SS Kai (I) ex Ganger Rolf ex Whitby Abbey. N L F V. "Int. - 1. Bygget I883 - Osbourne, Graham & Co., Sunderland. 1 Stk. 14-6 NHK. - 513 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 25-56" Slaglængde: 36" Fabrikat: North Eastern Marine Engineering Co. Ltd., Sunderland. Klinkbygget af Jern. 1 Dæk og Well Deck. 2 Master. Luger. Bak 32 Fod. Overbygning midtskibs 59 Fod. Halvdæk 88 Fod.' 4- vandtætte Skodder. Vandballast: 4-2o Tons. 241,9 x 3^,2 x 19,6 Fod. 3o$ / 1.693 dw. 1.391 brutto 858 netto. Som ss "Whitby Abbey" bygget til: 18 solgt til:. og omdøbt til "Ganger Rolf". Ifølge Anmeldelse Hr. 566/1900 dat. 11/12 19oo er Skibet indkøbt fra det norske Rederi af: Dampskibs-Aktieselskabet Myren, København, og omdøbt til "Kai". Paa Rejse fra Melilla til Port Talbot med Jernerts i Konvoj, hvorfra "Kai" dog var sakket agterud, blev Skibet den 5* November 1917 torpederet i Atlanterhavet af en tysk Undervandsbaad. Besætningen reddet. Skibets Værdi Kr. 24-8.915i95«Assurance Kr. l.o9o.ooo.- Udslettet af dansk Register 9/1 1918 - Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 15-126. vend,
27/12 19ol indkommen til Terneuzen fra Riga efter haard R e jse. Skibet havde faaet en Del ovenbords Skader, en Del af Dækslasten var skyllet overbord og Vandet var trængt ned i Lasten og havde ødelagt en Del Korn og Hør. 13/5 19o6 Kollision i Korsør med ss "H. V. Fisker 1 ' og faaet nogen Skade. /lo 19o7 grundstødt ved Refsnæs Puller. 5/1 19o9 paa Rejse fra Burntisland til København med Kul grundstødt ved Anholt. Bragt flot af Svitzer og assisteret til Frederikshavn for Undersøgelse. 2o/2 191o paa R jse fra Aarhus til København i Ballast grundstødt paa Hesselø Sydøstrev,
ss Kaja ex Bjorkfors Ho. 2. N S K J. j I - 1. Registréringsprotokoller: IX-297. Københavns Skibsregister II - 270. Registreringsdato: 6/7 1880. Certifikat: 6/1 1880. Bygget 1872 i G-ota Kanals Skibsdok pr. Soderkoping af A. JL Schylander, ifølge Bilbrev dat. S'dderkSping 16/6 1879. 1 Stk. 10 NHK. = IHK* Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Part: Slaglængde: fabrikat: Motala mekaniska Verkstads Å/B. 1873. Kravelbygget af Eg og fyr paa Jernspant. 1 Dæk. 1 Mast. Glat Stævn. AgterskiD med rundt Spejl. Ruf midtskibs. Sideruf forude. Ufuldstændig Inderklædning. længde:! 79, 1". Bredde: 14'6". Dybde: 6*6". dw. 72,92 brutto. 51,54 netto. Ifølge Købekontrakt dat. København 22/6 1880 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 30/6 1880 indkøbt fra Malmø som ss "B;j*6rkfors Ho. 2" af: fhv.i Skibsfører C. N. Schjønning, København. Indførselstolden er ifølge Kvittering dat. Københavns Toldkammer 2/7 1880 betalt med Kr. 270.-, som er W> &f Købesummen Kr. 9.000.- Iføljge Generaldirektoratets Skrivelse af 16/5 1882 solgt i St. Petersborg til Udlandet. (Ifølge mundtlig Opgivende er Skibet solgt til russisk Ejendom 1 for Kr. 12.000.-). Nationalitetsmærker udhuggede og Certifikat afleveret. Registrering afsluttet 23/5 1882. (Udslettelsesprotokol Nr. 1).
ss Kalfsund ex Vidar ex Tu - Ting. N H K C. Int. -1. Bygget 1856-0. Telander & Hammer, Bergsund, ifølge Bilbrev idat. Stockholms Raadhus 16/7 1856. 1 Stk. 35 NHK. - IHK. 2 cyl. Lavtryksmaskine. Cylinderdiameter: Fart:! 7 Knob. Fabrikat: 0. Telander & Hammer. Klinkbygget af Jern, 1 Dæk. 2 Haster. Slaglængde: Middelfyldig Boug med glat Stævn. Agterskib med rundt Spejl. Hytte agter. 2 Huse midtskibs i Borde. Fuldstændig Inderklædning. 3 vandtætte Skodder. Længd e: 98,0 Bredde: 2o,6 Dybde: 9,6 dw. 132,2o brutto. 81,17 netto, ifølge Maalebevis fra 1868. Ifølge Købekontrakt dat. Stockholm 22/4-1864- og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Sanders og København jvh og 5/11 1868 tilhørende: Skibsreder Poul Frederik Petersen, Randers Peter Tobias Petersen, Jens Hornsyld Petersen, København 1- Frederik Petersen, Horsens. hver med 1/4- Part. Indførselstolden er ifølge Kvittering dat. Københavns; Toldkammer 14-/6 1864- betalt med 5S5 Rigsdaler 3 Skilling, som er 3% af Købesummen, 15-ooo Rigsdaler. Ifølge Bevilling dat. 14-/5 1864- er det tilladt, at Skibets Navn forandres fra "Tu - Ting" til "Vidar". Ifølge Skøde dat. København 28/12 l8?o og Nationalitets-I og Ejendoms erklæring dat. København 3o/l 1871 solgt til:, A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København. Den samlede Købesum for Dampskibene "Vidar", "Brage", "Randers" og "Ydun" andrager ifølge Registrerings Anmeldelse idat. København 3o/l 1871 I80.000 Rigsdaler. Ommaalt 1873 paa Grund af Ombygning af Rum paa Dæk: 151,56 brutto 90,4-o netto. Ommaalt I876 paa Grund af Ombygning og Indsætning af ny Maskine: 1 StkL 35 NHK. - 12o IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 15-35" Slaglængde: 18" Fart: : 7 Knob. Fabrikat: Burmeister & Wain. Ny Tonnage: 153,76 brutto. 9o,32 netto.
