MILJ0PLAN AVATANGIISINUT PILERSAARUSIAQ

AvatangiisinUt: pilersa.b.rusiaq 68 Milj0plan AVATANGIISINUT PILERSAARUSIAQ MILJ0PLAN Avatangiisinut immikkoortoq avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaannik lnatsisartut peqqussutaat nr. 12 ulloq 22. december 1988-imeersumi ilanngunneqarsimavoq, tamatumani silaannaq, imeq, siku nunalu ilanngunneqarlutik. Avatangiisit pillugit peqqussummi immikkoortut sisarnat immikkoortinneqarput: Milj0omradet er reguleret af Landstingsforordning numrner 12 af 22. december 1988 om beskyttelse milj0et, herunder luft, vand, is og jord. Milj0forordningen skelner generelt mellem fire milj0omrader: o lmermik eqqakkanillu eqqaaneq o lngerlassaqarfiit immikkut mingunnartut (kapitel-5) o lmeqarfinnlk innarlitsaaliineq o lmarmik imermillu innarlitsaaliineq o o o o Bortskaffeise af spildevand og affald Srerligt forurenende virksomheder (kapitei-5) Beskyttelse af drikkevandsressurcer Beskyttelse af hav og ferskvand Avatangiisit lngerlatsisut Milj0omriide Driftsherre Eqqaaneq: lmeq Anartarfilerlneq Eqqaavilerineq Eqqakkat ulorianartut Sanaartortitsiviit Qas. kommune Oas. kommune Qas. kommune Bortskaffelse: Spildevand Natrenovation Dagrenovation Farligt affald Sanaartortitsiviit Qas. komrnune Qas. komrnune Qas. komrnune Kapltel-5 lngerlassaqarfllt: Eqqaavik Annanik eqqaavik Oaartiterivik Assagarsuaq Raajalerivik lnnaallagisslorfik Biilileriffik Mittarfik Qas. kommune Qas. kommune Taarserartut T aarserartut Royal Greenland Nukissiorfiit Namminersortut Gronlandsfly NS Kapitel-5 virksomheder: Dump Natdump Stenbrud Grusgrav Rejefabrik Elvrerk Autovrerksted Heliport Qas. komrnune Qas. komrnune Skiftende bygherrer Skiftende bygherrer Royal Greenland Nukissiorfiit Privat Gr0nlandsfly NS lmeqarlllt: Majuartaat Tatsini angallanneq Sisorartartut QS-85 (inuinnaat) Drikkevandsressurcer: Skilift Trafik pa vands0er Skiklub QS-85 (private) lmaq lmerlu: Kuuffiit Annanut eqqaavik Eqaloqarfinni aalisarneq Sanaartortitsiviit Oas. kommune (inuinnaat) Hav og ferskvand: Spildevandsudledning Natdump Fritidsfiskeri ved 0rredelve Sanaartortitsiviit Qas. komrnune (private) REDEG0RELSE

Avatangiisinut pilersaarusiaq 69 Miljaplan INISSISIMANEQ STATUS lmermik eqqakkanillu eqqaaneq Bortskaffelse af spildevand og affald Erngup aqqutal Sanaartortitsivimmit isumagineqarput, 1993- illi ingerlanerani kommunemut tunniunneqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq. Oasigiannguani illoqarfiup qeqqani ingerlassaqarfiit, inissiat quleriiaat illullu sanileriiaat kiisalu ilaqutariit ataasiakkaat illui 1 0-it missaat eqqakkanut kuuf!eqartinneqarput, katillugit illoqarfimmi illut 45%-ii. llloqarfiup qeqqaniit kuuffissuup immikkoortua siullerleq Oaasiinami immamut naaneqartoq 60-ikkunni inissiarsualianut siullernut atatillugu pilersinneqarpoq. Kuuf!iup tamatuma nalaa ullumikkut nungullarsimavoq iluarsaanneqartariaqarlunilu. Kuuffissuup sinnera Paul Hansensvej atuarlugu timersortarfiup tungaanut pitsaaneruvoq. Taamaattoq 80-ikkut naalerneranni 1V-mut immiussinermi takuneqarslnnaavoq quppaqarlunilu itersineqartitertoq. llluni kuuf!ilersorneqanngitsuni imeq nunap qaannaanut kuutsinneqartarpoq. Pisariaqartitsineq naapertorlugu imeq eqqagaq aqquserngit inuinnaallu aqqutaat atuarlugit kussinikkut kuuf!eqartinneqarpoq. Kalaallit Nunaanni Sanaartortitsiviit 1991/92-imi Poul Hansensvej-imiit Qaarsorasaat atuarlugit illoqarfiullu ilaata ABip kujutaatungaatigut STI-atuarfia avannaqqullugu illoqarfiup ilaani A6-imi illuliassat sanileriiaat tungaannut nutaamik kuuffissualiorsimapput. Kuuffik taanna nutaaq Agfarlequtaani (illoqarfiup ilaa AB) kommunep kuuffiliinissaanut periarfissiivoq. Atassusiinissaq aallarnisaataasumik titartarneqarsimavoq, atassusertinnissamulli soqutiginnittut naammassappata pilersaarusiaq aatsaat - immikkoortukkuutaarlugu - piviusunngortinneqassaaq. 1994-96-iml Sanaartortitsiviit illoqarfiup ilaani A3-mi lllut-71- iniit Gl. Kirkevej atuarlugu illoqarfiup ilaani A10-mut illuliassat uiuleriiaat tungaanut kuuf!issualioqqissapput. Kuuffissuaq Gl. Kirkevej-ip tallissutaaniit Oullissat Aqq.-nut ingerlatinneqassaaq. Spildevandsafledningen varetages af Sanaartortitsiviit /Gr~mlands Byggevaosen, men forventes i lpbet af 1993 at overga til kommunen. Kloakeringen af Qasigiannguit omfatter bymidtens institutioner, etageboliger og raokkehuse samt ca. 10 enfamiliehuse, ialt 45% af byens husstande. Hovedkloakkens l.etape fra bymidten til udlpbet i havet ved Qaasiina blev etableret i forbindelse med opfprelsen af de fprste boligblokke i 60'eme. I dag er denne del af kloakken nedslidt og en renovering er pakraovet. Hovedkloakkens pvre afsnit langs Poul Hansensvej til idraotshallen er i noget bedre stand. En TV -optagelse fra slutningen af SO' erne viser dog en del revner og Junker. I de ikke-kloakerede abne boligomrader udledes grat spildevand pa terraon. Overfladevand og grat spildevand afledes i npdvendigt ornfang gennem grpfter langs veje og slier. Grpnlands Byggevaosen har i 1991/92 frernf\l!rt en ny hovedkloak og vandledning fra Poul Hansensvej langs Qaarsorassaat og gennem den sydlige del af omrade AS nord om STI-skolen til den nye raokkehusbebyggelse i omrade A6. Den nye kloak abner mulighed for en kommunal kloakering af Agfarlequtaa-omradet (omrade AS). Der er gennernfprt en indledende skitsering med fastlaoggelse af hovedtrace, men projektet vi! k:un blive realiseret - evt. etapevist - si\fremt tilslutningsinteressen er tilstraokkelig stor. I perioden 1994-96 frernfprer byggevaosenet endnu en ny hovedkloak og vandledning fra Illut-71 bebyggelsen i omrade A3 langs Gl. Kirkevej til den planlagte kaodehusbebyggelse i omrade A10. Hovedledningen frernfpres til og med Gl. Kirkevejs forlaongelse til Qullissat Aqq. Anartarfllerlnerml ingerlassaqarfiit illullu eqqakkanut kuutteqanngitsut pineqarput, ima paasillugu illut 55%-ii. Aaqqissuussinermi spandit anartarfilerissutinut imaarneqartarput, taakkulu Oaasiinarni imarmut annanut eqqaaviusumut inginneqartarput. lllut 12-it tankinik imaartakkanik anartarfeqarput anartarfilerissutinut nammineq imaarsissutilinnik. llloqarfimmi peqqinnissamik oqartussaasut aaqqissuussaq tarnanna akueralugu nalunaarutigisimavaat, ilaatigut illut ataasiakkaat spanditik tigummiinnarmatigit. Natrenovationen ornfatter ikke-kloakerede virksomheder og boliger, ialt ca. 55% af boligmassen. Ordningen ornfatter tomning af spande pii et natrenovationskpretpj, der tipper latrinen i have! pa natdumpen ved Qaasiina. Dog har 12 husstande slamtank med egen pumpe for l1>mning til natrenovationskpretpjet. Den lokale sundhedsmyndighed har erklaoret sig godt tilfreds med ordningen, bl.a. fordi hver enkelt husstand til stadighed beholder sin egen spand. NASSUJAAT REDEG0RELSE

