LÆSELYST. KULTURMINISTERIETS KAMPAGNE OM BØRN OG BØGER. Læsningens magi. om børn, bøger og læselyst

LÆSELYST. KULTURMINISTERIETS KAMPAGNE OM BØRN OG BØGER Læsningens magi om børn, bøger og læselyst

Læselyst. Kulturministeriets kampagne om børn og bøger Læsningens magi om børn, bøger og læselyst

Læsningens magi om børn, bøger og læselyst Udarbejdet for Biblioteksstyrelsen af Monica C. Madsen Redaktion: Vibeke Cranfield Udgivet i 2003 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: 33 73 33 73 E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: www.læselyst.nu Layout: Mette Plesner Illustrationer: Dorte Karrebæk Typografi: Rotis og Rage Tryk: Luna Tryk, København 1. oplag: 6000 ISBN: 87-91115-72-8 ISBN elektronisk: 87-91115-73-6 Publikationen er tilgængelig på www.læselyst.nu Eftertryk tilladt med kildeangivelse. BS

Indholdsfortegnelse 4 FORORD Ved kulturminister Brian Mikkelsen 27 LEDESTJERNER I BIBLIOTEKETS LÆSELYST-INDSATS Interview med direktør Jens Thorhauge 6 AT SÆTTE LIVETS FORUNDERLIGHED PÅ ORD Interview med forfatter Louis Jensen 30 SKOLEBIBLIOTEKET KAN SKABE LÆSELYST Interview med Ph.d.-stipendiat Tom Jørgensen 9 BØRNEBOGEN ET GANSKE SÆRLIGT SPEJL Interview med lektor Beth Juncker 32 LYST TIL AT LÆSE OG SKRIVE GÅR HÅND I HÅND Interview med lektor Herdis Toft 13 11 SPØRGSMÅL TIL PROFESSOREN OM LÆSELYST Interview med professor Torben Weinreich 37 BIBLIOTEKET MED DE MANGE INDGANGSDØRE Interview med børnebibliotekar Jan Tøth 17 KURS MOD INTERNETTETS UENDELIGE UNIVERS Interview med forfatter Sally Altschuler 41 SVÆR BØRNELITTERATUR STYRKER BØRN Interview med lektor Bodil Kampp 20 BOGEN FØRER STADIG AN Interview med lektor Flemming Mouritsen 44 NÅR FORTÆLLEREN TRYLLER Interview med forfatter Carl Quist Møller 24 SAMARBEJDETS KUNST Interview med professor Anne-Marie Mai

Forord Hermed foreligger første ud af fire publikationer, som udgives i forbindelse med Kulturministeriets kampagne om børn og bøger. I disse Harry Potter-tider har vi valgt titlen Læsningens magi om børn, bøger og læselyst. Der er vel ingen af os, som kan nægte, at vi på et eller andet tidspunkt i vores liv er blevet fanget ind i et magisk univers, som vi har mødt i en bog. Sådan et univers opstår helt af sig selv i vores bevidsthed, mens vi læser. Nogle vil bagefter gerne opleve nye universer og giver sig derfor i kast med flere bøger; andre bliver optaget af noget andet og glemmer desværre, at der hele tiden er nye verdener at opleve i bøgerne, nye tanker og spændende historier igen og igen. Læselysten begynder med barndommen, dér lægges grunden til et livslangt, givende og nært forhold til bøger, hvis man i tide har fået stimuleret den altid latente interesse for den gode historie. Derfor har læselyst og læseglæde for børn fået en høj kulturpolitisk prioritet. Jeg håber, at kampagnen om børn og bøger vil medvirke til at skabe mange flere gode læsere, og at så mange børn som muligt vil blive indfanget af læsningens magi. Brian Mikkelsen 5

At sætte livets forunderlighed på ord INTERVIEW MED FORFATTER LOUIS JENSEN At lade sig betage af verdens forunderlige skønhed i en grad, så det udvider hans bevidsthed og gør ham høj at forsøge at sætte ord på oplevelserne det er den kilde, Louis Jensens forfatterskab springer af. At give teksten rum til at leve sit eget liv, så handlingen udvikler sig som den selv vil det er den vigtigste teknik, Louis Jensen benytter sig af, når han skriver. Derfor ved han aldrig på forhånd, hvordan hans historier ender: Jeg starter et sted, der fascinerer mig et indre billede, et ord eller en sætning, som pirrer ved noget i mig. Fx et stort hjerte der lå på en strand. Det sætter gang i en indre film, og jeg skriver så det ned, som jeg ser. På den måde udvikler handlingen og plottet sig næsten af sig selv. TEKSTEN STYRER SIG SELV Bagefter går Louis Jensen teksten igennem med et kritisk blik er noget uklart eller kan noget formuleres i smukkere sprog eller rytme? Men selve handlingen ændrer han ikke på. Det betyder, at jeg ikke altid selv forstår, hvad jeg har skrevet ude på skolerne spørger børnene Jamen hvorfor skete der så det?, men jeg kan ikke forklare, hvad der sker eller hvorfor det er teksten selv, der har bestemt, hvad der skal ske. Når Louis Jensen underviser børn i at skrive, forklarer han dem også, at de ikke skal skrive efter en plan, men udfra de steder, hvor deres følelser svinger højt op. Don t think, som Rad Bradbury sagde lad historien få sit eget liv frem for at forsøge at skrive noget, der ligner noget andet. Derfor tænker jeg ikke primært i at skabe spænding eller appellere til læselyst på andre måder jeg lader mig rive med af strømmen. Men selvfølgelig kommer der pauser i skrivningen, hvor en anden del af min bevidsthed begynder at tænke over historiens udvikling, i plottet og andre tekniske dimensioner. Ubevidst arrangerer min bevidsthed også stoffet det er en masse forskellige overlappende strukturer, som skaber en tekst. Du er både midt i stoffet og ser det oppefra på samme tid, ligesom du skriver i en blanding af bevidsthed og ubevidsthed. AT STREJFE DET UBESKRIVELIGE Min største glæde ved at skrive er at få skrevet mine oplevelser af verdens skønhed ind i mine fortællinger en særlig oplevelse af regnen eller solen fx, en smuk oplevelse, som jeg synes skal fortælles, så den ikke går til spilde. Det frygtelige er imidlertid, at jeg ikke altid kan beskrive det, jeg har oplevet, helt præcist. Andre gange er jeg høj af 6

