Sydhavnskvarteret i Aarhus. Anbefalinger til Aarhus Kommune

Relaterede dokumenter
T E K N I S K U D V A L G 8. M A J U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T

SYDHAVNSKVARTERET I AARHUS

SYDHAVNSKVARTERET BENTE LYKKE SØRENSEN

SYDHAVNS- KVARTERET INFORMATIONSMØDE

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

U R B A N L A B K O N F E R E N C E R O G E K S P E R I M E N T E R

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

Sydhavnskvarteret: Udviklingsplan og udbud af køberetter

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

Politik for Kulturhovedstad 2017

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

HERNING+ Sygehusgrunden i Herning

Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1038, Erhvervsbyggeri ved Spanien og Jægergårdsgade, Sydhavnen, Aarhus Midtby.

HØJE TAASTRUP C. VISION

Denne nye fireårige kulturpolitik udstikker retningen på kulturområdet under kulturhovedstadsåret 2017 og frem til 2020.

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

Danmark-Aarhus: Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed 2017/S Bekendtgørelse om projektkonkurrence

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

Strategi og FN s 17 verdensmål

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018.

Kultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden

PROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 20. august Lys over Bydelen Værebro Park

Udviklingsstrategi 2015

KØBENHAVN BLÆNDER OP FOR NY LYSKUNST

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

Udvikling af levende byer

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

UDVIKLINGSPOLITIK

Udtalelse. Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Planlægning i Vejle. - En anderledes tilgang til kommuneplan og planstrategi

Indstilling. Borgersamarbejde version Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. rgmesterens Afdeling Den 15.

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018.

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle Hillerød. Haraldsgade København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

Udtalelse. Forslag fra V og K om tryghed på byens torve SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE TEKNIK OG MILJØ. Til Aarhus Byråd via Magistraten

SYDHAVNS- KVARTERET AARHUS C

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Containerbyen på FredericiaC - Mark (til højre på billedet) har været med til at lave den INDLEDNING

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Nørresundby, Stigsborg Havnefront. Værdi- og Kvalitetskatalog

Strategiplanen. Direktionens strategiplan angiver den overordnede retning for Direktionens arbejde i 2017 og 2018.

Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 1038, Erhvervsbyggeri ved Spanien og Jægergårdsgade, Sydhavnen, Aarhus Midtby.

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

Indstilling. Ny erhvervsplan for Aarhus Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 10. september 2013.

Kolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet

VESTKYSTEN VISER VEJEN

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

Udbud og udviklingsplan for den sydlige del af Aarhus Ø

Danmarks grønne fremtid

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

Nye former for bymidtesamarbejde. Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE

Teknik og Miljø bemyndiges til at sælge en erhvervsgrund ved Filmbyen.

Forskel på oprindelig proces med masterplan og ny proces med udviklingsplan og konkurrence

Velkommen til virkeligheden: Den regionale by! Begreberne

Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

SYDHAVNSKVARTERET UDBUDSBETINGELSER

Bystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Udvalgsplan Kulturudvalget

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

City Development Group

Billede indsættes i størrelsen 14,86 x 25,41 cm

Køge vender ansigtet mod vandet

Til Byrådet Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

DEBAT- OPLÆG REVISION AF ROSKILDES KOMMUNEPLAN ROSKILDE KOMMUNE INVITERER TIL DEBAT

TEKNIK OG MILJØ Ledelsessekretariatet Aarhus Kommune. Kulturpolitik Høringssvar fra Teknik og Miljø

udfordringer og muligheder

Helhedsplanlægning for Tangkrogområdet forudgående høring

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Udbud af byggefelter ved Bassin 7, Nikoline Kochs Plads og X2 på Aarhus Ø

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

Transkript:

Sydhavnskvarteret i Aarhus Anbefalinger til Aarhus Kommune Opsamlingskatalog fra møde med Advisory Board d. 10.-11. august 2016