Avatangiisinut pilersaarusiaq 70 Milj0plan Naak kuuffilersuineq ingerlanneqaraluartoq piffissap pilersaarusiorfiusup naanerani illut ilarpassuinut anartarfilerinermik aaqqissuussineq atuutiinnassaaq. Kommunalbestyrelsep Oaasiinami anartarfilerivimmik immap naqqanut imaarsisartussamik pilersitsinissamik kissaateqarnera aningaasalersuinissamik pilersaarummi pingaartinneqanngikkallarpoq. Pa trods af kloakudbygningen vii natrenovationsordningen ogsa efter planperiodens udl0b omfatte en betragtelig del af den samlede boligmasse. Kommunalbestyrelsens 0nske om etablering af en egentlig natrenovationsanstalt ved Qaasiina med udpumpning under havoverfladen bar forel0bigt ikke vreret prioriteret pa investeringsplanen. Eqqakkat puuni pappiaqqani katersorneqartarput eqqaavimmullu 70-ikkunni Oaasiinarniit maannakkut inigisaanut illoqarfiup avannaatungaani Qaarsorassaat naaneranut nuunneqartumut iginneqartarlutik. Kisitsisit Nuummeersut tunngavigalugit illoqarfiup innuttaasa 1600 ukiumut igittagaat 500 kg/inummut imaluunniit 850 tons /ukiumut missiliuunneqarput. Dagrenovationen indsam!es i papirssrekke og henkastes pa dumpen, der i 1970'erne blev flyttet fra Qaasiina til sin nuvrerende placering nord for byen for enden af Qaarsorassaat. Pa grundlag af erfaringstal fra Nuuk er den arlige affaldsmrengde fra byens 1600 indbyggere sk0nnet til godt 500 kg/person eller ialt ca. 850 tons/llr. Eqqakkat ulorlanartut 80-ikkut ingerlaneranni ajornartorsiutaaleriartorsimapput. Ooliakoq eqqaavimmi nappartanut katersorneqartarpoq, ilaanneeriarlunilu seqquusartoqarsimanerata kingunerisaanik ernartarluni. Batterit kemikaliallu kommunep suliffeqarfiutaanut tamakkununnga naleqqutinngeqisumut anginngereeqisumullu tunniunneqarlutillu tassani toqqorsimaneqartarput. Ooliakunik ajornartorsiuteqarneq 1991-imi ikiorsiivigineqarpoq, Namminersornerullutik Oqartussat katersanik aallarussinissaq sulissutigimmassuk, eqqaavimmilu ooliakunik uffarfimmi ammaannartumi ikuallaasarnissaq akuersissutigigallarlugu. Farligt affald bar op gennem 80'erne frembudt et voksende problem. Spildolie indsamles og placeres pa dumpen i tromler, der af og til lrekker som f0lge af skud. Batterier og kemikalier afleveres og opbevares pa entrepre01<jrpladsen, sam ikke er velegnet hertil, og hvor pladsen ipvrigt er begrrenset. Spildolieproblemet blev i 1991 afhjulpet, ide! hjemmestyret foranstaltede en udskibning af det sam!ede lager og samtidig gav midlertidig tilladelse til lpbende afbrrending af alien i abne kar pa dumpen. lngerlassaqarfilt lmmlkkut mlngunnartut (kapitel-5) Srerligt forurenende virksomheder (kapitel-5) Avatangiisinut peqqussummi ingerlassaqarfiit ingerlatsiviillu pilersitsinermut annertuumilluunniit allanngortitsinermut atatillugu akuersissummik pisariaqartitslsut - kapitel-5 ingerlassaqarfinnik taaneqartartut - arlallit taaneqarput. lngerlassaqarfiit pioreersut akuersissuteqarfigineqartariaqanngillat. lngerlassaqarfiit immikkut ittut, ingerlassaqarfiit *-inik nalunaaqutsikkatut taaneqartartut, illoqarfiup ilaanut pilersaarusiaq lngerlassaqarfimmut aalajangersimasumut nunaminertamik immikkoortitslsoq tunngavigalugu akuersissuteqarani pilersinneqarsinnaapput allanngortinneqarsinnaallutilluunniit. Oasigiannguani suli akuersissuteqartoqartariaqarsimanngilaq, ingerlassaqarfiilli ingerlatsiviillu arlallit avatangiisinut peqqussutip kapitel 5-ianni taaneqarput: Qaartlterineq illoqarfiup ilaani E5-imi eqqaaviup eqqaani ingerlanneqartarpoq sanaartugassami pisariaqartitsineq naapertorlugu. Qaartiteriviup avinngarusimasumi inissisimanera pissutigalugu akornutaanngilaq. Aammattaaq immikkoortup ujaqqanik aserorterivimmik pilersitsinissaanut naleqquppoq, tamannalu illoqarfiup ilaata pilersaarusiorneqarnerani qulakkeerneqarsinnaavoq. Milj0forordningen anf0rer en rrekke kategorier af virksomheder og anlreg, der krrever milj0godkendelse i forbindelse med etablering eller vresentlig rendring - de sakaldte kapitel-5 virksomheder. Eksisterende virksomheder krrever ikke godkendelse. Endvidere kan en srerlig kategori, de sakaldt *-mrerkede virksomheder, etableres eller rendres uden milj0godkendelse pa grundlag af en lokalplan, der udlregger det aktuelle omrade til en virksomhed af den pagreldende art. Der har endnu ikke vreret anledning til milj0godkendelser i Qasigiannguit, men en lang rrekke virksomheder og anlreg er omfattet af milj0forordningens kapitel 5: * Stenbrydning foregar i omrade E5 ved dumpen i del omfang anlregsopgaver n0dvendigg0r dette. Pa grund af sin afsides beliggenhed giver stenbruddet ikke anledning til gener. Omradet vii endvidere vrere velegnet til etablering af et stenknuseri, hvilket kan sikres gennem en lokalplan for omradet. REDEG0RELSE

Avatangiislnut- pilersaarusiaq 71 * Sloqqanlk pllaavlk arsaattarfiup kujataatungaani illoqarfiup ilaani E9-miippoq, atortussat ("qinngunnguit" sioraat) sanaartornermut atorneqartussat naapertorlugit piiaasqartaluni. lmmikkoortuml aaqqissuulluagaasumik piiaasarnissaq illoqarfiup ilaanut pilersaarusiornlkkut qulakkeerneqarslnnaavoq, illoqarfimmiilli Qaqqarsuup tungaanut isikkiviup takussunarnera pissutigalugu assagarsuup killilerneqarnissaa kommunalbestyrelsep kissaatigaa. Tankeqarfik Quilimmi illoqarfiup ilaani E2-miittoq najugaqarfinniit avasissumi inissisimaveqarpoq. "1995-imi allilerinissamik pilersaarut akuersissuteqarfigineqartariaqassaaq. Raajalerlvlk imermik perlukuiarneqanngitsumik annertuumik umiarsualiviup qinnguanut eqqaavoq. Tamanna aasaanerani tipeqartarpoq takussaasumillu mingutsitsisarluni. Eqqaavlk illoqarfiup ilaani ES-imiittoq avinngarusimasumi inissisimaveqarnini pissutigalugu qaqutikkuinnaq illoqarfimmut puttumik tipimillu akornusersuisarpoq. Eqqakkat sisoorsinnaanerat Qallu-mut ulorianartorsiutaassanngilaq. Eqqaavimmiit immamut ungasissuseq 300 meterit missaanniippoq. Annanik eqqaavlk illoqarfiup ilaani E3-miittoq aasaanerani pitfissat ilaanni inissianut qaninnerusunut 82-imiittunut A2- miittunullu tipimik akornusersuisarpoq. Sikuunerani eqqakkat sukup qaavanut qaffakaasarput takussaasumillu mingutsitsisarlutik. lnnaallaglsslorflk illoqarfiup ilaani E2-miittoq illoqarfimmi ingerlassaqarfiit nipiliornersaraat. llloqarfiup ilaani A 1-imi inissiaqarfiusumut qanittumi inissisimaveqarnera illunut qaninnerpaanut taamaallaat 30 meterinik ungasissuseqarpoq taamaattoq najugaqartunit maalaarutigineqarsimanngilaq. lnnaallagissiorfiup nunataani ooliakorsuit annertuut nappartaniitinneqarput. Mlttarflk illoqarfiup ilaani EB-miittoq Oinngunnguani illoqarfiup avarnmut killinganiittoq immikkoortunut najugaqarfiusunut akornutaanngilaq. Tamanna aamma mikkiartortarnermut aallartarnermullu atuuppoq. * Blllllerlfflk illoqarfiup ilaani 87-imiittoq namminersortumik sannaviuvoq anginngitsoq. llloqarfiup ilaanut A 11-imut inissiaqarfiusumut mingutsitsisimanera akornusersuisimaneraluunniit paasineqarsimanngilaq. Grusgravning foregar lejlighedsvis i omriide E9 syd for fodboldbanen, i del omfang materialet ("slette"-sand) kan anvendes til anlregsopgaver. En evt. fremtidig systematisk grusgravning i omd\det kan i give! fald sikres gennem en lokalplan, men det er dog kommunalbestyrelsens 0nske at begrrense grusgravens udstrrekning, iden den skremmer udsigten fra byen mod Qaqqarsuaq. Tankanlregget i omriide El pa Quilik /Sprekbolmen er beliggende i star afstand fra beboede omrader. Den planlagte udvidelse i 1995 vii krreve milj0godkendelse. Rejefabrikken udleder urenset organisk spildevand i store mrengder til havnebugten. Dette giver i sommermanedeme anledning til lugtgener og en synlig forurening af bugten. Dumpen i omriide E5 giver pa grund af sin atsides placering kun sjreldent anledning til r0g- og lugtgener for byen. Evt. nedsivning er ikke til fare for reservevands0en Qallu ( vands0 2). Afstanden fra dumpen til have! er ca. 300 meter. Natdumpen i omrade E3 giver i perioder om sommeren lugtgener for de nrermest beliggende boliger i omrade B3 og A2. I islregperioden ophober natrenovationen sig pa havisen og giver anledning til en visuel forurening. Elvrerket i omrade E2 er byens mest st0jende virksomhed. Dets beliggenhed tret pa boligomrade Al med kun 30 meter til nrermeste bolig har dog ikke medf0rt klager fra beboeme. Pa elvrerket areal opbevares store mrengder spildolie i tromler. Heliporten i omriide ES er med sin perifere beliggenhed pa Sletten ikke til gene for beboede omrader. Dette grelder ogsa ind- og udflyvningszonen. * Autovrerkstedet i omriide B7 er et mindre privat vrerksted. Der er ikke konstateret forurening eller gener for det nrerliggende boligomrade All. lmeqarflnnlk lnnarlltsaalilneq Beskyttelse af drikkevandsressurcer llloqarfik raajalerivillu lmermik pitsaallulnnartumik pilersorneqaannarnissarnik pisariaqartitsilluinnarput. Taamaattumik nunap tunuani (nunap assiga 3) imeqarfiit angisoorujussuit mingutsinneqannginnissaat pingaaruteqarluinnarpoq. lmmikkoortoq sammisassanit marlunnit maanna ulorianartorsiortinneqarpoq: Byen og rejefabrikken er dybt afhrengige af en fortsat vandforsyning af h0j kvalitet. det er derfor afg0rende, at der ikke sker forurening af det meget store vandindvindingsomriide i baglandet (kart 3). Omradet trues pt. af 2 alktiviteter: Majuartaat nuunneqarslnnaasoq: Slsorartartut peqatigiiffiat OS-85 1992-imi majuartaammik nuunneqarsinnaasumik pisisimavoq llloqarfiup killeqarfiata iluani sumiifflnni assigiinngitsuni, ilaatigut Qeqertalimmi sisorartarfiusumi unammiuaarnernut naleqquttumi, imeqarfiulli iluaniittumi, lnissiisarsinnaanissaq siunertaralugu. Mobil skilift: Skiklubben QS-85 bar i 1992 anskaffet en mobil skilift med henblik pa opstilling forskellige steder i byzonen, bl.a. i skisportsomradet ved Qeqertalik, sam er velegnet til strevner, men beliggende indentor vandindvindingsomradet. REDEG0RElSE