ss Kalfsund ex Vidar ex Tu - Ting. N H K C Int. - ^Ommaalt efter Ombygning ifølge Maalebevis dat. København 12/3 I883 - Hytte agter - 2 Sideruf midtskibs - Kommandohus - Maskin- og Kabysruf - 3 Luger - ufuldstændig Inderklædning; 155,V8 brutto. 9o,27 netto. Ifølge Rederiets Anmeldelse dat. København 3/1 l8 A er "Vidar" (Kendingsbogstaver: N B P S) solgt til:.c. J. Nilson, Gøteborg, for Kr. 13.5oo.- og omdøbt "Kalfsund" med Hjemsted i Gøteborg. Certifikat afleveret og Nationalitetsmærker udhugget. Registrering foretaget ll/l 1894-. (Udslettelsesprotokol Nr. III-2) Ifølge Anmeldelse Nr. 4-o8/l895 dat. 2o/9 1895 er Skibet indkøbt fra ovennævnte svenske Ejer af: A/S. Dampskibsselskabet Kalfsund, København, Navnet "Kalfsund" er ikke forandret. Hjemsted er København. Selskabets Forretningsfører er Ditlev Emanuel Torm, København. Registrering foretaget 11/11 l895» Ifølge Anmeldelse Nr. 32o/l9oo dat. 1/6 19oo er Skibet i Henhold til Bestyrelsens Skrivelse dat. Rønne 3o/5 og København 1/6 19oo solgt til: Bjargnings- och Bogserings A/B. Bjorn (G. W. Lundquist), Gøteborg, for Kr. 9.5oo.- og omdøbt til "Isbjorn I" med Hjemsted i Gøteborg. Registrering foretaget 2/6 19oo. (Udslettelsesprotokol Nr. III-2)
PÅ KROMBORG I y c** yy&~ i M / (7 x ~~ '
ss Kalfsund ex Vidar ex Tu - Ting. N H K C. II - 1. Tysk Strandingsberetning dat. Stralsund 3o/ll 1895* Den 5o. November 1395, <ia "Kalfsund", ført af Kapt. Jensen, paa Rejse fra Marstrand til Wolgast med Sild, var udfor Kranzwete (Floden Peene), hvor Farvandet er meget smalt, kom 2 Spirtønder drivende i Isen ned mod Skibet. "Kalfsund" holdt tæt til Strandbredden for at undgaa Tønderne, men kom derved paa Grund, idet Maskinen fik et mindre Havari og maatte stoppe, hvorved Strømmen førte Skibet paa Grund. Da Vandet var faldende, modtoges 'Assistance af Lodsdamperen "Thiésson", der bragte "Kalfsund", som ingen Skade havde taget, flot og ind til Swinemunde Søforklaring for Raadstueretten I Marstrand 17/l I898. Søforhør i København 7/3 1898. Søforhør 1 Frederikshavn 14-/3 1898. Den 16. Januar 1898 Kollision SV.t.V. for Anholt Knob Fyrskib med Fiskekutter "Margrete" af Frederikshavn, der sank. "Kalfsund", Kapt. P. Jensen, var paa Rejse fra København til Marstrand i Ballast. Fiskekutteren, der laa til Ankers paa omtrent 19 Favne Vand, førte ligesom 5 andre, nærmere Anholt liggende Fiskefartøjer Ankerlanterne visende hvist Lys. Kl. 11 var Vagtmanden imidlertid gaaet om Læ, men var der falden i Søvn, paa "Margretes" Dæk fandtes følgelig ingen til Stede i Kollisions øjeblikket. Damperen fik Kl. 11,4-5 Em. Anholt Knob Fyrskib i Sigte.og Kursen sattes da efter Fyrskibet. Kort før Kl. 12 Midnat forlod Kapt. Jensen, der havde Vagten, Broen for at aflæse Loggen, samtidig var Udkiggen gaaet forud for at slaa 8 Glas. Ingen af disse, saa lidt som Rorgængeren, havde da bemærket "Margretes" Ankerlys. Omtrent samtidig tørnede "Kalfsund" mod "Margretes" Bagbords Bov. Maskinen stoppedes straks og "Kalfsund" slirede langs Siden af "Margrete". Paa Spørgsmaalet: - Hvad Skade er sket - svaredes: - Skuden synker, vi er i Baaden - og kort efter kom hele Kutterens Besætning ombord i"kalfsund". Dennes Styrmand og "Margretes" Fører roede kort efter tilbage til Kutteren for at undersøge om den kunde bugseres til nærmeste Havn, hvilket dog viste sig umuligt, da den var i Færd med at synke. "Margretes" Lanterne, der viste sig at være ubeskadiget, men slukket, bjergedes ombord i "Kalfsund". Ved en den 6/7 1898 afsagt Dom i Erstatningssag ved Sø- og Handelsretten blev det statueret, at "Kalfsund" ingen Skyld havde haft 1 Kollisionen, særlig i Betragtning af, at det efter alt foreliggende maa antages, at "Margretes" Ankerlys ikke brændte under det Tidsrum, da "Kalfsund" befandt sig indenfor Synskredsen af dette Lys.
ss Kallundborg. III - 1. Næstved, 13. Januar: -Dampskibet "Kallundborg 11, Capt. C. H. Kirkman, som afgik fra Karrebæksminde Torsdagen den 19de December om Morgenen og var bestemt til Kjøbenhavn, maatte om Aftenen ankre op ved Ulfshale paa Grund af Taagen. Medens Dampskibet laa der, kom en Mængde lis drivende, som førte Skibet med sig, skjøndt det havde Damp oppe og begge Ankre ude, og satte det op paa den udfor Steensby Skov liggende Sandbanke "letten", hvor det kom til at staa aldeles tørt paa Grunden. Derefter skruede lisen sig saa haardt mod Skibet, at det krængede om paa Siden og laa. med Masterne langs med Isen, men efter ca. 4 Timers Forløb var al Isen dreven vesterpaa. I fire Døgn maatte derefter Besætningen opholde sig ombord, uden at det var muligt for Nogen at kunne komme til eller fra Skibet, Provianten og Yandforraadet slap op, og' den fjerde Dag havdes der intet at spise. Endelig den 5te Dag lykkedes det Capitainen at komme iland ved Steensby Mølle og proviantere og slutte Accord med lodserne fra Tærø og flere andre Søfolk om at tage Skibet af Grunden. Dette lykkedes ogsaa efter flere Dages Arbeide, og efterat alt Ombordværende var blevet losset for at lette Skibet. Den 28de December var Skibet atter flot, men skjøndt det var tæt ogx&fø ubeskadiget, kunde det dog paa Grund af Isen ikke fortsætte Reisen "til Kjøbenhavn, men maatte søge ind til Stubbekjøbing, hv/ortil det ankom med en Jagt fra Kallehave paa Slæb, som ligeledes var bestemt til Kjøbenhavn, men som Isen havde tilføjet saa stor en Læk, at den ikke var langtfra at være synkfærdig. (B-r^ Onsdag 15/1 1868) Berlingske Tidende Lørdag Aften 9- Mai 1868; Skibsauction. Torsdagen den 14. Mai førstkommende, Eftei middag Kl. 2,bliver ifølge Forlig og Execution ved offentlig Auction opbuden til absolut Bortsalg: Det i Kallundborg hjemmehørende, men fortiden her liggende Dampskib "Kallundborg", drægtig 10,5 danske Commercelæster, med tilhørende Inventarium, staaende og løbende Redskaber m. m. Skibet, der er beliggende ved Toldvæsenets Havnecontoir ved Børsen, er til Eftersyn hver Søgnedag mellem Kl. 12 og 2. Auctionen holdes paa Skibet. Auctionsdokumenterne, Taxationsf orretningen, Inventarielisten tilligemed samtlige Skibet vedkommende Documenter ville forinden være til Eftersyn paa mit Contoir, 3? or tuns træde Ur. 5 I. M. Møller, Overretsprocurator.
PA KRONBORG ss Kallundborg. III - 2. Berlingske Tidende Fredag Morgen ;>o. April 1869. Tirsdagen den ^de Mal 1869, Eftermiddag Kl.! -, bliver ifølge Execution og Udlæg ved en eneste Auction, der afholdes paa Auctionscontoiret i Haad- og Domhuset paa Nytorv her i Staden, opraabt og uden flere Auctioners Afholdelse absolut bortsolgt Skruedampskibet "Kallundborg" med staaende og løbende Redskab og øvrigt Inventarium, drægtigt lo^- danske Commercelæster, og især tjenligt til Kystfart. Skibet er beliggende ved forrige Wilders (Georg Pedersens) Plads paa Christianshavn og kan besees af Lysthavende. Conditionerne og Vurderingsforretningen, hvorefter Skibet med Tilbehør er vurderet til 2.^00 Rigsdaler, ere til Eftersyn hos Udlægshaveren, Fuldmægtig Hansen, Store Kannikestræde 18. Det bemærkes, at det høieste Bud ved den den Ikde d. M. over Skibet m.v. afholdte Auction var 8lo Rigsdaler. Kjøbenhavn, den 26. April 1869. Hs. Hansen.
ss Kallundborg ex Denewell. N L K T.