Baggrund Aarhus Kommune oplever i disse år en hidtil uset vækst i indbyggere, i arbejdspladser, i studerende, i uddannelsesinstitutioner og i virksomheder. Det betyder, at Aarhus inden for de kommende ti år skal finde plads til en by på størrelse med Vejle og inden for de næste to årtier en by på størrelse med Esbjerg. I overensstemmelse med Planstrategi 2050 s fokus på fortættet byvækst ønsker byrådet derfor på Sydhavnen at skabe en tæt og mangfoldig bydel med plads til erhverv, tusindvis af nye arbejdspladser, byliv, social mangfoldighed og en række af øvrige funktioner Byrådet har således store visioner for udviklingen af Sydhavnskvarteret. Området skal blive en levende og spændende sydligste etape i den mangeårige omdannelse af de bynære havnearealer, der strækker sig fra Isbjerget i den nordlige del af havnen over det nye Dokk1 med bibliotek, byhistorisk arkiv og borgerservice på den centrale del af havnen og til Sydhavnen. En omdannelse, som kommer til at give Aarhus nye centrale bydele, en ny skyline og en række ikoniske byggerier. Byrådets ambitioner er her Sydhavnsområdet som en bydel kendetegnet ved erhverv, byliv og mangfoldighed. Sydhavnskvarteret er samtidig et område fyldt med historie og betydning for Aarhus og for aarhusianerne. Et område kendetegnet ved et markant kulturmiljø, kommende erhvervsvirksomheder, et slagteri i fortsat drift, væresteder og opholdssteder for socialt udsatte, kunstnere og kreative erhverv. Dertil kommer en række bevaringsværdige bygninger og kulturspor i form af blandt andet det tidligere kraftværk, kulkransporet, Kohalen og andre bygninger, der giver området karakter og har ansporet nogle af områdets meget aktive brugere til at igangsætte projekter, der peger frem mod en fremtid, hvor kultursporene finder en ny betydning og skaber nyt liv i bydelen. GRENÅB ANEN SP AN IEN AND DE NSGA HAV SYD STR VEJ EN Der er således tale om et spændende og attraktivt område placeret i hjertet af Aarhus, som Aarhus Kommune står overfor at skulle udvikle. Og Aarhus Kommune ved, hvorfor vi ønsker at udvikle Sydhavnen, og vi ved, hvad der skal kendetegne bydelen i form af erhverv, byliv og social mangfoldighed; men hvordan gør vi det så?

Det skal en samlet Udviklingsplan for Sydhavnen give svaret på og til at hjælpe med de rette svar, har Aarhus Kommune ønsket at bringe de bedste faglige eksperter inden for de relevante områder sammen og i spil til gavn for Sydhavnen. Aarhus Kommune har derfor nedsat et Advisory Board med håndplukkede eksperter, der skal være med til at sikre, at vi i udviklingen af Sydhavnskvarteret skaber mest mulig værdi. Ikke blot for Sydhavnskvarteret og de brugere og interessenter, der umiddelbart er berørt, men også for Aarhus i et bredere perspektiv. Advisory Board et mødes over to seancer i august og september måned 2016 med opdraget om på et strategisk niveau og på baggrund af medlemmernes viden og erfaring at komme med en række klare anbefalinger til, hvordan Sydhavnen bliver en attraktiv og levende bydel i overensstemmelse med de formulerede ønsker og visioner. Nærværende notat er en opsamling på Advisory Board ets møde 10./11. august 2016. Advisory Board et mødes efterfølgende 26. september 2016.

Advisory Board - medlemmer Katinka Hauxner, bystrategisk rådgiver og indehaver af Hauxner Aps Tidligere centerchef for Byplanlægning, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune samt partner i rådgivningsvirksomheden Hausenberg. Per Riisom, Direktør Nordic City Network Hos Nordic City Network sættes mennesker, værdier, fællesskab, velfærd og demokrati i centrum for bykultur og byudvikling. Missionen er, at udvikle de nordiske byer til holdbare, funktionelle, attraktive, innovative, kulturelle og konkurrencedygtige bysamfund. Kenneth Balfelt, Kenneth Balfelt Team Billedkunstner som koncentrerer sin praksis om det, der ligger uden for institutionen. Anvender kunsten som et redskab til at udvikle situationer i samfundet og skabe nye former for inddragelse, hvor især brugerne indgår som vigtige medspillere. Mads Møller, CEO Archiland Har tidligere siddet i flere ledende poster hos COWI, været direktør for Vand, Energi og Miljø hos Grontmij og medlem af bestyrelsen hos DI Energy. Ask Svejstrup, Sekretariatsleder i SAND, de hjemløses landsorganisation Organisationen arbejder med at afskaffe hjemløshed og forbedre forholdene for de hjemløse, der er. SAND arbejder på tre niveauer; nationalt (med folketingspolitikere og ministre), regionalt (med regionale og kommunale politikere) og lokalt (med den enkelte boform eller kommune). Frantz Longhi. Direktør og ejer af Danish Management Group og Kähler. Arkitekt, projektudvikler og rådgiver. Jacob Fabricius, kunstfaglig direktør, Kunsthal Aarhus Endvidere var serieiværksætter Jonathan Löw samt Frank Allan Rasmussen, direktør for Industrimuseet i Frederiksværk medlemmer af Advisory Board, men måtte begge på dagen for mødet melde forfald.

