Grundbog i kulturforståelse 2. udgave 1 af Iben Jensen
Iben Jensen Grundbog i kulturforståelse 2. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur 2013 Tegninger: Jenz Koudahl Spild Af Tid Omslag: Alette Bertelsen Sats: SL grafik (www.slgrafik.dk) Tryk: Narayana Press, Gylling 2 Bogen er sat med Trade Gothic ISBN 978-87-593-1705-1 Samfundslitteratur Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C slforlagene@samfundslitteratur.dk www.samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.
Forord Grundbog i kulturforståelse ligger nu i en ny, opdateret udgave. Mit mål med bogen er at give en forskningsbaseret introduktion til kulturforståelse i lokale og globale kontekster. Jeg skrev første udgave i 2004. Siden er meget kommet på den globale dagsorden: Sociale medier som Facebook, Twitter og skype er blevet del af hverdagen. USA har for første gang i historien haft en sort præsident. Klimaændringer viser sig nu helt konkret ved fx Grønlands smeltende indlandsis, orkaner og skybrud. Siden sidste udgave er alle kapitler redigeret nogle mere end andre. Jeg har delt bogen op i fire dele, og de største ændringer ligger i bogens første del om kulturteorier og i den sidste om metoder og uskrevne regler. I første del har jeg suppleret med nye afsnit om kulturteorier og præsenterer fx kort Clifford Geertz arbejde og Cultural Studies-traditionen. Jeg præsenterer desuden kultur set som praksis og mit eget begreb postkulturel kommunikation. Hertil kommer et kapitel om sociale kategorier som køn, etnicitet og hvidhed. I bogens sidste del har jeg tilføjet et kapitel om uskrevne regler, når man skal skrive opgaver, artikler eller projekter. Bogen er baseret på fire større forskningsprojekter. Først og fremmest på min ph.d.-afhandling, som i redigeret form er udgivet med titlen: Interkulturel kommunikation i komplekse samfund (1998). Dernæst på en undersøgelse foretaget for Nævnet for Etnisk Ligestilling, som har titlen: Hvornår er man lige kvalificeret? Etniske minoriteters adgang til etablerede danske medier (2000). På mit store forskningsprojekt om jobsamtaler som er finansieret af EU og Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Resultatet af undersøgelsen er formidlet i bogen: Jobsamtaler med etniske minoriteter (2011). Sidst indgår der eksempler fra mit seneste forskningsprojekt om internationalisering (2010-11), der som del af CALPIU-projektet er finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, samt af Roskilde Universitet. Endelig trækker jeg på artiklerne: Kategorier skaber positioneringer (Jensen 2009) og Kulturbegrebets konsekvenser i en flerkulturel skolehverdag (Jensen 2012). 3
TAK Tak for hjælpen med læsning af og kommentarer til manuskriptet til: Hanne Vendelbo Madsen, Lene Kirk-Sørensen, Lotte Kjær, Øyvind Dahl, Ulla Højmark Jensen, Jamshid Gholamian, Mira Skadegaard Thorsen, Solveig Hvidtfeldt og Anja Holst Nielsen. Tak til Anna Jensen, Signe Birch Jensen, Asmus Birch Jensen og Lars Birch Andreasen. Og tak til min gode redaktør Thomas Bestle. Iben Jensen Harager, maj 2013 4
Indhold INDLEDNING... 11 Del 1 Kulturteorier 1. KULTURBEGREBER... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur kan forstås har været diskuteret meget længe; Er mennesker i alle kulturer ens? Eller er kulturer så forskellige, at man skal være vokset op i kulturen for at forstå den? Formålet med kapitlet er at give en kort introduktion til centrale diskussioner omkring kulturbegrebet og at placere det i forhold til de to teoretiske paradigmer: Positivisme (essentialisme) og konstruktivisme. 2. KULTUR SOM FORSKELLE MELLEM MENNESKER... 27 Kultur har altid været et magtfuldt begreb. Historisk har man med kulturbegrebet i hånden beskrevet andre folk som underlegne, barnlige og frem for alt irrationelle. Man har været optaget af at indkredse og beskrive forskelle mellem befolkninger og af at indkredse og forklare, hvilke værdier der var de centrale i forskellige kulturer. Inden for denne forskningstradition har man arbejdet med modeller og metoder, som kunne forudsige, hvordan kommunikation eller samarbejde ville foregå mellem mennesker fra forskellige kulturer. Formålet med dette kapitel er at give en introduktion til det kulturbegreb, som bruges allermest i hverdagen, i nyhedsmedier og inden for både national og international ledelse. 5
3. KULTUR SOM BETYDNINGSSYSTEMER... 35 Kultur kan hverken måles eller vejes. Kultur kan ikke beskrives som objektive lovmæssigheder. Kultur handler om, hvordan folk skaber betydning og mening med deres tilværelse. Kultur er dét, man fortolker tilværelsen igennem og handler efter. Kultur kan ses som sammenhængende systemer af betydninger. Formålet med dette kapitel er at præsentere forskellige kulturteorier, som tager afsæt i en konstruktivistisk forståelse af kultur. I kapitlet præsenteres Clifford Geertz kulturforståelse, den samfundskritiske Cultural Studies tradition og Richard Jenkins arbejde om etnicitet og danskhed. 6 4. KULTUR SOM MENNESKERS PRAKSIS I EN GLOBAL KONTEKST... 43 Inden for de sidste 10-20 år har kulturbegrebet inden for antropologien bevæget sig fra en forestilling om kultur som noget, man er (fx svensker), til at kultur er noget, man gør (man vasker måske op på en særlig måde, som er almindelig blandt svenskere). Formålet med kapitlet er at introducere til kultur forstået som praksis, dels ud fra den franske sociolog Pierre Bourdieus begreber om praksis, dels ud fra en filosofisk/sociologisk retning kaldet praksisteori. En retning, hvor man fokuserer på sociale mikroprocesser og her brugt med særligt henblik på at skabe nye inkluderende praksisser. Der introduceres ganske kort til Bourdieus centrale begreber om felt og kapital. 5. SOCIALE KATEGORIER: KØN, ETNICITET, HVIDHED... 53 Hvad har køn, etnicitet og hvidhed med hinanden at gøre? Alle tre begreber er sociale kategorier. Sociale kategorier kan ses som noget, vi gør. Formålet med dette kapitel er at gøre nogle af vores usynlige regler for sociale kategorier synlige. Hvis vi er klar over, hvordan vi opdrages eller behandles forskelligt i forhold til køn, etnicitet eller hudfarve, samt ikke mindst hvordan disse regler og forskelle indbyrdes væver sig ind i hinanden, er det både nemmere selv at navigere og nemmere at forstå politiske strategier og sociale samspil i hverdagen.