Avatangiisinut pifersaarusiaq 72 Miljoplan Qasigiannguit kommuneat avatangiisinut peqqussummit immikkut akuersissummik naalakkersuisunut qinnuteqarsimavoq, immikkullu akuersissut killeqarluinnartoq naatsorsuutigineqarsinnaavoq. Suliaq suli naammassineqanngilaq. Qasigiannguit kommune bar ans0gt landsstyret om dispensation fra milj0forordningen, og en dispensation kan forventes, men pa srerdeles restriktive vilkar. Sagen er endnu ikke afsluttet. Qamuteralannlk angallanneq: Qasigiannguit tunuat tarnangajalluinnarmi imeqartiuvoq, kangimullu Kangersornermut qimussit aqqutaata pingaaruteqarluinnartup imeqartiit 6 aamma 7 aqqusaarpal, taamaalillunilu ukiukkut qamuteralannik arnerlaqisunik angallaffigineqartarlutik. Majuartaatissaq Qeqertalimmi pilersinneqassappat, imeqartimmi 6-imi Qeqertalimmilu qamuteralannik angallanneq malunnartumik annertuseriartussaassaaq. Snescootertrafik: Vandindvindingsomradet omfatter stort set hele Qasigiannguit's bagland, og den vitale slredevej mod 0st til Kangersuneq passerer hen over bade vands0 6 og 7, der saledes om vinteren trafikeres af et st0rre antal snescootere. Hvis den planlagte skilift ved Qeqertalik etableres, vi! der ske en betragtelig for0gelse af snescootertrafikken pa vands0 6 og pii selve Qeqertalik. lmmamlk lmermillu lnnarlltsaallneq Beskyttelse af hav og ferskvand Qasigiannguit avataaniittup immap immikkoortortaasa ilai kuuffinnit eqqakkanik mingunnartunik ooliamillu mingutsitsinermit mingutsinneqarput. lmeq eqaloqarfinni eqqakkanik mingutsitsinikkut kiisalu imeqarfinni ooliamik mingutsitsiviusinnaasunit mingutsinneqarpoq. I Qasigiannguit pavirkes de omgivende havomrader af spildevandsudledning med organisk affald samt af en ev1. olieforurening. Ferskvandet pavirkes af affaldsforurening ved 0rredelve samt af den omta!te mulighed for olieforurening i vand S0erne. llloqarfiup innuttaasa 1600-t lmeq annallu eqqagaat salinnagit Qaasiinarni imaanut iginneqartarput. lmaq itisoorujuuvoq sarfarneralu pissutigalugu siammapallattarput. Qeqertarsuup Tunua taamaallaat 10.000 missaannik innuttaqarpoq. Taarnaattumik imap 10.000 km'-itut annertutigisup annertuumillu tinittarlunilu ulittartup sermersuarmillu imermik annertuumik akoorneqartup annikinnerpaarnik mingutsinneqarnera naatsorsuutigineqarpoq, naak sikuiuitsumi avannarlermi avatangiiseq malussarissorujussuugaluartoq. Spildevand og natrenovation fra byens 1600 indbyggere ledes urenset i havet ved Qaasiina. Vanddybden er stor og fortynding sker hurtigt pa grund af str0rnforholdene. Hele Diskobugten belastes lmn af ca. 10.000 indbyggere. Det 10.000 km 2 store havomrade med star tidevandsvariation og star tilstr0rnning af ferskvand fra indlandsisen sk;mnes derfor at vrere udsat for en minimal belastning, selv i betragtning af det arktiske milj0s f0lsornhed. Raajalerlvlk anartartinniit raajallu perlukuinik ukiumut 3.500 tonsinik annertussuseqartunik salinneqanngitsunik ruujorersuakkut lllukup kitaanut naaffeqartumut eqqaasarpoq. Umiarsualiviup qinnguani immap annikitsuinnarmik taarserarnerata kingunerissanik tarnatuma piffissat ilaanni imaq mingutsittarpaa. Rejefabrikken Ieder urenset spi!devand med toiletaffald og arligt 3.500 tons rejeaffald ud i havnebugten gennem en r0rledning, der udmunder vest for Bryghusbugten. Dette overbelaster i perioder det lokale havmilj0 sam f0lge af den ringe vandudskiftning i havnebugten. Slnerlssamut qanlttuml oollamut sull upalugaarsarslmasoqanngilaq, nunali tarnakkerlugu sanaartornissamik pilersaarusiami Qasigiannguit immikkoortut tallimaattut inissisimavoq. Qaqugu upalugaarsarsimasoqalissanersoq ilisimaneqanngilaq. Et kystnrert olieberedskab findes endnu ikke, men Qasigiannguit indgar i 5. etape af den landsdrekkende udbygningsplan. Terrninen for beredskabets etablering er ukendt. Qasigiannguit kommuneani eqaloqarfllt kommunep ileqqoreqqusaqarneratigut innarlitsaaliorneqarput, angallanneq, eqaloqarfinniinneq eqaloqarfinnilu aalisarneq killilersimaarneqarluni. Taarnaattoq aalisakkat aallaqqaammut aalisapiloornikkut ulorianartorsiortinneqarput. 0rredelvene i Qasigiannguit kommune er beskyttet af en kommunal vedtregt, der regulerer frerdsel, ophold og fiskeri ved elvene. Fiskebestanden er dog f0rst og fremmest true! af overfiskning. NASSUJAAT REDEG0RELSE

Avatangiisinut pilersaarusiaq 73 Milj0plan Killeqarfeqartltat lmmikkut ittut EJausulerede zoner lmeqarfik, nunap assiga 3: lmeqarfiup avataaniittut kuuit imeqarfimmut killeqarfittut aalajangiunneqarput. Vandindvindingsomdldet, kart 3: Sprerrezonen er fastsat sam vandoplandsgrrensen. lmlssamaateqarflk Qallu, taseq 2: lmisaarnaateqarfiup avataaniittut kuuit imeqarfimmut killeqarfittut aalajangiunneqarput. Reservevands&en Qallu, vands0 2: Sprerrezonen er fastsat sam vandoplandsgrrensen. Eqqaavlk, illoqarfiup ilaa E5: Maannamut 50 meterinik killeqarfiusoq atuuppoq, killeqarfik eqqaavimmi avarnmut nakkaatiterivimmiit naatsorsorneqarmat. Dumpen, omriide E5: Hidtil greldende sprerrezone pii 50 meter opretholdes, ide! grrensen regnes fra uddozningskanten over hele dennes Irengde. Annanut eqqaavlk, illoqarfiup ilaani E3-mi: Kueraavimmiit 50 meterinik maannamut killeqarfiusoq atuuppoq. Natdumpen, amra de E3: Hidtil greldende sprerrezone pii 50 meter omkring tippladsen opretholdes. Sanaartorfissaanngitsut allat angallannermut pilersaarusiamut pilersuinermullu pilersaarusiamut kiisalu nunap assiganut 11- imut innersuunneqarput. For 0vrige klausulerede zoner henvises til trafikplanen og forsyningsplanen sam! kart 11. INERIARTORNISSAMI IUMAGISAT UDVIKLINGSTENDENSER Oasigiannguani avatangiisimik mingutsitsineq tarnaat isigalugu annikitsuararsuuvoq, Kalaallit Nunaatali nuna tarnakkerlugu inulaqatigiinnut malinnaaleriartorneratigut nunallu takornariartitsivittut tuniniarneqarneratigut najukkami avatangiisip eqqarsaatigineqarnissaanut annertunerusumlk piumasaqaateqartoqarnissaa ilimanarluinnarpoq. Taarnaalilluni Kalaallit Nunaata siunissarni takornariartitsiviuneranut avatangiisip eqqarsaatigineqarnera unarnmillertuujuassaaq takornarissallu tungaanniit neriuutigisatuaassalluni. Taamatut ineriartorneq USA-milt Europamiillu isigineqalereerpoq. Tamatumunnga atatillugu illoqarfiup iluata, masarloqarfiit eqaloqarfiillu eqqiluitsuutinneqarnissaasa isumaliutigineqarnissaannut pissutissaqarpoq. Tamanna kommunep annertunerusumik sulissuteqarneratigut pissaaq, aammattaarli perorsaasut annertunerusumik suliniuteqarnerisigut pissalluni. Kommunep puttasuutaasa eqqaanni eqqaavinnik containeriusunik inlssiinissaq kiisalu illoqarfiup qeqqanl eqqaaviliinissaq pillugu aalajangiineq Iamanna tunngavigalugu isigineqassaaq. Tamatuma saniatigut pllersorneqarnerup isumannaallisarneqarnera nalinginnaasumik eqqarsaatigalugu Oeqertalimmi majuartaatitaarnissap nutaamik isumaliutigineqarnissaanut pissutissaqarpoq. Avatangns'1nut tunngasum'lk akuers'1ssutit arnerl'lartortut k'11salu avatangiisinut peqqussutip inatsimmik malitseqartinneqarnissaanik siumut nalunaaruteqarneq siunissami Namminersornerullutik Oqartussat. kommunet ingerlassaqarfiillu annertuumik aningaasaliissuteqarnerannik kinguneqarsinnaapput. Den lokale forurening af milj0et er globalt set minimal, men med Gr0nlands stadig st0rre deltagelse i del intemationale samfund og Jandets markedsf0ring sam turistmiil vii der med sikkerhed fremover blive stillet st0rre krav til det Iokale milj0hensyn. Milj0hensynet vii siiledes blive en konkurrenceparameter for Gr0nlands fremtid sam turistmiil og ganske enkelt en forventning fra turistemes side. Denne udvikling ses allerede i USA og Europa. I denne forbindelse er der grund til at fokusere pii den offentlige renholdelse af bade byomriidet, randomriideme og 0rredelvene. Dette grelder en st0rre kommunal ak1ivitet pii omriidet, men ogsii en st0rre predagogisk indsats. Bes)utningen om at opstille affaldscontainere ved de kommunale pontonbroer og affaldskurve i bymidten skal ses i lyse! heraf. Ud fra et alment hensyn til forsyningssikkerheden er der desuden grund til at tage den mobile skilift ved Qeqertalik op til fomyet overvejelse. Et voksende antal milj0godkendelser og en bebudet f0lgelovgivning til milj0forordningen kan forventes fremover at give anledning til betydelige investeringer for bade hjemmestyre, kommuner og virksornheder. REDEG0REISE

