PROGNOSE 2017 Jobcentrene i Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring har spurgt 845 virksomheder i de tre kommuner om, hvilke typer medarbejdere, de har ansat lige nu, og om de forventer at ansætte eller afskedige medarbejdere de næste 12 måneder. Virksomhederne er endvidere blevet spurgt om deres behov for at ansætte lærlinge, og om på hvilke områder de fremover forventer rekrutteringsvanskeligheder. Hovedrapport for Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring kommuner.
1.0 Indledning Formålet med prognosen er at tegne et billede af efterspørgslen på arbejdskraft hos virksomhederne i Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring kommuner frem mod 2018. Prognosen har først og fremmest et beskæftigelsesperspektiv, og fokus i afrapporteringen ligger derfor på de sektorer og stillingsbetegnelser, som har relevans for beskæftigelsesindsatsen i de tre kommuner. Prognosen kan kvalificere grundlaget for at: Udpege risikoområder for flaskehalse og synliggøre disse for virksomheder og andre aktører på det lokale arbejdsmarked Give beskæftigelsesmedarbejdere i jobcentret, UU-vejledere m.fl. et bedre grundlag til at vejlede ledige mod kommende jobåbninger på arbejdsmarkedet Styrke vejledning og rådgivning af virksomheder om behovet for målrettet kompetenceløft Give et kvalificeret input til politiske og administrative beslutningstagere på beskæftigelsesområdet Udover denne rapport er hovedresultaterne fremstillet grafisk i et jobbarometer, som benyttes af jobcentrenes beskæftigelsesmedarbejdere og andre til at rådgive ledige om fremtidige jobåbninger på det lokale arbejdsmarked. Med andre ord giver jobbarometeret overblikket over den forventede udvikling i virksomhedernes efterspørgsel de kommende 12 måneder, mens prognoserapporten giver de bagvedliggende forklaringer og fortolkninger. 1.1 Baggrund for prognosen I 2016 udarbejdede jobcentrene i Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring kommuner i fællesskab den første prognose over virksomhedernes forventninger i arbejdskraftoplandet Vendsyssel. Samarbejdet mellem de tre kommuner er fortsat i Prognose 2017, som bygger på interviews med 845 repræsentativt udvalgte lokale virksomheder. De 845 virksomheder udgør ca. 12 pct. af de virksomheder i de tre kommuner, som pr. 1. marts 2017 havde mindst én medarbejder ansat. Der er desuden gennemført fokusgruppeinterview med repræsentanter fra Dansk Industri, Entreprenørvirksomheden Trigon, HK og Landbo Nord for at få kvalificeret og perspektiveret undersøgelsen yderligere. Citater fra disse interviews indgår i afrapporteringen. Undersøgelsen afdækker: Det strategiske perspektiv: Udviklingen i sektorer i de kommende 12 måneder. Der tages udgangspunkt i de samme sektorer, som anvendes i FremKom-analyserne (kortlægning af kompetencebehov i Nordjylland på 5 års sigt). En beskrivelse af sektorerne kan ses i bilag A. Det operative perspektiv: Hvilke typer af medarbejdere virksomhederne har ansat lige nu, og om de forventer at ansætte eller afskedige 12 måneder frem i tiden. Der tages udgangspunkt i de stillingsbetegnelser, der er kendt fra Arbejdsmarkedsbalancen, som løbende opdateres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Om virksomhederne forventer at få svært ved at rekruttere bestemte medarbejdergrupper i løbet af 2017 Virksomhedernes forventninger om at ansætte elever og lærlinge (herefter: lærlinge) i samme periode 2
2.0 Sammenfatning Virksomhederne i Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring kommuner ser lyst på fremtiden jf. figur 1. Lidt over 40 pct. af prognosens 845 adspurgte virksomheder forventer, at de om et år har flere ansatte end i dag, mens lidt over halvdelen forventer, at antallet af medarbejdere forbliver konstant. Kun 7,2 pct. af de adspurgte virksomheder forventer færre ansatte ved starten af 2018. Samlet forventer de adspurgte virksomheder en nettovækst på 940 medarbejdere frem mod 2018. Størst fremgang forventes inden for Figur 1: Virksomhedernes forventninger til udviklingen af antallet af ansatte på 12+ måneders sigt (pct.) n=845 52,3% Metalindustrien Transport med støtteerhverv Byggeri med støtteerhverv Fødevarer og støtteerhverv 40,5% 7,2% Virksomhederne efterspørger primært uddannet arbejdskraft: lager- og logistikassistenter, skibsmontører, håndværkere, smede, elektrikere, social- og sundhedsassistenter, mv. Stigning 12mdr Neutral Fald Men det er også karakteristisk, at der fortsat er en del jobåbninger for ikke-faglærte f.eks. inden for handel, hotel og restauration, byggeriet og industrien, herunder særligt fiskeindustrien. I nogle tilfælde er der tale om job med aftenog weekendarbejde og/eller deltidsjob. En række stillingsbetegnelser er der faldende eller stagnerende efterspørgsel efter: Det er f.eks. produktionsmedarbejdere inden for visse industrierhverv, kontorassistenter og -medhjælpere uden specialistkompetencer og social- og sundhedshjælpere. I forhold til sidste års prognose er der i år en større andel af virksomhederne, som forventer at have flere medarbejdere ansat ved starten af 2018. Virksomhederne forventer samlet set, at skulle ansætte færre medarbejdere i forhold til sidste år, men det skyldes alene, at sidste års prognose var præget af udflytningen af statslige arbejdspladser. Rekrutteringsvanskeligheder er mest udbredt inden for byggebranchen, metalindustrien og hotelbranchen. Der meldes desuden