ss Kallundborg ex Denewell. N L K T. Int. - 1, Bygget I898 - E. Duncan & Co. Ltd., Port Glasgow. Byggenummer 281. 1 Stk. 156 MK. - 850 IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 19-3ol-5o" Slaglængde: 36" 1 Stk. skotsk Kedel med 3 glatte Kanaler. Eisteflade 67 Kvadratfod. Hedeflade 2.^35 Kvadratfod. Arbejdstryk 160 Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Dunsmuir & Jackson, Glasgow. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master, k Luger. Bak 28 Fod. Overbygning midtskibs 62 Fod. Poop 23 Fod. k vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 359 Tons Agterpeaktank 23-259,3 x 37,1 x 21,3 Fod. 2oo / 2.^oo dw. 1.59o brutto l.oo^ netto. Som ss "Denewell" bygget til: G. N. Patterson, Newcastle. til: Ifølge Anmeldelse Nr. 3o7/19ol dat. 15/6 19ol solgt A/S. Dampskibsselskabet Neptun, København, for Kr. ksl.315*- og omdøbt til "Kallundborg". Reg. s.d. 19/^ 1917 rekvisitioneret af den engelske Begering og administreret af Sir Edward Hain, St. Ives. 5/6 1917 sænket i Middelhavet under engelsk Flag. Udslettet af dansk Eegister 13/8 1917 - Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I ~ Registreringsprotokol Nr. 16-7- 23/7 191^ Kollision i Malmø med svensk Galease "Eenuga",
ss Kallundborg ex Denewell. N L K T. II - 1. Søforhør 1 København 22/9 19o2 og 27/5 19o3: Den 23. Juli 19o2 Kl. 1,^5 Fm. grundstødte "Kailund- ; borg", Kapt. N. P. Lund, fra Wasa til Terneuzen med 712 Kubikfavne Træ, som med Lods ombord styredes gennem et afprikket Farvand ved Wasa, hvori der antoges at være ca. 5 Favne Vand. Da "Kallundborg" blev læk og ikke ved egen Hjælp kunde komme flot antoges Assistance fra Bjergnings-. selskabet Neptun mod en Bjergeløn af Kr. l8.ooo.- Samme Aften begyndte Arbejdet med at tætne "Kallundborg" og efter at ca. 5o Kubikfavne Trælast var udlosset, bragtes "Kallundborg" den 2A-/7 atter flot og opankredes I k Favne Vand. Efter fornyet Dykkerundersøgelse viste det sig nødvendigt at søge Havn for Reparation. En transportabel Pumpe bragtes ombord i "Kallundborg", som derpaa, efter at være blevet yderligere tætnet, og efter at den udlossede D e l af Ladningen atter var indtaget, afsejlede til Stockholm under Ledsagelse af Bjergningsdamperen. Den 27/7 ankom "Kallundborg" til Stockholm, hvor midlertidig Separation foretoges, og allerede den 3 /7 fortsattes Egjsen. Åarsagen til Grundstødningen var, at Grunden hvorpaa Skibet stødte, var ukendt. Søforhør i København 31/5 19o2: Den 3o. Marts 19o2 grundstødte "Kallundborg", Kapt. P. N. Lund, fra Sevilla til Ayr med Jernerts paa Guadalquivir. Kl. 8,3o Fm. grundstødte "Kallundborg", som med fuld Fart og under Lodskommando styrede ned ad Floden, paa en Sandbanke i Sejlløbet. Under Forsøget paa at forcere "Kallundborg", som kun stod fast med Forskibet, over Grunden, skiftede Strømmen og herved svingede Agterskibet tværs I Løbet, saaledes at "Kallundborg" kom til at hænge paa Grunden' med begge Ender, medens der var dybt Vand midtskibs. Flere Trosser førtes i Land og fastgjordes til Træstammer, hvorpaa det ved Højvande og under Forcering af Maskine og Spil lykkedes at arbejde "Kallundborg" flot, men som Følge af Mørke og fordi en anden Damper var fortøjet i Nærheden, kunde Eejsen ikke fortsættes, og "Kallundborg" fortøjedes for Natten ved Flodbredden. Om Morgenen stod "Kallundborg" saa fast, at alle Forsøg paa at komme flot mislykkedes. Baade den l/k og 2/k foretoges Forsøg ved hvert Højvande, men da det stadig var forgæves j blev ca,. l8o Tons losset i Pramme den 3/k og Dagen efter kom "Kallundborg" flot. Straks efter blev det imidlertid stærk Taage, under hvilken "Kallundborg" atter grundstødte, men da det om Eftermiddagen klarede af, kom Skibet flot, hvorefter Ladningen igen indtoges. Den 5/^ grundstødte "Kallundborg" igen 2 Gange, men kom dog flot ved egen Hjælp, hvorefter Barren ved Bonzona passeredes den 6/k. Ved et den 21. April foretaget Eftersyn viste det sig, at "Kallundborg" havde faaet flere Buler 1 Bunden, ligesom Skrue og Aksel havde taget Skade.
ss Kallundborg ex Denewell. N L K T. II - 2. Søforhør I København 31/5 19o2: Den 28. April 19o2 med Lods ombord og assisteret af Slæbedamper forhaledes "Kallundborg", Kapt. P. N. Lund, ud af Dokken i Barry, hvorefter 3agbords Anker sattes og Slæbedamperen fik Trossen agter fra for at slæbe Skibet agter efter til Kulspouten. Da "Kallundborg" imidlertid, skønt der var stukket 3o Favne Kæde paa Bagbords Kætting, dog som Følge af Storm drev med Forskibet, sattes ogsaa Styrbords Anker, men dette hjalp heller ikke og "Kallundborg" drev ned paa 2 engelske Dampere, som laa fortøjede ved og i Nærheden af Spouten. Ved Kollisionen fik "Kallundborg" betydelig Skade paa det opstaaende, medens den ene af disse Dampere, ss "Eegnant", fik en mindre Skade, som erstattedes af "Kallundborg".
ss Kallundborg ex Denewell. N L K T. V. - 1. Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur:
ms Kalundborg. 0 X B S HANDELS- OG SØFARTSMUSEET > "^^ ~ Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 5. Januar 1954: Statsbanernes Ruteskib "Kalundborg", der i Søndags fik en Trosse viklet ind i Skruen, kom først af sted fra Aarhus El. 14,15 i G-aar Eftermiddags, efter at man det meste af et Døgn havde arbejdet paa at.faa Skruen fri. - Nogle Hundrede Rejsende maatte henvises til Toget, og da Skibet gik, medførte det Biler og G-ods, men næsten ingen Passagerer. Paa Grund af den stærke Brænding anløb Skibet ikke Koldby Kaas paa Samsø. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 24. Pebruar 1954 Kalundborg, Tirsdag Aften: Paa Kalundborg - Aarhus Overfarten har man nu givet op over for Ismasserne i Aarhus Bugten. Ruteskibet "Ealundborg" havde i Eftermiddag saa store Vanskelighedermed at komme igennem til Trods for, at der var Isbryderassistance, at DSB har besluttet at aflyse regelmæssig Drift. "Kalundborg" gik fra Aarhus El. godt 12 i Middags, men naaede først Samsø i Aften. Herfra fortsatte det mod Kalundborg El. 18,4-5 Paa den sidste Del af Turen er der ingen Vanskeligheder, og man gennemfører derfor i Morgen en Tur fra Kalundborg til Samsø med Afgang El. 11. Skibet returnerer derefter til Ealundborg, og hvis Vanskelighederne i Aarhus bugten vedvarer, vil Ruten fortsat være afkortet, saaledes, at DSB kun paatager sig at sikre Samsingerne Forbindelse med Sjælland.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. N$f)/ h y(h lø. ^?ijt z Jyrxx.&^#?rxy^ ^y^lx'y^x^/ -prx.. jjtø l )H^x l f)7-h
FÅ KRONBORG JC ' 'k-u^cu^, X ' f f^~?' 3f ' d*^>^y>^ ^y
;- OG ss Kalø ex Estonia. N M H S. Int 1. Bygget 19o3 Byggenummer 667. - W. Gray & Co. Ltd., West Hartlepool. 1 Stk. 195 NHK. - 875 IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 21-33-56" Slaglængde: 36" 2 Stk. skotske Kedler hver med 2 glatte Kanaler. Eisteflade 72 Kvadratfod. Hedeflade 3*olk Kvadratfod. Arbejdstryk l6o Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk. Fabrikat: Central Marine Engine Works, W. Hartlepool. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2. Master, k Luger. Bak 3o Fod. Overbygning midtskibs 7k Fod. Poop 16 Fod. k vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 360 Tons Agterpeaktank 37-281,2 x ^2,2 x 2o,7 Fod. 184 / 3.0I6 dw. 1.936 brutto 1.23^ netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 276/19o3 dat. 13/3 19o3 er Skibet som ss "Estonia" bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Inga, København. Indregistreret 13/5 19o3-7/11 191o anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København, for Kr. 35o.ooo.- 23/11 191o anmeldt omdøbt til "Kalø". 17/6 1912 anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København, for Kr. 350.000.- 23/3 1917 rekvisitioneret i Glasgow af den engenske R e gering - Shipping Controller - og disponeret af Lambert Bros. Ltd., LonMon. 13/6 1918 forlist under engelsk Flag og med engelsk Besætning. Udslettet af Register 22/6 1918 - Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 22-121.