lykke over, at det lykkes det er et stadigt forsøg, som aldrig hører op. Salmerne fra den danske kongerække af salmeskrivere Brorson, Ingemann, Kingo og Grundtvig er en af Louis Jensens vigtigste inspirationskilder. Den danske salmebog var min største kunstneriske oplevelse som barn, og min sproglige æstetik har sine rødder i de danske salmers tradition for at beskrive naturoplevelser, som udvider vores sind og krop og er afgørende for vores måde at være i verden på. Også i forhold til det sociale man bliver et lidt bedre menneske, når man flytter opmærksomheden fra sig selv til noget udenfor. Menneskets problem er, at det er så selvoptaget, men i det øjeblik man flytter fokus væk fra sig selv, har man pludselig mulighed for at forstå og opleve andre mennesker på en helt anden måde det er vældige kræfter, der går ind og arbejder i vores sind og gør os til de mennesker, vi er. Og den ultimativt største oplevelse for mig er, når teksten pludselig åbner for de dimensioner i verden, som hidtil har været skjult når det lykkes at strejfe det, der næsten ikke kan beskrives. Nogle læsere fanger det og tager det med sig på den måde kan litteraturen gøre os mere åbne og brede i vores forståelse af os selv og verden. LITTERATUR HOLDER OS I LIVE Når jeg skriver til børn, spekulerer jeg ikke på at formulere mig i en børnevenlig tone jeg skriver, som jeg regner med, de forstår. Og jeg bliver glad, når jeg møder børn, der siger det var spændende skriv noget mere!. At mærke at de har fået noget ud af en af mine bøger, at den har berørt dem, og at det, jeg har på hjerte, betyder noget for dem det glæder mig. Er jeg ude for at læse op for børn, gør jeg tit det, at jeg fortæller en slags referat af noget, jeg selv eller andre har skrevet fx baggrunden for 1001 nats eventyr, som mit projekt med at skrive 1001 historier er inspireret af. Vesiren, der hver dag udpeger en ny kvinde og slår hovedet af hende dagen efter, indtil han møder den snedige Shezerade, der fortæller en så spændende historie lige til den lyse morgen, at hun får lov at fortælle videre dagen efter. Vesiren ved, at han bliver narret, men han er for spændt, og så fortsætter hun sine fortællinger nat efter nat. Jeg holder meget af historien, fordi den også handler om, at litteraturen holder os i live. Det interessante ved at fortælle er også, at man kan sætte hastigheden op og ned alt efter hvor lytterne er. Deres reaktioner er input til den, som fortæller gribes de, kan man holde lange pauser. Det er som et skuespil. For børnene er det også spændende at møde dem, der skriver bøger til dem. Når de ved, man skal komme på besøg, begynder de at danne sig billeder af, hvem den, som fortæller, er han bliver konkret, i stedet for en abstrakt størrelse. Og han bliver en del af teksten på en måde, som giver deres oplevelse af den flere dimensioner. Det kan som sagt også inspirere dem til selv at begynde at skrive. NÆRVÆR I SKRIVEVÆRKSTEDET Det direkte møde med børnene kan også foregå i et skriveværksted. Altafgørende for om skriveværkstedet fungerer optimalt, er forfatterens evne til at skabe tillid og nærvær, understreger Louis Jensen. Vil du i god dialog med børnene, er det afgørende, at I har gensidig tillid til hinanden. Dvs. at du er helt åben over for dem, så de mærker, at du tager dem alvorligt og lytter ordentligt efter, hvad de siger og skriver, frem for at belære dem. Uanset hvor banalt du oplever deres reaktioner, skal du svare så godt og kvalificeret, som du formår præcist som var det en forfatterkollega, du var i dialog med. For mærker børnene den opmærksomhed, vil de åbne sig og være så tillidsfulde og trygge, at de tør skrive det, de ellers ikke turde. Det fælles rum, I arbejder i, skal også være et trygt frirum, hvor børnene har lov at udtrykke sig så sært og mærkeligt, som de har lyst til. Derfor er mobning forbudt, pointerer Louis Jensen som noget af det første, hver gang han starter et skriveværksted op. Det er vigtigt, at du selv kender til de blokerende mekanismer i skriveprocessen, så du kan komme dem i forkøbet. Lykkes det at skabe den trygge stemning, er børn til gengæld meget bedre til at tage imod råd end voksne, som har udviklet langt flere forsvarsværker. Børn derimod er meget mere åbne, hvis du fx siger det ord bremser din tekst, fjern det eller flyt det sidste op foran. 7

LÆRERNES SÆRLIGE ANSVAR At udvikle sin evne til selv at skrive kvalificerer samtidig børn som læsere derfor er det oplagt, at lærere og bibliotekarer skal arbejde mere målrettet med at stimulere børns læselyst ved hjælp af skriveaktiviteter. At fortælle og læse højt er også godt, hvis man gør det rigtigt dvs. at man selv drives af ønsket om at give børnene noget særligt. Er det tilfældet, kan man næsten altid fange børnene og give dem lyst til hvad som helst. En uengageret lærer derimod kan dræbe en spirende læselyst hos mange. Derfor er engagement lærere og bibliotekarers vigtigste nøgle til at stimulere børns læselyst fortæl dem, hvor vigtigt det er at læse. Jeg havde selv to pragtfulde dansklærere i folkeskolen og gymnasiet, som formåede at gøre stoffet levende og give mig vigtige skub fremad de var fuldstændigt optaget af litteratur, og de kunne ikke undgå at smitte os elever med deres begejstring, deres evne til at forundre sig og forny sig, til at udtrykke sig og have mod til at gøre det på nye måder. Mestrer man ikke de egenskaber i forvejen, er det vigtigt at lære dem på seminariet. Vi står jo hele tiden i begreb med at dø åndeligt, men i skolen har man med litteraturen muligheden for at give børnene en konstant fornyende åbning til verden et gennembrud til en verden. Det burde være enhver lærers pligt at formidle den indsigt til børn, for den er så afgørende for vores liv på en helt eksistentiel facon, understreger Louis Jensen. mærkelige bøger, som lukker op for det, man også har i sit hoved, og dermed gør verden større det ville ikke være til at bære, hvis alle børnebøger havde det samme forudsigelige plot. Da jeg var barn FORFATTER LOUIS JENSEN Jeg blev hurtigt en superlæser, selvom jeg var sikker på, at jeg aldrig lærte at læse, da jeg startede i skolen det var for mærkeligt med alle de bogstaver. Men jeg var glad for at få læst tegneserier højt fra Familiejournalen af min mor Bamse og Dukke- Lise og Willy på eventyr. Det at læse blev imidlertid en stor del af min barndom jeg lånte mange bøger på Nibe Bibliotek, som kun var to stuer i et gammelt hus med et begrænset antal bøger. Jeg startede med eventyrene, fortsatte med resten af børnebøgerne og begyndte hurtigt at kikke ind i voksenafdelingen for at finde flere bøger. At synge kunne jeg også godt lide ubevidst er jeg nok blevet fanget ind i det poetiske rum, sproget åbnede for mig det var dengang ligeså stort, mærkeligt og dybt med lige så stor tiltrækningskraft og længsel, som det har i dag vi er båret af længsel, og vi higer fortsat efter den i de historier, vi læser, både som børn og voksne. MERE PLADS TIL DET SÆRE På spørgsmålet om, hvorvidt den danske børnelitteratur har ideelle betingelser, mener Louis Jensen på den ene side, at det danske støttesystem fungerer rigtig godt på den anden side kunne han godt ønske sig mere plads til den sære børnelitteratur. Jeg mener, at staten skal støtte litteraturen, så ikke kun mainstreamlitteraturen får mulighed for at blive udgivet. Og hvis jeg skal ønske noget, er det endnu mere udfoldelsesrum til det gale, det sære, det uforudsigelige, det vanvittigt sørgelige og humoristiske al den litteratur, hvor teksten viser sig på en anden måde, end vi er vant til de 8