om vanskeligheder med at rekruttere kontorassistenter med specialistkompetencer. Sammenholdes virksomhedernes arbejdskraftbehov med indtaget af elever og lærlinge tegner der sig fortsat et tydeligt behov for en ændret praksis: Selv om der tages lidt flere lærlinge ind inden for enkelte sektorer, er der behov for en mere systematisk opkvalificeringsindsats, hvis virksomhedernes kompetencebehov skal dækkes blot om få år. Her venter en stor fælles udfordring for virksomheder, uddannelsesinstitutioner, jobcentre og andre medspillere i opkvalificeringsindsatsen. Strategier, som kan afhjælpe ovenstående udfordringer På baggrund af prognosen kan der formuleres tre overordnede strategier, som jobcentrene og andre lokale aktører på beskæftigelses- og uddannelsesområdet med fordel kan samarbejde om: At intensivere den løbende dialog med virksomhederne om at bidrage til et jobrettet kompetenceløft ved at ansætte flere lærlinge, efteruddanne medarbejderne og fortsætte med at bidrage aktivt til at få flere ledige ind på arbejdsmarkedet igen (virksomhedspraktik mv.), så arbejdsstyrken øges At vejlede, afklare og opkvalificere ledige og uddannelsessøgende i retning af de jobåbninger, som vil opstå på både kort og længere sigt At styrke det tværkommunale samarbejde blandt alle aktører i beskæftigelses- og uddannelsesområdet om jobrettet kompetenceløft og fleksibel jobformidling på tværs af kommunegrænser. 3
3.0 Det strategiske perspektiv: Udviklingen fordelt på sektorer Undersøgelsens hovedpointer om det strategiske perspektiv: Virksomhederne har generelt positive forventninger til det kommende år. Den største optimisme ses blandt virksomheder indenfor metalindustrien, transport og støtteerhverv, byggeri og støtteerhverv og fødevarer og støtteerhverv, som dækker over både landbrug, fiskeri og fødevarevirksomheder. Til gengæld forventer de offentlige virksomheder kun en lav vækst i det kommende år. Dette står i kontrast til sidste års prognose, som var præget af store vækstforventninger som en konsekvens af udflytningen af statslige arbejdspladser. De adspurgte virksomheder har optimistiske forventninger til udviklingen i antallet af ansatte på 12 måneders sigt. Figur 2 viser de forskellige sektorers forventede nettovækst i antallet af ansatte i løbet af det kommende år. Figur 2: Sektorer (antal virk.) - Samlet vækst antal ansatte Byggeri og støtteerhverv (115) Metalindustri (36) Fødevarer og støtteerhverv (126) Transport og støtteerhverv (56) Handel og forretningsservice (158) Kultur, turisme og event (80) Øvrig produktion (42) Offentlig administration og organisationer (41) Pleje og omsorg (58) Sundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico (47) Finansiering, forsikring og vidensservice (29) Uddannelse (24) IKT IT, software og telekommunikation (13) Energi, miljø og støtteerhverv (20) 23 23 16 16 14 12 6 41 77 82 137 143 151 199 Figur 3 viser den forventede gennemsnitlige vækst pr. adspurgt virksomhed. Figur 3: Sektorer (antal virk.) - GNS. vækst pr. adspurgt virksomhed Metalindustri (36) Transport og støtteerhverv (56) Byggeri og støtteerhverv (115) Fødevarer og støtteerhverv (126) Øvrig produktion (42) Kultur, turisme og event (80) IKT IT, software og telekommunikation (13) Uddannelse (24) Offentlig administration og organisationer (41) Finansiering, forsikring og vidensservice (29) Handel og forretningsservice (158) Pleje og omsorg (58) Sundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico (47) Energi, miljø og støtteerhverv (20) 0,6 0,6 0,6 0,5 0,4 0,3 0,3 1,1 1,0 1,0 0,9 1,7 2,4 4,2 4
Figurerne viser, at der er meget stor forskel på vækstforventningerne mellem de forskellige sektorer. Den største vækst i antallet af ansatte på 12 måneders sigt ses inden for sektorerne Byggeri og støtteerhverv, Metalindustri, Fødevarer og støtteerhverv og Transport og støtteerhverv. Til gengæld er vækstforventningerne begrænsede indenfor den offentlige sektor og sektorer, der beskæftiger sig med administrative opgaver og konsulentydelser. Sammenlignes resultaterne med sidste års prognose, kan det ses, at virksomhederne inden for nogle sektorer er betydeligt mere positive nu, end de var for et år siden. Det gælder sektorerne Byggeri og støtteerhverv, Møbel, beklædning og støtteerhverv, Transport og støtteerhverv (herunder lager/logistik) og Uddannelse. Der er også sektorer hvor virksomhedernes forventninger nu er skruet ned i forhold til sidste år. Det gælder sektorerne Kultur, turisme og event, IKT IT, software og telekommunikation, Offentlig administration og organisationer og Handel og forretningsservice. De øvrige sektorers vækstforventninger svarer nogenlunde til forventningerne sidste år. Når sektorernes forventede udvikling i Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring kommuner sammenlignes, ses der lokale forskelle, der vidner om kommunernes forskellige erhvervsstruktur. Ligesom sidste år forventer metalindustrien en markant større vækst i Frederikshavn Kommune end i de to andre kommuner. Her ses det tydeligt, at der er mange maritime virksomheder i Frederikshavn Kommune, og at det er i denne type virksomheder forventes en stor vækst. Forventningerne blandt virksomhederne indenfor transportsektoren er markant større i Hjørring og Brønderslev kommuner end i Frederikshavn kommune. I Brønderslev kommune er der tale om en bemærkelsesværdig ændring, da virksomhederne indenfor denne branche forventede