Avatangiisinut pilersaarusiaq 74 Qasigiannguani tankeqarfimmik 1995-imi allilerinissaq, nutaamik innaallagissiortiliorsinnaaneq, eqqakkanut ikuallaasarfiliorsinnaaneq, annanut eqqaaviliorsinnaaneq kiisalu aalisakkanik tunisassiorfimmik allilerislnnaanissaq avatangiisinut tunngatillugu akuersissuteqarfigineqartariaqassapput. Akerlianik aaqqissuulluakkamik ujaqqanik qaartiterineq, ujaqqanik aserorterineq sioqqanillu assaaneq illoqarfiup ilaanut pilersaarusiakkut aaqqinneqarsinnaavoq. Poortuutissanik atuinerup annikilliartornerata, aningaasaqarniarnikkut nakkariartornerup lnnuttaasullu arnerliartorusaarnerisa ersersippaat, Qasigiannguani eqqagaasartut amerlassusaat piffissami pilersaarusiorfiusumi amerliartussanngitsut. Taarnaattumik avatangiisit eqqarsaatigalugit eqqakkanik ikuallaasartiliornissaq aalajangiunneqarunnanngilaq, illoqarfiulli ilaani E4-mi eqqaaviup eqqaani innaallagissiorfiliortoqassagaluarpat tassunga atasumik eqqakkanik ikuallaasarnissaq piviusunngortinneqarsinnaassaaq. Eqqakkat ulorianartut arnerliartornissaat siumut isigeriissallugu ajornakusoorpoq, qanorluunniit pisoqassagaluarpat piffissap pilersaarusiorfiusup ingerlanerani kommunep suliffeqarfiutaa tlgooraavittut ingerlaannarsinnaanngilaq. Eqqakkat ulorianartut suliarineqartarnerisa 90-ikkut ingerlaneranni killiliinerusumik aaqqiivigineqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq, ilaatigut eqqakkanut toqunartunut ungaluliornissamik piumasaqarnikkut. Taarnaattoqassappat taanna eqqaavimmut isaariap saamiata tungaani pilersinneqarsinnaavoq. Avatangiisinut peqqussummi kommunet avatangiisinik nakkutilliisuunissaannik aalajangersakkarnut tunngatillugu aalajangersimasumik suleriaaseqalernissaq suli aallartinneqarsimanngilaq. Tamanna kommunenut arnerlanernut atuuppoq. Nakkutilliinermi suliassat aalajangersimasut inatsisiliassatut siumut nalunaarutigineqartumi ersarissarneqa:rnissaat naatsorsuutigineqarpoq, avatangiisinullu akuersissutini tunniunneqartuni aalajangersimasunik piumasaqaateqarfiusumi aalajangersarneqartassapput. Eqqakkat kuuffiisa allllerneqarnissaannik pilersaarutip siunissami inissialiassani lnimik attartornermi akiliutaasartussat sunniuteqarfigissavai (takuuk inissianut pilersaarusiaq). Kiisalu aningaasatigut nalinginnaasumik nakkariartorneq pissutigalugu eqqakkat kuuffiannut atassusertinnissamik soqutiginnittut amerlasoorsuunissaat naatsorsuutigineqarsinnaanngilaq. Kuuffissuup pisoqaassusaa eqqarsaatigalugu Oasigiannguit kommuneata 1993-lp ingerlanerani kuuffinnik tigusinissaannik naatsorsuutigineqartoq qularnanngilluinnartumik ingerlatsinermi annertoorujussuarmik aningaasartuuteqartiussaaq, taaneqareersutulli ataatsimoortumik tapiissutaasartussat amerlassusissaat suli ilisimaneqanngilaq. Taarnaalllluni avatanglisit pillugit SIUnJssarni ingerlatsinermi aningaasaqarniarnerup qanoq isikkoqarnissaa nalorninarluinnarpoq. I Qasigiannguit vii udvideisen af tankanlregget i 1995, et evt. nyt kraft/varmevrerk, en evt. forbrrendingsanstalt, en evt. natrenovationsanstalt samt en evt. udvidelse af fiskeproduktionen udl0se milj0godkendeiser. Derimod vii en evt. systematisk stenbrydning, stenk:nusning og grusgravning kunne reguieres via lokalplanlregningen. Den generelle reduktion i emballageforbruget, den 0konomiske afmatning og del svagt stigende befolkningstai antyder, at den samlede affaldsmrengde i Qasigiannguit ikke vii stige i planperioden. Opf0relse af et forbrrendingsanlreg vii derfor nreppe blive dikteret af milj0hensyn, men affaldsforbrrending lgm blive ab.1uelt i tilknytning til placering af et evt. nyt kraft/varmevrerk i omrade E4 tret ved dumpen. Det er vanskeligere at forudse udviklingen for farligt affaid, men under aile omstrendigheder kan entrepren0rpladsen ikke fortsrette som modtagestation gennem hele planperioden. Hl'mdteringen af farligt affald ventes generelt at blive mere restriktivt reguleret i l0bet af 90'eme, bl.a. med krav om etablering af en indhegnet giftdump. Denne kan i give! fald etableres umiddelbart til venstre for indk0rslen til dumpen. Der endnu ikke etabieret en fast praksis omkring det i milj0forordningen stadfrestede kommunale milj0tilsyn. Denne situation er karakteristisk for de fleste kommuner. Tilsynets konkrete opgaver forventes nrermere specificeret i den bebudede f0lgelovgivning og vii blive yderligere fastlagt i den takt, der udstedes milj0godkendelser med konkrete villdir for ud Iedning mv. Den planlagte udbygning af kloakforsyningen vii pavirke huslejeniveauet i det fremtidige boligbyggeri (se boligplanen). Endvidere kan der nreppe paregnes et start antal frivillige kloaktilslutninger pa grund af den generelle 0konomiske afrnatning. I betragtning af hovedkloakkens alder vii Qasigiannguit kommunes forventede overtagelse af kloakomradet i l0bet af 1993 med sikkerhed blive forbundet med meget store driftsudgifter, men som nrevnt er st0rrelsen af del medf0igende bloktilskud endnu ukendt. Alt ialt hersker der sii.ledes en betydelig usikkerhed omkring den fremtidige drifts0konomi pi\ miljpomradet. NASSUIMT REDEG0REI:.SE

Qasigiannguit kommuuniat INVESTERINGSPLAN 1993-2005 MIW0PLAN November 1992 1.75.v Bel0b i 1.000 kr Budget Oversla.g 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 KOMMUNEN K1oakering Kloakering af omdde A8 Tilslu tningsafgifter Ialt kloakering 1.200 1.000-550 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1.200 450 Miljeanlreg Affaldsoontainere Dl/B2 Indhegnet giftdump E5 Natrenovationsanstalt E3 Forbrrendingsanstalt E4 Ialt miljoonlreg 50 500 300 0nske 0n!ke 0 0 0 50 0 0 0 0 0 500 300 0 0 0 IALT KOMMUNEN 0 0 0 50 0 0 0 0 0 500 300 0 1.200 450 HJEMMESTYRET finansjov 93 Vandlkloak omd.de A6 Vandlkloak omd.de AlO Ialt finanslov 93 2.800 4.200 2500 3.300 --> incl. forlrengelse af GI.Kirkevej, se trafikplan 2.800 0 4.200 2.500 3.300 dnsker til finanslov 94 Renovering bovedkjoak. Ia1t anlregsensker 15.000 0 0 15.000 0 0 0 0 0 0 0 0 0 IALT HJEMMESTYRET 2.800 0 4.200 2.500 18.300 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Bemrerkning: Anlregsonsker til finanslov 94 er forel0big anf0rt svarende til de 0nsker, der blev udmeldt for finanslov 93. Tilslutningsafgifter for vand og kloak i omd.de A8 indkommer tidsmressigt forskudt i forbold til anlregsudgiften.

Avatangiisinut pilersaarusiaq 75 Miljoplan AVATANGIISIT PILLUGIT ANGUNIAKKAT MIW0POLITISK MALS!ETNING Kommunalbestyrelsep avatangiisit pillugit makku aalajangersimasumik anguniagassatut isumaqatigiissutigisimavaat: Kommunalbestyrelsen har vedtaget f!illgende konkrete mill pii milj!ilomriidet: kuuttissuup pisoqaanersaa 90-ikkut naatinnagit iluarsaanneqarnissaa e hovedkloakkens reldste afsnit skal renoveres inden udgangen af 90'erne. inissiaqarfiusuni piffissami pilersaarusiorfiusumi kuuffeqarnissamik naatsorsuutigineqarsinnaanngitsuni tankinik imaartakkanik pilersorneqarnissaq nukingisaarutigineqassaaq nunap qaanginaanut eqqaanerup killilersimaarneqarnissaa siunertaralugu illoqarfiup iluata, masarloqarfiit eqaloqarfiillu pisortatigoortumik eqqiluisaartinneqarnerat ingerlaavartumik pitsanngorsarneqassaaq Qasigiannguit illoqarfittut eqqiluitsutut illoqarfiulernissaa siunertaralugu, minnerunngitsumik takornariartitsineq eqqarsaatigalugu illoqarfimmi niuernermut atasumik sioqqanik assaasarnerup, ujaqqanik qaartiterisarnerup aserorterinerullu aallartinneqarnissaa nukingisaarutigineqassaaq, tamatumunnga atatillugu avatangiisip eqqarsaatigineqarnera illoqarfiup ilaanut pilersaarusiornikkut aaqqiivigineqassammat o umiarsualiviup qinnguata annertuumik mingutsinneqarnera Royal Greenland-ip kuutfiata tallineratigut piaartumik annikillisinneqassaaq. eqqakkat ulorianartut isumannaatsumik suliarineqartarnissaat avatangiisinut peqqussutip inatsisitassaa naapertorlugu piffissami pilersaarusiorfiusup iluani aningaasalersuinissamik pilersaarusiami akuerineqassaaq Kuuffeqarnerup allilerneqarnissaanut tunngatillugu siunissamut isumaliutit pillugit immikkoortoq innersuunneqarpoq. i boligomriider, der ikke kan piiregne kloakforsyning i planperioden, skal installering af slamtanke fremmes med henblik pii at begrrense udledningen af griit spildevand pii terrren e den offentlige renholdelse af byomriider, randomni.der og 0rredelve skal 1\'lbende forbedres med henblik pii at lancere Qasigiannguit sam en ren komrnune, ikke minds! i turist-0jemed ivrerksrette]se af en kommerciel lokal grusgravning, stenbrydning og stenknusning skal fremmes, idet de hermed forbundne milj!ilhensyn reguleres gennem lokalplanlregningen den omfattende forurening af havnebugten skal snares! reduceres gennem en forlrengelse af Royal Greenlands spildevandsledning en forsvarlig hiindtering af farligt affald skal indentor planperioden tilgodeses pii investeringsplanen i overensstemmelse med den forventede f!illgelovgivning til milj!ilforordningen Vedr. udbygning af kloakforsyningen henvises til afsnittet fremtidige overvejelser. IUUUSISSAMIK PILERSAARUT HANDLINGSPLAN Plsortatlgoortumik eqqiluisaarneq 1992 aallarnerfigalugu aningaasatigut pilersaarusiani pingaartinneqalerpoq. Eqqaavllt contalnerlusut eqqaavlllu kommunep puttasuutaasa eqqaanni illoqarfiullu qeqqani kommunep 1995-imi aningaasalersuinissamik pilersaarusiaani ilanngunneqarput. llloqarfiup ilaata AS-p kuuffilersorneqarnissaa ukioq 2004-05-imi ingerlanneqartussatut kommunep aningaasalersuinissamik pilersaarusiaani ilanngunneqarallarpoq. Toqunartunut eqqaavimmlk ungalulersulnissaq illoqarfiup i laani E5-imi ukiuni 2001-02-mi pilersinneqartussatut kommunep anlngaasalersuinissamik pilersaaruslaani ilanngunneqarallarpoq. llloqarflup ilaata A6-ip lmermut eqqakkanullu kuuffilersorneqarnissaa Namm. Oqartussat 1991-92-imi aningaasalersulnissamik pilersaarusiaanni ilanngunneqarpoq. Den offentlige renholdelse er fra og med 1992 budgetmressigt opprioriteret. Affaldscontainere og affaldslrurve henholdsvis ved de kommunale pontonbroer og i bymidten er optaget pa kommunens investeringsplan i 1995. Kloakering af omrlide A8 er forel!ilbigt optaget pa kommunens investeringsplan til gennemfiilrelse i iir 2004-05. En indhegnet giftdump i omrade E5 er forel!ilbigt optaget pa kommunens investeringsplan til etablering i arene 2001-02. Vand- og kloakledning til omr:'ide A6 er optaget pii hjemrnestyrets investeringsplan i 1991-92. REDEG0REI.SE