Frem mod en udviklingsplan - processen hidtil Forud for mødet i Advisory Board er gået et flerårigt forløb med mangfoldige møder, workshops, dialogprocesser og interviews med brugere og interessenter i Sydhavnen. Følgende fire dogmer dannede på baggrund af de politiske drøftelser grundlag for denne proces: Vi vil gøre op med helhedsplanen for området, men fastholde den rekreative forbindelse I den oprindelige helhedsplan er alle bygninger i området nedrevet. Vi vil i højere grad bygge på kvaliteterne i det eksisterende kulturmiljø - bl.a. kulbroen, bevaringsværdige bygninger, miljøer og andre vigtige kulturspor. Vi vil sørge for, at de socialt udsatte kan blive i området Vi prioriterer bylivet i området, også i forhold til socialt udsatte. Vi indgår i en dialog med de socialt udsatte om rammerne for deres fortsatte tilstedeværelse. Vi vil bygge bro mellem en aktiv industrihavn og midtbyen Vi bygger videre på de aktiviteter, der er i Sydhavnskvarteret i dag, og som binder industrihavn og midtby sammen. Områdets erhvervsaktiviteter spiller en vigtig rolle i byens erhvervsøkosystem. Det vil under arbejdet med udviklingsplanen blive afdækket, om en forretningsmodel kan sikre, at de nuværende aktiviteter kan fortsætte - også efter en byomdannelse. Vi vil skabe byliv før byrum - byrum før bygninger Vi udvikler området til et levende midtbykvarter med udgangspunkt i gader og byrum. På denne baggrund er der i løbet af 2015 og 2016 gennemført en række processer, der har omfattet: Et forstudie med forudsætningsafklaring En visionsproces med inddragelse af brugere og interessenter i området Interviews med de socialt udsatte Dialog med Aarhus Slagtehus (SKARE Meat) Dialog om omlokalisering af socialpsykiatriske tilbud Orienterende borgermøde Trefaset workshopforløb Møder med øvrige magistratsafdelinger Kortlægning af bevaringsværdier og kulturmiljøer Udarbejdelse af miljøvurdering Udbud og salg af første grund i området

De fem forudsætninger På baggrund af de ovennævnte gennemførte processer er der vedtaget følgende forudsætninger som udgangspunkt for udviklingen af Sydhavnen. Forudsætninger, der alle skal forstås som retningsgivende for det efterfølgende arbejde med inddragelse af Advisory Board et og den efterfølgende politiske behandling. Advisory Board et var således forud for mødet gjort fuldt bekendt med disse forudsætninger såvel som den samlede forudgående proces. De fem forudsætninger: 1. 2. 3. 4. 5. Byliv før byrum og byrum før bygninger Erhverv ved havnen med liv i bunden En tæt og varieret bydel Et bykvarter i grønt og blåt En bevarende og rummelig bydel Dette er som udgangspunkt Aarhus Kommunes styrende principper for udviklingen af Sydhavnen, og er udfoldet nærmere i vedlagte bilag 1.

Forløb på de to dage Dag 1 Formålet med Dag 1 var dels at lade Advisory Board et komme ind under huden på Sydhavnskvarteret, dels via en række temadrøftelser at lade medlemmerne give deres første indledende og - ikke mindst - udefrakommende perspektiv på de muligheder og udfordringer, der knytter sig til udviklingen af Sydhavnskvarteret. Dag 1 var på denne baggrund disponeret således, at Advisory Board ets medlemmer efter en velkomst med indledende oplæg samt en rundtur i området på egen hånd diskuterede muligheder og udfordringer i udviklingen af Sydhavnskvarteret. Kl. 16 opstartedes derefter en dialog mellem Advisory Board og Aarhus Kommune faciliteret af direktør Erik Jespersen. Konkret var Dag 1 struktureret således: 9-10.30: Fælles indflyvning Velkomst og præsentation af Aarhus, Sydhavnen og de politiske visioner, v. rådmand Kristian Würtz (præsentation vedlagt som bilag 2) Præsentation af medlemmerne Vilkår og virkelighed den foreløbige proces og forudsætninger for udviklingen af Sydhavnen, v. Bente Lykke Sørensen (præsentation vedlagt som bilag 3) 10.30-12.00: Guidet rundtur på Sydhavnen, v. Rådmand Kristian Würtz 13.00-13.30: Oplæg v/ Advokat Torben Brøgger Aarhus Kommunes juridiske rammer 13.30-15.30: Identificering af muligheder, trusler og dilemmaer i udviklingen af Sydhavnskvarteret I denne session indkredsede Advisory Board et på egen hånd de emner, dilemmaer og spørgsmål, der ifølge board et knytter sig til udviklingen af Sydhavnen. Sessionen fandt sted som temadrøftelser og analyser mellem Advisory Board ets medlemmer i to grupper og på baggrund af formiddagens oplæg og rundtur i området. 16.00-17.30: Fælles opsamling på drøftelserne i grupperne Fra dette tidspunkt begyndte Advisory Board ets dialog med Aarhus Kommune i form af Advisory Board ets præsentation af de identificerede emner, dilemmaer og spørgsmål, der knytter sig til udviklingen af Sydhavnen. Fra Aarhus Kommune deltog rådmand, direktør, ledelsesrepræsentanter samt medlemmer af projektgruppen for udviklingen af Sydhavnen. De præsenterede dilemmaer og udfordringer blev udfordret, skærpet og opsamlet i et kortfattet dokument udleveret til Advisory Board ets medlemmer med henblik på de efterfølgende anbefalinger på Dag 2. 19.30-22.30 - Sydhavnskvarteret i verden Debatsalon hvor Advisory Board-medlemmerne fremlagde referenceprojekter og egne projekter med henblik på, hvorledes erfaringer fra den store såvel som den lille verden kan bringes i spil i Sydhavnen.