en negativ vækst sidste år. Væksten i Brønderslev kommune skyldes en forventet udvidelse hos én stor lager/logistikvirksomhed, som beskæftiger sig med e-handel. Fødevareindustrien forventer en relativt større vækst i Hjørring og Brønderslev kommuner i forhold til Frederikshavn kommune. I Hjørring kommune skyldes vækstforventningerne, at fiskeindustrien i Hirtshals er i stor fremgang. I Brønderslev ses væksten hos virksomheder der direkte eller indirekte beskæftiger sig med landbrug, som en branche der fylder meget i Brønderslev kommune. Virksomheder der beskæftiger sig med Handel og Forretningsservice har markant højere vækst forventninger i Brønderslev kommune i forhold til de to andre kommuner. Det skyldes, at en enkelt virksomheds vækstforventninger, trækker det samlede billede op. Citater fra fokusgruppeinterview Trigon: Der kommer rigtig gang i havnebyggerierne i 2017, og der er tale om permanente investeringer, som vil føre til permanent flere arbejdspladser. I byggesektoren har vi en række boligselskaber, som har et stort flow med at renovere bygninger. De almennyttige boligselskaber trækker rigtig meget af væksten i Vendsyssel. Dansk Industri: Metalindustrien springer i øjnene, og jeg forventer især, at væksten kommer til at være indenfor det maritime, hvor der lige nu er et meget presserende rekrutteringsbehov. HK: De lange og skæve arbejdstider i detailhandelen presser det uddannede personale. Ungarbejderne kan presse uddannet personale ud fra de små butikker, og blive detailhandelens svar på byggeriets og landbrugets østarbejdere. 5
3.1 Udvikling i nøglesektorer I det følgende kommenteres udviklingen i de sektorer, hvor der er indhentet oplysninger fra mindst 35 virksomheder. Offentlig administration og organisationer er ligeledes medtaget, da der jf. ovenstående netop nu sker en stor udvikling primært på grund af udflytningen af statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet i alle tre kommuner. 3.1.1 Byggeri og støtteerhverv Der er fortsat gang i de store anlægsbyggerier i Aalborg, som tiltrækker de største virksomheder indenfor branchen. I Vendsyssel er der store forventninger til de opgaver der knytter sig til planlagte og gennemførte udvidelser af havneområderne i Frederikshavn, Hirtshals og Skagen. Det er især betonmedarbejdere og struktører der efterspørges til disse opgaver. Faktaboks Antal interviewede virksomheder 115 Andel virksomheder som forventer vækst 56 % Antal ekstra medarbejdere om 12 mdr. 199 Mangel pr. adspurgt virksomhed 2017 1,7 Mangel pr. adspurgt virksomhed 2016 2,3 I forhold til sidste år er der nu også kommet godt gang i energiforbedringen af de almennyttige boligselskabers bygninger. Det skaber vækstforventninger til mere traditionelle håndværksfag som tømrer, murer, malere etc. 3.1.2 Metalindustri I Dansk Industri oplever man stor optimisme blandt virksomhederne indenfor det maritime område, og det er det, som forklarer en stor del af væksten indenfor metalindustrien. Der bliver både brug for ekstra skibsbyggere, mekanikere og smede/klejnsmede. De andre brancher indenfor metalindustrien er også forsigtigt optimistiske, men de forventer typisk ikke at ansætte 20 % ekstra medarbejdere i løbet af de kommende 12 måneder. 3.1.3 Fødevarer og støtteerhverv Fødevaresektoren dækker både over fiskeri, landbrug og fødevareindustrien og er meget afhængig af, at der er gang i eksporten. Sidste år var det især fiskeindustrien, som stod for vækstforventningerne i fødevarebranchen. Der er stadig store vækstforventninger inden for dette område, og nye virksomheder opstår og eksisterende udvider. Jobcentrene arbejder tæt sammen med virksomhederne om at opkvalificere ufaglærte til at tage job som fiskeindustriarbejder. Faktaboks Antal interviewede virksomheder 36 Andel virksomheder som forventer vækst 69 % Antal ekstra medarbejdere om 12 mdr. 151 Mangel pr. adspurgt virksomhed 2017 4,2 Mangel pr. adspurgt virksomhed 2016 3,9 Faktaboks Antal interviewede virksomheder 126 Andel virksomheder som forventer vækst 42 % Antal ekstra medarbejdere om 12 mdr. 143 Mangel pr. adspurgt virksomhed 2017 1,1 Mangel pr. adspurgt virksomhed 2016 0,9 I landbruget er man nu mere optimistiske end for et år siden. Mælkeprisen er steget med lidt over 50 øre kiloet i forhold til det meget lave niveau sidste år, og det giver positive forventninger til fremtiden. Ifølge Landbo Nord giver dette sig dog endnu ikke udtryk i store driftsmæssige udvidelser i landbruget. Landbo Nord vurderer desuden, at den stigende automatisering i landbruget vil gøre, at dele af væksten ikke vil resultere i ekstra medarbejdere. 3.1.4 Transport og støtteerhverv samt Øvrig produktion Transportsektoren beskrives af Dansk Industri som en typisk vinder, når der er vækst i samfundet. De øvrige sektorers vækst smitter af på transporterhvervet, og da den generelle tendens er, at der ikke benyttes lagre i samme omfang som tidligere, er der mange varer, der kontinuerligt skal transporteres. Faktaboks Antal interviewede virksomheder 92 Andel virksomheder som forventer vækst 48 % Antal ekstra medarbejdere om 12 mdr. 169 Mangel pr. adspurgt virksomhed 2017 1,8 Mangel pr. adspurgt virksomhed 2016 0,8 48 pct. af de 56 adspurgte virksomheder som tilhører transportsektoren forventer, at de har flere ansatte om et år. Samlet forventer virksomhederne indenfor transportsektoren at have 137 flere medarbejdere ansat svarende til et gennemsnit på 2,4 ekstra medarbejder pr. virksomhed. Der er således 6