Del 2 Interkulturel kommunikation 6. KOMMUNIKATION... 67 Kommunikation er grundstenen i kulturforståelse. I klassisk kommunikationsteori gik man ud fra, at hvis man bare formulerede sig klart nok, ville alle forstå ens budskab. Siden har man særligt inden for medieforskning vist, at vi som modtagere fortolker et budskab i forhold til vores viden på området. I ansigt til ansigt-kommunikation gør det samme sig gældende, men her er dynamikken en anden. Man står ansigt til ansigt og skal reagere hurtigere på den anden. Hvordan skal dét, den anden siger fortolkes? Følger vi de samme sproglige regler? Hvordan skal den andens fortællinger forstås? Formålet med kapitlet er at give indsigt i, hvordan man fagligt kan forholde sig til kommunikation, fordi viden om kommunikationsprocesser gør en mere bevidst om relationer mellem mennesker, når man enten selv deltager eller skal analysere andres kommunikation. 7. INTERKULTUREL KOMMUNIKATION... 79 Interkulturel kommunikationsforskning var tidligere baseret på det beskrivende kulturbegreb. Fordi man betragtede mennesker fra samme kultur som ens, mente man også, at man kunne forudsige, hvordan kommunikation på tværs af kulturer ville foregå. Man udviklede teorier om, hvordan man kunne opnå interkulturel kompetence, og hvilke betydninger kulturer har i internationale organisationer. I takt med globaliseringen er flere og flere forskere begyndt at arbejde med mere komplekse opfattelser af, hvilke roller kultur (eller sociale kategorier) spiller i interkulturel kommunikation. I den kritiske interkulturelle forskning arbejder man med det komplekse kulturbegreb og undersøger, hvordan kultur spiller sammen med andre faktorer som uddannelse, klasse, social baggrund og ikke mindst, hvordan magt spiller ind i kommunikation. Formålet med kapitlet er at præsentere de to retninger, som bygger på henholdsvis det beskrivende og det komplekse kulturbegreb. 7 8. EN ANALYSEMODEL FOR INTERKULTUREL KOMMUNIKATION... 97 Hvis man bygger på det komplekse kulturbegreb, er man interesseret
i at undersøge, hvordan den interkulturelle kommunikation foregår i bestemte situationer. I analysemodellen, der præsenteres i dette kapitel, spørges til kommunikationsparternes erfaringer, forestillinger om sig selv og andre og brændpunkter i diskussioner. Formålet med dette kapitel er at introducere en analysemodel for interkulturel kommunikation, som kan bruges i hverdagen til at blive bevidst om, hvordan fx etnicitet, køn, alder og kulturel identitet har indflydelse på kommunikation. Jeg udviklede modellen i min ph.d.-afhandling. 9. KULTUREL IDENTITET... 115 Hvem man er, finder man ud af sammen med andre. Man kan ikke bygge sin identitet op alene. Man må diskutere værdier, erfaringer, følelser og syn på verden med andre. Kulturel identitet er et af de vigtigste begreber i kulturmøder, for hver gang vi møder mennesker, som handler anderledes eller har andre værdier end os selv, udfordrer det vores opfattelse af os selv og dermed vores identitet. Man kan sige, at vi investerer dele af vores identitet i mødet med den kulturelle anden. Formålet med kapitlet er at præsentere forskellige bud på, hvordan identitet kan forstås, og sidst at præsentere kulturel identitet som et analytisk begreb. 8 Del 3 Samfundsforhold 10. DET NATIONALE OG DET GLOBALE... 127 Globalisering består både af en global og en national (lokal) proces. I den globale proces får flere og flere mennesker dele af deres hverdag fælles med hinanden. Hvis vi har råd, bruger vi de samme smartphones, går på facebook eller skyper over store afstande. Man skal imidlertid ikke tage fejl af, at globaliseringen har vidt forskellige konsekvenser for mennesker rundt omkring i verden. Samtidig med den globale proces foregår der en national proces, hvor vi lægger mere og mere vægt på dét, der adskiller os fra hinanden. Begge processer har stor betydning for den politik, der føres, og for de ord og billeder, der bruges om os selv og de andre. Formålet med dette kapitel er at introducere begrebet globalisering og diskutere begrebet som ramme for hverdagslivet forskellige steder i verden.
11. MEDIER... 139 Nyhedsmedier har en særlig rolle i en global hverdag, fordi de sætter dagsordenen gennem de nyheder, de bringer. Nyhedsmedierne har deres egen logik, der styrer, hvordan historier vinkles og vælges. Konkurrencen mellem medierne er afgørende for, hvordan der formidles fra verdens brændpunkter, og for hvordan der formidles om majoritet og minoritet i Danmark. Formålet med dette kapitel er at fokusere på, hvordan medierne er med til at skabe diskurser i samfundet, og hvilke konsekvenser nyhedsmediernes diskurser har i hverdagen. 12. DISKRIMINATION... 153 De fleste mennesker vil sige, at de er imod diskrimination. Alligevel foregår der diskrimination på grund af etnicitet, køn, alder, seksuel orientering og handicap hver dag. I kapitlet gives eksempler på diskrimination i nattelivet, på arbejdspladsen og i en asylsag. Måske er forudsætningen for at komme diskrimination til livs at erkende, at vi også selv kommer til at diskriminere andre. Diskrimination er ikke altid tilsigtet, men er også et resultat af den måde, vores arbejdspladser eller samfundsinstitutioner er indrettet på. Formålet med kapitlet er at give en faglig indsigt i forskellige former for diskrimination. 13. DET FLERKULTURELLE SAMFUND ASSIMILA TION, SEGREGATION OG INTEGRATION... 165 Københavns Kommune har sat sig for at blive Europas mest inkluderende storby i 2015. Men hvordan gør man det? Skal vi betragte det som et politisk udspil eller som et forsøg på at overholde FN s menneskerettigheder? Opgaven bliver for København som for alle større samfund at udvikle en ny flerkulturel position, hvor man anerkender og udnytter forskellige sprog, værdier og religioner og samtidig ligestiller alle landets borgere. Formålet med dette kapitel er at præsentere og diskutere centrale begreber, der kan være grundlag for udvikling af modeller for flerkulturelle samfund eller organisationer. 9