HANDELS- OG SØFARTSMUSES! ss Kalø ex Estonia. N M H S. Int. - 2. Korrigering til Blad Int. - 1.: Ifølge Anmeldelse Nr. ^58/1910 dat. 21/lo 191o er A/S. Dampskibsselskabet Inga, København, traadt I Likvidation. Registreret 22/lo 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 49Vl91o dat. 8/11 191o har Likvidationsboet solgt Skibet til: A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København, for Kr. 33o.ooo.- Intet Navneskifte. Registreret 9/11 I9I0. Ifølge Anmeldelse N r. 331/1910 dat. 23/H 191o har Skibet forandret Navn til "Kalø". Registreret 25/11 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 272/1912 dat. 17/6 1912 er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København, for Kr. 35o.ooo.- Intet Navneskifte. Registreretl9/6 1912.
ss Kalø ex Xatuk ex Victoria Park. 0 Y I A. k \
ss Kalø ex Tatuk ex Victoria Park. 0 Y I A. III - Berlingske Tidende Mandag Morgen 25. Oktober 1954 L ond on, 3øndag: Lloyds meddeler, at den danske Damper "Kalø", 2.824 Tons, har anmodet om Hjælp, efter at den i G-aar har mistet Skruen i Hærheden af Cayo Megano det nordlige Cuba. Skibet ligger nu for Anker, og Bugserbaaden "Atlas" er afgaaet til Assistance. Den ventes at være fremme i Eftermiddag. Jydske Tidende Fredag Morgen 24. December 1954: Miami, Florida, Torsdag: Den 2.824 Tons store danske Fragtdamper "Kalø" af København løb sent i Aftes paa G-rund ca. 10 Sømil syd for Miami paa Floridas Kyst, men kom i Bag flot og fortsatte sin Rejse til Cuba. "Kalø", der tilhører Dampskibsselskabet Bothnia har en Besætning paa 26 Mand. Den var paa Vej fra Korfolk i Virginia til Havana paa Cuba med en Kulladning, da den gik paa Orund.
i ss Kalø. ex Tatuk ex Victoria. ark. 0 Y I A. III Berlingske Tidende Søndag 30. Oktober 1955: Det 4.625 Tons store Pragtskib "Kalø", som tilhører Dampskibsselskabet "Bothnia", har haft Maskinskade i Nordsøen ud for den tysk-hollandske Kyst. Vesttysklands stærkeste Bugserbaad "Seefalke" er gaaet til Assistance fra Guxhaven og er nu i Pærd med at bjerge det danske Skib. "Kalø" ventes til Rotterdam i Løbet af Søndagen, og før har man ikke noget Overblik over den skete Skade.
5^ Ar X- i X : i «. CO S: m to o o fe ^< UJ Q
ms Kambodia ex Brandenburg. 0 X T H. i III B. T. 4/10 1954. (2): den forsvundne, og et norsk Tankskib meddelte, at det vilde ændre Kurs og gennemsøge det paagældende Parvand, man hørte ikke senere noget fra dette Skib. Kaptajn Nielsen formodede, at den forsvundne er kravlet op paa Dønningen og er faldet over Bord og druknet, uden at andre af Besætningen har set eller hørt noget. Hovmesteren, hans Medhjælper og de Polk der havde været paa Dækket, bekræftede Kaptajnens Forklaring. Søforhøret blev overværet af Plemming Jacobsens Forældre, og Retten udtalte sin Deltagelse med de efterladte.
ms Kambodia ex Brandenburg. 0 X T H. i III Berlingske Tidende Torsdag Morgen 23. September 1954 Aarhus, Ons dag: ØK's 12.000 Tons Motorskib "Kambodia" ventes i Eftermiddag til Aarhus'Havn fra &dynia med havareret Skrue, der har nedsat Farten med næsten 50 Procent. Skibet kan ikke repareres i Aarhus, hvortil det har Last, men skal enten paa Værft i København eller Nakskov. Berlingske Tidende Fredag Morgen 24. September 1954 Aarhus, Torsdag: ØK 8 s 10.600 Tons store Skib "Kambodia" er ankommet til Aarhus efter en Rejse til Østen, under hvilken Skibet har været forfulgt af en Række af Ulykker. Den alvorligste Ulykke indtraf i Middelhavet. Tre Timer før Skibets Ankomst til Kreta druknede Messedreng Flemming Jacobsen, han var søsyg og havde sat sig paa Rælingen, men faldt pludselig over Bord og forsvandt. Eftersøgningen var resultatløs. I japansk Havn maatte Kaptajnen efterlade en anden Messedreng paa Hospitalet med en Hudsygdom. Han er ikke udskrevet endnu. Under Losning i den arabiske Havn Aden fik en af Skibets Matroser tre Fingre klippet af i en Trosse og maatte sendes til Danmark med Flyvemaskine. Rejsen har varet i et halvt Aar, og Skibet kom hjem stærkt forsinket af et Skrue-Havari. Da man befandt sig i det indiske Ocean begyndte Skibet pludselig at ryste og knage. Det viste sig, at Styrbords Skrue var faldet af. Da det skete i rum Sø, har man ikke hidtil kunnet opklare Åarsagen til dette Uheld* Berlingske Tidende Mandag Morgen 4. Oktober 1954: I Sø- og Handelsretten er afholdt Søforhør i An- ; ledning af en Ulykke paa ØK's ms "Kambodia"s sidste! Rejse, hvorved en Messedreng, Flemming Jacobsen, i forsvandt, og maa anses for druknet. ; Af Føreren, Kaptajn Chr. Nielsens Rapport frem-! gik, at Hovmesteren den 50. August, da Skibet var! paa Rejse fra Beyrouth til G-enoa, meddelte, at den unge Mand ikke var til at finde om Bord. Han var ; sidst set af Hovmesterens Medhjælper, Nøhr Petersen,; Kl. 7,25, og Skibet vendte da straks og sejlede til-l bage med Udkig paa Bak, Poop, øverste Bro og i beggej Salinger. Samtidig blev Skibet grundigt undersøgt,! uden at man fandt Spor af den forsvundne. Efter 4 Timers Forløb blev Eftersøgningen opgivet som for- ; gæves, og Skibet fortsatte Rejsen. Der udsendtes \ samtidig med, at "Kambodia" begyndte Eftersøgningen I i Søen, gennem Radioen Oplysning til andre Skibe om, i
ijj Hi CO r> S < O ti. IH ^ w o o A: -J o i w 't I 1 1. 1 *%.vy S \?- x J bl ^v ^ 4> H- v ^ ^ A^* ^ S.(V. v/\ N \ r ^ s& "ia > ^ ^ ^ f ^ F r ** >*?* < *. M S
> V ^ ^ ^ ^1 ^
^ ^ <f s? ^ t # * ^ j ^ ^ ^ s?? ^ %; «*. w E < o <o O og < 3 * tu O c,
ss Kamma. (I), ex Black Prince ex York Minster. Int. - 1, N H Q C. Bygget 1883 - Palmers Co. Ltd., Newcastle. 1 Stk. 15o NHK. - IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 50-58" Slaglængde: 56" 1 Stk. enkeltbundet Kedel med k glatte Fyrgange. Arbejdstryk 80 Pund pr. Kvadrattomme. Risteflade 61 Kva- dratfod. Hedeflade 2.323 Kvadratfod. 1 Stk. Donkeykedel med 85 Pund Arbejdstryk, nyindsat Baade Kedler og Maskine fra Palmers Co. Ltd. Klinkbygget af Jern. 1 Dæk - Well Deck. 2 Master. Bak 30' Bro 52' Ealvdæk 96' k vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbund 283 Tons Agterpeak 2k - 251,8 x 35,2 x 19,8 / dw. I»5l4 brutto 960 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 149/1896 dat. 16/4 I896 er Skibet som ss "Black Prince" købt fra England af A/S. Dampskibsselskabet Hejmdal, Københavnfor Kr. 197.856.- og omdøbt til '»Kamma" med Hjemsted i København. Registrering foretaget 27/4 1896. Ifølge Anmeldelse Nr. 286/l9o7 dat. 29/4 19o? er Skibet solgt til: Skibsreder N. P. Svensson, Helsingborg, for Kr. 118.00c- Udslettet af Register 29/4 19o7 - Udslettelsesprotokol Nr. k - 2. - Registreringsprotokol Nr. 12-42.