tale om en relativ stor vækstforventning i forhold til sidste år, hvor virksomhederne i gennemsnit forventede at ansatte 1,1 ekstra medarbejdere på 12 måneders sigt. Det er især lager/logistikmedarbejdere, som virksomhederne forventer at ansætte flere af. Øvrig produktion dækker over en relativt uhomogen gruppe af 36 produktionsvirksomheder. Lidt under halvdelen af disse forventer, at de har flere ansatte om et år. Samlet forventes der en vækst på 32 ekstra medarbejdere svarende til et gennemsnit på 0,9 medarbejder pr. virksomhed. 3.1.5 Handel og forretningsservice De relativt lave vækstforventninger overrasker ikke brancheorganisationen HK. Detailhandlen har nu gennem et par år været præget af længere og skæve arbejdstider, og det stiller store krav til personalet. Det bliver i stigende grad ungarbejdere, som kommer til at fylde i butikkerne, da de er meget fleksible i forhold til arbejdstiden. Det kan presse det faglærte personale ud af detailhandlen især i de små butikker. Faktaboks Antal interviewede virksomheder 158 Andel virksomheder som forventer vækst 34 % Antal ekstra medarbejdere om 12 mdr. 82 Mangel pr. adspurgt virksomhed 2017 0,5 Mangel pr. adspurgt virksomhed 2016 0,9 I specialbutikkerne er der et større krav om uddannet salgspersonale. Der stilles store krav til medarbejderne i en tid hvor kunderne typisk har undersøgt en masse på nettet før de foretager et større køb. Det kan muligvis skabe et behov for at opkvalificere det nuværende personale. Det er indenfor engros-virksomheder, at man kan se den største vækst i antallet af medarbejdere. Både i forhold til kontor, salg og indkøb. 3.1.6 Kultur, turisme og event Blandt de virksomheder som beskæftiger sig med turisme, var der ikke høje vækstforventninger sidste år, og i år er forventningerne endnu lavere. Gæsterne kommer i samme antal som tidligere, men de bliver ikke ligeså længe, og det skaber udfordringer i forhold til indtjeningen. Særligt for de helt små virksomheder, som ikke har tid og kraft til at arbejde med nyudvikling. Faktaboks Antal interviewede virksomheder 80 Andel virksomheder som forventer vækst 30 % Antal ekstra medarbejdere om 12 mdr. 77 Mangel pr. adspurgt virksomhed 2017 1,0 Mangel pr. adspurgt virksomhed 2016 1,4 Det er fortsat et stort behov for at ansætte ufaglærte i sommerhalvåret. Der er tale om stillinger som ufaglærte tjenere og køkkenmedhjælpere. 3.1.7 Offentlig administration og organisationer Resultaterne i sidste års prognose var præget af udflytningen af statslige arbejdspladser, som skabte vækstforventninger i både Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev kommuner. Vækstforventningerne indenfor offentlig administration er nu stagneret, og det er ifølge HK naturligt nok. Faktaboks Antal interviewede virksomheder 41 Andel virksomheder som forventer vækst 32 % Antal ekstra medarbejdere om 12 mdr. 23 Mangel pr. adspurgt virksomhed 2017 0,6 Mangel pr. adspurgt virksomhed 2016 13,8 Udfordringen inden for offentlig administration og organisationer bliver ifølge HK, at der snart skal ske et generationsskifte hos kontorpersonalet. Denne tendens opfanges ikke i prognosen, da der ikke er tale om en forventning om ekstra medarbejdere, men om en forventning om en stor jobomsætning. I HK frygter man, at det bliver svært at rekruttere nye kontorassistenter med specialkompetencer indenfor økonomi og regnskab. 7
3.1.8 Pleje og omsorg samt Sundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico Indenfor sektorerne pleje og omsorg og sundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico forventer hhv. 29 pct. og 23 pct. af virksomhe- Faktaboks derne en vækst i antallet af medarbejdere i det kommende år. Undersøgelsen viser tydeligt, at specielt plejesektoren er i gang med en øget specialisering. Der forventes et fald i ansatte med uddannelse socialog sundhedshjælper, mens der derimod forventes at skulle ansættes flere social- og sundhedsassistenter inden for de næste 12 måneder. I alle de tre år som prognosen er blevet gennemført, har denne tendens været tydelig. Samlet set forventes det, at behovet for arbejdskraft vil stige på SOSU området, fordi andelen af ældre samfundsborgere stiger. Vores undersøgelse viser, at de bedste muligheder findes som social- og sundhedsassistent, men det vurderes, at der stadig vil være et vist behov for social- og sundhedshjælpere. Bl.a. fordi mange hjælpere i løbet af nogle år videreuddanner sig til social- og sundhedsassistenter. Antal interviewede virksomheder 105 Andel virksomheder som forventer vækst 33 % Antal ekstra medarbejdere om 12 mdr. 39 Mangel pr. adspurgt virksomhed 2017 0,4 Mangel pr. adspurgt virksomhed 2016 0,5 4.0 Det operationelle perspektiv: Udviklingen fordelt på stillingsbetegnelser Undersøgelsens hovedpointer om det operationelle perspektiv: Virksomhederne efterspørger primært uddannet arbejdskraft. Dette understreger vigtigheden af, at jobcentrene satser på uddannelse for at sikre ufaglærte ledige en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. De bedste jobmuligheder for ufaglærte findes inden for hotelbranchen (sæsonbestemt), byggeriet, lager/logistik og fiskeindustrien. De ufaglærtes jobmuligheder øges væsentligt, hvis de opkvalificeres med nogle specialistkompetencer, særligt indenfor byggeriet. Virksomhedernes optimisme i forhold til efterspørgslen på arbejdskraft fordeler sig på en bred vifte af stillingsbetegnelser. I gennemgangen af det operationelle perspektiv tages der udgangspunkt i de stillingsbetegnelser, som er kendt fra Arbejdsmarkedsbalancen, som er et prognoseværktøj, der opdateres halvårligt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Arbejdsmarkedsbalancen benyttes af jobcentrenes beskæftigelsesmedarbejdere til at rådgive ledige om åbninger på arbejdsmarkedet, og nærværende rapport med tilhørende jobbarometer kan ses som et supplement til dette. Den nedenstående tabel viser de stillingsbetegnelser, hvor virksomhedernes svar indikerer, at der kommer til at ske en udvikling det kommende år. Stillingsbetegnelserne er grupperet efter erhvervsgrupper, så stillingsbetegnelser der er i familie med hinanden står samlet. 8