Børnebogen et ganske særligt spejl INTERVIEW MED LEKTOR BETH JUNCKER Børnelitteraturen kan spejle børns liv på måder, forskning og undersøgelser ikke formår den er, når den er god, på forkant med det moderne livs dilemmaer. Den ved noget, vi også ved, men som vi endnu ikke formår at sætte ord på, påpeger lektor Beth Juncker fra Danmarks Biblioteksskole, der er ved at afslutte et projekt om børnekulturel æstetik. Kunst er en kilde til viden på de områder, videnskaben endnu ikke har ord og beskrivelser for, siger Beth Juncker: Derfor har kunst vital betydning for os. Den går ind på felter i vores liv, hvor vi ikke kan støtte os til anden viden, og den giver os mulighed for at udfordre os selv og forholde os til de følelsesmæssige dilemmaer i vores liv på en anden måde. Kunst formgiver oplevelser og følelser. Derfor møder vi indimellem i kunstværker billeder og beskrivelser, der rammer os og som vi ikke kan møde andre steder. PIPPI-REVOLUTIONEN I HALVTREDSERNE Inden for børnelitteratur nævner Beth Juncker tre konkrete eksempler, som har givet børn oplevelsesmuligheder, de ikke har kunne møde andre steder, i henholdsvis 1950 erne, 1970 erne og i dag. Børn i 1950 erne kunne bl.a. hos Astrid Lindgren og Tove Jansson møde et børnesyn, de ikke var vant til fra den pædagogiske børnelitteratur de udforskede begge konsekvent børneliv og børns særlige vinkler på tilværelsen. Pippi Langstrømpe vakte debat, da den udkom, fordi Pippi blev set som en uregerlig, snotforvirret uopdragen unge. Der er nogle markante skæringslinjer mellem Tommy og Annika på den ene side og Pippi på den anden. Tommy og Annika er prototyper på 50 ernes børneideal, som taler pænt, opfører sig ordentligt til kaffeselskab, er glade for at gå skole osv. Drømmen af et barn set med voksne øjne, men dog børn, der i Pippi møder deres eget indre barn. Og så har vi Pippi selv! Som med Astrid Lindgrens banebrydende blik bliver billedet på det egentlig barnlige. For Pippis hovedfordring til livet er, at det skal være sjovt og meningsfuldt! Hun kan alt bage pandekager, skrubbe gulve osv. Men hun gider ikke gøre det på en kedelig måde, hun gider kun, hvis det kan omsættes til leg. Ligesom med skolen hun er der, indtil det ikke længere er sjovt så skrider hun. Fordi hun ikke kan se en mening med det. Netop der opstår skæringspunktet mellem det voksne bliks pædagogiske Tommy og Annika-tradition og Lindgrens helt anderledes blik, som Pippi repræsenterer. Hovedpersonerne i de pædagogiske børnebøger er 9

måske uvorne i starten, men bliver så retledt og ender med at indse, hvor godt det er at gå i skole, have gode voksne omkring sig osv. Pippi ender ikke med at indse noget som helst! Det kunne hun ikke drømme om kun der, hvor livet er sjovt, spændende og byder på godt samvær med andre, bliver det meningsfyldt for Pippi. Børn kan med hende genkende deres egen vægring i forhold til det kedsommelige, voksne kan indse, at der er blik på børns stræben, moral og logik, som vi har været blinde for. Vi har ikke set, hvad det er, de selv vil, hvad det er, de selv søger. BENT HALLER OG BETONBØRNENE I HALVFJERDSERNE Bent Haller gav på samme måde børn, unge og voksne i 70 erne mulighed for at få billeder på de nye dilemmaer, som fulgte i kølvandet på et moderne liv med udearbejdende forældre, forstadsbeton og skilsmisser. Debutromanen Katamaranen udløste en omfattende debat. Alle læste den som revolutionær samfundskritik. Der er dimensioner i romanen, som de voksne analytikere overså dengang. De havde ikke øje for, at den ikke kun handlede om to drenge, hvor den ene bliver anarkist og den anden reformator. Den handlede faktisk om tre drenge den tredje blev fuldstændigt kvæstet af det moderne samfunds dilemmaer, forklarer Beth Juncker: Moderen er skredet med lillesøsteren, faderen kan ikke lide ham og henvender sig kun til ham, når han skal piskes ned efter smøger. Jørgen, som han hedder, udvikler sig til en bisse, som tyranniserer alle andre, leder en cykelkædebande osv. Han ender med kun at have aggression som udtryksmiddel. Indeni har han som alle andre et enormt behov for at blive elsket. Men han bliver undsagt og får ord for, at ingen nogensinde har ønsket eller elsket ham. Han ender med at tage sit eget liv. Bent Haller beskriver en samfundsudvikling, hvor vi går fra et socialt mønster med husmødre, mindre provinsbyer og naturlige legeområder til satellitbyer af beton. Alle, voksne, unge og børn, havner i konfliktsituationer, fordi livet stiller nye krav, og ingen har udviklet strategier til at tackle dem med. Derfor falder både børn og voksne ned i et hul og udvikler destruktive mønstre. Haller har ingen løsninger, men han giver os mulighed for at se problemerne og dermed forholde os til dem: Åbn øjnene, begynd at tænk, sæt ind, find nogle måder at leve på, der kan afbøde, hvad den nye udvikling nedbryder og skader. På den måde har han konsekvent afsøgt modernitetens indbrud i vores liv, og vores destruktive måder at tackle den på. Derfor kunne Katamaranen give alle både en forståelse for, hvordan man kan føle sig indeni, og hvordan man kan skabe sig bedre rammer man kan ikke flygte fra udviklingen, men man kan gribe fat og selv være med til at styre den indvirkning på liv og samvær. På den måde giver den både følelsesmæssig forståelse, muligheder for nye veje frem og håb, samtidig med at den stiller krav til sin læser du kan ikke drømme dig ud af det her. LOUIS JENSEN FAVNER BØRNS FØLELSESSKALA ANNO 2000 Louis Jensen skriver radikalt anderledes end Bent Haller, men han formår på samme måde at sætte form og sprog på børns følelsesmæssige verden anno 2003. I hans søgen efter at beskrive det moderne liv set med børns øjne, skaber han nogle billeder, som er barske, men også rummer en underfundighed, en humor og en latter med stærk appel til børn i dag, siger Beth Juncker: Han mestrer den fantastiske kombination af humor og dyb tragik, som driver børns egne afsøgninger af tilværelsen. De er i en konstant søgen efter det spændende, det sjove og det morsomme de har lune og humoren med sig og søger hele tiden rum, hvor legen kan udfolde sig, samtidig med at deres søgen er dybt seriøs, fordi den også handler om at sætte livet på plads, finde måder at gebærde sig på og rammer at forholde sig til det udfra. Derfor er det særligt værdifuldt for dem at møde den slags dobbeltuniverser, som Louis Jensen beskriver. Universer med en følelsesskala, der rækker fra det groteske over grinet til det dybt tragiske kombineret med hans evne til at standse verden et øjeblik og åbne helt op for skønheden i det billede, i et forhold, han er ved at beskrive. Hans roman Nøgen er et godt eksempel på, hvor hudløst han formår at vende vinklerne 180 grader 10