Del 4 Metoder og uskrevne regler 14. KORT OG KLART OM KVALITATIVE METODER... 183 Den metode, man bruger, er helt afgørende for, hvilken viden man får. Når man arbejder med øvelser og opgaver, som har med flere kulturer at gøre, er nogle metoder mere velegnede end andre. Formålet med kapitlet er for det første at give inspiration til empirisk arbejde inden for feltet ved at præsentere forskellige undersøgelsesmetoder. For det andet er det hensigten at give en række helt konkrete råd om, hvordan man kan tilrettelægge og gennemføre en interviewundersøgelse: Hvordan kan man opstille en interviewguide? Hvad er vigtigt, når man analyserer, og hvordan kan man fremstille sin analyse? 10 15. USKREVNE REGLER OMKRING OPGAVER, ARTIKLER ELLER PROJEKTER... 199 Uanset hvilket uddannelsesniveau man er på, skal man skrive opgaver, artikler eller projekter. Fælles for dem alle er, at det ofte er vanskeligt at få en klar beskrivelse af, hvad der forventes. I dette kapitel trækker jeg på mine 20 år som vejleder og prøver at forklare, hvad jeg plejer at sige, når jeg vejleder. Man kan sige, at jeg prøver at beskrive nogle af de uskrevne regler i den akademiske praksis: at skrive opgaver, artikler eller projekter. Formålet med kapitlet er netop at være vejledende. Jeg berører mange emner på få sider, så ligesom i al anden vejledning skal man selv ned på biblioteket for at finde de præcise referencer inden for de relevante emner. LITTERATUR... 211 Hvert kapitel afsluttes med den helt centrale litteratur for det pågældende kapitel. Bogens afsluttende litteraturliste er en samlet liste over den litteratur, der henvises til i bogen, samt andre relevante bøger og artikler. STIKORDSREGISTER... 221
Indledning Zygmunt Bauman, en af sociologiens store forskere, holdt først i 1990 erne et foredrag på Roskilde Universitet. Han så sig om i lokalet og halvråbte: Hvad er det værste? Det vidste forsamlingen ikke. Hvad er det værste? råbte han nu højere. Forsamlingen vidste stadig ikke, hvad det værste var. Tolerance, råbte Bauman: Det værste er tolerance. Der gik lidt tid, før vi helt forstod, hvorfor det kunne være så slemt at udvise tolerance. Men Baumans pointe var, at vi ikke bare skal tolerere hinandens forskelligheder. Vi er nødt til at gå i dialog med hinanden. Hvis vi ikke går i dialog omkring vores værdier, udviser vi mangel på respekt, fordi begge parter uden at blive sagt imod kan blive ved med at opfatte sig selv som de mest fornuftige, de mest rationelle eller de mest ansvarlige. At respektere hinanden vil i praksis sige, at man betragter andre som fornuftige væsener, man kan diskutere med på lige fod. Man lytter til deres opfattelser af verden og til deres begrundelser for at gøre, som de gør. Ideen er ikke at overtage andres værdier. Ideen er at se verden fra et andet perspektiv, så man får nye tanker omkring egne værdier og handlinger. Derfor kræver dialog ikke tolerance, men gensidig respekt. Mit mål med bogen er at være med til at skabe et grundlag for en både ligeværdig og respektfuld dialog. En dialog, som bygger på faglig viden, interkulturel kompetence og kulturforståelse. 11 Virkeligheden skabes i det samfund, vi vokser op i Vores virkelighed bliver skabt i det samfund, vi lever i. Denne pointe kommer fra bogen Den samfundsskabte virkelighed, som er skrevet af de amerikanske sociologer Peter Berger og Thomas Luckmann. 1 Vi er alle sammen formet af, hvad vi lærte som små. Det, vi har lært, opfattes som virkeligt for os. Men alle i et samfund lærer ikke det samme. Vi har lært, 1 Bogen, Den samfundsskabte virkelighed blev nyoversat i 2004 og har nu titlen Den sociale konstruktion af virkeligheden.
hvad der var rigtigt og forkert i netop vores familier og i netop de sociale fællesskaber (sport, spejder, kirker), vi har været en del af. I praksis betyder Berger og Luckmanns pointer, at man ikke uden videre ændrer sin virkelighedsopfattelse omkring, hvad man betragter som høflighed, uanset om man er vokset op i en vietnamesisk millionby eller en amerikansk forstad. For mig at se ligger den grundlæggende respekt for andre mennesker i erkendelsen af, at vi alle har forskellige opfattelser af, hvordan virkeligheden er. Siden Berger og Luckmann skrev deres bog, er vores samfund blevet mere komplekse, hvilket helt konkret betyder, at vi i hverdagen lever med mange virkelighedsopfattelser samtidigt og indgår i mange virkeligheder. Hvad er kulturforståelse? Ordet kulturforståelse bruges meget ofte i forbindelse med interkulturel kommunikation og i mødet med mennesker fra andre kulturer. I faget Kulturforståelse, som udbydes på danske handelsgymnasier samt enkelte almene gymnasier, defineres faget således: 12 Kulturforståelse er et humanistisk fag, der har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse handler om, at alle mennesker indgår i relationer, hvor de tager del i kulturel betydningsproduktion. Faget kulturforståelse beskæftiger sig med, hvordan kultur produceres og reproduceres, og det afdækker, hvilken rolle kultur spiller for os selv og for andre. Faget beskæftiger sig med kulturelle udtryk, identitetsdannelse som en kulturel proces og giver redskaber med henblik på at møde og forstå kulturer. (Vejledning for faget Kulturforståelse, Undervisningsministeriet) Som fagligt begreb siger kulturforståelse i sig selv ikke noget, da det hverken fremgår, hvordan man definerer kultur eller at forstå. Men ligesom med ordet dialog er der noget normativt og lovende over det. Man får lyst til at udfordre det og pege på, at der både er konflikter og interessemodsætninger, som på ingen måde løses af, at man har kendskab til forskellige kulturelle livsformer. Tænker vi tilbage på Baumans kritik af ordet tolerance, rammer det også ordet kulturforståelse. Gensidige og ligeværdige relationer kræver ikke kulturforståelse, men snarere indsigt i samfundsforhold og personlig indsigt.