Tabel 1: Udvikling fordelt på udvalgte stillingsbetegnelser Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelse Bygge og anlæg Specialarbejder, tømrer 10 25 2,5 Bygge og anlæg Anlægsstruktør 6 10 1,7 Bygge og anlæg Kloakrørlægger 6 7 1,2 Bygge og anlæg Specialarbejder, byggeri 6 6 1,0 Bygge og anlæg Maskinfører 12 11 0,9 Bygge og anlæg Murer 18 17 0,9 Bygge og anlæg Tømrer 58 53 0,9 Bygge og anlæg Elektriker 25 18 0,7 Bygge og anlæg Maler 19 13 0,7 Hotel, restauration, køkken, kantine Tjener, ufaglært 22 28 1,3 Hotel, restauration, køkken, kantine Køkkenmedhjælper 41 22 0,5 Hotel, restauration, køkken, kantine Kok 36 7 0,2 Industriel produktion Specialarbejder, industri 25 26 1,0 Industriel produktion Industritekniker 6 5 0,8 Jern, metal og auto Skibsmontør 9 30 3,3 Jern, metal og auto Lastvognsmekaniker 8 7 0,9 Jern, metal og auto Klejnsmed 14 11 0,8 Jern, metal og auto Specialarbejder, jern og metal 12 10 0,8 Jern, metal og auto Smed 32 15 0,5 Jern, metal og auto Mekaniker 39 16 0,4 Kontor, administration, regnskab og finans Revisorassistent 9 7 0,8 Kontor, administration, regnskab og finans Bogholderi og regnskabsassistent 61 7 0,1 Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje Minkfarmmedhjælper 22 30 1,4 Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje Landbrugsmedhjælper 40 29 0,7 Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje Landmand 51 8 0,2 Ledelse Afdelingschef 102-9 -0,1 Nærings- og nydelsesmiddel Fiskeindustriarbejder 11 22 2,0 Nærings- og nydelsesmiddel Slagter 10-17 -1,7 Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde Pædagog 61 12 0,2 Rengøring, ejendomsservice og renovation Servicetekniker, rengøring og ejendomsservice 60 19 0,3 Rengøring, ejendomsservice og renovation Rengøringsassistent 85 14 0,2 Salg, indkøb og markedsføring Logistikmedarbejder, salg og indkøb 14 10 0,7 Salg, indkøb og markedsføring Butiksassistent 107 12 0,1 Salg, indkøb og markedsføring Butiksmedhjælper 99 8 0,1 Salg, indkøb og markedsføring Salgskonsulent 66 6 0,1 Sundhed, omsorg og personlig pleje Social og sundhedsassistent 43 17 0,4 Sundhed, omsorg og personlig pleje Social og sundhedshjælper 33-18 -0,5 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Lager og logistikmedarbejder 83 56 0,7 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel 18 7 0,4 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Chauffør, budtransport, køretøj under 3«ton 13-6 -0,5 NOTE: (1) Antal virksomheder viser hvor mange af de interviewede virksomheder, som har den givne stillingsbetegnelse ansat. (2) Antal ansatte om 12+ mdr ift. nu viser antallet af ekstra medarbejdere, som disse virksomheder netto forventer at have ansat om 12+ måneder indenfor denne stillingsbetegnelse. (3) Mangel pr. virksomhed 12+ mdr. viser virksomhedernes samlede vækstforventninger indenfor den givne stillingsbetegnelse delt med antallet af virksomheder som har mindst én person ansat, som tilhører denne stillingsbetegnelse. Antal virksomheder Antal ans. om 12+mdr. ift. nu Mangel pr. virk. om 12+ mdr Kommentarer til de vigtigste udviklingstrends: Bygge og anlæg: Manglen på håndværkere er et kendt fænomen, og behovet for at få uddannet flere faglærte håndværkere er stort. Der efterspørges også flere ufaglærte specialarbejdere inden for området. Eksempelvis efterspørger virksomhederne medarbejdere, som med en kort opkvalificering kan gøres til betonarbejdere Dette kan være en mulig indgang for ledige, der umiddelbart er langt fra arbejdsmarkedet. Mødestabilitet er et krav, for at de kan få fodfæste i branchen. Der er også gode muligheder for flygtninge. Her skal der arbejdes med kulturforståelsen af forholdene på en dansk arbejdsplads. 9
Hotel og restauration: Der er et stort behov - primært for kokke, serveringspersonale og ufaglært arbejdskraft. Ofte vil der være tale om deltidsstillinger og sæsonjob i kystbyerne. Industriel produktion: I modsætning til sidste år ses der en stigning i behovet for især specialarbejdere og dernæst industriteknikere. Jern og metal: Som tidligere beskrevet er dette en branche i stor vækst. I Frederikshavn kommune gælder dette særligt indenfor det maritime. Efterspørgslen er primært rettet mod faglært arbejdskraft. Flere virksomheder i Brønderslev Kommune samarbejder i øjeblikket med jobcenteret om et forløb, der skal uddanne nye CNC-operatører. Kontor mv: De gode jobmuligheder forudsætter specialkompetencer, særligt inden for økonomi. Den almindelige kontorassistent har typisk svært ved at finde en plads. Landbrug mv.: I landbruget ses der både jobåbninger for faglærte landmænd og landbrugsmedhjælpere. I