og forfølge børns søgen ind i en særlig verden, og de spørgsmål, de stiller sig selv i den proces. Hans 100-historier-projekt er også et godt eksempel på det radikalt anderledes formsprog, han bruger som redskab til at afdække modernitetens paradokser. kompleksiteten i det liv, de lever de oplever jo også indimellem voksne som afmægtige eller på vildspor. Fx når vi bestandigt sætter spørgsmålstegn ved det, de finder spændende, sjovt og meningsfuldt. MODERNISTISKE VS PÆDAGOGISKE BØRNEBØGER Beth Juncker kan naturligt nok ikke svare på, hvilke typer historier, de kommende generationer af børn får behov for at læse. Men hun påpeger, at der er mange dimensioner i det liv, børn lever, som vi som voksne ikke kender fra vores barndom. Derfor er det vigtigt, at vi ikke kun formidler den pædagogisk tilrettelagte skønlitteratur til dem, hvis budskaber vi selv forstår til bunds, men også den nye litteratur, selvom den umiddelbart kan forekomme vanskeligere. Den pædagogisk tilrettelagte skønlitteratur har gode funktioner i forhold til at lære børn at læse. Men centralt for den nye skønlitteratur er, at den tematiserer børneliv på godt og ondt. På en anden måde end når vi tager de pædagogiske briller på og forsøger at afsøge, hvad vi mener, børn har behov for, hvad vi så gerne vil give dem, og hvad det er for gode budskaber, de helst skal møde. Ikke at det ikke tjener gode formål. Men de oplevelser, der går dybest ind hos børn og får særlig individuel betydning, det er mødet med skikkelser og beskrivelser, der ikke er så forenklede, som vi tit vil gøre barndomslivet til. Børns virkelighed er kompleks. Og den nye litteraturs helt særlige styrke er, at den tør gå ind i de mange kroge og afkroge, som vi voksne endnu ikke har erkendt, at en barndom rummer og omsætte den til billeder, figurer og skikkelser. Det giver børn mulighed for at møde billeder af de ofte konfliktfyldte oplevelser, som de står i. Kunst er ikke til for at give svar, men for at stille de rigtige spørgsmål, citerer Beth Juncker i den forbindelse en lang række kunstnere. Det er en central pointe at holde os for øje. Vi voksne vil så gerne give børn entydige svar og rollemodeller, som sætter dem på sporet af det gode, det ordentlige og det sociale. Den ambition er der ikke noget galt med. Men børn skal også have mulighed for at få oplevelser, som understreger, at livet ikke altid er så let. Og som fastholder RESPEKTER ANDRE FORTÆLLEMEDIER! At litteraturoplevelsen står som én oplevelse i ét landskab af mange i dag, og at bogen kun er èt fortællemedie ud af mange, det er et faktum, som er vigtigt, at vi holder os for øje, når vi fx gør en indsats for at styrke børns læselyst, understreger Beth Juncker. Det er vigtigt, at vi ikke foretrækker den ene mulighed frem for den anden, men at vi er åbne for, at der er forskellige typer af oplevelser forbundet med forskellige medier. At vi holder vores tendens til at sige, at litteratur er alfa og omega, i skak ved at være bevidste om, at de moderne vilkår i dag er fuldstændig anderledes end i vores egen barndom, fx i 50 erne hvor litteraturen var DET centrale oplevelsesmedie. Dengang var springet fra at lære at læse til at få læselyst meget lille, fordi litteraturen var det eneste medie, hvor glæden over en fortælling kunne flyde vi blev simpelthen læseheste, fordi der ikke var andre muligheder. I dag er vilkårene helt anderledes. Vi skal stadig gøre børn til læsere, men springet fra læseevne til læselyst er blevet vanskeligere. Glæden ved en fortælling kan meget let fare over i computeren, ind i videoen eller et helt tredje medie. Og det er i orden vi lever i en tid med andre kunstneriske bud og andre væsentlige oplevelsesuniverser, der kan give dem samme mix af udfordring og bekræftelse, som vi fik gennem bøgerne i vores barndom. LÆSEKAMPAGNERS NYE UDFORDRINGER I samme åndedrag er vi nødt til at erkende, at læselyst og læseglæde kun kommer af fri vilje, mener Beth Juncker. Ingen børn udvikler læselyst ved at blive tvangskonfronteret med litteratur. Vores allerstørste problem i øjeblikket er, at vi er med til at bremse børns mulighed for at udvikle læselyst og læseglæde, fordi vi er så usandsynligt fokuseret på, at de skal lære at læse, at vi kommer til at 11