ss Kamma. (2) N R L T. ' Int. - 1. Bygget 191o - Wood, Skinner & Co., Ltd., Newcastle. 1 Stk. 139 NHK. _ 650 IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 171-29-48"" Slaglængde: 33 u 1 Stk. skotsk Kedel med 3 corrugerede Kanaler. Risteflade 51 Kvadratfod. Hedeflade 2.088 Kvadratfod. Arbejdstryk 180 Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra North Eastern Marine Engine Co., Ltd., Newcastle. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 4 Luger. Bak 29mFod. Brodæk 60 Fod. Poop 22 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 359 Tons Forpeaktank 63 - Agterpeaktank 23-237,7 x 35A x 16,5 Fod. 3o9 / 1.761 dw. 1.271 brutto 754 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 473/l91o dat. 28/I0 19I0 er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Heimdal, København. Byggepris 15»95o Pund Sterling. Indregistreret 28/I0 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 411/1914 dat. 17/9 1914 er Skibet den 18/9 1914 minesprængt I Nordsøen 25 Sømil øst for Coquet Island paa Rejse fra Odense til Dunston I Ballast. 3esætningen reddét. Skibets Værdi 300.000 Kr. Som Følge af det af Tyskland udlagte Minefelt i Nordsøen, fik Føreren ved Afgangen fra Odense Ordre til at følge Ruten Skagen til Lindesnæs og derfra mod Vest til Skotland og ned langs østkysten. Ved Passage af Hirtshals ændrede Føreren imidlertid Kursen mod Coquet Island og dermed ind i det nævnte Minefelt med Sprængningen til Følge. Udslettet af Register 18/9 1914 - Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 22-114.
PA KRONBORG ss Kamma. (2) N R L T. V, - 1. Billeder: "Træk af dansk Skibsfarts Historie" Pag. 182. Negativer, Litteratur:
KANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Kamma (2). N R L T. Bilag I - 1, Udskrift af Søforhørsprotokollen ved Sø- og Handelsretten i København: Aar 1914 den lo. September Kl. 2,3o blev Ekstraret sat af Rettens Formand: J. Koch og dens Medlemmer, Kommandør Bræstrup og Kaptajn Larsen og foretoges: Nr. 73/1914. Søforhør i Anledning af, at Dampskibet "Kamma" i Nordsøen er blevet sprængt af en flydende Mine den 1. September 1914. Fra Dampskibet n Kamma" mødte: Føreren, Kaptajn F. Løffler, 1. Styrmand H. C. Præst, 2. Styrmand Moyel, 1. Maskinmester Max Hansen, Z-, Maskinmester Chr. Jensen, Assistent S. Larsen, Matros Hans Hansen, Matros Valdemar Nielsen, Letmatros Valdemar Nielsen, Letmatros Emanuel Andersen og Messedreng Bruno Lund. For Rhederiet, Dampskibsselskabet Heimdal, mødte Overretssagfører Fenger og Skibsinspektør Matzen. Der fremlagdes et Brev og 2 Telegrammer. Brevet er saalydende: Grimsby, den 3* Hr. Direktør M. Carl, København. Som De har erfaret, stødte vi paa en Mine ca. 4o Kvartmil NO. t. 0. fra Tynen, men alle er bjærgede. Efter at være passeret Hirtshals styrede jeg misvisende Vest, senere V. t. N. med nordlig Vind, til Mandag Morgen, derefter V. -g- S. til Tirsdag Morgen Kl. 6, forandrede da til VSV. % V. og skulde saa tage Landet ved Coquet. Kl. 8 saa jeg to Bøjer forude, den ene med engelsk Flag og tog dem derfor for Fiskebøjer, men drejede ikke desmindre nordover, saa jeg passerede dem i ca. 1 Kvartmils Afstand, men lige efter at være passeret dem sprængtes hele Forskibet ved Nr. 1 Luge i Luften, saa Dele af Skærstok og Luger faldt ned paa Agterdækket, og 5 Minutter efter Eksplosionen var hele Forskibet under Vand i Højde med Overbygningen midtskibs. 2 af Fyrbøderne var i Lukafet, da Minen sprang, men slap helskindede derfra. Da jeg af Forsigtighedshensyn allerede ved Hanstholm havde løftet begge Rednlngsbaade og svunget dem udenbords og firet dem af i Højde med Overbygningen, fik vi dem hurtigt i Vandet og roede bort fra Skibet, alt Tøj maatte selvfølgelig efterlades, og sejlede saa mod Land. Kl. 11 saa vi Skibet Rejse Agterenden i Vejret og kort efter forsvinde, Kl. 1 blev vi taget op af Trawleren "Pearl" herfra, men da han havde Fisk ombord, kunde han ikke løbe til Tynen med os. Her har jeg henvendt mig til Konsulatet
ss Kamma (2). N R L T. Bilag 1-2. og derigennem faaet Mandskabet forsynet med det nødvendige samt indlogeret dem i Sailors Home og afventer nu Lejlighed hjemefter fra Vestkysten, thi Østkysten er usikker fra Peterhead og sydover. Med megen Agtelse F. Løffler. Den fremlagte Skrivelse blev oplæst og gennemgaaet med de mødende, der henholdt sig til den. Kaptajnen paavlste paa Rettens Kort, hvoromtrent Stedet, hvor Minesprængningen fandt Sted, er beliggende.^ Han forklarer, at den Afstand fra Land, som han har opgivet i det ene Telegram, er opgivet efter den Angivelse som Fisketrawleren "Pearls" Fører fremkom med som sit Skøn. Efter Vidnets Skøn (baseret paa Beregninger efter Kursen og den udløbne Distance samt paseret paa den Omstændighed, at man et Par Timer efter at være kommet i Baadene, og før man var optaget af Trawleren, fik Land i Sigte) skete Sprængningen noget nordligere og betyde- ; ligt nærmere ved Land, antagelig ca. 25 Sømil fra dette. Han havde som forklaret faaet de to Bøjer at se forude ved 8-TIden om Morgenen. Han styrede saa noget nordligere for ikke at komme ind paa dem. Sprængningen skete ; omtrent Kl. 8,3o, kort efter at man havde haft Bøjerne tværs om Bagbord i omtrent en Sømils Afstand. Komparenten forklarer paa Anledning, at "Kamma" var gaaet i Ballast fra Odense for at hente Kul i Newcastle. Hans Rhederi havde stillet ham frit med Hensyn til, om han under de forhaandenværende Forhold vilde gaa. eller ikke, men havde givet ham åen Ordre, at han, hvis ' han gik, skulde gaa op under Norges Kyst og derefter vestpaa over til Skotland og derefter følge Skotlands > Kyst sydpaa. Han ansaa det imidlertid ikke for nødven- \ digt at være saa forsigtig og styrede derfor de i Skrivelsen angivne Kurser, som fører noget nordligere, end om man havde sat Kursen direkte efter Newcastle. Paa Anledning af Overretssagfører Fenger, bemærker Kaptajnen, at Afstanden fra den ene af de to Bøjer til den anden antagelig var mellem 2-3oo Fod. Han tilføjer, at der, da Minesprængningen fandt Sted, Ikke var nogen Udkig paa Bakken, da der aldrig plejer.at være det i klart Vejr. Det var den paagældende Morgen stille Vand og Solskin. Paa Broen opholdt sig, da Sprængningen skete, Vidnet, 1. Styrmand og Let- : matros : Emanuel Andersen, der stod til Rors. Der var intet at se paa det Sted I Vandoverfladen, hvor Minen har befundet sig. Samtlige de øvrige mødende henholdt sig til Kaptajnens Forklaring, idet Styrmand Præst og Letmatros Emanuel Andersen navnlig forklarer overensstemmende med Kaptajnen med Hensyn til Observationen af Bøjerne m. m. Oplæst og vedtaget. Kaptajnen forklarer, at Ulykken skete den 1. Sep- ; tember. "Kamma" var gaaet fra Odense den 29- August. ; Den Dag, han gik, havde han i Vinduerne i et Aviskon-