modsætning til sidste år er efterspørgslen størst på ufaglært arbejdskraft. Landbruget arbejder meget med flygtninge i øjeblikket, som et alternativ til den arbejdskraft som kommer fra Østeuropa. Den store vækst i minkfarmmedhjælpere overrasker Landbrug Nord, da priserne på skind lige nu er meget lave. Nærings- og nydelsesmiddel: Der er fortsat et stort behov for ufaglærte fiskeindustrimedarbejdere, selvom branchen er kendetegnet ved sæsonudsving og hjemsendelser. Jobcenteret i Hjørring har det sidste år løbende tilbudt et 25-dages introforløb til fiskeindustrien i Hirtshals som et samarbejde mellem udvalgte virksomheder i Hirtshals, Hjørring Erhvervscenter og Hjørring Kommune. Introforløbet har været en god indgang for ufaglærte, der ønsker et job i fiskeindustrien - herunder også flygtninge som kan begå sig på dansk. Pædagogisk arbejde mv.: Der er udsigt til en mindre stigning i antallet af job til uddannede pædagoger, mens pædagogiske assistenter fortsat ikke efterspørges. Rengøring mv.: Antallet af job for rengøringsassistenter forventes at stige, og det samme gør sig gældende for serviceteknikere/pedeller. Ofte er der tale om deltidsjob inden for branchen. Der er et stigende behov for uddannelse indenfor rengøringsområdet. Salg mv.: Der forventes en mindre stigning i antallet af butiksassistenter og medhjælpere (ofte deltidsjob). De ufaglærte butiksmedhjælpere kan være attraktive for virksomhederne at have ansat på deltid, da de er fleksible i forhold til butikkernes lange åbningstider. Sundhed mv.: Social- og sundhedsassistenter forventes der stigende efterspørgsel efter, mens det modsatte gælder social- og sundhedshjælpere. Der er meget begrænsede muligheder for ufaglærte indenfor ældreområdet. Transport mv.: Der forventes flere job for lager- og logistikmedarbejdere. Blandt chauffører ses en tendens til at væksten findes i forhold til den tungere transport, mens der forventes et fald i forhold til chauffører med let transport. Citater fra fokusgruppeinterview HK: Det bliver en anden type salgsmedarbejdere der efterspørges fremover. Medarbejderne skal ikke kun kunne sælge produktet, men også levere en række serviceydelser som f.eks. at rådgive om e-handel. Trigon: På det ufaglærte område har vi haft stor succes med at tage flygtninge og indvandrere ind. De kommer med en anden mentalitet, og vil gerne lave det kedelige arbejde. Udfordringen er, at de skal have hjælp til at forstå hvordan det danske arbejdsmarked fungerer. De kommer f.eks. ikke og spørger om hjælp, hvis noget går galt. 10
5.0 Rekrutteringsvanskeligheder Undersøgelsens hovedpointer om virksomhedernes rekrutteringsudfordringer Virksomhederne har sværest ved at rekruttere arbejdskraft inden for byggebranchen og metalindustrien. Derudover oplever virksomhederne at det er meget vanskeligt at rekruttere kokke og kontorassistenter med specialkompetencer indenfor bogholderi og regnskab. Virksomhederne oplever generelt vanskeligheder ved at rekruttere ledere og anbefales at gøre et større arbejde for at spotte og uddanne egne ledertalenter. Virksomhederne er også blevet spurgt om, hvilke stillingsbetegnelser de forventer at ville have svært ved at rekruttere til. Den nedenstående tabel viser nogle af de stillingsbetegnelser, som mindst fire virksomheder har svaret, at de vil have Meget svært ved at rekruttere til. Tabel 2: Stillingsbetegnelser der er meget svære at rekruttere til Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelser Ledelse Direktør 47 Hotel, restauration, køkken, kantine Kok 13 Bygge og anlæg Elektriker 10 Ledelse Økonomichef 10 Kontor, administration, regnskab og finans Kontorassistent 9 Jern, metal og auto landbrugsmaskinemekaniker 8 Ledelse Produktionschef 8 Bygge og anlæg Tømrer 8 Ledelse Butikschef 7 Ledelse Værkfører 7 Ledelse Afdelingschef 6 Jern, metal og auto Klejnsmed 6 Bygge og anlæg Murer 6 Nærings- og nydelsesmiddel Slagtermester 6 Kontor, administration, regnskab og finans bogholderi og regnskabsassistent 5 Jern, metal og auto Mekaniker 5 Bygge og anlæg projektleder, bygge og anlæg 5 Ledelse Salgschef 5 Salg, indkøb og markedsføring Salgskonsulent 5 Nærings- og nydelsesmiddel Bagermester 4 Kontor, administration, regnskab og finans Bogholder 4 Akademisk arbejde Maskiningeniør 4 Nærings- og nydelsesmiddel Slagter 4 Jern, metal og auto Smed 4 Sundhed, omsorg og personlig pleje social og sundhedsassistent 4 Industriel produktion Vodbinder 4 Bygge og anlæg Vvsmontør 4 Antal virksomheder Kommentarer til de vigtigste udviklingstrends: Akademisk arbejde: Fire virksomheder forventer at det bliver meget vanskeligt at rekruttere maskiningeniører. Bygge og anlæg: Byggebranchen forventer vanskeligheder ved at rekruttere murere, elektrikere, vvsmontører, projektledere og tømrere. Der har nu i flere år været problemer med at rekruttere elektrikere, hvilket også blev bekræftet i fokusgruppeinterviewet. Virksomhederne bør gøre en ekstra indsats for at sikre ny uddannet arbejdskraft på dette område. 11
