (KB s rammeaftale med KUM 2011-2014) Kompetenceudviklingsbehov: Digital infrastruktur Retrodigitalisering Digital lagring og langtidsbevaring Ophavsret Formidling af digitale samlinger Sikkerhed Digital forvaltning Risikoanalyse Indsamling Registrering Formidling Bevaring Udvælgelse Medarbejder (KB eller KU) Materialevalgsklienten http://www.enterbooks.com/ (Dawson) Kataloger fra forlag og boghandlere Bruger Bogforslag http://www.kb.dk/da/kub/service/sporgbib/forslag.ht ml PDA: Patron-Driven Acquisition Projekt e-bog Aleph Konsolidering af alle KUBIS-bibliotekernes kataloger (2009 og 2010) CURIS Registrering og validering DISKURS https://diskurs.kb.dk/ Etablering af fælles platform for specialer fra KU RFID-baseret udlån af trykte materialer Elektronisk udlån af digitale materialer Databaser, tidsskrifter, bøger Anskaffelse af e-materialer E-bogs-læsere (ipad, Sony reader) til udlån

LibGuides http://libguides.culis.kb.dk/ Simpel administration Web 2.0 faciliteter Nem genbrug af data Åben platform, ikke bundet til institutionel CMS, velegnet til samarbejde Adgang via fakultetsbibliotekets og institutbibliotekernes hjemmesider Stort potentiale! Jordan-projektet Upload (indsamling og registrering) af elektroniske forskningsdata fra udgravningsprojekt i Jordan (Harvard Dataverse) http://tors.kb.dk/dvn/dv/neolithicjordan Deling af udvalgte data med andre forskere (Harvard Dataverse) Formidling af afledte publikationer (Hprints) http://hprints.org/hprints-00608750_v1/ Formidling af projektet til den brede offentlighed via hjemmeside http://shkaratmsaied.tors.ku.dk/ SIDE 10 AF 10