1.76.v ; / { \.. qqakkanul kuuftlssuallorfissaq hovedkloak Ill omrade A10 ' '< AVATANGIISINUT TUNNGASUT SUMIINNERI 0 OMRADER MED MILJ0ANLIEG A 8 C D E ' ' ' ' A2 A3 Eqqakkat kuufflssuat 0 Eksisterende hovedkloak A6-mi eqqakkanut kuuffissuaq nutaaq Ny hovedkloak til omrade A6 A10-ml eqqakkanut kuufflssuallorflssaq Fremtidig hovedkloak til omrade AlO AB-mi kommunep eqqakkanut kuuffiutaa Fremtidig kommunal kloak omriide A8 Anartarflnnut eqqaavik Nat dump * Anartarflnnut eqqaaveqarfluslnnaasoq Evt. natrenovaionsanstalt Eqqaavlssuaq Dump Entreprenarplads (eqqakkat toqunartortallit) Entrepren0rplads (giftaffald) t Toqunartortalinnut eqqaaviusinnaasoq Evt. giftdump = Eqqakkanut lkualaasarfluslnnaasoq - Evt. forbrrendingsanl<eg Uullakoornermut slllimmatlt Materiel for olieberedskab Ill A7 AS Ill A9 Ill I II Ill Ploreersut Eksisterende milj0anl<eg Annikitsumik I akunnattumlk I annertuumik sanaartorfissaqassuseq Lille I middel I star restrummelighed B2 B3 B4 B5 Cl C2 D6 D7 D9 E3 E4 E5 Ill 0 exit Ill Ill Ill Ill oil I Ill

Avatangiisinut pilersaarusiaq 76 Miljoplan llloqartiup llaata A10-p lmermut eqqakkanullu kuuffllersorneqarnlssaa Namm. Oqartussat 1994-96-imi aningaasalersuinissamik pilersaarusiaanni ilanngunneqarpoq. Kuuffissuup iluarsaanneqarnissaa sanaartugassatut kissaati-tut 1991-ip naalernerani Namm. Oqartussanut nalunaarutigineqarpoq 1996-imi suliarineqarnissaa siunertaralugu Kommunep kuuffinnik tigusinissaanut atatillugu iliuusissatut pilersaarusiami allannguutissat piareersimaffigineqarput. Vand- og kloakledning til omriide AlO er optaget pa hjemmestyrets investeringsplan i 1994-96. Renovering hovedkloakken blev ultimo 1991 indmeldt sam anlregs~mske til hjemmestyret med henblik pi\ gennemforelse i 1996. Der tages i handlingsplanen forbehold for rendringer i forbindelse med kommunens overtagelse af kloakomradet. ANINGAASALERSUINISSAMIK PILERSAARUT ANINGAA SATIGULLU PILERSAARUT Aningaasalersuinissamik pilersaarut qulaani takuneqarsinnaavoq. Aammattaaq immikkoortunut pilersaarutit qulit kingornaniittoq immikkoortoq innersuunneqarpoq. INVESTERlNGSPLAN OG BUDGET lnvesteringsplanen fremgar pi\ side 75. Der henvises iovrigt til afsnittet efter de 10 sektorplaner. ILLOOARFIUP IMMIKKOORTORTALERSORNE QARNERANUT TUNNGASUT Eqqaaviup avinngarusimasumi JnJssJsJmanera piffissami pilersaarusiorfiusumi illoqarfiup alliartorfissaatut naatsorsuutigineqartumut akornutaanngilaq. Piffissap pilersaarusiorfiusup kingorna illoqarfik annertunerusumik alliartussagaluarpat eqqaavik ajornanngitsumik avannamut kimmut nuunneqarsinnaassaaq. Annanut eqqaaviup ungasinnerusoq isigalugu illoqarfiup avannaanut nuunneqarnissaa kissaatigineqarpoq, illoqarfimmiilli ungasinnerulernerata kingunerisaanik ingerlatsinermi aningaasartuuteqarnerulernermik tarnanna kinguneqassaaq. Oasigiannguani kapitel-5 naapertorlugu ingerlassaqarfiit ingeriatsiviiliu pioreersut sananeqarsinnaasullu illoqarfimmi akornutaavallaanngitsumik inissisimapput. Maanngaanniit ilanngunneqanngillat innaallagissiorfiusoq, 90- ikkut qiteqqunneranni innaallagissiorfimmik nutaamik taarserneqarsinnaasoq, kiisalu kommunep suliffeqarfiutaa, maanna eqqakkanik ulorianartunik tigooraaviusoq qanorluunniit pisoqaraluarpat piffissap pilersaarusiorfiusup ingerlanerani taamaatinneqartussaapput. FORHOLDET TIL HOVEDSTRUKTUREN Dumpens afsides placering frembyder ingen hindringer for den forventede byudvikling i planperioden. I tilfrelde af en evt. storre byudvikling mod nord efter planperioden vii dumpen uden problemer kunne flyttes mod nordvest. En flytning af natdumpen til en placering nord for byen er pa lrengere sigt onskelig, men dette vii medfore storre driftsudgifter sam folge af foroget korselsafstand fra byomradet. Eksisterende og eventuelle fremtidige kapitel-5 virksomheder og -anlreg i Qasigiannguit er generei! perifert placeret i bybilledet. Undtaget herfra er det eksisterende elvrerk, der ev1. afloses af et nyt kraftvarrnevrerk i midten af 90'eme, samt entreprenorpladsen, hvis nuvrerende status sam modtagestation for farligt affald under aile omstrendigheder vii blive ophrevet i lobe! af planperioden. REDEG0REI.SE

(, Ujaqqerivik }~...-.Eqqaavissuaq~E Ste. nb~~--- _J Dump ' ( t<ta 1,'. E4 "' ii' "!!" l Jfi!illeriffik Aulovmrksled f f 1.77.V \, \ \ f \ E9 SULIFFEOARFIIT IMMIKKUT MINGUNNARTUT SUMIINNERI 0 OMRADER MED KAPITEL-5 VIRKSOMHEDER 8 E ' Bl 82 83 I II Ploreersut Ill 85 87 El Eksisterende kapitel-5 virksomheder Annikitsumik I akunnattumik I annertuumik sanaartorfissaqassuseq Lille I middel I star restrummelighed E2 E3 E4 E5 E6 E8 E9 ElO * t Anartarflnnut eqqaav1k & eqqaaveqarflllsinnaasoq Natdump og evt. natrenovationsanstalt Eqqaavissuaq /toqunartortalinnut eqqaaviusinnaasoq Dump og evt. giftdump Entreprenorplads {eqqakkattoqunartortalllt) Entrcpren0rplads (giftaffald) Eqqakkanut ikuallaasarfiusinnaasoq = - Evt. forbrrendingsanstalt o//1 Ill o//1 oi) Ufaqqerfvlk ufaraaqqlorfluslnnaasorlu Stenbrud og evt. stenlrnuscri Slorartarflk Grusgrav Marrartarfluslnnaasoq Evt. udvinding af ler lnnaallaglssiorfik Elvrerk!!!. Kiassaateqarfiutigisumik innaallagissiorflusinnaasoq II Evt. kraft/varmevrerk Tankeqarflk (o) Tankanla:g Hellkopterit mittarfiat Heliport :::: MIHarflllorflssaq Fremtidig lufthavn Ill o//1 of II Ill II oil Ill Ill Rejefabrik Blllllerlfflk RaajaleriHik Autovrerksted. of of