Hotel og restauration: Hotelbranchen oplever store rekrutteringsvanskeligheder ved at rekruttere kokke, til trods for at der går mange kokke ledige. Oplevelsen er, at de ledige kokke i stigende grad ønsker at skifte karrierevej. Det er bemærkelsesværdigt at virksomhederne ikke som sidste år svarer at det er meget vanskeligt at rekruttere ufaglært serverings- og køkkenpersonale. Industriel produktion: Fire virksomheder forventer, at det bliver meget vanskeligt at rekruttere vodbindere. Jern og metal: Der opleves rekrutteringsvanskeligheder indenfor metalbranchen i forhold til smede/kleinsmede og mekanikere/landbrugsmaskine-mekanikere. Kontor mv.: Virksomhederne har svært ved at rekruttere kontorpersonale med specialkompetencer. Især virksomheder som ligger uden for Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev. Ledelse: Det er under erhvervsgruppen ledelse, at der er flest stillingsbetegnelser, som virksomhederne forventer at det bliver meget svært at rekruttere til. Mange virksomheder forsøger at rekruttere ledere udenfor Nordjylland, men har vanskeligt ved at synliggøre karrieremulighederne på det Nordjyske arbejdsmarked. Nærings- og nydelsesmiddel: 10 virksomheder forventer, at det bliver meget vanskeligt at rekruttere slagtere eller slagtermestere. Det skal ses i sammenhæng med, at virksomhederne forventer at have 17 færre slagtere ansat om 12 måneder. Sundhed mv.: Fire virksomheder forventer, at det bliver meget vanskeligt at rekruttere social- og sundhedsassistenter. Jobcentrene i Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommune gør en stor indsats for at hjælpe de lokale virksomheder med rekruttering. Vi kan derfor supplere prognosens resultater med de erfaringer, som jobcentrene har gjort sig i løbet af det sidste år i forhold til rekruttering. Erfaringerne fra jobcentrenes rekrutteringsteams viser, at der er et tiltagende problem med at rekruttere faglært og højtuddannet arbejdskraft. Det er specielt lederstillinger og generelt medarbejdere med en længerevarende uddannelse, hvor det ikke har været muligt at finde egnede kandidater. For at afhjælpe dette problem samarbejder jobcentrene med relevante aktører omkring rekruttering af højtuddannet arbejdskraft. Af vigtige samarbejdspartnere kan nævnes Jobcenter Aalborg, Aalborg Universitet, Karrierecenteret og Akademikernes A-kasse. Som noget nyt har jobcenteret i Frederikshavn indledt et samarbejde med jobcenteret i Lyngby-Taarbæk om rekruttering af ingeniører. Rekrutteringsteamene oplever, at det lige nu er svært at finde ledige uddannede håndværkere, kokke, bagere samt sygeplejesker. Det er desuden meget vanskeligt at finde ledige kontorassistenter med speciale indenfor økonomi, og i turistbureauer og sommerhusudlejningskontorer er der store udfordringer med at finde kontorpersonale med sprogkompetencer som tysk og engelsk. Rekrutteringsteamene oplever nu, at virksomhederne er begyndt at efterspørge ufaglærte medarbejdere, hvor det også tit kan være svært at finde egnet arbejdskraft, da virksomhederne har specifikke krav til de ufaglærtes sociale og faglige kompetencer. Det er oplevelsen, at flere virksomheder benytter flere rekrutteringskanaler udover henvendelsen til jobcenteret, og ønsker opslag på jobnet med henblik på at udvide kandidatfeltet. Den stigende efterspørgsel arbejdskraft, er en klar indikator på, at virksomhederne igen er på vej ind i en opgangstid. Det gør det dog også sværere at udføre en god rekrutteringsservice overfor virksomhederne, i det der bliver færre kvalificerede ledige borgere, som jobcentrene i Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring kommuner kan formidle ud til erhvervslivet. 12
Citater fra fokusgruppeinterview Dansk Industri: Vi kan godt verificere de her tal. Vores egne analyser viser at op mod 20 % af virksomhederne indenfor vores område har haft svært ved at rekruttere faglært arbejdskraft i løbet af det sidste år. HK: Den almindelige kontorassistent kan have svært ved at finde en plads, men de andre er der rift om. Hvis man kan opkvalificere de ledige vil det være en god ide. Der kan dog for nogle være tale om mere end et 14-dages kursus. Trigon: Jeg er ikke bekymret for om vi kan rekruttere arbejdskraft på lang sigt. Vi tilpasser arbejdskraften efter omstændighederne, og løser problemerne, når de kommer. 13
6.0 Forventede ansættelser af lærlinge Undersøgelsens hovedpointer om virksomhedernes forventede ansættelser af lærlinge Prognosens resultater viser, at virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne og jobcentrene i endnu højere grad bør samarbejde om et kompetenceløft af arbejdsstyrken. Der er taget flere initiativer allerede. Der er f.eks. indgået partnerskabsaftaler inden for byggeriet og landbruget men der skal mere til. Prognosen har vist, at de nordjyske virksomheder generelt ser lyst på fremtiden og forventer et øget behov for faglært arbejdskraft inden for den nærmeste fremtid. Allerede nu oplever virksomhederne problemer med at rekruttere faglært arbejdskraft. En af de måder hvorpå virksomhederne kan ændre dette problem, er ved at ansætte flere lærlinge. Den nedenstående figur viser virksomhedernes forventninger til, hvor stor en andel lærlinge udgør i forhold til ordinært ansatte om 12 måneder. Figur 4: Andel lærlinge ift. andel faguddannede om 12+ måneder Anlægsstruktør Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger (6) 32% Industriteknikker Industrikteknikkeruddannelsen (6) 29% VVS-montør VVS-energiuddannelsen (13) Landmand Landbrugsuddannelsen (51) 23% 24% Bogholderi og regnskabsassistent Kontoruddannelsen (61) Kok Kokkeelev (36) Elektriker Elektriker (25) Murer Murer (18) 20% 19% 18% 17% Tømrer Træfagenes byggeuddannelse (58) Mekaniker Personvognsmekaniker (39) Butiksassistent Detailhandel (107) Social og sundhedsassistent Social og sundhedsuddannelsen (43) 