Dag 2 På baggrund af drøftelserne på dag 1 var formålet med dag 2 udarbejdelsen af en række konkrete anbefalinger fra Advisory Board et til, hvordan Sydhavnskvarteret bliver en attraktiv og levende bydel i overensstemmelse med de formulerede ønsker og visioner samt de identificerede udfordringer og dilemmaer: 8.00-10.00: Refleksion for Advisory Board På baggrund af Dag 1 drøftede og udarbejdede Advisory Board ets medlemmer i et lukket rum forslag til anbefalinger til Aarhus Kommune. 10.00-15.00: Anbefalinger til Aarhus Kommune Advisory Board et præsenterede de konkrete anbefalinger til Aarhus Kommune i form af rådmand, direktør, ledelsesrepræsentanter, projektgruppen for Sydhavnen samt øvrige kommunale medarbejdere fra relevante magistratsafdelinger. Anbefalingerne blev i plenum drøftet og udfordret. 15.00-15.30: Næste skridt I fællesskab blev næstkommende møde i Advisory Board drøftet, hvor board et blandt andet vil møde interessenter og brugere af Sydhavnen i dag.

Det sagde de undervejs om Sydhavnen Rådmand Kristian Würtz: st g og væk lin ssal udvik lo o k n e yi s er en b Aarhu t og nært placere y b r e n e n v ha n av e byen og h at forbind ulighed for en oplagt m Syd Sydhavnen er et om råde fyldt med hist orie og betydning fo r Aarhus og for aarh le og bevare al både udvik de, som vi sk rå angfoldigt om ndende og m Det er et spæ usianerne Det skal være en by del kendetegnet ve d erhverv, byliv og en socialt, økonom social mangfoldigh isk og kulturelt bæ ed redygtig bydel Folk I skal arbejd e med de soci alt udsatte o skal træk kes ti l g ikke for de m Advisory Board: udef ra, h vis I vil ha ve by liv Ud f i ud ordr de vikli e måde t på en løbend nge lokale g o e ll a r e n af m Involv byru ed det mo nati g by o gnin nale og ger på S interna ydh avn tionale en og i nvo lver dan ske og i Byliv er ikke nter nødvendigvis nati æstetisk de ona t levende og le ku levede liv larm nstn er er e Lav nye organiseringsformer hvad enten det handler om samarbejde med erhverv, socialt udsatte eller kunst og sydlige Den nordlige en skal del af Sydhavn sgade es af Jægergård t og ikke adskill udvikles samle

rskab de rkt et politisk le set så stæ Vi har sjældent Advisory Board: Grib chance n og lav det mest innova tive og krea tive erhverv so mråde i Dan mark De bevaringsværdige bygninger er mindesten fra tidligere tiders industrisamfund lad paradokserne mellem gammelt og nyt kendetegne Sydhavnen Værdien af Sy dh avnen og bygg eretterne vil ku Hold fast i områdets n stige og stige kant ren højt æt bar ielle s ins ke prov Bliv ik logen yt jer selv i dia r at regulere ederne fremfo somh Inspirer virk og fl somhederne nsvar, flyt virk m tage a dem lad de Skab oaser, bænker og hjørner, hvor de socialt udsatte kan opholde sig Stil krav på værdie r og kvalite lad virkso ter frem fo mhederne r fysik og fortælle, h arkitektur vad de ka n bidrage med til om rådet En god by har variation i alle dimensioner erhvervsmæssigt, kulturelt, socialt og fysisk De udsa tte ressource er ikke en omkos tning og - giv de fo en rskellige udsatte o belastning, men en pgaver i området Sydhavnen kan med kunst i det offentlige rum blive et kunstnerisk udstillingssted åbent 24 timer i døgnet n ud den bliver e erio ormationsp e- og transf Bygg Tænk radikalt, hvis I vil have byliv - ellers bliver det et traditionelt erhvervsdomicilområde dervejs g bedre un ele nu - lægge det h ikke plan I behøver delsen d fra begyn nk den in fordring - tæ dre o et bliver be d rå m o r o v es, h lav en proc