Avatangiisinut pilersaarusiaq 77 Milj0plan SlUNISSAMUT ISUMAUUTIT FREMTIDIGE OVERVEJELSER Kuufflit allllerneqarnlssaannlk pilersaarut Qasigiannguit kommuneata kuuffeqarfiit Kalaallit Nunaanni Sanaartortitsivimmiit 1993-ip ingerlanerani tigoriarpagit nutaamik isummerfigineqarumaarpoq, ilaatigut lngerlatsinermi aningaasartuutaajumaartussat eqqarsaatigalugit ilaatigullu inissianik sanaartugassani inimik attartornermi akiliummut oqimaaqutaasussat eqqarsaatigalugit. Aammattaaq takuuk inissianut pilersaarusiaq. Den planlagte udbygning af kloakforsyningen vii blive taget op til fonzyet overvejelse, ntlr Qasigiannguit kommune antagelig i l bet af 1993 overtager kloakomrtldet fra Gr nlands Byggevresen, dels af hensyn til de afledte driftsudgifter og dels af hensyn til huslejetrykket i det fremtidige boligbyggeri. Se ogstl boligplanen. Pltsaanerusumlk anartarfllerlnermlk aaqqissuusslneq, tamatumani annanut eqqaavimmik pilersitsinissaq ilanngullugu, piffissap pilersaarusiorfiusup naalernerani piviusunngortitslsinnaanissaq siunertaralugu ingerlaavartumik isummerfigineqartassapput. lmeqarflmmi angallanneq Qeqertalimmi majuartaammik nuunneqarsinnaasumik inissiinissamut immikkut akuersissummi atugassarititaasut pillugit Namminersornerullutik Oqartussat avatangiisinut immikkoortortaqarfiannik attaveqarfigeqatigiinnikkut nutaamik isummerfigineqassaaq. Eqqakkanik ulorianartunik tigusinermut atatillugu aallarusslnlssamut aklllutlssamlk akllllsltslnlssaq arnerlassusaannut naleqqiullugu ingerlaavartumik isummerfigineqartassaaq. KNI pilersulsutut ooliakunik tigooraasuujutiginissaa naleqquttuussaaq, KNI isumannaatsumik sulinissarninut sulisussaqarlunilu lnissaqartitslmmat. Eqqakkanik ulorianartunik niuertumut /tunisassiortumut utertitsisarnissaq pillugu periaaseqarneq Europarnl USA-milu maanna pissusinngoriartoqqilerput. En bedre natrenovationsordning, herunder opf relse af en egentlig natrenovationsanstalt vii l bende blive overvejet med henblik ptl eventuel realisering sidst i planperioden. Trafikbelastningen af vandindvindingsomrildet vii blive taget op til fonzyet overvejelse under korrespondancen med hjemmestyrets milj forvaltning omkring vilktlrene for en dispensation til opstilling af den mobile skilift ved Qeqertalik. Opkrrevning af et bortskaffelsesgebyr i forbindelse med modtagning af farligt affald vii [(!)bende blive overvejet i forhold til de fremtidige mrengder. Det vii evt. vrere hensigtsmressigt, at KNI som leverand(!)r samtidig er modtager spildolie, idet KNJ btlde har mandskab og faciliteter til en forsvarlig htlndtering. Princippet om retunzering af farligt affald til forhandler /producent vinder pt. stterkt frem i Europa og USA. lnnaallagissiorfittaarsinnaanermut atatillugu eqqakkanlk lkuallaasarnlssaq Nukisslorfinnik oqaloqateqarnikkut isummerfigineqarumaarpoq. Eqqakkat ukiumut 850 tonsinik arnerlassuseqartarnissaannik missigersersuussat colla ukiumut 250-300.000-inik naleqartoq atortassavaat. Tamatumani nerisassiornermit eqqakkat, poortuutikut, sanaartornermit eqqakkat ooliakullu ilanngunneqarput, taakkununngali raajat perlukuinik, Qasigiannguani siunissarni tunisassiorneq apeqqutaatillugu, 3.500 tons tikillugu co,-neutral-imik ikuallaasarsinnaanissaq ilanngunneqarpoq. lnnaallagissiornermut atatillugu eqqakkanik ikuallaasarnissarni soorunami taakku ataatsimoortinneqarnissaat siunertarineqarpoq. Tamatumanl illoqarfiup ilaani E4-mi eqqaaviup eqqaani inissiinissaq lsumaqatigillluni toqqarneqarpoq, illoqarfiullu ilaan, E9-mi naatitsiveeqqami lmermik kissalaartumik atulnissaaneq tassani aamma periarfissaassaaq. Affaldsforbramding i forbindelse med et evt. nyt kraft/varmevrerk vii blive overvejet i en dialog med Nukissiorfiit. De sk(!)nnede affaldsmrengder pti 850 tons/tir fortrrenger olie til en vrerdi af 250-350.000 kr/tir. Heri er medregnet husholdningsaffald, emballage, bygningsaffald og spildolie, men dertil kommer muligheden for en C0 2 -neutral afbrtending af op til 3.500 tons rejeaffald, afhrengigt af den fremtidige produktion i Qasigiarmguit. Dette vii samtidig reducere forureningen af havnebugten. Affaldsforbrrending som led i en kraft/varmeproduktion forudsretter naturligvis at de to funktioner samlokaliseres. Dette peger entydigt pti en placering i omrtide E4 fret ved dumpen, hvilket samtidig muligg(!)r anvende/se af lavtemperatur k(!)levand i et mindre gartneri i omrtide E9. REDEG0RE1SE

Pilersorneqarnermut_ pilersaarusiaq 78 Forsyningsplan PILERSORNEQARNERMUT PILERSAARUSIAQ FORSYNINGSPLAN Pilersuiviit makku pilersaarusiorfigineqarput: Planen omfatter f;~lgende forsyningsomrader: Suuneri Sullissisut Forsyningsomrade Forsyningsvresen lmermik pilersuineq lnaallaglssamik pllersuineq Klassaanermik pilersuineq Oliarnik pilersuineq Silaannakkut attaveqatit Nukissiorfiit Nukissiorfiit Nukissiorfiit *) KNI T ele/ Attaveqaatit Vaodforsyning Elforsyning Vanneforsyning Olieforsyning Telekomrnunikation Nukissiorfiit Nukissiorfiit Nukissiorfiit *) KNI TELE *) illoqarfiup qeqqaniittuinnarnut *) kun i bymidten. REDEG0RELSE

Pilersorneqarnermut pilersaarusiaq 79 Forsyningsplan MANNAKKUT PISSUTSIT IMAAPPUT STATUS Qasigiannguani pilersuinermut tunngasunik piorsaaneq illoqarfiup alliartornera ilutigalugu ingerlanneqarsimavoq, taamaalillunilu 60-ikkunni aningaasaliisoqarnerpaasimalluni. Pilersuinermut attuumassuteqartut arlallit 90-ikkut ingerlaneranni iluarsaanneqartariaqarlutillu nutaanik sanaartorfiusariaqassapput. Pilersuinermut tunngassuteqartut tamarmik qitiusumik ingerlatsivinniit ingerlanneqarput, kommunelu ingerlatsinernut toqqaannartumik alkuliussinnaanngilaq. Udbygningen af Qasigiannguits forsyningsanlreg er sket i takt med byens udvikling og derfor med den betydeligste investering i 60'eme. Der vii i 90'eme vrere behov for renovering og fomyelse indenfor flere forsyningsomrader. Det er karakteristisk for hele forsyningsomradet, at det varetages af landsdrekkende selskaber og saledes er udenfor direkte kommunal indflydelse. lmermik pilersuineq Vandforsyning Oasigiannguan; imermlk pllersuineq pitsaalluinnartuuvoq naammattorsuarmillu imeqarfeqarpoq. Tasersuaqarfik lmermik pilersuiffik Kalaallit Nunaani annerpaat ilagaat, imeqarfillu ima annertutigaaq illoqarfissuaq 20.000-nik inulik imermik pilersorneqarsinnaagaluarluni. Tasersuaqarfk illoqartimmiit 5 km-it avataaniippoq, ataatsimut katillugu ca. 100 km'-imik angissuseqarluni, nunap assinga 3 talkuuk. Tasersuit allersaanniit, illoqarfimmut qaninnersaanniit, taseq 6- imiit hajvertit 3-it atorlugit imermik pilersuineq ingerlanneqarpoq. Taseq 1 (lmlnnguaq). taseq 3 aamma taseq 4 llloqarfiup avannaatungaaniittut kiisalu taseq 5 (Tasersuaq) illoqarfimmut qanippallaaqimmata imermik pilersuinermut atorneqarunnaarput. Taseq 2 (Qallu) imeqarfimmut sillimmataavoq, taserli eqqaavissuup eqqaaniimmat imeq pitsaasuunngilaq, imermilli pilersuineq unittuussagaluarpat atorneqarsinnaalluni. lmeqarfiup illutaa E7-imiittoq 1972-mi sanaajuvoq ingerlaneralu naarnmaginarluarluni. lmeqarfikoq 1957 -mi sanaaq lminnguup eqqaani E6-imiittoq 1995-mi hojdebeholder-eqarfnngortussaavoq. lmermik atuineq 1991-mi annikillivoq 370.000 literinngorluni. 1990-mi atuineq 420.000-iugaluarpoq. lmermik atuinerpaavoq Royal Greenlandlp suliffissua, pilersuinerup 2/3-anik atuuisoq, emerli atoqqinneqartalermat suliffissuup atuinera appaallappoq. Oaleralllerivittaaq 1992-mi aallartittoq imermik atuinermut sunniuteqangaassagunanngilaq, raajalerinermut sanilliullugu annikeqimmat. 1990-mi Oasigiannguani lllut 45%-ii, tassa affangajaat kuuttilnnarissamik attavilersugaapput, taakununnga ilaapput inissiat quleriaat, affarleriiaat aamma illut ataasiakkaat qulit missaat, tarnarmik illoqarfiup qeqqaniittut. lllut ataasiakkaat affarleriillu allat tarnarmik ukiukkut imertaammit aasakkullu ruujoriniit pilersugaapput. Vandforsyningen i Qasigiannguit er af srerdeles god kvalitet og rigelig i mrengde. Vandindvindingsomradet er blandt de st0rste i Gr!!mland, og det samlede potentiale kan forsyne en by med 20.000 indbyggere. Omradet er beliggende godt 5 km fra byen og drekker et areal pa ca. 100 km 2, se kart 3. Vandforsyningen sker gennem 3 breverter fra omri\dets nederste Sl!l, vands0 6, nrermest byen. Vandsl!l 1 (Jminnguaq), vandsl!l 3 og 4 nord for byen sam! vandsl!l 5 (Tasersuaq /Flyvers0en) benyttes ikke lrengere pi\ grund af deres bynrere beliggenhed. Vands0 2 (Qallu) bar dog status som beredskabs S\1. Vande! er af darlig kvalitet bl.a. pa grund af nrerbeden til dumpen, men brugbart i tilfrelde af svigt i bovedvandforsyningen. Vandvrerket i omrade E7 er opf0rt i 1972 og i god driftsmressig stand. Det garnle vandvrerk fra 1957 ved lminnguaq, omrade E6, er planlagt erstattet af en bl!ljdebebolder i 1993/94. Vandforbruget faldt i 1991 til 370.000 liter efter et forbrug i 1990 pi\ 420.000 liter. Royal Greenland er vandtjenestens st0rste enkelt- 1:unde og tegner sig for 2/3 af det samlede vandforbrug, men fabrikken bar nedsat sit forbrug ved recirkulation af vand i produktionen. Abningen af den nye filetafdeling i 1992 ventes ikke at 0ge vandforbruget nrevnevrerdigt, da produktionen af bellefisk vii vrere meget lille i forbold til rejeproduktionen. I 1990 var 45% eller knap balvdelen af aile busstande i Qasigiannguit forsynet med heliirsvand, berunder aile bymidtens etageboliger og rrekkebuse sam! en lille snes enfarniliebuse. 0vrige enfamilie- og dobbeltbuse forsynes med tilkllrt vand og sommervand. REDEG0RELSE