Kulturforståelse kræver interkulturel kompetence Kompetence er at ku det, man skal, når man har brug for det udtalte en oplægsholder på en konference om fremtidens kompetencer. Man kan sige, at interkulturel kompetence er at kunne dét, man har brug for, for at begå sig i flerkulturelle samfund. I lidt mere faglige termer kræver udvikling af kompetencer engagement (man skal ville det), praksis (man skal kaste sig ud i det) og refleksion (man skal lære af, hvad der skete). 2 Når man har opøvet interkulturel kompetence, har man forudsætning for at tage faglig stilling til, hvordan kultur får betydning i forskellige situationer. Jeg forstår interkulturel kompetence som at handle på baggrund af følgende: Respekt for andre menneskers syn på virkeligheden, selvom det strider mod ens egne erfaringer og opfattelse af virkeligheden. Kendskab til og erfaring med interkulturel kommunikation. Mod til at stå ved egne kulturelle værdier. Faglig indsigt i samfundsmæssige forhold som globalisering og multikulturelle samfundsmodeller. Faglig indsigt i hverdagspolitiske forhold omkring diskrimination og mediernes fremstilling af etniske grupper i samfundet. Faglig indsigt i begreber som kultur, etnicitet og kulturel identitet. Listen kan i princippet suppleres i det uendelige. Faglig indsigt i religion, i historie og i psykologi med særligt henblik på møder mellem kulturer udvikler også interkulturel kompetence. Man skal ikke have en bestemt holdning til integration eller nødhjælpsbistand for at besidde interkulturel kompetence. Men man skal kunne argumentere fagligt for sine synspunkter. Interkulturel kompetence kræver, at man går åbent til emnet. Man kan ikke sætte sig ind i andre menneskers forståelse af verden, hvis man ikke er åben. Man skal kunne tænke abstrakt, forestille sig, at man var en anden, der oplevede noget andet. Man skal turde lytte til, hvordan andre mennesker tænker og begrunder, hvad de gør. 13 Faglig indsigt: Hvorfor må man ikke kalde en skovl for en skovl? Et af de stærkeste magtmidler i et samfund ligger i de betegnelser, vi giver forskellige sociale grupper. Derfor har der altid været strid om betegnelser, 2 Jeg trækker her på Knud Illeris (2011).
14 og derfor er betegnelser altid blevet skiftet ud, når de blev for negativt ladede. Betegnelsen åndssvag blev skiftet ud med evnesvag, hvorefter evnesvag blev til psykisk udviklingshæmmet. I takt med indførelsen af de nye ord har mange spurgt, om man ikke bare kunne kalde folk ved deres rette navn? Problemet er imidlertid, at der ikke er et rette navn, fordi hver betegnelse har sin historie. Derfor er det fra et fagligt perspektiv aldrig underordnet, om man kalder mennesker for niggere, negre, sorte eller afroamerikanere. Ligesom i USA har majoritetsbefolkningen i Danmark haft en sproglig udviklingshistorie. De første arbejdsimmigranter blev kaldt fremmedarbejdere eller gæstearbejdere. Da man gerne ville understrege, at man talte om mennesker, der blev boende i landet, skiftede man til indvandrere. Da indvandrerne fik børn, fik de betegnelsen 2. generationsindvandrere, på trods af at de var født og opvokset i Danmark (og altså aldrig var vandret ind i landet). Da betegnelsen 2. generationsindvandrer både var ukorrekt og udviklede sig til en negativt ladet stereotypi, begyndte man at bruge betegnelser som etnisk minoritet eller person med anden etnisk baggrund eller herkomst end dansk. For at undgå at lægge vægt på etnicitet som en vigtig forskel bruges synlige minoriteter i stigende grad. Betegnelsen nydansker blev oprindeligt introduceret af Foreningen Nydansker, men er nu gledet ind i det officielle danske sprogbrug og bruges fx i et nyt offentligt udspil kaldet Integrationsbarometeret. Inden for forskningen har man i en periode forsøgt sig med dobbeltbetegnelser som tyrkisk-dansk, pakistansk-dansk, hvor første led henviser til oprindelsesland og andet til det land, de bor i (Mørck 1998, Jensen 1998). I USA bruges disse dobbeltbetegnelser ubesværet (fx dansk-amerikanere), men i Danmark er de aldrig rigtig slået an i daglig tale. I 2013 bruger man oftest betegnelsen etnisk minoritet. Men hvad betyder etnisk egentlig? Og hvem er det, der er de etniske danskere? Det faglige svar er, at etnisk kommer af ethnos, som betyder folk. Alle mennesker har dermed en etnisk baggrund: etniske tyrkere er altså personer, som oprindelig kommer fra Tyrkiet, og etniske danskere er personer, som oprindelig kommer fra Danmark. Fra et fagligt perspektiv kan etniske danskere derfor ikke fungere som fællesbetegnelse for flere etniske minoritetsgrupper som fx de etniske unge. Så når en politiker skriver: Der er for mange etniske børn i børnehaven, kommer vedkommende til at sige, at der er for mange børn i børnehaven. Inden for antropologien har man arbejdet meget med studier af etniske grupper, og en af de vigtigste pointer fra denne forskning er, at det altid er
de etniske grupper selv, der afgør, hvad der betragtes som passende og upassende at gøre inden for gruppen (Barth 1994). Det er i etniske grupper, at det diskuteres, om en familie er blevet for dansk, hvis der spises for meget pizza. Ligesom det er i etniske grupper, at ægteskab mellem etnisk danske mænd og etnisk thailandske kvinder diskuteres. Som det er fremgået, er der mange forskellige betegnelser på dette område. Mange mennesker er derfor af gode grunde usikre på, om de kommer til at bruge en betegnelse, der kan virke stødende. Målet med denne faglige diskussion af begreber er ikke, at vi skal lære os selv en række politisk korrekte betegnelser, men derimod at vi skal være mere opmærksomme på, at de ord, der bruges om etniske grupper (2. generationsindvandrer eller nydansker), både i daglig tale, i medier og i statistik har stor betydning for, hvordan vi opfatter os selv og andre. Har man interkulturel kompetence, hvis man vokser op med flere kulturer? Har man automatisk interkulturel kompetence, hvis man er vokset op med flere kulturer? Ja, hvis man er vokset op med respekt for mennesker, som har erfaringer fra andre kulturer, vil man på det personlige plan have tilegnet sig interkulturel kompetence. Man vil vide, hvordan man skal begå sig i forskellige kulturelle kontekster: Vide, at hvad der er helt passende at gøre i den ene kontekst, kan være helt upassende at gøre i den anden. Skiftet i kulturel kontekst kan sammenlignes med den måde, børn tilpasser sig hverdagen på, hvis deres forældre er skilt, og børnene pænt følger de forskellige skrevne som uskrevne regler i farens og morens nye hjem. Hvis man derimod har været lukket over for andres opfattelser af virkeligheden, kan man i stedet for at have udviklet interkulturel kompetence have bygget solide fordomme op om mennesker fra andre kulturelle kontekster. Fordomme, man skal arbejde lige så hårdt på at nedbryde, som hvis man ikke kendte mennesker med andre virkelighedsopfattelser end ens egen. Men man skal ikke have en bestemt holdning til integration, nødhjælpsarbejde eller globalisering for at besidde interkulturel kompetence. Man skal være åben for andre, og det kan faglige begreber være med til at styrke. 15 Hvordan viser det sig, om man har interkulturel kompetence? Man kan sige, at man har interkulturel kompetence: Hvis man kan reflektere over sig selv og sine og andres handlinger.
