Sundhedsvæsenets opbygning
Sundhedsvæsenet I Danmark har alle lige adgang til at benytte sundhedsvæsenets ydelser. Man kan i Danmark benytte sundhedsvæsenets ydelser uanset ens økonomiske situation. Også borgere fra andre EU-lande kan benytte sig af det danske sundhedssystem
Sundhedsvæsenet De offentlige sygehuse drives af regionerne Kommunerne står for at forbygge sygdomme samt give sundhedstilbud
Sundhedsstyrelsen Har det overordnede ansvar for information, forebyggelse og behandling på sundhedsområdet. Skal føre tilsyn og sikre høj kvalitet og en effektiv behandling.
Lægemiddelstyrelsen Administrere den danske lovgivning for medicintilskud, lægemidler, medicinsk udstyr, apoteker og euforiserende stoffer. Godkender lægemidler og lægemiddelvirksomheder.
Sundhedsvæsenet Det primære sundhedsvæsen Det første led i sundhedsvæsnet, der er tættest på borgeren fx: Egen læge Hjemmepleje Plejecenter Sundhedspleje Det sekundære sundhedsvæsen Den del af sundhedsvæsnet der kan overtage eller forsætte behandlingen af borgeren Sygehus Speciallæge
Fx: Læger Faggrupper i sundhedsvæsnet Tandlæger Sygeplejersker Social og sundhedshjælpere Social og sundhedsassistenter Fysioterapeuter Ergoterapeuter Serviceassistenter
Social og sundhedshjælper Arbejder i hjemmeplejen og på plejecentre. Arbejdsopgaver: Hjælpe borgeren med personlig og praktisk hjælp i samarbejde med andre faggrupper. Samarbejdspartnere: ofte social og sundhedsassistenten, sygeplejersken, fysio- og ergoterapeuter og borgerens egen læge.
Social og sundhedassistent Arbejder i hjemmeplejen, på plejecentre, hor praktiserende læger, på sygehuse og i psykiatrien dvs. både i det primære og det sekundære sundhedsvæsen. Arbejdsopgaver: Udførelse af den grundlæggende sygepleje fx : medicindosering, lægekontakt, vejledning, rådgivning og undervisning af borgere, elever og kollegaer.
Sygeplejerske Udfører den mere komplekse sygepleje hos borgeren. Ansvar for koordinering, vejledning, rådgivning og undervisning af borgeren. Kollegaer, elever og studerende.
Kommunernes tilbud til Serviceloven borgeren i det primære Fokus på hjemmepleje og ydelser der støtter borgeren i den daglige livsføresel fx: Hjælp til personlig hygiejne og rengøring Pr. 1. januar 2015 skal alle borgere der søger om hjemmehjælp tilbydes et rehabiliteringsforløb. sundhedsvæsen Sundhedsloven Fokus på at fremme sundhed hos borgeren samt at forebygge og lindre sygdom og funktionsnedsættelse fx: Medicinindtagelse Øjendrypning Sårpleje
Sammenhængende borgerforløb Borgeren skal opleve, at der er en sammenhæng mellem de behandlinger han får i både det primære og sekundære sundhedsvæsen ex.: Udskrivelse fra sygehus til eget hjem.
Ved udskrivelse fra sygehus. Borgeren færdigmeldes på sygehuset og visitationen i kommunen adviseres. Der udarbejdes en rehabiliteringsplan som sendes til kommunen. Visitator hos kommunen sikre, at der er den fornødne hjælp og evt. hjælpemidler er til stede når borgeren udskrives. Midlertidig hjælpemidler: sygehus Permanente hjælpemidler: Kommunen
Borgerens rettigheder i sundhedsvæsnet Selvbestemmelsesret Omsorgspligt Borgeren har ret til at sige nej til hjælp og støtte. Retten til at bestemme over eget liv. Pligt til at hjælpe og støtte og blive ved med at forsøge trods borgerens afslag.
Kvalitetsstandarder Kommunens information til borgeren om den hjælp han kan forvente at få i denne kommune.
Patientsikkerhed Borgere og patienter har ret til så sikker pleje og behandling som mulig. Så frem der sker en utilsigtet hændelse skal denne rapporteres til Dansk Patientsikkerhedsdatabase.