presse for meget på. Resultatet er, at vi ikke åbner en verden med oplevelser for dem, men konfronterer dem med kedsomhed og pligt, læs nu, blot et kvarter om dagen! Vi gør dem dødtrætte af at læse, fordi de skal læse den ene (ligegyldige, undskyld!) bog efter den anden for at blive teknisk set gode læsere. Alligevel håber vi på miraklet at i det sekund, barnet har lært at læse, vil dets glæde og lyst automatisk flyde ind i litteraturen. Men reelt sker det sjældnere og sjældnere, især for drengenes vedkommende i det sekund de teknisk set er blevet rimelige læsere, melder de pas. Hvis vi overhovedet skal sætte projekter og kampagner i gang, skal vi tænke grundigt over, hvordan vi bedst åbner en litterær verden for dem og giver dem lyst til at drage ind i den på egen hånd. Det er ikke let, for det er deres lyst, som skal bane vejen ikke vores, pointerer hun. Jeg ved ikke, om kampagner overhovedet kan bane vej for lyst. Hvordan kommer vi udover, at vi på en eller anden måde shanghajer børn til at læse? Hvordan får vi dem til af sig selv at vandre ind i det univers, vi åbner for dem? Måske ved at holde op med at sætte alle de grænser, vi hidtil har sat. Måske ved at erkende, at vi ikke gør det for deres skyld, vi gør det for vores egen. Måske ved at fastholde, at den eneste grund til, vi gør det, er, fordi vi ikke kan lade være, fordi det er så vigtigt for os. Ellers kan vi nemlig lige så godt lade være. Lyst befordrer lyst. Biblioteksskolen sikrer kompetenceudviklingen i forhold til børnelitteraturen på flere måder. Dels ved at uddanne bibliotekarer, som er særligt interesserede i det børnekulturelle felt. Dels gennem efteruddannelsestilbud, gennem en ny masteruddannelse med børne- og ungdomskulturelle moduler og en kandidatuddannelse, hvor medier og kultur udgør en væsentlig del. Og dels gennem forskning, som fx den Beth Juncker forestår. Da jeg var barn LEKTOR BETH JUNCKER Hele min barndom bestod af bøger simpelthen! Min forældre læste meget højt for os tre piger fra jeg var helt lille, kan jeg især huske Mis med de blå øjne, som var en kæmpeoplevelse med dens billeder, streg og den dobbelthed, den fortæller en historie og erobrer sanserne med. Senere læste min far bl.a. Vinden i piletræerne, Anne fra Grønnebakken, Laurabøgerne, Alcotts Pigebørn, osv., og at jeg pludselig selv kunne læse fik selvfølgelig den afgørende nye betydning, at mine forældre ikke længere alene bestemte de oplevelser, jeg skulle have del i. Jeg kunne selv gå på skolebiblioteket og videre til centralbiblioteket og opsøge de spændende forbudte hylder og læse Lady Chatterlys elskere og andre bøger, som man mente, jeg var alt for lille til. Siden er jeg i samme sekund, der har været pause i livet eller kedsomhed vandret på biblioteket og følt mig ufatteligt rig, når jeg er kommet hjem med en sæk af bøger, smidt mig på sengen med det mest ulækre wienerbrød, og læst og læst og læst og læst. Så litteratur har betydet fantastisk meget for mig, og jeg kan slet ikke forestille mig at skulle have levet livet uden litteratur den har givet mig en viden om, at der findes en ekstra dimension i tilværelsen, som jeg kan opsøge. Når jeg er i krise, afsøger nye grænser, eller har behov for at diskutere ting med mig selv, så kan jeg gå ind i en bog og gennem den få et dobbeltspejl på begivenheder i mit eget liv få tanker og billeder fra bogens univers, som bringer mig videre, ud af det, jeg sidder fast i, åbner nye muligheder, så jeg kan trække vejret lettere. Men at litteraturen er kommet til at spille så afgørende en rolle i mit liv, skyldes jo måske også, at jeg tilhører en særlig generation. I min barndom i halvtredserne var bøgerne den eneste kilde til fortællinger på nær lidt radio og søndagsforestillingen i den lokale biograf. I dag er det oplevelseslandskab, bøgerne indgår i, blevet udvidet helt kolossalt, og der findes et hav af andre medier, som kan tilbyde den slags oplevelser. 12

11 spørgsmål til professoren om læselyst INTERVIEW MED PROFESSOR TORBEN WEINREICH Dansk børnelitteratur er kendetegnet ved mængde og mangfoldighed. Danmark er formentlig et af de lande, hvor der udgives flest børnebøger i forhold til befolkningstallet 2000 bøger om året. 1/3 er dansk, 1600 er skønlitterære og 400 faglitterære. Derfor er der et stort udbud at vælge imellem både hvad gælder kvalitet, genrer, alder og pris der er så at sige bøger til alle og til alle behov både i fritiden og skolen. Professor Torben Weinreich, Center for børnelitteratur på Danmarks Pædagogiske Universitet hvad er det særlige, barnet kan møde i børnelitteraturen? Først og fremmest den store oplevelse i nuet. Og nuet bærer desuden så meget med sig ind i det enkelte barns fremtid, som gør indtryk på lang sigt, men som vi slet slet ikke har kontrol over. Samtidig er børnebogen også et middel, barnet kan bruge til at danne sig og opnå mange ting i samfundet. Bag børnebøgerne står jo en masse voksne, der skriver, udgiver, formidler og bedømmer dem og formulerer formålsparagraffer og læseplaner i skolesammenhænge, som får børn til at læse bøger, de ellers ikke ville kaste sig over på egen hånd. Så bøgerne giver også børn oplevelser og redskaber, som er styret af voksnes ønsker i forhold til børnene. Det er vigtigt at være opmærksom på denne dobbelthed, at børnebogen altid eksisterer i to universer et hvor barnet selv styrer det meste, og et hvor andre styrer hvilke bøger børn læser. Og at de to funktioner også sagtens kan krydse hinanden tilrettelagte oplevelser i skolesammenhæng kan vise sig at blive lige så store oplevelser for børnene, som dem, de kan få ved selv at læse. Læselyst og læseglæde, hvordan vil du definere de to begreber? Filosofisk betragtet kommer lysten før glæden så når vi taler om at styrke læselysten, kan der være en pointe i at fremhæve lysten fremfor glæden. For læselysten er forudsætningen trangen til at læse. Også hos dem, der ikke kender læseglæden, fordi de normalt ikke læser. Derfor rammer man bredere ved at fokusere på læselyst og opbygge børns interesse for bøger ved at give flest mulige adgang til bøger altså simpelthen bringe bogen og barnet tættere på hinanden og håbe, at læseglæden opstår gennem det møde. I et mere overordnet samfundsperspektiv er det også interessant, at samfundet har bevæget sig i retningen af at være mere og mere fokuseret på at sætte lysten og glæden højt. Selv i institutionelle 13