Hvis man kan handle med forståelse og respekt for både forskelle og ligheder. I praksis vil det være et tegn på, at man har udviklet interkulturel kompetence, når man kan tage faglig stilling i en ophedet debat mellem forskellige etniske grupper. Når man kan tage faglig stilling til, om beskrivelser af andre sociale grupper er stereotype, selvom om man ikke selv har et indgående kendskab til denne gruppe. Man kan også udvise interkulturel kompetence, når man nedsætter et ansættelsesudvalg, et elevråd, en skolebestyrelse, kommunalbestyrelser (direktionsbestyrelser) eller andre beslutningstagende organer ved at sikre, at der er størst mulig forskellighed med hensyn til etnicitet, køn og alder, uddannelse osv. 16 Faren ved en forenklet fortælling The Danger of a Single Story er titlen på en tale af den nigerianske forfatter Chimamanda Adichie. Talen er bygget op som tre små fortællinger. I den første fortæller hun om den hushjælp, familien havde, da hun var barn. Fidé hed han. Hun vidste ikke andet om ham, end at han kom fra en fattig familie. Hvis hun ikke spiste op, sagde hendes mor med skinger stemme: I Fidés familie ville de have været glade for din mad! En dag besøgte de Fidés familie. Hans mor viste dem nogle smukke kurve, de havde flettet. Det kom helt bag på Adichie, at de i Fidés familie, som hun aldrig havde tænkt på som andet end fattig, kunne producere så smukke ting. Hun havde aldrig tænkt på, at de både kunne være kreative og fattige. I den anden fortælling beskriver hun mødet med den amerikanske pige, hun skulle dele værelse med på kollegiet. Den amerikanske pige bad hende spille noget af sin stammemusik og blev ret skuffet, da hun satte Mariah Carey på. Pigen spurgte, hvor hun havde lært at tale så godt engelsk; hun vidste ikke, at engelsk var det officielle sprog i Nigeria. Adichie konkluderer med et strålende smil: Min værelseskammerat havde haft ondt af mig, fra før hun mødte mig. Den tredje historie handler om Adichies første besøg i Mexico. Hun havde boet i USA i et par år og havde efterhånden dannet sig et billede af mexicanere som lidt dovne, kriminelle og upålidelige. Da hun gik rundt i Guadalajara (en af de største byer i Mexico), opdagede hun beskæmmet, at hun selv havde købt mediernes historier om mexicanere og nu gik og undrede sig over at se helt almindelige mennesker på gaden, på restauranter og i supermarkederne. Hun slutter sit foredrag af med at fortælle om alle de initiativrige folk i Nigeria,
som kæmper for at skabe balancerede historier for at undgå de forenklede. Chimamanda Adichies historie illustrerer, hvad der sker, hvis vi reducerer vores forestillinger om mennesker fra andre kulturer. Den forenklede historie behøver ikke være usand, men den er kun én blandt mange. Interkulturel kompetence giver ikke endelige svar, men er et godt grundlag for at få flere historier og mere kompleksitet frem, når vi tænker og taler om og med mennesker, som repræsenterer andre sociale fællesskaber end vores eget. Litteratur Barth, Fredrik (1994): Analysen av kultur i komplekse samfunn. I Manifestasjon og prosess. Oslo: Det Blå Bibliotek, Universitetsforlaget. Berger, Peter og Thomas Luckmann (1972): Den samfundsskabte virkelighed. København: Lindhardt og Ringhof. Berger, Peter og Thomas Luckmann (2004): Den sociale konstruktion af virkeligheden. København: Akademisk Forlag. Jensen, Iben (1998a): Interkulturel kommunikation i komplekse samfund. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Mørck, Yvonne (1998): Bindestregsdanskere fortællinger om køn, generationer og etnicitet. Frederiksberg: Forlaget Sociologi. Adichie, Chimamanda (2009): The Danger of a Single Story. Foredrag v. TEDGlobal 2009 conference. http://www.ted.com/talks/chimamanda_ adichie_the_danger_of_a_single_story.html (set 4.5.2013). 17
Del 1 Kulturteorier
1. Kulturbegreber Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur kan forstås har været diskuteret meget længe; Er mennesker i alle kulturer ens? Eller er de så forskellige at kun medlemmer af kulturer kan forstå dem? Formålet med kapitlet er at give en kort introduktion til centrale diskussioner omkring kulturbegrebet og at placere det i forhold til de to teoretiske paradigmer: Positivisme (essentialisme) og konstruktivisme. Kultur er et af de begreber, der har mange og meget forskellige betydninger. Man kan tale om kultur i betydningen finkultur. Her er kultur noget, man kan læse om i avisernes kultursektion med anmeldelser af bøger, teaterforestillinger, film og arkitektur. Forenklet kan man sige, at jo mere man ved om, hvad der står i kultursektionen, desto mere kultur eller kulturel kapital (Bourdieu 1995) har man, og desto mere kultiveret og dannet er man. Kultur bruges også i betydningen levet liv om den måde, mennesker indgår i sociale relationer på. Man kan studere ungdomskultur, organisationskultur, hjemløses kultur eller popstjerners kultur. Disse kulturer beskrives også som subkulturer eller delkulturer og forstås som grupper i samfundet, som på nogle områder adskiller sig fra flertallet i befolkningen. Man kan også tale om kultur som nationalkultur, hvilket man gør, når man taler om græsk kultur, dansk kultur eller pakistansk kultur. Det er i den sidste betydning, bogen tager afsæt. 21 Centrale begreber i diskussioner af kulturteorier Til alle tider har man inden for kulturteorier diskuteret, hvordan man skulle forstå forskelle og ligheder mellem mennesker fra forskellige kulturer. Er vi alle ens, men blot vokset op under forskellige klimaer og livsbetingelser som man sagde inden for universalismen eller er vi tværtimod