1.80.v Qasigiannguani kalleruo inneramik atuineq Elforbruget i Qasigiannguit GWh 1981-91-imi kallerup innerani ataatsimut atuineq GWh-inngorlugu Samlet elforbrug 1981-91 i GWh 6,5 6 5,5 5 4,5 ""' / 7, 4 1981 1983 v v... I ': 1985 I I,... I 1987 1989 l i ~ I 1991 1990-imi kallerup inneranik atuisut atuinerat Elforbruget i 1990 opdelt pa kunder Bygge, anlmg, handvank Vejbelysning Serviceerhverv Detail handel Royal Greenland Off. lnstltutloner Privatforbrug GWh

Pilersorneqarnermut pilersaarusiaq 80 Forsyningsplan 1991-miit 2005-ip tungaanut 88-nik inisiartalinnik sanaartortoqartussaavoq, inuilli 6%-ip missaannaanik amerliallannissaat ilimagineqarmat imermik atuinerup annertusingaarnissaa ilimagineqanngilaq. Amerlanerilll kuuttlinnarissamik imeqalernerat malunniuttussaavoq. lllut ataasiakkaat affarleriillu amerlanersaat kuuttiinnarissamik lmeqarfilersorneqarsinnaagaluarput, taamaaliortoqassappalli eqqakkanut kuuffilersornissaat piumasarineqarmat imermik attavilersuineq kinguarsarneqarpoq. Tasersuaqarfiup pilersuilluarsinnaanera atorluarniarlugu tatsip 6-ip sapusiorneqarnissaa misissorneqaraluarpoq, imermilli atuineq annikilliartormat taamaatiinnarneqarallarpoq. Det planlagte boligprogram pa 88 boliger i perioden 1991-2005 vii ikke i sig selv oge vandforbruget vresentligt, da der k-un ventes en svag vrekst i befolkningstallet pa 6%. En 0get tilslutning til helarsvand vii dog pavirke forbruget mrerkbart. Hovedvandledningsnettet giver umiddelbart mulighed for tilslutning af hovedparten af byens enfamilie- og dobbelthuse, men kravet om samtidig kloakering er forel0big en hindring herfor. Med henblik pa en evt. vresentlig st0rre udnyttelse af det store vandpotentiale bar en opdremning af vands0 6 vreret undersogt. Pa baggrund af det faldende forbrug er dette indtil videre skrinlagt. lnnaallaglssamik pilersulneq Elforsyning lnnaallagissiorfik Margrethevej-imiittoq 1960-mi sanaajuvoq piffissallu ingerlanerani allilerneqartarpoq, klngullermik 1979- mi. 80-ikkut ingerlaneranni Inuit ikiliartoraluartut innaalagissamik atuineq annertuslartuaarpoq, 1990-milu atorneqarsimavoq 6.05 GWh. lnnaallagissarnik atuineq 1991-mi 1 0%-imik appariariasaarpoq. Inuit aningaasakiliornerulernerat tamatumunnga patsisaagunarpoq. Angerlarsimaffilt innaallagissarnik atuinerpaapput, tulleralugit suliffeqarfiit aamma Royal Greenland. Royal Greenland atuisut ataasiakkaat annersaat nammineq qerititsivinnut innaallagissiortarpoq. lnnaallagissiortiup qanoq angitiginissaanut aalajangiisuusarpoq piffissaml atulsoqarnerpaasarllmml qanoq atulsoqartlglsarnera. Atulneq 80-ikkut ingerlaneranni annertusiartorpoq, kingornalu assigiiginnalerluni. 1989-imili Royal Greenland-ip qeritltsivissua atorneqalermat atuineq 1988-mut naleqqeullugu 20%-imik qaffariarpoq. 1990-mi hotelitaaq timersortarfittaarlu atorneqalermata innaallagissamik atuisoqarnerulernissaa ilimagineqaraluarpoq, taamali pisoqanngilaq, 1991-milu atuineq aamma qaffarianngilaq. Atuinerup allanngorsimanera pissutlgalugu siunissarni qanoq atuisoqartiginissaa eqqoriaruminaallivoq. 1990-mi atuineq ajoqqutaralugu innallagissiortiup 1994-mi allineqarnissaa pisariaqarsorineqaleraluarpoq, 1991-mili atuinikinnerulerneq pissutigalugu nalorninarsivoq. lnnaallagissiorfiulli nutarterneqartariaqarluinnalernera aalajangiinniarnermi tunngavissanut ilaassaaq. Uklumi tullluttumi qanoq atuisoqartiginlssaa apeqqutaatillugu innaallagisslorfik Margrethevej-imiittoq nutarterneqarlunilu allilerneqarsinnaavoq imaluunnlit nutaamik innaallagissiorfiliortoqarsinnaavoq. Elvrerket pa Margrethevej blev opf0rt i 1960 og er derefter l0bende blevet udbygget, sen est i 1979. Elforbruget bar trods befolkningstilbagegangen vreret jrevnt stigende gennem 80'me til 6.05 GWh i 1990. I 1991 skete der dog et bemrerkelsesvrerdigt fald i forbruget pa knap 10%, hvilket rna tilskrives den almindelige 0konomiske afmatning. Del private elforbrug Iegner sig for den storste del af forbruget, efterfulgt af offentlige institutioner og Royal Greenland. Royal Greenland er den storste enkeltk-unde, men bar i0vrigt en vis egenproduktion af el til fryseanlreg. Det er imidlertid max-belastningen pa elvrerket, der er bestemmende for den nodvendige installerede effekt. Denne var stigende i begyndelsen af 80'erne og derefter konstant. Men i 1989 bebod ibrugtagningen af Royal Greenlands frysehus en kraftig stigning pa 20% i forhold til 1988. Mod forventning medf0rte ibrugtagningen af hotel og idrretshal i 1990 ingen yderligere stigning i max-belastningen, der heller ikke udviklede sig positivi i 1991. Der er saledes sket en rendring i forbrugsmonstret, sam gor del vanskeligt at fremskrive udviklingen. Sam sitnationen sa ud i 1990 ville en effek1forogelse blive nodvendig i 1994, men tallene fra 1991 bar skabt usikkerhed herom. Dog skal ogsa del generelle behov for en renovering /fornyelse af vrerket!ages i betragtning. Afhrengigt af de nrerrneste ars udvikling kan der blive tale om enten en renovering og udvidelse af det bestaende elvrerk pa Margrethevej eller opforelse af et nyt kraft/varrnevrerk. REDEG0REISE

Pilersarneqarnermut pilersaarusiaq 81 Forsyningsplan Nutaamik innaallagissiortiliortoqassagaluarpat sumiiffigisinnaasai arlaqarput: Sumiiffik E4-mi eqqaavissuup eqqaani, tassani lminnguamiit imeq nillarsaatigineqarsinnaavoq eqqakkallu qisugineqarsinnaasut lluaqutigineqarsinnaallutik. Sumiiffik E6-imi imeqarfitoqqap eqqaani, aamma tassani lminnguamiit imeq nillarsaatigineqarsinnaavoq innaallagissiorfimmiillu erngup kissartup sinnera A6-mi illutaanut uiguleriiaanut kiassaataasinnaalluni. o Sumiiffik 83-mi Margrethevej-imi maanna innaallagissiorfiusup akia tungaani, tassani imaq nillarsaatitut atorneqarsinnaavoq, kisiannill tassani inuussutissarsiornermut tunngasunut allanut sanaartorfissaqqisutsiarsuaq innaallagissiorfimmik inangerneqassaaq. Flere alternative placeringer af et evt. nyt elvrerk er pa tale: omdide E4 umiddelbart f0r dumpen med adgang til k0ievand fra lminnguaq-s0en samt mulighed for kombinering med affaldsforbrrending, se ogsa milj0planen omrade E6 omkring gl. vandvrerk ligeledes med adgang til k0ievand fra lminnguaq samt med mulighed for restvarmeforsyning af den nye rrekkehusbebyggelse i omrade A6 o omrade B3 nordvest for Margrethevej overfor nuvrerende elvrerk med adgang til k0ievand fra bavet, men hvor det nye elvrerk dog vii beslaglregge et attraktivt erhvervsareal. Klassarneqarneq Varmeforsyning Oasigiannguani angerlarsimaffiit suliffiillu makkunannga kiassaaneqarput: lnnaallagissiortimmit imeq kissartumit, kiassaateqartinnit, illut ataasiakkaat kiassaateqartiiniit aamma petroliutortunit. llloqartiup qeqqani illut tamangajammik, rrekkehuset nutaanngitsut aamma lllut-71-it kisimik pinnatik kiassaateqartimmit kiassagaapput: Sumiiffik A2-mi blokkini A-J-mut ineqartit 80-it innaallagissiorfimmiit aamma blok A-mi kiassaateqartimmiit kiassarneqarput. Kiassaanermi atortut nutaanngilisoornikuupput, lnnaallagissorfimmiillu imeq kissartoq atorluarneqarnerusinnaagaluarpoq. e lnissiaqartit blok A-G-mut nutarterneqalerpata kiassarneqarnerat ilanngullugu nutarterisoqassagunarpoq, arlalinnik minnerusunik kiassaateqartiliornikkut. lnissiat, rrekkehuset nutaat ungbo-lu, ineqartiit katillutik 93-it A4-miittut aamma C2-p avannarpasinnerusuani Oaarsiorasaaniittut klisalu atuartk aamma bornehave Kulunnguaq, taakku tamarmik Nukissiortiit atuartmmi kiassaateqartianniit kiassarneqarput. lneqartilt suliffiillu taakku kiassaateqartimmit ataatsimit kiassarneqartut amerlanersaraat, A2-mullu attavilerneqarnissaat ersaatigineqaraluarpoq innaallagissiortimmiit erngup kiattup atorluarneqarnerunissaa siunertaralugu. lnaallagissiortiup atuartullu kiassaateqartii immikkuulivissillugit nutarterneqartussaapput ukiuni qaninnerni. Angerlarsimaffiit allat 373-it, tassa angerlarsimaffiit 70%-ii, tamarmik immikkut kiassarneqarput. A6-imi inissialiassat uiguleriaat 42-ut STI-p kiassaateqartianit C3-miittumiit kiassarneqassapput. Opvarmningen af boliger og institutioner i Qasigiannguit foregar ved restvarme fra elvrerket, frelles varmecentraler samt individuelle oliefyr og petroleumsovne. Alle bymidtens boliger pil. nrer gl. rrekkehuse og lllut-71 bebyggelsen er fjernvarmeforsynet: I omrade A2 forsynes 80 boliger i blok A-J med restvarme fra elvrerket suppleret med egen varmecentral i blok A. Varmesystemet er forreldet og udnyttelsen af restvarme er dilrlig. I forbindelse med den forestaende renovering af blok A-G paregnes anlregget renoveret med opstilling af nye undercentraler. i omrade A4 og den nordlige del af omrade C2 forsynes Vaskebrretfjeldet, ny rrekkehuse og Ungbo, ialt 93 boliger, sam! skolen og b0rnebaven Kulunguak fra Nukissiorfiit's varmecentral pa skolen. Omradet er saledes byens st0rste fjernvarmeomrade, og en sammenkobling med omrade A2 bar vreret overvejet med henblik pa et evt. 0get salg af restvarme fra elvrerket. Der paregnes i de nrermeste ar installeret en ny undercentral for fuld adskillelse til skolens varmeanlreg. De resterende 393 boliger i byen, dvs. 70%, opvarmes individuelt. Den nye rrekkehusbebyggelse pa 42 boliger i omrade A6 nord for idrretsballen vii blive varmeforsynet fra STI-skolens varmecentral i omrade C3. NASSUIMT REDEG0REI.SE