sammenhænge er man nu meget optaget af oplevelsen i nuet da man lavede den ny folkeskolelov i 1993, blev ordet læseglæde for første gang nævnt i formålsparagraffen for faget dansk. Ligesom det er karakteristisk for denne tendens, at man nu via Kulturministeriets særlige bevilling og særlige aktiviteter sætter læselyst på dagsordenen. Og jeg synes, det er et rigtigt valg, at kampagnen i højere grad fokuserer på at skabe forudsætninger end på at skabe resultater. For problemet er ikke at få produceret nok bøger, men at få flere børn til at læse dem. Selv i den mest læsende gruppe de 9-12 årige læser hver 4. stort set aldrig i deres fritid. Og det får vi ikke ændret på ved at dunke dem i hovedet med bøger og tvinge dem til det nej, vi skal gribe sagen an ved at fortælle dem, hvordan de kan få adgang til flere af den slags historier, de godt kan lide at få fortalt af andre. Altså skabe en mulighed frem for at forsøge os med en voldsom styring. Kampagner alene gør det jo heller ikke men fordi der er ekstra penge til rådighed til at støtte aktiviteter, som findes i forvejen, kan de skabe nogle situationer, hvor de mennesker, der brænder for sagen, lettere kan komme til orde og møde de børn, der skal have den gode historie. Hvis vi kikker på statistikken vedrørende børns fritidslæsning, hvor er behovet for en særlig indsats så størst? Drenge læser mindre end piger, 75 % af alle børn fritidslæser i 9-12 års alderen, men når de bliver 15-16 år er tallene lige omvendt: så fritidslæser kun 25 %. I skolen læser de 15-16 årige imidlertid meget mere, men de læser, hvad de voksne ønsker. Og mange af de 15-16 årige forklarer, at de i forvejen læser så meget i skolen, og at de får opfyldt deres fritidsbehov for historier gennem andre medier, som de i mindre grad møder i skolen. Og der er selvfølgelig grænser for hvor mange timer, de kan holde ud at sidde med næsen i bogen i deres fritid efter en lang skoledag og tre timers lektier. En central udfordring er at forsøge at holde fast i nogle af dem, der faktisk læser som 9-12 årige, men som senere mister lysten. Harry Potter er et eksempel på, at man faktisk kan få mellemgruppen til at blive ved med at læse. En anden central udfordring er drengene. Alle undersøgelser viser, at piger og kvinder verden over læser mere end drenge og mænd. Og måske er der nogle faktorer i samfundet, som forstærker den tendens. Spørger man drengene i interviewundersøgelser, hvad der er galt, er den ene hovedbegrundelse, at der ikke er nok bøger med al den spænding, gru og splatter, de helst vil læse. Derfor læser de mest tjubang-bøger som R.L. Stines Gåsehudsserie og Dennis Jürgensens bøger. Deres anden hovedbegrundelse er betydelig mere kontroversiel jeg bliver indimellem skældt ud alene for at viderebringe deres svar: at det kun er kvinder, de kan søge hjælp hos til at finde bøger. De mangler simpelthen nogle mænd at spille bold op ad de kvindelige børnebibliotekarer er venlige og imødekommende, men finder ikke altid den litteratur, drengene spørger efter, god og hensigtsmæssig i stedet for de actionprægede bøger, drengene spørger efter, kan de fx finde på at foreslå bøger med indre følelsesmæssige konflikter, som pigerne læser flittigt, men som ikke tiltaler en stor del af drengene: det er ligesom om, de ikke kan lide det, jeg gerne vil læse de vil hellere finde nogle andre bøger til mig, end dem jeg helst vil læse, forklarer en del af drengene. Mange kvindelige bibliotekarer er opmærksomme på problemet, men det er et indgroet mønster, som skal laves om, og der er ikke så mange velegnede bøger, fordi drengene efterspørger det, biblioteket traditionelt betragter som dårlig litteratur og derfor har underprioriteret. De ældre drengebogsklassikere er dog en gru- og splatterfri niche for drengene, som lægger mere vægt på den udadvendte handling, der fascinerer dem, end på de indre sociale konflikter, som fascinerer pigerne. Det er imidlertid ofte drengenes fædre, der introducerer dem til klassikerne ved at finde deres egne gamle drengebøger frem. Drengene mangler simpelthen mandlige formidlere og rollemodeller i forhold til det at læse? Ja, både i litteraturen og i formidlingen vi kan jo se, at drengene søger hen mod de fortællemedier, 14

hvor rollemodellerne findes computerspil og film. Medier, som de også oplever bliver betragtet som mindreværdige af en del bibliotekarer. Op til puberteten begynder man jo også at blive meget kønsbevidst? Ja vi lever desuden i en tid, hvor så meget trækker i retningen af, at der skal være mindst mulig forskel mellem kønnene. Vi skal næsten identificere os kønsligt med hinanden helt fra små, i stedet for at starte derude i hver vores lejr, så vi kan finde vores egen kønsidentitet, inden vi mødes. Derfor har drengene måske ekstra stærkt behov for at prøve deres kønsidentitet af, fx gennem de bøger, de vælger at læse. Hvad ser ud til at fremme læselysten? Vi ved, at børns læselyst fremmes af bøger og højtlæsning i hjemmet samt tidlig brug af biblioteker altså at opleve, at der findes gode oplevelser i bøger allerede på førskoleniveau og senere at have adgang til en godt bibliotekssystem, hvor de bøger, man gerne vil læse, er tilgængelige. I skolen fremmes læselysten desuden af nærværende lærere, som kan lide at læse selv, og som giver deres egen læselyst og læseglæde videre. De postulerer ikke bare, at det er godt at læse bøger man kan mærke på dem, at de kan lide at læse og tale om bøger. Den personlige kontakt spiller altså en stor rolle? Generelt tror vi jo på noget og lader os inspirere, hvis vi føler, at de folk, som anbefaler os en bog eller restaurant, virkelig mener det. Børn er desuden meget afhængige af vejledning fra andre og for tre ud af fire børn er kammeraterne de vigtigste vejledere, når de skal have idéer til at læse. Lærere, bibliotekarer og andre formidlergrupper rangerer generelt meget længere nede. Kan vi understøtte børnenes vejledning af hinanden fx ved at gøre en særlig indsats i forhold til de børn, som allerede har stor læselyst? De læseglade børn har generelt ikke brug for andet end til stadighed at blive inspireret og informeret. Men vi voksne skal vænne os til at se på dem som rollemodeller og gøre det endnu mere fristende for dem at læse måske aktiviteter som bogklubber, forfattermøder på skolen osv. For jeg tror, at vejen til at få dem, der ikke læser, til at kaste sig over bøgerne, er at målrette indsatsen på dem, der læser altså på at skabe gode rollemodeller, som kan give andre børn en fornemmelse af, hvor sjovt det kan være at læse sandsynligheden for at det kan vække lysten er langt større end at forsøge at vride armen om på dem for at få dem til at læse. Hvordan kan lærerne trække på erfaringerne om børns fritidslæsning i deres arbejde med at stimulere elevernes læsning? Udover at bruge de nye antologier og læsebøger med bl.a. de tekster, børn i forvejen læser af lyst, kan man også tage ved lære af børnenes måde at tale med hinanden om bøgerne de vejleder fx hinanden ved at fortælle, hvad der er godt ved den bog, de er i gang med at læse, og hvilke af de fortællinger, de kender i forvejen, den minder om, altså kvalitets- og intertekstuelle kriterier båret af lyst og glæde, som kan inddrages i en faglig sammenhæng, så man i højere grad tager udgangspunkt i den faglighed, børnene har i forvejen. Hvad er den største udfordring, når voksne fagpersoner skal inddrage forskningsresultater og justere indsatsen i børnenes nærmiljø ud fra dem? Nogle gange har forskere og praktikere som lærere, pædagoger og bibliotekarer tydelig glæde af hinanden andre gange er de på konfliktkurs. Forskerne har stort behov for at konfrontere deres viden med den virkelighed, det handler om. Og med de mennesker, der lever i den virkelighed. Jeg vil fx aldrig lave forskning i skolelæreres og bibliotekarers hverdag uden at formidle min forskning til dem og høre på deres reaktioner. Omvendt kræver det af praktikerne, at de er åbne overfor at forskerne ser på tingene udefra med friske og overraskende øjne, frem for blot at blive irriteret over, at forskerne kommer og korrigerer den hverdagserfaring, de som praktikere har bygget op gennem 25 år. Kampagner og ekstra midler til at styrke børns læselyst hvordan bruger vi dem bedst? En del af de aktiviteter, man fokuserer på i 15