så forskellige, at det kun er medlemmer af kulturen selv, der forstår den, som man sagde i kulturrelativismen? En anden central diskussion har handlet om etnocentrisme. Etnocentrisme er sammensat af det græske ord ethnos (folk) og det latinske ord centrum (midtpunkt). Man har sin egen kultur, sine egne værdier eller sin egen livsform i centrum og bruger den som målestok for, hvordan andre burde leve deres liv. De fleste folk har gennem tiden været etnocentriske. At etnocentrisme har været en udbredt forestilling, ses af, at mange folks betegnelser for sig selv betyder menneske eller mennesker/folk. Det gælder fx for Bantu i Afrika og Inuit i Grønland. Inden for videnskaben kom etnocentrismen tydeligt til syne i udvikling af teorier om kulturevolutionisme. I kulturevolutionismen placerede man kulturer på en udviklingstrappe og argumenterede for, at alle kulturer over tid ville udvikle sig fra det ene trin til det næste for endeligt at slutte på trappens højeste trin: som vestlige demokratier. Kulturevolutionismen har været under skarp kritik og har ikke mindst været kritiseret for, at Vesten så sig som det naturlige højdepunkt på en samfundsudvikling. Som en reaktion på etnocentrisme (og kulturevolutionisme) begyndte man i den såkaldte kulturrelativisme at argumentere for, at kulturer kan forstås indefra. Man argumenterede for, at det kun var medlemmer af kulturen (eller antropologen, som havde opholdt sig meget langt tid i felten), som kunne beskrive en kultur. Teoretisk er kulturrelativisme et meget vigtigt perspektiv, men det kan ikke bruges som moralsk rettesnor. Den norske kulturteoretiker Øyvind Dahl skriver: Men kulturrelativisme må ikke forveksles med likegyldighet: at alt er like bra og like dårlig. Kulturrelativismen er viktig og riktig som forskningsmetode, men kan ikke brukes som rettesnor for eget liv, heller ikke for forskerens liv. Som privatperson må man ha en ryg grad og et verdisett man setter som ramme for eget liv. Også i samfunnet må man kunne diskutere etikk og politikk. (Dahl 2013: 74) Dahl argumenterer videre for, at det hverken er muligt eller ønskeligt at have et fuldstændigt etnocentrisk eller et fuldstændigt kulturrelativistisk syn. Er man helt etnocentrisk, vil man mangle empati, og hvis man på den anden side er fuldstændig relativist, mister man muligheden for at forstå og kommunikere med andre.
Stereotypier godt eller skidt? Stereotypier er ofte etnocentriske, men hvis man bruger stereotypier rigtigt, kan de ifølge Øyvind Dahl være til stor hjælp. For eksempel vil min stereotypi om at muslimer spiser ikke svinekjøtt og drikker ikke alkohol, være nyttig når jeg skal til et arabisk land og skal ha med meg en presang til min nye forretningsforbindelse, Mr. Ahmed. Mine stereotypier hjelper meg til å unngå dumme tabber. Min første beste gjetning går ut på at jeg ikke bør gi ham en skinke eller en flaske whisky. På den andre siden kan det hende at jeg, når jeg er blitt kjent med Ahmed, vet at han setter pris på en flaske whisky i all stillhet. Da handler jeg ikke lenger etter mine stereotypier, Ahmed er blitt et enkeltmenneske. (Dahl 2013: 68) Hvis man arbejder på en etnisk mangfoldig arbejdsplads, vil det også være bedre at tage udgangspunkt i stereotypien end kun at servere svinekød og alkohol. Den canadiske organisationsforsker Nancy Adler giver følgende bud på, hvornår stereotypier er gode: når de bruges bevidst, det vil sige, når vi er opmærksomme på, at de beskriver normer for en gruppe og ikke for et bestemt individ når de er beskrivende og ikke evaluerende (gruppen vurderes ikke som god eller dårlig) når de er rigtige, det vil sige, når beskrivelsen af gruppen rummer en kerne af sandhed om gruppen når de er udtryk for et første bedste gæt om en social gruppe når de løbende bliver korrigeret ved nye observationer og erfaringer med den aktuelle gruppe. 23 På samme måde kan stereotypier være dårlige: når de bruges ubevidst (ubevidste stereotyper kan være vanskelige at ændre eller at forkaste) når de bruges normativt og ikke beskrivende (stereotypien bruges til at evaluere grupper af mennesker, fx moralsk og intellektuelt niveau) når de er forkerte (enkelte stereotyper kan være direkte misvisende)
når de bruges uden at tage hensyn til individuelle forskelle (stereotypier er netop gruppenormer og ikke beskrivelse af enkeltindivider) når de er stivnede og ikke er åbne for forandringer, selv efter at man har fået ny viden om gruppen. (Adler og Gundersen 2008, fra Dahl 2013: 68 [min oversættelse]) Jeg er enig med Nancy Adler og Øyvind Dahl i, at stereotypier rummer denne dobbelthed. I hverdagen har vi brug for viden om, hvordan vi bedst handler i uvante situationer, og der kan de være nyttige, altså forudsat at de bruges rigtigt, og at de indeholder en grad af sandhed. Hvis vi derimod beskæftiger os med kultur som et fagområde, er vi nødt til at forlade de begreber, der giver god mening i hverdagen, og begynde at beskæftige os med kultur fra et mere analytisk perspektiv. Jeg skal derfor ganske kort gøre rede for, hvordan kultur forstås grundlæggende forskelligt, alt efter hvilket teoretisk perspektiv man følger. Kultur set inden for forskellige teoretiske paradigmer 24 Et teoretisk paradigme kan beskrives som nogle grundlæggende antagelser om virkeligheden. Man arbejder inden for samme rationalitet, benytter overordnet samme argumentationsform og har en måde man foretrækker at undersøge og konkludere på videnskabelige spørgsmål. 3 Diskussionerne om kultur ligger primært inden for det positivistiske og det konstruktivistiske paradigme. I det positivistiske paradigme mener man, at man kan finde ind til en genstands essens, det sande eller virkelige ved en genstand. Når kultur er genstanden, søger man at afdække kulturens essens. Man søger at opstille almene lovmæssigheder for de genstande, man undersøger. Det viser sig i studier af kulturer ved, at man gennem kvantitative undersøgelser finder frem til generelle mønstre, eller at man udvikler taksonomier (regler for, hvordan et fænomen vil udvikle sig i forskellige situationer). I det konstruktivistiske paradigme mener man ikke, at der findes en neutral eller objektiv virkelighed, der bare kan beskrives. Man mener, at virkeligheden er en konstruktion, hvilket vil sige, at den måde, man ser på verden på, afhænger af, hvad man har lært, er virkeligt. Man vil derfor 3 Se Søren Kjørups bog Menneskevidenskaberne, bind 2 (2008) for en præsentation af paradigmer og teoretiske retninger.