ss Kamma (2). N R L T. Bilag 1-3- tor set Opslag om, at en Svendborg Skonnert var stødt paa en Mine 27 miles 0N0. af Sunderland, samt at en norsk Damper var stødt paa en Mine 27 engelske Mil NO. for Tynen. Endelig vidste han, at en islandsk Trawler noget tidligere var stødt paa en Mine 35 miles øst for Tynen. Han forstod altsaa godt Grunden til Rhederiets Ordre, men havde ment, at han styrede tilstrækkeligt fri af det farlige Felt. De Kurser, han styrede, mente han, som nævnt i Skrivelsen, vilde føre ham mod Cochet Island eller rettere sagt lidt nordligere. Han mener ogsaa omtrent at være kommen derhenimod, nøjagtig kan han ikke angive Stedet for Minesprængningen. De mødende forklarer, at den Trawler, der optog dem, før den mødte dem, altsaa nordligere, tildels betydelig nordligere (ca. 4o miles), havde observeret noget, som den antog for Miner. Vidnerne ved, at dette er blevet rapporteret videre til Autoriteterne. Samtlige de Mødende forklarer, at ingen af de Ombordværende kom til Skade. Oplæst og vedtaget. Søforhøret udsat. Retten hævet. J. Koch. C. Bræstrup. V. Larsen. Aar 1914 den 14. September Kl. 12 blev Ekstraret sat af Rettens Formand: J. Koch og dens Medlemmer: Kommandør Bræstrup og Kaptajn Larsen, og foretoges: Nr. 73/1914. Forhøret fortsat: Mødt var fra Dampskibet "Kamma": Hovmester Niels Hermann Krøyer, Tømmermand Lars Peter Petersen, Kok Johannes Ottesen, Fyrbøder Christian Dichmann, Ungmand Jørgen Peter Johansen. Endvidere var mødt paany Kaptajn Løffler; Skibsinspektør Matzen og Overretssagfører Fenger mødte for Rhederiet. Den fremlagte Skrivelse fra Kaptajn Løffler og de under Søforhøret afgivne Forklaringer blev gennemgaaede med de i Dag fra Skibet mødende, der henholdt sig til dem og: Ikke havde noget dertil at erindre. Tømmermand Petersen og Ungmand Johansen forklarede begge, at der paa "Kamma" var 6 Mands Dæksbesætning, 3 Mand paa hver Vagt. Om Natten og i Taage holdtes der Udkig fra Bakken, men om Dagen i klart Vejr aldrig. Om Dagen plejede imidlertid Kaptajnen ofte at opholde sig paa Broen sammen med den vagthavende Styrmand og Rorgængeren. Oplæst og vedtaget.
ss Kamma (2). N R L T. Bilag 1-4. Kaptajn Løffler havde intet til de i Dag afgivne Forklaringer at erindre. Der fremlagdes en Rapport med et af Kaptajn Løffler afleveret Bilag. Rapporten og Bilaget lyder efter hinanden saaledes: Udskrift af PolitirapportprotokollejJ ved Sø- og Handelsretten i København. Aar 1914 den 12. September foretoges Afhøring af Skibsfører Løffler, Fører af Dampskibet "Kamma". Mødt var Kaptajn Frederik Ludvig Løffler, født 1 Svendborg den 11. December I858, der med Hensyn til det. Sted, hvor "Kamma" sank, afleverer et Papir, hvorpaa 2. Styrmand efter Konference med første Styrmand havde udregnet Bestikket for "Kamma" fra Hirtshals til Kl. 8,3o om Morgenen den 1. September. 2. Styrmand havde udregnet Bestikket og viste det igaar til Komparenten, men denne sagde til ham, at det var ikke rigtigt, da Afdriften ikke var taget med i Beregningen. Naar 2. Styrmand vilde regne det ud, hvad Komparenten ikke havde opfordret ham til, mente han, at det skulde gøres saa nøjagtigt som muligt. 2. Styrmand regnede det om med -jr Stregs Afdrift for nogle af Kurserne. Komparenten mener ogsaa, Styrmændene, der fører Journalerne og Kladderne :Og hver 4de Time nedskriver Distancer og Kurser, bedre kan erindre disse end Komparenten, der alene kon- trollerer Styrmændene. Han forklarer, at han paa Kortet havde mærket sig de Steder, hvor "Gæa", den islandske Trawler og den norske Damper ss "Gottfried" af Haugesund var stødte paa Miner uden dog at afsætte disse Steder, og da han fra Hirtshals satte sin Kurs, satte han den en Del, vel ca. 45 Kvartmil nordligere, indtil han Kl. ca. 5 Eftermiddag den 31«August drejede lidt sydligere til en Kurs, der vilde tage Landet ved Longstone, og de sidste 3 Timer før Sprængningen styredes atter - - Streg sydligere, saaledes at Kursen nu vilde tage Landet lidt sønden for Longstone, men han mener stadig at have været norden for det Farvand, hvor de 3 Skibe gik ned. Alle de modgaaende Dampere "Kamma" mødte, og som styrede efter Hanstholm, gik betydeligt sydligere, og en norsk medgaaende Damper, der skulde til Tynen efter Kursen at dømme,, styrede en Streg sydligere.. Denne Damper passeredes Mandag den 31«August Kl. ca. 2 Eftermiddag, og Komparenten udtalte til 1. Styrmand: "Se, der er en, der styrer lige paa Tynen". Han mente under disse Omstændigheder at være paa den sikre Side med sin Kurs. Med Hensyn til Rhederiets Ordre om at gaa op under Norge forklarer han, at han Lørdag den 29. om Morgenen ved lo-ll Tiden havde en Telefonsamtale med Rhederiet, hvor han talte med Skibsinspektør Matzen. Hr. Matzen sagde,' at Rhederiet vilde overlade det til Komparenten, ' om han vilde sejle eller Ikke, og han erindrer nu, at det blev tilføjet: "men hvis De vil gaa, skal de tage en nordlig Kurs op under Norge og derfra over til Skotland". Komparentens Opmærksomhed under Samtalen hæftede sig navnlig ved, at det blev overladt til ham selv, om han vilde gaa eller Ikke. Den Afgørelse, som han egentlig mener, Rhederiet selv burde have truffet. Han beslut-
PA KRONBORG ss Kamma (2). N R L T. Bilag 1-5. tede sig til at sejle og tog den Kurs han tog, og som han som sagt ansaa for sikker. Skibsinspektørens Ordre om at tage Norgeskysten var gaaet ham af Minde. Han mener, at det maa være en Borgen for, at han handlede efter bedste Overbevisning, at han Ikke blot udsatte Mandskabets Liv, men ogsaa sit eget. Saaledes passeret. Aage Llcht. Ass. ss "Kamma". Paa Rejse fra Odense til Dunston. Søndag den 3o. August Kl. 11 Fm. Hirtshals tværs, Afstand 5 Sømil. Derfra styredes til Kl. lo Em. devierende Vest 93 Sømil. Fra Kl. lo Em. til 8 Fm. den 31- August devierende V. t. N. 75 Sømil, 1 Streg afdrift. Fra 8 Fm. til Middag den 31. August devierende V., 36 Sømil. Fra Middag til 5 Em. den 31. August devierende V. i S., 44 Sømil. Fra 5 Em. til 5,3o Fm. den 1. September devierende VSV. - V. 25 Sømil. Misvisning 14 Grader V. Deviation 2 Grader Øst. Distancerne er nedskrevne saa nøjagtige som mulig efter Hukommelse. Retvisend«e sejlet Kurs. N. 12 Gr. V. s. 78 - - - 84 - - - 78 - - - 72 - _ - 67 - - - 61 - Distance. 5 93 75 36 44 lo4 25 N. 4, 9 0. S. 19,3 7,8 7,5 13,6 4o,6 12,1 V. 1,0 91,o 74,6 35,2 41,8 95,7 21,9 4, 9 loo, 9 4,9 361,2 96,0 1,36 forand. Brd.s lo,59 forandret Længde V. 57,35 affard. N. Brd 9,57 affarende 0. Lgd. 55,59 paak. N. Brd. 1,2 paak. V. Lgd. Skibets Plads den 1. September efter Bestikket 55 59' nordlig Bredde. 1 2' vestlig Længde.