Læselystkampagnen rammer ind på de helt rigtige steder. Flere timer i dansk tror jeg ikke på en meget bedre investering vil være at styrke efteruddannelse og videreuddannelse af pædagoger, lærere og bibliotekarer, som giver dem mulighed for at få indblik i den nyeste viden og forskning og redskaber til at omsætte den til praksis. Samtidig med at folk, der efter- og videreuddannes, simpelthen generelt bliver gladere for at være i deres fag. At trække forskere ind i projektet som fx proces- evaluatorer, kan også give stort udbytte. Et vellykket eksempel på det er På samme hammel-projektet, hvor forskere i mange lokale projekter hjalp folke- og skolebiblioteker med at få samarbejdet og udviklingsarbejdet til at fungere optimalt. Flere fagtidsskrifter og andre overordnede fora for mødet mellem forskere og praktikere kan også være et middel til at formidle den nyeste forskning. Da jeg var barn... PROFESSOR TORBEN WEINREICH Jeg er født i 46 og voksede op med en far, som var manisk optaget af bøger, og en mor, som var meget lidt boglig. Min far fik aldrig nogen uddannelse han sad som kontorassistent i Finansministeriet til sin død, men han havde en meget stor ambition om at være noget i bogens verden og oprettede et parallelkartotek til Det Kongelige Biblioteks kartotek over serbokroatisk litteratur. Og hjemme på hylderne havde vi lange, gamle kartotekskasser med håndskrevne oplysninger om alle bøger om Jugoslaviens historie, sprog osv. Så han gav mig helt fra lille en fornemmelse af, at bøger er meget vigtige, og han læste alle de store drengebogsklassikere højt for mig: Robinson Crusoe, Kaptajn Grants børn osv. Jeg begyndte også tidligt at læse selv og blev meget optaget af det jeg gik i perioder lidt for mig selv, så læsningen var sådan et godt skud ind i kroppen af alle mulige fantasier. Jeg blev også påvirket af min fars føren kartoteker, da jeg nåede 11-12 års alderen, hvor jeg begyndte at læse på en fuldstændig absurd måde jeg mente, at det vigtigste var, hvor meget jeg havde læst, så jeg skrev alle titlerne ned på de bøger, jeg havde læst, i et lille hæfte. Jo flere titler jo bedre, så jeg læste helst korte bøger og overvejede om noveller skulle tælles hver for sig. Samtidig var der masser af bøger omkring mig min far tog mig med på biblioteket, og min skole havde et usædvanlig stort bibliotek takket være en meget fremtidsorienteret skolebibliotekar. Så jeg læste og jeg læste tit igen og igen med lige stor fornøjelse. Det gav mig først og fremmest en masse oplevelser dengang. Når vi i dag taler om børn og bøger, tror jeg, at det er meget vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på, at det at læse altid skal gavne noget andet. Vi skal være opmærksomme på, at den største gavn er her og nu, hvor oplevelsen sker, selvom den kan lagre sig og betyde noget senere hen. Det har fx helt sikkert hjulpet mig som ung og voksen, at jeg gennem min barndom opbyggede et stort litterært beredskab og kendte til en masse former for historier at have et stort repertoire med flere knager at hænge nye tekster på, har helt sikkert gjort det meget lettere for mig at sætte mig ind i komplicerede tekster, se sammenhæng mellem dem osv. Det giver nye bøger et særligt perspektiv, fordi man i sin læseproces kan forbinde dem til andre bøger og andre oplevelser. 16

Kurs mod Internettets uendelige univers... INTERVIEW MED FORFATTER SALLY ALTSCHULER Sally Altschulers ønske om at skabe indre verdener i læserens hoved, som man kan fortabe sig i, er den vigtigste drivkraft i hans forfatterskab, som spænder fra småbørnsbøger til ungdomsromaner på kanten af voksenhistorier med døden og andre åbne, eksistentielle spørgsmål som omdrejningsakse. I sin nyeste ungdomsroman Verdens navle udforsker han nettet som univers både som ramme for handling og som medie til at formidle den. At have en rig indre verden er fantastisk vigtigt rent udviklingsmæssigt, pointerer Sally Altschuler: Evnen til at skabe dine egne indre universer, er imidlertid noget du skal træne dig op til. På samme måde som du kun får muskler, hvis du bruger dem, udvikler du kun din evne til at danne dine egne billeder, indre verdener og holdninger, hvis du bruger den og forholder dig aktivt til, hvad verden er. Gør du det, er der imidlertid masser af vitaminer i det, som kan få afgørende betydning for dit liv og din udvikling som menneske på en helt anden måde end de færdigpakkede og gennemtyggede universer, vi ellers bliver bombarderet med. Som hjemmelavet slow food over for McDonalds. NETTET SOM MEDIE Nettet er et af de universer, Sally Altschuler har beskæftiget sig særligt meget med de senere år både som et rent praktisk kommunikationsmedie i forbindelse med skolebesøg, som medie til at udvikle en symbiose med litteraturen, hvor de to medier spiller sammen om at skabe bimedielle universer, og som ramme for handlingen i bl.a. hans seneste ungdomsroman Verdens Navle, som udkom i 2002. Romanen foregår på 3-4 planer: i den virkelighed vi kender til, på nettet, og inde midt i nettet er der så et univers, som ingen andre end jeg har opdaget. Det er umiddelbart et helt banalt eventyrslot, men når du bevæger dig ind i det, viser det sig, at det alligevel ikke helt er det. Hver gang du kommer ind i et nyt rum, åbner der sig en ny verden jeg har simpelthen overført nettets struktur til Slottet. Det 4. plan er Ingenting i det første bind fremstiller jeg det umiddelbart som et meget uhyggeligt sted at være, men om det nu også egentlig er det, sætter jeg spørgsmålstegn ved i det næste bind, jeg er ved at skrive. I bund og grund er det jo en klassisk romanform, men Gyldendal og jeg er begyndt at lave noget på nettet, som kan spille med historien. Ikke noget stort og dyrt og fantastisk, men en begyndelse til 17