Anbefalinger til udviklingen af Sydhavnen På baggrund af mødet 10.-11. august har Advisory Board et formuleret en række anbefalinger til Aarhus Kommune. Anbefalinger, der omfatter tre overordnede niveauer: 1. Visionen - hvor Aarhus Kommune skal sætte retningen, men samtidig hele tiden sørge for, at brugerne, borgerne og interessenterne er med 2. Dem, der er allerede i dag er i området - borgere, brugere etc., der skal være med til at skabe bydelen 3. Processen - tænk 5-10-20 år frem i tiden, og lad Sydhavnen være styrende i at gentænke Aarhus og den måde, vi tænker urbane fællesskaber Overskriften for de nedenstående anbefalinger har Advisory Board sammenfattet således: SYDHAVNEN GENTÆNKER AARHUS Få virksomheder, kunstnere, socialt udsatte og byens borgere til at gentænke Sydhavnen og den måde, virksomheder, udsatte og kunstnere skaber en levende og attraktiv bydel. Kommunen skal sætte retning og invitere andre til at skabe liv og nye urbane fællesskaber. Anbefaling 1: Advisory Board anbefaler Aarhus Kommune at udvikle mobiliteten i og tilgængeligheden til Sydhavnen med det samme. at forbindelser til og rundt i Sydhavnen er en helt afgørende forudsætning for visionens opfyldelse. Sydhavnen er på mange måder et hjerte i byen, men den skal bindes sammen med Jægergårdsgade, med Frederiksplads, med Frederiksbjerg, med Banegården og med resten af midtbyen og Aarhus Ø. Som noget af det første bør kulbroen derfor så hurtigt som muligt etableres som først et sted i byen, et byrum og så hurtigt som muligt som en forbindelse til Frederiksplads. Derudover bør der etableres en række øvrige øst-vest forbindelser, der binder midtbyen sammen med Sydhavnen. I såvel udførsel som drift bør de socialt udsattes ressourcer her indtænkes. I nord-syd aksen bør den rekreative forbindelse etableres med det samme og dermed igangsætte en mental byggemodning, hvor folk ledes ind i Sydhavnskvarteret via en oplevelsesforbindelse, der følger vejforløbene og snor sig mellem bygninger, byrum og mødesteder i kvarteret. I denne forbindelse - men ikke som en forudsætning - bør det på sigt overvejes at lade den nuværende cykelsti på Spanien lukke og i stedet lede cyklister (og gående) gennem Sydhavnskvarteret for dermed at skabe både liv i og opmærksomhed på området. Internt i Sydhavnskvarteret er det Advisory Board ets konkrete anbefaling, at der etableres et system af hængebroer mellem bygningerne i området (og måske enkelte steder på tværs af Spanien/Strandvejen). Det øger mobiliteten og tilgængeligheden i området samtidig med, at det skaber interaktion mellem virksomheder og brugere i området. Ligeledes vil det være en stærk identitetsskabende faktor for Sydhavnen, der vil bidrage stærkt til brandingen af området.

Anbefaling 2: Advisory Board anbefaler Aarhus Kommune at arbejde strategisk med at udvikle erhverv og skabe et urbant erhvervsfællesskab mellem virksomheder. Invitér urbane virksomheder til dialog og til at være en del af fællesskabet på Sydhavnen. der er behov for at undersøge, analysere og komme i dybden med, hvad virksomhederne har behov for som grundlag for at pege på, hvad området skal tilbyde. Afdæk virksomhedernes behov og planlæg bydelen efter det. Ved at invitere virksomhederne til at deltage i udviklingen af tydeliggøres det på én gang, hvad området skal kunne for at tiltrække virksomhederne og gør området interessant for de virksomheder, der skal give området værdi. Board et anbefaler at invitere 25 visionære og urbane virksomheder, der vil være med til udvikle området. Dialogen med virksomhederne bør tage udgangspunkt i to spørgsmål; Hvad vil I have ud af at være her, og hvad kan vi gøre for jer? Hvad vil I bidrage med ved at være her - til området og til de øvrige virksomheder? Og gør det fordi, det erhverv, der placerer sig på Sydhavnen skal være interessant, og området skal gøre sig interessant og kunne tilbyde virksomhederne noget. Det er derfor, vi anbefaler, at første del af processen er at tale med virksomheder om, hvad de har brug for. Gennemfør personlige samtaler med alle, der vil etablere sig og bygge - og vurdér om de kan skabe værdi for området. Og tænk hele udviklingskæden igennem - tal med uddannelsesinstitutioner, inkubatorer, små virksomheder, mellemstore virksomheder, store virksomheder. Området har alle muligheder for at være et link mellem opstartsvirksomheder og større, veletablerede virksomheder. Anbefaling 3: Advisory Board anbefaler Aarhus Kommune at gå strategisk efter variation i virksomhedernes størrelse. Undgå for mange store domiciler og vær præcis i kurateringen af de virksomheder, som skal ind i området. at hvis Sydhavnen skal udvikle sig til den spændende og levende bydel, som Aarhus ønsker, skal der udarbejdes en tydelig profil og en strategiplan for, hvilken type af virksomheder, der skal ind i området. Og man skal være parat til at bruge strategien og den overliggende vision som et værktøj til at tiltrække de rigtige virksomheder og anvise andre til alternative placeringer i byen. Sats på virksomheder, som har brug for stedet og ikke bare stedets egenskaber som for eksempel nærhed til vej og banegård. Undgå at området alene bliver for de store kontordomiciler og for virksomheder med alt for mange medarbejdere. Store virksomheder har ofte en tendens til at blive nok i sig selv. Tiltræk derfor kun virksomheder - også store virksomheder - som har brug for og vil bidrage til fællesskabet på Sydhavnen. Interaktionen mellem virksomhederne indbyrdes og mellem virksomhederne og det samlede område er en afgørende forudsætning for visionens opfyldelse. Gå derfor strategisk efter variation i virksomhedernes størrelser, så små og større virksomheder kan inspirere og bruge hinanden. Og husk på at også butiksliv er en selvfølgelig del af bylivet. Butikker er bylivsskabere - også selvom de ikke nødvendigvis er æstetiske.