15% 14% 12% 11% Smed Smed (32) 7% Skibsmontør Skibsmontør (9) Lager og logistikmedarbjder Lager og logistik (83) 3% 4% Figuren viser, at der i de forskellige brancher er meget stor forskel på hvor mange lærlinge virksomhederne tager ind. Lærlinge der er tilknyttet uddannelser, som hører under byggeriet, fylder typisk mellem 15 og 20 % i forhold til de færdiguddannede håndværkere. Lærlinge fra uddannelser knyttet til jern og metal fylder typisk under 15 % i forhold til de færdiguddannede metalarbejdere. Undtagelsen til dette er uddannelsen som industriteknikker, fra hvilken andelen af lærlinge udgør 29 %, og det viser, at der i branchen er meget stor efterspørgsel på denne type arbejdskraft. Virksomhedernes efterspørgsel på lærlinge står samlet set ikke mål med den store efterspørgsel på faglært arbejdskraft, som prognosen lægger op til. Eksempelvis efterspørger virksomhederne indenfor byggeriet og støtteerhverv 199 nye medarbejdere i løbet af det kommende år, men tager samlet kun 20 ekstra lærlinge ind fra de uddannelser, som relaterer sig til denne branche. Samtidig efterspørger virksomhederne indenfor metalindustrien 155 ekstra medarbejdere på 12 måneders sigt, men der efterspørger kun 13 ekstra lærlinge fra uddannelserne knyttet til denne branche. 14
Denne skævvridning kan give rekrutteringsudfordringer for virksomhederne i fremtiden. Særligt set i sammenhæng med at andelen af ansatte over 55 år i byggeriet og metalindustrien i Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev kommuner udgør hhv. 24 og 22 % af den samlede arbejdskraft. Allerede nu oplever jobcentrene i Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring kommuner problemer med et faldende udbud af ledige faglærte håndværkere, som forventes at blive større med tiden, da virksomhederne igen er på vej ind i opgangstider. Ved fokusgruppeinterviewet blev der talt om hvordan arbejdsmarkedet er blevet meget flydende, og at dette stiller nye krav til lærlinge, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Det er vigtigt, at lærlingene er omstillingsparate, og indstiller sig på, at de ikke nødvendigvis kan arbejde i den samme branche med de samme opgaver igennem hele deres arbejdsliv. Uddannelsesinstitutionerne skal blive bedre til at matche uddannelserne med arbejdsmarkedet, og måske slå nogle af de klassiske uddannelser sammen. Endelig skal virksomhederne være bedre til ikke at se entydigt på kandidaternes uddannelsesbaggrund, men også selv tage ansvar for opkvalificeringen efter en ansættelse. Det bør være et fælles mål, at der skal ansættes flere lærlinge og elever i brancher som byggeri og industri i de kommende år. Virksomhederne kan med fordel samarbejde tæt med uddannelsesinstitutioner og jobcentrene om denne opgave. Jobcentrene i alle tre kommuner ønsker at indgå i en dialog med de relevante parter om at løfte opgaven med opkvalificering. HK: I det hele taget ser det ud til, at der er en mangel på økonomimedarbejdere. De nuværende er ældre, og vi mangler nogle til at tage over. Det er fordi man ikke har været gode nok til at uddanne dem i tide. Det er først, når fru Jensen skal på pension, at man opdager, at ups nu skal vi til at finde en erstatning. Vi har ikke været gode nok til at kigge i krystalkuglen. Det helt generelle problem er, at virksomhederne gerne vil have nogle der kan det hele inden de starter. Det er også en stor udfordring i forhold til de udsatte borgere, og jeg tror det gælder i alle sektorer. Virksomhederne skal være bedre til at være ligeglade med uddannelsen men være klar til at opkvalificere. Trigon: Jeg synes, lærlingene skal være meget bredere i deres kompetencer, så de kan være omstillingsparate. Måske kan man slå nogle uddannelser sammen. 15
7.0 Dataindsamling Dataindsamlingen er udført af virksomhedskonsulenter fra jobcentrene i Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring kommuner. Virksomhedskonsulenterne er blevet positivt mødt af arbejdsgiverne, som har kunnet set værdien i en årlig prognose på udviklingen i efterspørgslen på arbejdskraft. De 845 interviews fordeler sig således: Hjørring: 307 Frederikshavn: 356 Brønderslev: 182 Jobcentrene i de tre kommuner har udvalgt de interviewede virksomheder systematisk, så de er repræsentative i forhold til geografi og erhvervsstruktur. Det betyder, at der er interviewet virksomheder i alle dele af de tre kommuner, og at antallet af virksomheder indenfor hver sektor i prognosen, modsvarer antallet af virksomheder i de tre kommuners erhvervsstruktur. I alle tilfælde er det webbaserede spørgeskema udfyldt af den enkelte virksomhedskonsulent på baggrund af de oplysninger, der gives af repræsentanten for virksomheden. Virksomhedskonsulenterne har selv kunne vælge, om de ville gennemføre interviewet telefonisk eller i forbindelse med et virksomhedsbesøg. At interviewene gennemføres på denne måde skyldes ønsket om en så høj svarprocent og kvalitet af besvarelserne som muligt. Virksomhedernes besvarelser er udtryk for deres bedste bud lige nu i forhold til den fremtidige beskæftigelsesudvikling. Der kan naturligvis være forskellige typer af bias, f.eks. viser dataindsamlingen i FremKom, at interviewundersøgelsen er mere positiv end den statistiske fremskrivning. Dette kan også være tilfældet i denne prognose, men ikke desto mindre må den valgte dataindsamlingsmetode og den relativt store stikprøve betyde, at prognosens gyldighed er høj. 16