Ansøgning til A.P. Møllers Fondens sociale initiativ livsmestring, uddannelse og arbejde Projektets titel Styrkelse af psykisk sårbare unges parathed til at tage en uddannelse og få et arbejde. Projektets formål Nærværende etårige forskningsprojekt vil under ledelse af Aalborg Universitet og i samarbejde med fem udvalgte kommuner og Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) udvikle og afprøve en ny intervention, der gennem holdidræt kan øge psykisk sårbare unges parathed til at tage en uddannelse og et arbejde. Projektbudget og ansøgt beløb (inkl. moms) Projektbudget 1.474.867 kroner Ansøgt 1.049.375 kroner. Egenfinansiering 425.492 kroner Ansvarlig for ansøgningen (adresse, tlf. og e-mail) Aalborg Universitets Institut for Kommunikation A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV. Kontaktperson: Professor Kristine Jensen de Lopez, tlf. 27 82 22 24, mail: kristine@hum.aau.dk Projektets idé, baggrund og perspektiv Udfordringerne med at få alle unge gennem en kompetencegivende uddannelse og videre ud på arbejdsmarkedet har inspireret projektet til at udvikle en ny forskningsbaseret intervention, der øger psykisk sårbare unges livsmestring gennem holdidræt og baner vejen for en uddannelse og et arbejde. De kommunale jobcentre har ofte svært ved at tilbyde psykisk sårbare unge indsatser, der fremmer deres tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Beregninger fra Rockwool Fonden viser, at op mod otte procent af en given ungdomsårgang starter voksenlivet uden en ordentlig uddannelse eller en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. De personlige konsekvenser for den unge er alvorlige og vidtrækkende med stigende social isolation og høj risiko for angst og depression. Tal fra WHO viser, at 75 % af dem, der rammes af sindslidelser, er syge inden deres 25. år. De samfundsøkonomiske konsekvenser indebærer stigende overførelsesindkomster og ressourceforbrug af kommunale socialarbejdere samt et ikke-realiseret indkomstskatteprovenu. En analyse januar 2016 udført fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge af Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen viser, at udsatte unges manglende uddannelse og lavere arbejdsmarkedstilknytning har livslange konsekvenser for de unge selv og koster velfærdsstaten mellem 12 og 15 mia. kr. om året. 1
Perspektiverne af en evidensbaseret effekt af holdidræt for psykisk sårbare unges uddannelses- og arbejdsmarkedsparathed er for den unge en meningsfuld tilværelse med selvforsørgelse og sociale relationer og for samfundet et øget økonomisk råderum. Følgende undersøgelser viser, at nærværende projekts målgruppe er positivt indstillet over for motion og idræt: Kommunernes Landsforening udgav i 2012 Strategiske pejlemærker for den kommunale socialpsykiatri med en række konkrete anbefalinger til kommunernes arbejde med at øge udsatte borgeres livsmestring. En af anbefalingerne lagde op til, at samarbejdet mellem socialpsykiatrien og sundhedsområdet skærpes for at sikre psykisk sårbare borgeres inddragelse i sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter, som også involverer civilsamfundet. Sundhedsstyrelsen udgav i 2012 deres forebyggelsespakker, hvor den om fysisk aktivitet formuleredes således: Kommunen tilbyder fysisk aktivitet rettet mod borgere med særlige forudsætninger og behov, herunder overvægtige, ældre med nedsat fysisk formåen og svage sociale relationer, psykisk syge, handikappede, personer uden for arbejdsmarkedet og socialt udsatte. Tilbuddene kan udvikles og gennemføres i et partnerskab mellem kommunen og frivillige foreninger, oplysningsforbund, interesseorganisationer, eller private aktører. Et udvalg under den tidligere regering udgav i 2013 psykiatri rapporten En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser, hvori en af anbefalingerne lyder: Regioner og kommuner opfordres til at styrke samarbejdet med civilsamfundet fx i form af samarbejdsaftaler og partnerskaber i forhold til indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. SDU offentliggjorde i 2013 undersøgelsen Idrætsdeltagelse blandt unge voksne med sindslidelser, der viser, at kun 6 % af de psykisk sårbare unge ikke havde interesse i at dyrke idræt. Langt størstedelen af de psykisk sårbare unge er således interesseret i at deltage i idræt. Projektets organisation Idrætskoordinatorerne er kommunalt ansatte i socialpsykiatrien - typisk pædagoger, fysioterapeut, ergoterapeut og sosu assistenter. IFS konsulenter faciliterer løbende samarbejdet mellem idrætskoordinatorer og DAI idrætsforeninger. De kommunale jobcentre og socialpsykiatrien henviser unge mellem 18-30 til at deltage i interventionen. IFS og DAI idrætsforeninger fremmer de unges frivillige engagement blandt andet gennem deltagelse i idrætsbestyrelser. Aalborg Universitet varetager forskning og projektledelse. Siden 1996 har DIF og DAI hjulpet kommuner og mennesker med psykiske vanskeligheder med at starte frivillige idrætsforeninger i hele landet typisk forankret i den kommunale socialpsykiatri. Disse foreninger kaldes Idræt For Sindet (IFS) foreninger. 2