Anbefaling 4: Advisory Board anbefaler Aarhus Kommune hurtigt at skærpe visionen for området og bruge visionen som sorteringsmekanisme. ambitionsniveauet bør styrkes. En klar og tydelig vision, identitet og plan for Sydhavnen på kort såvel som langt sigt skal være grundlag for dialog og handling. Det foreslås, at denne plan får form af et Værdi- og Kvalitetskatalog for Sydhavnen. Et Værdi- og Kvalitetskatalog, der skal give mulighed for at tiltrække de rette virksomheder, den rette kunstneriske aktivitet og de rette øvrige aktiviteter, der kan opfylde visionen for området. Værdi- og Kvalitetskataloget skal bruges til såvel at trække til som til at sortere fra. Det er ikke nok at være lokal, hvis visionen skal realiseres. Kataloget skal derfor udfordre det lokale med det globale og ikke mindst skal det fastlægge kriterierne (kuratering) for valget af aktiviteter på Sydhavnen. Som udgangspunkt er visse typer af erhverv og byliv nemlig svært forenelige størrelser, og det vil være en udfordring at skabe byliv nok, hvis erhvervet alene består eksempelvis af kontorejendomme, hvor den primære aktivitet ligger frem til eftermiddagstimerne. Derfor anbefaler Advisory Board at være restriktive med hensyn til kurateringen og hele tiden have fokus på, hvad der skal skabe bylivet - herunder butiksliv, cafeer/restauranter o.l. På samme måde vil et sådant katalog også bidrage stærkt til at skabe en tydelig identitet og et stærkt brand for Sydhavnen - en mental byggemodning. Advisory Board anbefaler, at områdets identitet bygges på den stedbundne urbanitet i området og en fastholdelse af den kant, der i dag kendetegner området. Og en identitet og vision som efterfølgende kan markedsføres og synliggøres. Få derfor værdierne og kvaliteterne på plads nu! Samtidig skal Værdi- og Kvalitetskataloget gå forud for en fysisk planlægning. Advisory Board anbefaler at undgå en detaljeret fysisk planlægning i denne fase. Erfaringer viser, at en for stramt styret fysisk planlægning i mange tilfælde ender med at skulle ændres og derfor ofte blot er en falsk tryghed. Lad i stedet den fysiske planlægning udvikle sig i dialogen med virksomhederne, med brugerne og med kunsten i området - men hele tiden med udgangspunkt i visionen, værdierne og kvaliteterne i området. Processen, dialogen og samarbejdet om realiseringen af visionen for Sydhavnen vil være afgørende. Værdi- og Kvalitetskataloget bør derfor indeholde et selvstændigt afsnit om, hvordan man skal samarbejde i fremtidens Sydhavn, og hvordan den ideelle organisering ser ud. Organiseringen omkring udviklingen af Sydhavnen er central og skal sikre interaktionen mellem de forskellige brugere. Udviklingen af området bør derfor ske gennem tre delvist parallelle spor som eksemplificeret i nedenstående model:

For at denne symbiose skal fungere optimalt nedsættes et overordnet organ, der samler på tværs, og faglige organer, som samler inden for de enkelte områder for derefter at spille ind i det overordnede organ. Et stærkt politisk lederskab (byledelse) er samtidig helt afgørende for at lykkes med projektet - igennem hele forløbet og ud over forskellige valgperioder. I den indledende fase har kommunen ansvaret for at invitere og sætte rammerne - men på sigt er der behov for en helt ny type af organisering, for eksempel i form af en bydelsforening. Og ikke mindst er det vigtigt, at der designes en proces, der ikke laver benspænd for udviklingen og mulighederne på den lange bane, hvor verden måske ser anderledes ud, og de aktuelle restriktioner for området måske ikke længere er gældende. Anbefaling 5 Advisory Board anbefaler Aarhus Kommune at gøre sig parate og agere med is i maven, når I har værdierne og kvaliteterne på plads.... at realiseringen af visionen for Sydhavnen kræver vilje til - om nødvendigt - at vente på den mere permanente aktivitet. Det være sig i form af erhverv, kunst, byrumsaktivitet og initiativer overfor og sammen med de socialt udsatte. Så vent på de rette permanente aktiviteter på det rigtige tidspunkt - og brug midlertidigheden til afprøvning af aktiviteter. Men husk også at det rigtige tidspunkt for den mere permanente aktivitet kan vise sig at være i morgen! Det handler om at have en vision, der kan fungere som et beredskab til at tage stilling og en udviklingsplan, der giver en parathed til med en høj grad af sikkerhed at gribe mulighederne, når de kommer. Anbefaling 6: Advisory Board anbefaler Aarhus Kommune at aktivere området nu og at komme hurtigt i gang med at supplere de eksisterende aktiviteter med nye, midlertidige aktiviteter i området. at Advisory Board et vurderer, at aktiviteter - midlertidige såvel som permanente - skaber byliv og dermed værdi for området på den korte såvel som den lange bane. Området må derfor ikke stå tomt, og der eksisterer et stort potentiale for at supplere de eksisterende aktiviteter og den eksisterende synlighed på Sydhavnen markant. Sydhavnen skal derfor aktiveres - både i hovedet på borgere og virksomheder og konkret i form af en række midlertidige aktiviteter i området. Midlertidige aktiviteter, der stemmer overens med visionen og skaber kendskab til området allerede nu og samtidig bruges til at teste mulige fremtider (prototyping) og dermed sætte aftryk på det permanente. Der kan være tale om såvel synliggørelse af de aktiviteter, der foregår i dag, men også nye aktiviteter.