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Kamma (2). N P L T. Bilag 1-6. Kaptajn Løffler vedtog den ham forelæste Rapport. Han gentager, at den Ordre, han havde faaet om at gaa op til Norge, var telefonisk. Dagen før havde han faaet en telegrafisk Ordre fra Rhederiet, der blot sagde, at han fra Skagen skulde gaa vestefter til Skotland. Denne '. sidst omtalte først modtagne Ordre har han i det væsentlige fulgt. Han gentager, at den telefoniske Ordre tænkte han Ikke paa paa Rejsen. Skibet havde foruden Kaptajnen og 2 Styrmænd en Dæksbesætning paa 6 Mand, 3 paa hver Vagt. Om Natten og i Taage var der Udkig paa Bakken, men ellers ikke i klart Vejr. Komparenten har slet ikke tænkt paa T da man nærmede sig den skotske Kyst, af Hensyn til mulige Miner, at holde særligt Udkig. Han maa erkende, at der er Mulighed for, at en Undervandsmine, som ikke saas fra Broen, kunde være bleven set og set i Tide af en Udkigsmand, der stod paa Bakken, eller maaske især af en Udkigsmand,, der var anbragt til Vejrs. De 2 Mand, der foruden Rorgængeren havde Vagt, da Ulykken skete, var beskæftigede med andet Arbejde paa Dækket. Der var i og for sig intet til Hinder for, at en af dem kunde være sendt paa Udkig. Naar han ikke havde tænkt paa at beordre en Mand paa Udkig, var det udelukkende fordi han gik i den Overbevisning, at han var et godt Stykke norden for det Felt, han ansaa for minefyldt. Oplæst og vedtaget. Kaptajn Løffler bemærkede med Hensyn til den af de 2 Styrmænd foretagne Udregning af Skibets Plads efter Bestikket, at han selv regnede med, at Skibet paa Grund af Afdriften kunde være forsat længere mod Syd, men han mente desuagtet at være godt norden for Minefeltet. Oplæst og vedtaget. Søforhøret sluttet. Retten hævet. J. Koch. C. Bræstrup. V. Larsen. Anm. : Skibsfører F. L. Løffler blev ved en den 31. December 1914 Inden Sø- og Handelsretten afsagt Dom i Medfør af Sølovens 293 anset med en Statskassen tilfaldende Bøde paa 2oo Kr.
liblf LU LU (O f2<d DC < o IL CQ 2= W O øg. '< ^ * LU Q t C? t I ^ I I {=> I t O I i I 1. I a i ni i R I I ti I 3S«1 ^ ^ ^ w^r- : t \.A.'' ' 1 ; 3 : s a c» I 1 3 " tf " y '.& 1 W i I I W I W I
ss Kamma Dan. 0 U L Q. III - 1, Aarhuus Stiftstidende 9- Januar 1949: Igaar søsattes fra Aalborg Værft et nyt stort Skib til Rederiet J. Lauritzen. Det blev den hurtigste Stabelafløbning i Værftets Historie, idet Nybygningen gik i Vandet i Løbet af 24 Sekunder. Skibet blev navngivet af Fru Karen Kurzenberger, gift med Direktør Kurzenberger fra Rederiet, og fik Navnet "Kamma Dan". Direktør Knud Lauritzen oplyste, at Rederiet J. Lauritzen i Øjeblikket faar bygget seks Skibe paa Aalborg Værft, og desuden har man en Nybygning i Ordre i England og et Tankskib paa l6.3oo Tons I Gøteborg. Det bliver Rederiets første Tankfartøj. De nye Skibe er i Størrelsen fra 6.5oo til l6.3oo brutto Tons. Rederiet raader derefter over en Tonnage paa loo.000 brutto Tons og er Danmarks fjerdestørste Selskab i sin Art. Berlingske Tidende 2c Maj 1949: Et nyt Dampskib til Rederiet J. Lauritzen, ss "Kamma Dan", lige afleveret fra Aalborg Værft, kom i Gaar til Langelinie, hvor Skibet blev beset af en Række indbudte og vakte megen Beundring. "Kamma Dan" er en oliefyret Damper, lukket Shelterdækker paa ca. 4.loo Tons d. w. Maskinkraften er paa 2.loo IHK., og Skibets Fart 13,1 Knob. Det er udstyret med alle moderne Hjælpemidler baade til Lastens Transport og til Navigationen.- Gyroskop med Selvstyring, Undervandslog o. m. m. Som sædvanlig paa J. Lauritzens Skibe er ogsaa Mandskabets Beboelsesforhold ganske udmærkede. Der findes agter til Mandskabet 8 Enmarxds- og 2 Tomandskamre, et særligt udstyret Baadsmandskammer og en Opholdssalon, Mandskabets Spisesalon eller Messe findes i det store Dækshus midtskibs, hvor Officererne har deres Kahytter og Opholdsrum. "Kamma Dan" vil nu indtil videre gaa ind i Rederiets Rute mellem Chile og New York. Skibet føres af Kaptajn Charles Nielsen, og dets Maskinchef er G. Widstrup, Det er den fjerde Nybygning, der indgaar i Rederiets Flaade siden Krigsslutningen, og yderligere fire nje Skibe er bestilt. Børsen 2o. Maj 1949: Rederiet J. Lauritzens Nybygning, Damperen "Kamma Dan", der i Tirsdags blev afleveret fra Aalborg Værft, ankom i Gaar til København og lagde til ved Langelinie- Molen. "Kamma Dan" er et moderne Fragtskib af Shelterdækstypen paa 4.loo Tons Dødvægt. Skibet er oliefyret med en Maskinkraft paa 2.loo Hk., der giver Skibet en Fart paa godt 13 Knob. Mandskabsrummene er agter, hvor der findes 8 I-Mandskamre og 2 2-Mandskamre, et særligt udstyret Baadsmandskammer og en Opholdssalon. Alle Kamre er elektrisk ventilerede. Der er indrettet et Vaskeri med elektrisk Vaskemaskine. Den øvrige Del af Skibets Besætning bor
ss Kamma Dan. 0 U L Q. III - 2. Børsen 2o/5 1949- (2): midtskibs, hvor der ogsaa findes Messer for Mandskabet og Restaurationspersonalet. Skibet er forsynet med Radio, Ekkolod, Undervandslog og Gyroselvstyreanlæg. I Prøveturen deltog Skibsreder Ivar Lauritzen og Frue og Skibsreder Knud Lauritzen og Frue. Fra Rederiet deltog endvidere Direktør A. Christiansen, Direktør M. Kurzenberger, Civilingeniør Ove Holm, Skibsinspektør Axel Nielsen, cand. jur. K. Strandgaard og flere Teknikere. Fra Aalborg Værft deltog Direktør Poul Hansen og Underdirektør H. Hermann i Spidsen for en Række af Værftets Funktionærer. Endvidere deltog Fru Margit Dugdale, Kaptajn Helgo Andersen og Kaptajn H. Chr. Hansen. Skibet, hvis første Rejse gaar til Amerika, føres af Kaptajn Charles Nielsen, og Maskinchef er G. Widstrup. Dansk Sofartstidende 27. Maj 1949: Tirsdag den 17- Maj kunde Aalborg Værft aflevere sin Nybygning Nr. 76, ss "Kamma Dan", til Rederiet J. Lauritzen, København, efter en vellykket Prøvetur. Skibet er bygget som et fuldt moderne Fragtskib af Shelterdæktypen og er udstyret med de sidste nye tekniske Hjælpemidler. Hoveddimensionerne er følgende: Længde o. a. 32o,8, Bredde paa Spant 46,6, Dybde til Shelterdæk 3o,o (alt i Fod). Skibets Dødvægt er paa ca. 4.1oo Tons med et Dybgaaende paa 21'4". Det er bygget til British Lloyds højeste Klasse med Forstærkninger for Sejlads i Is samt til nyeste danske Lov om Tilsyn med Skibe, ogsaa for Tropefart. Skibets fem Luger betjenes af lo Stk. Damplossespil, Bommene er beregnet til at kunne løfte 5 Tons. Fokkeog Stormasten er forsynet med Sværgodsbom beregnet for henholdsvis 25 og 15 Tons. Skibet er fornyet med de mest moderne Hjælpemidler. Hovedmaskineriet bestaar af en Frederiksstad Dampmotor Nr. 8, 4-cyl. dobbelt Compound-Maskine, der udvikler 2.loo IHK. ved llo O/M. og som giver Skibet en Fart af 13,1 Knob. Beboelsesforholdene for alle Kategorier ombord er indrettet meget smukt og hensigtsmæssigt, dels i Dækshuset midtskibs og dels agter, hvor der findes 8 I-Mands Kamre og 2 2-Mands Kamre til Mandskabet.