I IFS-foreningerne arbejdes der ud fra følgende udviklingsmodel, som illustrerer, at IFS-foreningerne giver mulighed for at indgå i forpligtende fællesskaber, der styrker ens identitet, skaber nye relationer og opøver nye færdigheder: Målgrupper Forskningsprojektet involverer i alt 50 unge kontanthjælpsmodtagere i aldersgruppe 18-30 årig fra følgende fem kommuner: Frederikssund Lyngby-Taarbæk Gentofte Roskilde Ringsted Herudover deltager fem idrætskoordinatorer fra DAI s Idræt For Sindet (IFS) samt fem jobkonsulenter, en fra hver kommune. Forskningsmetode Første fase af forskningsdesignet består af et systematisk litteratur review, der afdækker erfaringer fra tidligere studier, hvor der er anvendt idræt som intervention til psykisk sårbare unge. Projektet er designet med en før-og-efter undersøgelsesmetode. Selve interventionen udgøres af et 12-16 ugers forløb med let idræt i fællesskab med andre psykisk sårbare unge. Der anvendes et mixed-methods design, der 3
integrerer viden fra kvantitative og kvalitative metoder til at afdække ændringer hos de unge under og efter forløbet. Rekruttering af projektets 50 psykisk sårbare unge sker i samarbejde med fem sjællandske kommuner, vi har indledt dialog med. De unge skal leve op til følgende inklusionskriterier: mellem 18 til 30 år mindst ét psykisk problem vurderet til at være ikke-uddannelsesparat tilsagn om at vil deltage i idræt i fællesskab Der indsamles kvalitative data bestående af individuelle interviews med et udvalg af de unge om deres erfaringer med forskellige typer idræt og deres udfordringer i forhold til at starte på en uddannelse eller arbejdsplads. Interviewene udføres henholdsvis før og efter opstart på holdidrætsforløbet. De kvantitative data indsamles i form af spørgeskemaer, der vurderer de unges grad af psykologisk overskud i forhold til at kunne blive uddannelsesparate. Vi forventer således at afdække følgende: graden af self-efficacy, generel tilfredshed med livet, selvmedfølelse, oplevelse af inklusion og eget netværk, motivation for og ønske om at starte en uddannelse. Under inspiration fra det systematisk litteratur review kan andre forhold blive inddraget. Ud over de psykisk sårbare unge deltager de kommunale jobkonsulenter og idrætskoordinatorer, som til dagligt har et tæt samarbejde med de unge. Dataindsamlingen vil her ske gennem fokusgruppeinterviews før og efter, de unge har deltaget i holdidræt. Disse interviews vil levere viden om de kommunalt ansattes vurdering af udviklingen i de unge uddannelses- og arbejdsmarkedsparathed efter deltagelse i holdidræt. Derudover vil jobkonsulenterne og idrætskoordinatorerne blive bedt om på ugebasis at udfylde en logbog med informationer om de unges udvikling under deltagelse i holdidræt. De psykisk sårbare unges baggrundsinformationer og karakteristika indsamles gennem spørgeskemaer, hvor jobkonsulenter og idrætskoordinatorer besvarer spørgsmål om den unges eventuelle diagnoser, sociale aktiviteter, tidligere tilknytning til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, generel trivsel og udfordringer. Deltagerobservationerne udføres gennem fire sessioner af holdidræt i hver af de fem kommuner. Hensigten er at opnå viden om gruppeprocesser under udførelsen af holdidræt og dokumentere eventuelle ændringer under forløbet. Resultaterne fra interviews opgøres kvalitativt ved brug af narrativ metode, mens de kvantitative resultater fra spørgeskemaerne opgøres ved brug af statistikprogrammet SPSS. 4
Korrelationsanalyser og regressionsanalyse vil blive udført for at undersøge sammenhæng mellem de forskellige variabler, eksempelvis om en forbedret selfefficacy er associeret med en mere moden uddannelsesparathed. Opbakning fra relevante samarbejdspartnere Alle fem kommuner og fem IFS idrætsforeninger har bekræftet deres deltagelse i projektet, som ledes af Aalborg Universitets Institut for Kommunikation i samarbejde med Dansk Arbejder Idrætsforbund. Videndeling Udover publicering af peer-reviewed videnskabelige artikler i anerkendte nationale og internationale tidsskrifter formidler vi aktivt forskningsresultaterne gennem konferencer, workshops og bilaterale møder med blandt andre Kommunernes Landsforening og de enkelte kommuner, Danske Regioner, patientforeningerne i PsykiatriNetværket og udvalgte idrætsforbund. Projektets bæredygtighed Holdidræt som evidensbaseret intervention over for psykisk sårbare unge vil fortsætte i regi af IFS foreningerne og den kommunale indsats. Det er DAI s intention over de følgende år at sprede interventionen til alle landets kommuner. De krævende økonomiske ressourcer til en landsdækkende løsning vil blive søgt dækket gennem finanslovsbevilling og udvidelse af de kommunale driftsaftaler. Andre ansøgte kilder Vi har endvidere ansøgt følgende fonde om projektstøtte Ole Kirk s Fond OAK Foundation Rockwool Fonden Medfinansiering Vedlagt årsregnskab Projektevaluering 5