Anbefaling 7 Advisory Board anbefaler Aarhus Kommune at gøre Sydhavnen til et område kendetegnet ved erhverv, kunst i byrummet, integration af socialt udsatte og bylivsaktiviteter. at Sydhavnen som bydel er i konkurrence med andre bydele i Aarhus, der ligeledes tilbyder et spændende byliv og umiddelbart ligger bedre placeret. Sydhavnen skal derfor differentiere sig med en egen profil og en stedbunden identitet. Det er boardet s vurdering, at der eksisterer et oplagt potentiale for på Sydhavnen at aktivere det offentlige rum dels gennem kunst og aktiviteter som urban sport og bevægelse, dels gennem etablering af butiksliv og midlertidige erhverv/kontorfællesskaber i containere (kobling af bygninger og containere), dels gennem aktivering og integration af de socialt udsatte i aktiviteterne. Advisory Board et anbefaler, at det europæiske kulturhovedstadsprojekt 2017 bruges som startskud, da det giver muligheder for at bruge Sydhavnskvarteret som et af kulturbyens vinduer til verden. Anbefaling 8 Advisory Board anbefaler Aarhus Kommune at gentænke de socialt udsattes rolle i udviklingen af området. Sydhavnen skal blive et sted, de socialt udsatte selv er med til at skabe og bidrage til. Her er der en oplagt mulighed for at tænke i nye måder at drive de fælles funktioner på og i det hele taget skabe fællesskaber omkring aktiviteter i området. Fællesskaber, hvor også virksomhederne, deres medarbejdere og kunsten inddrages i samarbejder med de socialt udsatte. Gentænk derfor de socialt udsattes rolle - og tænk i sammenhænge, hvor alle indgår på tværs i de samlede bydelsaktiviteter. Forslag til aktiviteterne kan være mange: fra sprøjtepatrulje over poverty walks og virksomhedsdrift som vinduespudsning, kantinehjælp og budbringere til pleje af de grønne områder og deltagelse i madmarkederne. Det vigtigste er værdige forhold og hjælpen til et værdigt liv, hvor de socialt udsatte deltager, producerer og bidrager og dermed er med til få hjulene til at dreje rundt. Anbefaling 9: Advisory Board anbefaler Aarhus Kommune at undgå udbud af store lots til developere og at gå efter virksomheder, som ikke kan det hele. større entreprenører og byggefirmaer oftest ikke har blivende interesser i området. Før derfor direkte dialog med virksomheder, der vil være i området og sælg direkte til disse. Og sæt deleøkonomi og vidensudveksling højt på dagsordenen ved at gå efter virksomheder, der gerne vil dele og har brug for andre, interagerer og skaber liv i området.

Anbefaling 10 Advisory Board anbefaler Aarhus Kommune at beholde ejerskab til tagetager og tænker kreativt i forhold til stueetagernes rolle - herunder aktivt at arbejde for at tiltrække virksomheder, der bruger udenomsarealerne. Aarhus Kommune skal tage ansvaret for, at der er liv i gadeplanet - herunder i bygningernes stueetager, der skal kobles med byrummene mellem husene. Board et anbefaler konkret, at alle tagetager som et vartegn for Sydhavnen aktiveres med sport, bevægelse og ophold, og at der etableres et system af hængebroer mellem bygningerne. Det øger mobiliteten og tilgængeligheden i området samtidig med, at det skaber interaktion mellem virksomheder og brugere i området. Ligeledes vil det være en stærk identitetsskabende faktor for Sydhavnen, der vil bidrage stærkt til brandingen af området. Anbefaling 11 Advisory Board anbefaler Aarhus Kommune at aktivere kunsten i det offentlige rum på Sydhavnen. kunst skaber identitet i det offentlige rum, og den udfordrer - borgerne, brugerne, erhvervene og interessenterne. Dermed bliver kunsten også en tiltrækning for virksomheder, der vil udfordres på deres tænkning. Derudover skal kunsten være med til hæve overliggeren. Den skal udfordre det lokale og bringe det internationale ind i bydelen. Og den kunstneriske aktivitet i området skal interagere, bidrage til opfyldelsen af den fælles vision og indgå i ansvaret for det fælles projekt i form af udviklingen af bydelen. Det skal den, fordi kunsten og et aktivt kunstliv påviseligt stimulerer den generelle værdiskabelse af byområder, da kunsten gør områder mere attraktive. Advisory Board et anbefaler derfor, at der skabes en platform for lokal og international kunst af høj kvalitet i Sydhavnen. En platform, der underlægges et uafhængigt kunstfagligt råd. Konkret peger Advisory Board et på, at lade Aarhus Kunsthal udgøre Sydhavnens kunstfaglige råd. Endvidere anbefaler Advisory Board, at der afsættes et større beløb til kunst i byrummet i form af en fællespulje, hvortil kommunen såvel som erhvervene bidrager. Denne pulje anbefales løbet i gang af midler afsat af Aarhus Kommune. Advisory Board et peger endvidere på, at Kunstakademiet vil passe ind i Sydhavnens identitet, og der kan indledes dialog herom.