.HANDELS- OG SØFARTSMUSEET S 5- OG SØFARTSMUSEET > '?y -. jea KRONBORG ~2.^ttrr^r".J ^ ^ ^ <? ^» i cy*/ ( fte^j Gsi&tL*^ <%/<j ~ &V /*^ rcn-t^h-c, - i'*** C-rfo*^* n/z. - 4~k <^UC^ /f/j.
^ 1 I J Ni* <*r <t **ié^mfmimffrtii^^j^ ^ ii u JJiUd, ii Ui7 4 i 3 *& i Jiir XXX
I IV ss Kamma Dan. 0 U i Q, 22/12 1953 ank C-alveston til Houston 51/12 afg. New Orleans for sydgaaende 8/1 1954 ank. Buenaventura for sydgaaende 16/1 afg. Callao for sydgaaende 22/1 afg. Antofagaste for nordgaaende 27/1 afg. Callao for nordgaaende 4/2 pass. Panamakanalen til Corpus Christi. 12/2 af g. Corpus Chris ti 14/2 ank* New Orleans til Europa
vii /(ÆL*G~os-*c~&K,é:s sy&~&*y (7,*- / - A - V &?, I 7/ /y. TP, >- ^»^m " * y%s t-yyy, yy / X j*j, *-", 4&&~ c &%<**:, r t>*jz, * n-%r-z^x>& 'fy &$**% y>?xzjz<&. /S-, i'c-.;^^, ffo. e-dæ y fy$*"?^~f c~&«*r ^ W ^^Jt f, J^iX^-v * ti^^-^. K //- X ^^ Æ^C Jk«W f?6
Karen ex Bengar. N K V F.
;s Karen ex Benpar. N K V F. Int,rrl ^T- 9. n,, Stockton 1 Stk. 14? KHK. - 65o IHK. Iregangsmaskine. Cylinderdiameter: 18-29-48" Slaglængde: 36". 2 Stk. skotske Kedler hver med 2 glatte Kanaler. Risteflade 63 Kvadratfod. Hedeflade 2.4o5 Kvadratfod. Arbejdstryk 15o Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Carr & Co. Ltd., Sunderland. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Well Deck. 2 Kaster. 4 Luger. Bak 26 Fod. Bro 59 Fod. Halvdæk agter 8? Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 3 1-9 Ions Forpeaktank 66 - Agterpeaktank 18-234,3 x 33,5 x 19,3 Fod. 22o / 1.91o dw. 1.4o8 brutto 88l netto. Ifølge Anmeldelse Kr. 167/I9oo dat. 2/4 19oo er Skibet købt fra som ss "Hengår" af: A/S. Dampskibsselskabet Jylland, Esbjerg, og omdøbt til "Karen". Registrering foretaget 3/4 19oo. 6/I0 19o8 paa Rejse fra Riga til Bordeaux med Træ, returneret til Riga med brækket Stormast og lab af Dækslast. /8 19o9 ved Tvangsauktion overtaget af: A/S. Dampskibsselskabet Dania, Esbjerg. og omdøbt til "Fanny". s.d.
ss Karen. HVKW/OUHS. C -\ / Q\ fl 0 :,-"*f
ss Karen. NVKW/OUHS c n ) o Q Wfn^Tvnå mxx&mt-- 'J8HHIE
ss Karen. NVKW/OUES Med Maskinskade ved Algier November 195o»
ss Karen. NVKW/OUHS. -III - Lloyds List & Shipping Gazette 25«Oktober 195o: Tunisia to Watchet - "Karen", 9oo t. - llo sh. per ton - esparto grass - Nov. 6-3<>* Berlingske Tidende 19* November 195o Bjergningsdamperen "Herakles" er afgaaet fra sin Station i Gibraltar til Algier for at hente Dampskibsselskabet Progress' Damper "Karen". "Karen", der ligger i Algiers Havn med Maskinskade, skal bugseres tværs over Middelhavet til Neapel. Berlingske Tidende 24. November 195oi Dampskibet "Karen", tilhørende Dampskibsselskabet Progress maatte, som omtalt, hentes for nogle Dage siden af Bjergningsdamperen "Herakles", fordi det laa med Maskinskade ved Algiers Kyst. Efter en heldig Bugsering er "Karen" Onsdag Aften vel ankommen til Neapel. Lloyds List & Shipping Gazette 24. November 195o Naples, Nov. 23* - Danish steamer "Karen" - Thorshavn for Genoa - arrived here yesterday in tow of Swedish salvage tug "Herakles", with boller trouble. Bureau Veritas surveyor is attending. Permanent repairs at Naples due to be completed on Dec. 1. Lloyds List & Shipping Gazette 4. December 195o'. Naples, Dec. 3*: - Steamer "Karen" left here yesterday for Saffi.
;HANDELS- OG SØFARTSMUSEET WfCw % K&. re n --4-1--; :/',. At t:lh^ S'f*?-^ %' feyg<å.-^_.^...^.-. 4:0^ ^T ^* - tø^ e//$fr/*,,
ss Karen. OUHS. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET \! IY ~ 4/1 9/1 22/1 3/2 6/2 10/2 1954 afg. ank. ank«afg* ank«, ank* Pont Brulé Gøteborg forventelig Graves end Ghent Antverpen
^ANDELS- OG SØFARTSMUSEET^"" ' ' ^ ^ G U V $ s / l-x ' P M.RONBORG y iu y u, ^?-^ ^ ^ ***«^ c 'V. A «'7 ' ^ ^ / ^ =. C'L '' - &*** fy* n «Xg Cfr. y. -' f --! "V\_, t f / ^.- y: /
] PÅ KROMBORG H. r * n 7/i**+*4/L. f-x //fmi>ft-s>c; sy,* 't^x*>6-:. (gs-s>? "SW 6 Z 4, 4 i -s-»is^s- *-<-IS^< ^SOy, 4} f- 'TF&Z*Q 7 'M éy -'- / - i f X s w t "C^éCn &*?&"Zs*is;. i SL^iy^øfy.:-^ As A \/a-*.;l-*r:?7h 17/ f i-
ms Karen Mærsk. (I). (Tankskib)* 0 T N LT. X-_.r KALI S KJL I ik ^ll«iyilf re'"^twpwmjkmi
ms Karen Mærsk. (I). (Tankskib). 0 Y N U. \ Int. - 1, Bygget 1952 - Eriksbergs mekaniska Verkstads A/B., Gøteborg Byggenummer 429- Gudmoder 15/9 1952: Fru Grete Raun. 1 Stk. 9-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor. j Cylinderdiameter:?4o mm. Slaglængde: 1.4oo mm. ( 9.000 IHK. j Fabrikat: Eriksbergs mekaniska "Verkstads A/B. j j i! Bygget af Staal. Skroget delvis svejst. 1 i 1 Dæk. 2 Master. 2 Samsonposter. Krydserhæk. Maskine agteri vandtætte Skodder. Vandballast: I i 559,o x 69,lo x 30,5f Fod. l8.57o dw. 11.756 brutto 6.852 netto. Ifølge Anmeldelse dat. 25/H 1952 bygget til Interessentselskab, bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret 25/11 1952. 3/11 196o anmeldt solgt til: Mar Ligure Societa di Navigazione, Genoa, og omdøbt til Mar Tirreno". Udslettet af dansk Register 5/11 1960.