aldrig kunne forholde sig objektivt til virkeligheden, men fortolke den på baggrund af sin egen position. Derfor mener man heller ikke, at man kan nå frem til sandheden i ental, men at der altid vil være flere sandheder. Metodisk arbejder man inden for det konstruktivistiske paradigme primært med kvalitative studier, hvor man søger at få indsigt i både sociale mønstre, betydninger og komplekse handlinger. Jeg arbejder selv inden for det konstruktivistiske paradigme. Det betyder ikke, at jeg afviser kulturteorier udviklet inden for det positivistiske paradigme, men det betyder, at hvis jeg vil bruge begreber eller viden, der kommer fra dette paradigme, så må jeg oversætte viden og begreber til en konstruktivistisk forståelse. (Hvordan forklarer jeg i sidste kapitel). Kulturbegreber i bogen I bogen viser jeg i tre kapitler tre måder, kulturbegrebet forstås på: 1. Kultur som forskelle mellem mennesker 2. Kultur som betydningssystemer 3. Kultur som praksis i en global kontekst. At se kultur som forskelle ligger inden for det positivistiske (essentialistiske) paradigme, mens de sidste to ligger inden for det konstruktivistiske paradigme. Til trods for at jeg selv bruger meget opmærksomhed på at forholde mig til og udvikle et nyt kulturbegreb, mener jeg, at det i forhold til kulturforståelse/interkulturel kompetence ikke er kulturdefinitionerne i sig selv, der skal være i fokus, men derimod hvordan kulturbegrebet bruges i hverdagen og i forskningen, og hvilke sociale konsekvenser kulturbegrebet har i hverdagen. 25 Arbejdsspørgsmål 1. Hvad er forskellen mellem finkultur og nationalkultur? 2. Tænk på en gruppe mennesker (fx lærere, politikere eller cykelryttere), og prøv at finde ud af, om dine stereotypier om disse grupper er positive eller negative. 3. Prøv at beskrive din egen familie ud fra en essentialistisk kulturforståelse. 4. Giv et eksempel på noget, du kan se, er en social konstruktion (ud over julemanden).
Når man udtænker projekter, kan det være nyttigt at stille disse enkle spørgsmål: Hvad vil jeg/vi? (formål) Hvorfor? Hvad vil jeg/vi gerne vide? (motivation) Hvordan kan emnet afgrænses? (afgrænsning) Hvordan vil jeg/vi finde ud af det? (metode) Projektforslag 1. Kulturteorier i brug. Formål: At undersøge, hvilke kultursyn der bruges i litteratur om andre nationalkulturer. Motivation: At finde ud af, om der bruges et universalistisk eller et relativistisk kultursyn. Afgrænsning: Sammenligning af fx tre nationalkulturer. Metode: Tekstlæsning eller interview. 2. Etnocentrisme Formål: At undersøge, om der er etnocentrisme i litteratur i danskundervisning i gymnasiet. Motivation: At se, hvordan de andre beskrives. Metode: Tekstlæsning. 26 Litteratur Adler, Nancy J. og Allison Gundersen (2008): International dimensions of organizational behavior. Mason, Ohio: Thomson South-Western. Bourdieu, Pierre (1995): Distinktionen En sociologisk kritik af dømmekraften. Frederiksberg: DET lille FORLAG. Dahl, Øyvind (2013): Møter mellom mennesker Innføring i interkulturell kommunikasjon. Oslo: Gyldendal Akademisk. Kjørup, Søren (2008): Menneskevidenskaberne, bind 2 Humanistiske forskningstraditioner. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
2. Kultur som forskelle mellem mennesker Kultur har altid været et magtfuldt begreb. Historisk har man med kulturbegrebet i hånden beskrevet andre folk som underlegne, barnlige og frem for alt irrationelle. Man har været optaget af at indkredse og beskrive forskelle mellem befolkninger og af at indkredse og forklare, hvilke værdier der var de centrale i forskellige kulturer. Inden for denne forskningstradition har man arbejdet meget med modeller og metoder, som kunne forudsige, hvordan kommunikation eller samarbejde ville foregå mellem mennesker fra forskellige kulturer. Formålet med dette kapitel er at give en introduktion til dette kulturbegreb, som bruges allermest i hverdagen, i nyhedsmedier og inden for både national og international ledelse. Lidt karikeret kan vi tænke tilbage på de tidligste antropologer, som med pen og blok tog ud til fjerne stammefolk for at måle hjerneskaller, optegne slægtskaber og notere de indfødtes talrige skikke. Målet var objektivt at dokumentere, at disse fremmede kulturer eksisterede. Datidens antropologer havde ofte en funktionalistisk samfundsforståelse. De mente, at alt, hvad folk gjorde, havde en funktion, som var med til at fastholde orden i den pågældende kultur. En kultur blev betragtet som en ensartet (homogen) størrelse. Man mente, at alle medlemmer bar på samme kultur og blot havde forskellige roller og rettigheder i kraft af deres forskellige funktioner i samfundet. Endelig betragtede man kultur som noget, der lå i det enkelte menneske. Det lå i deres natur at optræde på en bestemt (ofte barnlig) måde. Antropologen Kaj Birket-Smith beskriver forskellen mellem natur- og kulturfolk i sit store værk Kulturens veje, som udkom lige før 2. verdenskrig. 27
En dybere Forskel ligger snarere i det barnlige Træk at aandelig Træthed hurtigt indtræder ved ethvert regelbundet Arbejde som ikke bæres oppe af særlige Følelsesmomenter. Deraf kommer i Forbindelse med den indskrænkede Synskreds Naturmenneskets Tilbøjelighed til at lade fem være lige der saa ofte er faldet Evropæerne for Brystet. Tvang kan her have de mest katastrofale Følger som det fremgik af den Selvmordsepidemi der bogstavelig talt udryddede Antillernes indfødte Befolkning kort efter den spanske Erobring. En anden Egenskab som formodentlig hænger sammen med Tilbøjeligheden til aandelig Træthed, er Mangelen på Selvherredømme. (Birket-Smith [1941] 1948: 49) Selvom Birket-Smith tager afstand fra tidligere beskrivelser af naturfolk, foretager han en etnocentrisk skildring af naturfolk. Naturfolkene har barnlige træk, der indtræder hurtigt en åndelig træthed, de har en indskrænket synskreds og de har en tilbøjelighed til at lade fem være lige 4, hvilket vil sige, at de ikke er rationelle, de har ikke den europæiske logik. En sidste egenskab, Birket-Smith nævner, er deres Mangel på Selvherredømme. Atter beskrives naturmennesket som personer, der mangler evnen til at organisere sig selv. Samlet set bliver det en negativ beskrivelse af naturfolk, der som sagt er etnocentrisk, fordi Birket-Smith bruger sine egne normer og værdier når han beskriver og bedømmer naturfolkene. 28 Det beskrivende kulturbegreb Jeg har kaldt det kulturbegreb, som her er illustreret ved Birket-Smiths beskrivelser af naturfolk, for det beskrivende kulturbegreb. Denne måde at anskue og beskrive andre på har været et af de mest politiske og magtfulde begreber gennem tiden. Med dette tilsyneladende objektive begreb i hånden har man siden kolonitiden beskrevet og navngivet de andre med udgangspunkt i egne forestillinger om, hvad kultur er. I dag svarer de såkaldte naturfolk tilbage. Her beskriver Linda Tuhiwai Smith, en forsker fra New Zealand med maorioprindelse, hvordan de som maorier blev karakteriseret: Et af de formodede karakteristika ved os primitive folk var, at vi ikke kunne bruge 4 At lade fem være lige er et gammelt udtryk for ikke at undersøge en sag til bunds.