Anbefaling 12 Advisory Board anbefaler Aarhus Kommune på baggrund af de formulerede ønsker samt ovenstående anbefalinger at undersøge muligheden for igangsættelsen af udbud omfattende erhverv, kunst, bylivsaktiviteter samt de socialt udsatte. vi gerne vil give de aktører, vi gerne vil have til at udfolde sig i Sydhavnen, en mulighed for at give deres bud på, hvad de kan byde ind med. Områdets kommende såvel som eksisterende virksomheder, kunstnere, socialt udsatte mv. skal byde ind og ikke være nok i sig selv. Derfor vil vi gerne have deres bud på, hvordan de ser sig selv i forhold til området; hvad de kan bidrage med, hvordan de vil gøre det, og hvordan de bidrager til hinanden. En række udbud i form af open calls kan fungere som invitationer til at medudvikle området - baseret på kommunens vision for området, men også baseret på hvad virksomheder, udsatte, kunstnere, iværksættere selv ønsker at byde ind med. Dermed undgår man som kommune at sidde bag skrivebordet og tilrettelægge løsninger ud fra antagelser om virksomheders og andres ønsker/behov. Samtidig giver åbne udbud rum for nye kræfter i iværksætter/kunstnermiljøet samtidig med, at det eksisterende miljø også kan byde ind - i lige og fair konkurrence. Det betyder, at de nuværende såvel som udefrakommende kunstnere kan byde ind med forslag til aktivering af kunst og kunsterne i Sydhavnen; at eksempelvis socialøkonomiske virksomheder og andre kan komme med bud på, hvordan de socialt udsatte kan inddrages som aktive medborgere i Sydhavnen; eller at virksomhederne kan komme med bud på, hvorledes de kan aktivere stueplanerne og byrummene i tilknytning til virksomheden. Anbefaling 13 Advisory Board anbefaler Aarhus Kommune at økonomien tænkes med ind fra begyndelsen. en række af de foreslåede aktiviteter - herunder de foreslåede midlertidige aktiviteter - kræver midler fra kommunens side, og de kræver en midlertidig organisering, der kan igangsætte disse aktiviteter. Men det er Advisory Board ets opfattelse, at lige netop disse aktiviteter også vil være de, der skaber værdi for området på den lange bane. Det er et område med en fantastisk beliggenhed, og et område, der kun vil stige i værdi over tid og med den rigtige profil. Der er derfor økonomi i de foreslåede aktiviteter - og det er Advisory Board ets opfattelse, at der bør udarbejdes en økonomimodel, der viser den økonomiske bæredygtighed i den foreslåede tilgang. Og husk i denne forbindelse, at det er billigere at bruge ressourcerne i begyndelsen end som mange andre steder at skulle reparere bagefter. Dette gælder også i forhold til de socialt udsatte, hvor det flere gange er påvist, at der er både sociale og økonomiske gevinster ved at konvertere socialt udsatte til aktive medborgere. En vej til at finansiere de initiale omkostninger vil endvidere kunne være hurtigt at få tiltrukket et par af de større virksomheder som en forudsætning for at skabe økonomi i området og for at kunne få råd til noget andet og til de små. Så få gerne de første ind i området - måske på nogle særlige vilkår - og skab økonomi i det som baggrund for yderligere investeringer.

Et Værdi- og Kvalitetskatalog for Sydhavnen Som det fremgår af ovenstående anbefalinger, er den stærkeste anbefaling til Aarhus Kommune at skærpe visionen og udarbejde et Værdi- og Kvalitetskatalog for Sydhavnen. Et katalog, der skal bruges som udgangspunkt for markedsføring og for dialogen med brugere, interessenter, interesserede virksomheder og mange andre. Og et katalog, der skal distribueres og formidles til alle relevante afdelinger i Aarhus Kommune - erhvervsafdelingen, socialforvaltningen og kulturafdelingen. På denne baggrund igangsættes udarbejdelsen af et Værdi- og Kvalitetskatalog for Sydhavnen.