at få tingene til at spille sammen når der fx står en webadresse i romanen, så kan du rent faktisk logge dig ind på den vi reklamerer ikke for, at romanen har en tilhørende webdel, du opdager kun, at der er bid, hvis du er nysgerrig og for sjov prøver at taste adressen ind. Jeg har også lagt nogle tekster ind, som spinder videre på en af nøglehistorierne i bogen, og som kan være med til at opklare, hvad der egentlig er sket tekster, som på en eller anden måde bliver udgangspunkt for den næste bog. Men du kan ikke logge dig ind på dem uden videre, du skal først finde et kodeord i bogen. OK AT DRENGE DROPPER BØGERNE Via nettet har Sally Altschuler desuden givet romanen et 5. plan, som tager udgangspunkt i en fiktiv tv-serie som pendant til tv-serierne på virkelighedens fiktionsplan. En af Slottets personer er en superheltinde a la computerspilsfiguren Lara Croft. Og hun har selvfølgelig sin egen tv-serie med banale historier, og sin egen hjemmeside hvor vi reklamerer med, at man kan købe tegneserier med hende. Det er desværre ikke muligt i virkeligheden men vores tegner, Emil Landgren, er vild med tanken om at få lov til at tegne historien på et tidspunkt. At inddrage nettet, som mange drenge er dybt fascineret af, kan have et særligt potentiale i forhold til at få drengene i tale, når lysten til at læse daler efter 12-års alderen. For Sally Altschuler er det imidlertid ikke altafgørende at bevare deres interesse for bøgerne heller ikke når det gælder hans egen søn på samme alder. I stedet for at sige hvor er det kedeligt, at de ikke læser mere end de gør, jamen så kik på, hvad de gør i stedet for de hænger jo ikke på gadehjørnerne, de fordyber sig jo bare i andre ting. Min søn bruger fx enormt meget tid ved computeren, og det har givet ham nogle kompetencer, der er værd at føle på er du rigtig klog han kan hundrede gange mere end jeg med en computer. Til gengæld lykkes det ofte Sally Altchuler at vække drengenes lyst til selv at skrive historier, når han besøger skoleklasser og laver skriveværksteder. Op til sit besøg er han i dialog med eleverne over nettet, så de får mulighed for at forberede sig optimalt. Rent praktisk mailer de deres spørgsmål til ham via SkoleKom, hvor al dialog er tilgængelig for hele klassen, og han svarer så hver aften i ugerne op til sit besøg. Det giver tit rigtig gode oplevelser, hvor der er kontakt med det samme, når jeg træder ind. De brænder efter at få mere at vide og er ret godt sporet ind på mig, når jeg dukker op på skolen, for det giver et særligt engagement, at jeg har mulighed for at bruge nettet til at forberede dem. Muligheden for tovejs-kommunikation er også langt større end ved traditionelle forfatterbesøg, som Sally Altschuler også aflægger. Men lige meget hvilken form, det handler om, er det afgørende, at lærerne har brugt tid på at forberede eleverne. Børnenes engagement udspringer jo af lærerens, og vil du have dem alle sammen med, skal der gøres en indsats. Så det duer ikke, at læreren bare opfatter forfatterbesøget som en fritime, eleverne ikke behøver at vide noget om i forvejen. Derfor stiller jeg krav om, at klassen skal have læst og diskuteret mine bøger på forhånd. Jeg vil gerne have, at de oplever, at det rent kvalitativt er en helt anden oplevelse at læse en bog og fortabe sig i det univers, end det er at se en film. Fordi du selv er meget mere medskabende i den indre film, bogen sætter i gang i dit hoved. Sally Altschuler har også lavet skriveprojekter, som har involveret flere klasser. Fx en romanstafet, der blev sendt rundt på seks skoler i Hillerød, efter at han havde skrevet indledningen. Romanen, Slagtehus nummer 13, blev derefter omsat til en oplevelsesudstilling i byens aktivitetshus, Klaverfabrikken, som alle kommunens klasser besøgte. I Herlev lavede han et andet skriveprojekt for 13 sjetteklasser, som i samarbejde med ham skrev hver sit kapitel til en fælles roadroman, som udspillede sig på lokaliteter i nærheden af skolen, de selv valgte. NETTET SKABER GODE MØDER I SKOLEN POLITISK FOKUS PÅ BØRNELITTERATUREN EFTERLYSES... På spørgsmålet om, hvorvidt den danske børnelitteratur har optimale kår eller bør styrkes, falder 18

Sally Altschulers svar prompte: Jeg mener absolut, den burde have større bevågenhed fra politikernes side. Litteraturen er jo nødvendig for, at du kan leve dig ind i andres verden, for at du kan møde fremmede med åbent sind uden at lade dig styre af den angst, som får så frit løb i dansk politik i dag. Evnen til at kunne undre sig over det, du ikke kender, frem for at blive bange, er en fantastisk vigtig forudsætning for demokrati bliver børn ikke stimuleret til at undre sig over deres verden og stille spørgsmål, udvikler de ikke lysten til at gå på opdagelse i fremmede universer og finde ud af tingene. Kulturel fattigdom skaber angst som skaber lukkede rum, efter min mening. Og omvendt, når man blander forskellige kulturer, får man mulighed for at tage det bedste fra begge med sig. Derfor bør politikerne holde op med at betragte børnelitteraturen som mindre værd end voksenlitteraturen, pointerer Sally Altschuler. Bibliotekerne bør samtidig koncentrere sig mere om bøger og mindre om alle de andre medier videoer og cd-rommer er der jo i forvejen masser af hjemme hos børnene og deres venner. Vi burde også have en markant børnelitteraturpris som svenskernes, der er på niveau med Nobelprisen. Og børnelitteraturen burde tælle på lige fod med voksenlitteraturen, når der beregnes bibliotekspenge. Andre aviser end Politiken og Weekendavisen burde også beskæftige sig mere seriøst med den børnebogsanmeldelserne er faktisk noget af det stof, der læses allermest i Politikens lørdagstillæg. Men måske er de øvrige redaktioners automatholdning om, at folk ikke gider læse dem, et udslag af politikernes manglende engagement. Da jeg var barn FORFATTER SALLY ALTSCHULER Som lille madede min mor mig med havregrød om morgenen, mens hun læste Anders And højt op for mig min storebror var ret bekymret over det, men jeg så frem til hver tirsdag, når det nye Anders And kom, og jeg fik en krone og ti til at købe det. Jeg kommer ikke fra en meget litterær familie men det var velset og glimrende, at vi læste, så jeg læste tidligt og meget, også rimeligt svære ting. Bøgerne fik jeg altid på biblioteket børnebibliotekarerne var enormt søde, men noget betænkelige, da jeg som 8-9 årig begyndte at låne bøger på svensk. Min mor var jo imidlertid svensker, så jeg kunne sagtens forstå det. Jeg kan især huske Martin-bøgerne, som foregik i Sydafrika, tror jeg nok det var en vildt fascinerende verden at lukke sig ind i og forsvinde i. Den særlige mulighed ved bøgerne har optaget mig lige siden, og jeg har aldrig haft en periode, hvor jeg ikke læste. Selv da jeg som ung var allermest skæv, læste jeg videre. At have læst så meget har uden tvivl gjort mig klogere på mange ting de oplevelser, som i løbet af mit liv har ændret mit forhold til omverden afgørende, dem har jeg typisk fået gennem bøger. Gennem dem er nogle helt centrale ting gået op for mig og har påvirket min opfattelse af, hvordan jeg oplever virkeligheden og verden. Og det er vel det, som gode bøger skal 19