vores hjerner eller vores intellekt. Vi kunne ikke opfinde ting, vi kunne ikke skabe historiske institutioner, vi havde ingen forestillingsevne, vi kunne ikke producere noget af værdi, vi vidste ikke, hvordan vi skulle udnytte vores jord og andre af jordens naturlige ressourcer. Endelig praktiserede vi ikke civilisationens spil. Ved at mangle disse dyder diskvalificerede vi os selv, ikke bare fra civilisationen, men fra selve menneskeheden. Med andre ord var vi ikke rigtige mennesker. Nogle af os blev ikke engang betragtet som delvis menneskelige. (Tuhiwai Smith 1999: 25 [min oversættelse]) Samtidig beskriver Linda Tuhiwai Smith med sine skarpe analyser, hvordan det føltes at blive karakteriseret som et folk, som ikke kunne bruge vores hjerner, som ikke vidste, hvordan vi skulle udnytte vores jord, og hvoraf nogle ikke engang blev betragtet som delvis menneskelige. Der er mange paralleller mellem Tuhiwai Smiths beskrivelser og Danmarks kolonisering af Grønland. Grønland blev opdaget (selvom landet allerede var beboet). Grønland blev kristnet (Hans Egede 1721). Grønlands byer blev navngivet på ny; fx blev byerne Ilulissat og Kangerlussuaq omdøbt til Jakobshavn og Søndre Strømfjord, navne de bevarede helt frem til omkring Hjemmestyrets indførelse i 1979. Endelig blev grønlændere i utallige rejse- og missionsberetninger (fra et etnocentrisk perspektiv) beskrevet som irrationelle og dovne. Ligesom maorierne tager grønlandske kunstnere, digtere, forskere og politikere i dag til genmæle og giver deres perspektiver på grønlandsk rationalitet og dansk kolonisering. Det beskrivende kulturbegreb brugt på Danmark I filmen Brev til Indien, om den indiske antropolog Prakash Reddy, får man et godt eksempel på forskning og analyse baseret på det beskrivende kulturbegreb (Rytter 1991). Reddy har tidligere studeret landsbyer i Asien og sætter sig for at studere en dansk landsby efter samme metode. Han finder en landsby på Mols, hvor han flytter ind hos præsten for herfra at studere de lokale. Sammen med en antropologistuderende (som oversætter fra engelsk til dansk) går han fra hus til hus for at komme til at tale med alle i landsbyen. Hans metode er baseret på forestillingen om objektivitet og rationalitet, og hans mål er derfor at tale med alle (hele populationen). Ved brug af sin metode, som er baseret på det beskrivende kulturbegreb, indkredser han en række forhold, som han betragter som typisk for danskere: et nært forhold til kæledyr, et fjernt forhold til ældre, som bor på alderdomshjem, ingen reel ligestilling i Danmark (fordi kvinderne gør det meste 29
30 af husarbejdet) og at unge efter, at de er fyldt 18 år, forlader hjemmet og kun kommer hjem på korte visitter (efter aftale). Han beskriver også, hvordan folk i byen er anderledes end dem, han kender i landsbyen; fx har han været inviteret til fest i byen, hvor gæsterne bidrog med forskellige festlige indslag, og hvor man spiste mere salat (Reddy 1998). Jeg har brugt filmen meget i min undervisning, fordi den giver et fint billede af, hvor meget og hvor lidt man kan med det beskrivende kulturbegreb. På den ene side kan man få en god indsigt i, hvordan folk har indrettet sig forskelligt fra, hvordan man selv kender til. Reddy bemærker fx, hvor meget bestik danskerne bruger, når de dækker op til spisning i forsamlingshuset. Ligesom hans udstilling af kæledyrenes plads i hverdagen er skarp. På den anden side udstiller Reddys studier også svagheden ved det beskrivende kulturbegreb. For det første generaliserer han fra livet i landsbyen til alle danskere (lige med undtagelse af de bymennesker, han har observeret). For det andet er hans blik tydeligt etnocentrisk; hans norm er indisk, og han vurderer alt, hvad han ser, ud fra denne norm; fx synes han, det er uhøfligt, at danskerne ikke har inviteret ham hjem, nu de vidste, at han gerne ville interviewe dem. For det tredje er hans videnskabelige metode styret af ønsket om at tilvejebringe objektive og rationelle forklaringer på folks handlinger. Han har fx analyseret sig frem til, at danskere bor på landet, fordi de gerne vil have en bil. Ved at sammenligne huspriser på landet med byen forklarer han, at danskerne kan spare penge ved at købe huse på landet, og derved kan de få råd til at købe den eftertragtede bil. Hvis man ser på huspriser i by og på land, er der intet, der modsiger Reddys tese, men som forklaring på bosætning er den for simpel. Det beskrivende kulturbegreb i organisationsteori Inden for organisationsteori, ledelse og markedsføring kan man som hovedregel gå ud fra, at der trækkes på det beskrivende kulturbegreb, og meget ofte på Edgar Scheins eller Geert Hofstedes kulturforståelse de udviklede begge deres teorier i 1980 erne. Edgar Schein betragter en organisation som en kultur og argumenterer for, at en af grundene til, at det kun er 30 % af alle forandringsprocesser i virksomheder, der fungerer, er, at man ikke i tilstrækkelig grad tager højde for kulturen i den pågældende virksomhed. Schein opstiller en model, hvor vi i toppen har artefakter det, vi kan se. Hvilke personer har hvilke kontorer? Hvilket noget tøj går man med? Artefakterne er dét, der umiddelbart kan observeres. I niveauet under har