Pilersorneqarnermut- Pilersaarusiaq 82 Forsyningsplan lllut-71-it, 61-nik inissiartallit A3-miittut nutarterneqalerpata katersortarfik ilanngullugu ataatsimut kiassaateqarfiierneqarsinnaapput. Taamaalilluni angeriarsimaffiit 276-it suliffeqartippaaluillu kiassaateqarfinnit assigiinngitsuniit kiassarneqarsinnaalissapput, soorlu makkunaniit: lnnaallagissiorfimmiit, kiassaateqarfimmit kiisaiu kiassaateqarfittaassamiit. Maannakkorpiaq Oasigiannguani illut kiassarneqarneri pillugit ataatsimoortumik pilersaaruteqartoqanngilaq. Nuklssiorfiit 1992-mi innaallagissiorfimmiit erngup kissartup kiassaatigineqarnissaa pillugu pilersaarusiussamaarput, tamannali llloqarfiup ilaminiinnaanut tunngavoq. I omriide A3 er Illut-71 bebyggelsens 61 boliger og forsamlingsbuset et potentielt frellesforsyningsomrade, nar en renovering af bebyggelsen bliver aktuel. Der er saledes tale om et samlet fjemvarmepotentiale pa ialt 276 boliger og en rrekke institutioner omfattende det eksisterende restvarmeomrade og frellesforsyningsomrade samt et planlagt og et potentielt frellesforsyningsomrade. Der foreligger pt. ingen samlet varmeplan for Qasigiannguit. Nukissiorfiit venter i 1992 at udgive en restvarmeplan, men denne omfatter kun en begrrenset del af byens varmeforbrug. Ollamlk pllersorneqarneq Orsussaasivissuit (tankersuit) sumiiffik E1-miittut 60-ikkunni Ouilimmut ikaartarfiliortoqareermat sananeqarput, kingusinnerusukkullu pisariaqartitsineq naapertorlugu allilerneqartariutik. Orsussaasivissuarni toqqortarineqarput benzin, petrolium aamma solar, tamarmik ukiunut marlunnut naammattut. Talittartissuup kujammut klmmut eqqannguaniit umiarsuarniit orsussanut maqitsiveqarpoq, tassanngaanniillu aamma angallatinut orsussaarniartoqartarpoq. illoqarfimmi orsussaarniarfik B-499 tankeqarfiup eqqaaniippoq. Oiiaarniarneq namminersortumit lngerlanneqarpoq. Orsussaasivissuit 1992-mi nutarterneqarput immerneqartarnerat imaarneqartarnerallu qarasaasianit aqunneqarsinnaasunngorlugu. 1995-mi allineqarnissaat pilersaarutaagaluartoq piffissami aaiajangersimanngitsumi kinguartinneqarpoq. Orsussat assigiinngitsut illoqarfimmi tunisaasartut (angallatinut tunisat ilanngunnagit) ima agguataarsimapput: Tunisat 95%-at solarluvoq, 1%-i Petrollum 4%-ilu benzinaalluni. Petroleup benzinallu qanoq tunisaatiginerat allanngorartorujussuuvoq. Orsussanik tunisaqarneq (angallatinut tunisat ilanngunnagit) 1998 qaffasinnerpaavoq tarnatumaiu kingorna 1991-ip tungaanut appariartungaatsiarluni: Olieforsyning Tankanlregget i omrade E1 er opf0rt i 60'eme efter etableringen af dremningen til Quilik /Sprekbolmen og siden l0bende udvidet i takt med behovet. Der Iagerf0res produk1eme benzin, petroleum og solar (gasolie) med en kapacitet pa 2 ars forb rug. lndpumpning og s0vrerts udlevering sker fra et brohoved sydvest for atlantkajen. Aftapning til byens forsyning sker fra B-499 nord for anlregget. Distributionen varetages af en privat vognmand. I 1992 renoveres tankanlregget med elektronisk styring af indpumpning og udlevering. En planlag! udvidelse af anlregget i 1995 er forel0big udskudt pa ubestemt tid. Salget af olieprodukter ( excl. s0vrerts udlevering) fordeler sig generelt med 95% solar, 1% petroleum og 4% benzin. Salget af petroleum og benzin er dog meget svingende. Det samlede salg ( excl. s0vrerts udlevering) toppede i 1989 og er faldet markant frem til 1991: 1.000 literikkaarlugit tunisat 1989 1990 Appariarneq Solar (angall. ilanngunnagit) 7.241 5.844 19% Petrolium 68 44 34% Benzin 319 290 9% Katillugit 7.628 6.178 19% Salg i 1.000 liter 1989 1990 Fald Solar (cxcl. sovrerts) 7.241 5.844 19% Petroleum 68 44 34% Benzin 319 290 9% lalt 7.628 6.178 19% Orsussanik atuinlkinnerulerneq aningaasakilliulernerup kingunerigunagaa, innaallagissamik atuinikinnerulernermut assersuunneqarsinnaavoq. Det faldende forbrug rna tilskrives den 0konomiske afrnatning, jf. det faldende elforbrug. REDEG0REl.SE

Pilersorneqarnermut pilersaarusiaq 83 Forsyningsplan TELE Attaveqaatlt Telekommunikation TELE Attaveqaatit Oasigiannguanl kiffartuussinerannut atapput telelon, telefax, telex aamma 1V-kut ataatsikkut isiginnaarsinnaaneq. Rrekkehuseni nutaani teleloneqarfeqalermat telestationi Skivevej-imiittoq 1962-mi sanaaq imannarsuaq atorfissaaruppoq. Telefoneqartut amerlingaarmata cantrall mikivallaalereerpoq. Telefoneqarfik 1993-imi nutaaliaalluinnartumik digital-inngortinneqassamaarpoq. Nutarterneqareerpat TELE Attaveqaatit ingerlataat tamarmik rrekkehusetaani centraleqarfimmut nuunneqassapput, taavalu telestationeqarfik aamma CS-mimi napparussuaqarfik tele-p ingerlakkunnaassaval. Lorentz-stationitoqaq Oaarsorasaniittoq maanna taamaallaat timmisartut sumiissusersersiutaattut atorneqarpoq. llloqarfimmi suliffeqarfiit anginerit, Royal Greenland, Sanaartortitsiviit, KNI aamma biletteerniarfik, tamarmik pisortaqafimminnut toqqaannartumik qarasaasiatigut attaveqarput. TV-kut ataatsikkut isiginnaarsinnaanerup aqqutaa sinerissami sakkortusaavimmiit illuaqqamut SMA-mut llloqarfiup avannaa tungaani 1,5 km-itut ungasitsigisumiittumut attaveqarpoq. llluaraq 1974-mi sanaaq 80-ikkunni 1V-kut ataatsikkut isiginnaarsinnaalerneq atulermat nutarterneqarpoq. 1V-kut isiginnaarnermut attaveqaat illuaqqamit SMA-mit napparussuit Oaarsorasaaniittut aqqusaarlugit illoqarfimmi 1V-kut peqatlgiiffiup illuanut attaveqarpoq. llloqarfimmi 1V-kut atortorissaarutit pitsaavallaanngillat, attaveeruttaqattaartarput akornuteqalaartuartarlutillu. 1V-kut attaveqaatit maanna Tele/Aattaveqaatit suleqatigalugu pitsanngorsarneqarput. Sumllfflit sanaartorflgeqqusaanngltsut Tele-produkterne i Qasigiannguit omfatter telefon, telefax, telegram, telex og samtidigheds-tv. Telestationen pa Skivevej fra 1962, mistede del meste af sin betydning med telefoncentralen i ny rrekkehuse. Dennes kapacitet er nu opbrugt pa grund af et voksende antal telefonabonnenter. TELE Attaveqaatit paregner i 1993 at udskifte centralen med en ny kompakt digitalcentral, hvorved Iejligheden i ny rrekkehuse vii l.:unne rumme aile TELE's aktiviteter i Qasigiannguit. Den nuvrerende telestation og -mast i omrade C5 vii derfor blive afhrendet. TELE's gamle lorentz-station ved Qaarsorassaat i omriide D4 fungerer nu kun sam Iocater (radiofyr) for f!ytrafikkens autopiloter og vii ogsa fremover have denne funktion. Royal Greenland, bankerne, frelleskontoret, KNI og billetkontoret betjener sig i dag i vid udstrrekning af on-line datakommunikation, og star slliedes i direkte kontakt med moderselskaberne. Samtidigheds-TV modtages via telekreden til den Iokale SMA-station 1 'h krn nord for by en. Denne blev opfl'lrt i 1974 og moderniseret i 80'erne i forbindelse med telekredens udbygning til samtidigheds-tv. Fra SMA-hytten sen des TV -signalet i regi af TV -foreningen videre til del lokale kabelnet og til en lokal sendemast ved Qaarsorasaat. Det lokale sendeudstyr rna betegnes sam under middel, og der er ofte udfald og forstyrrelser. Dette er under udbedring i samarbejde med TELE. e TELE Attaveqaatit napparussuaqarflat CS-imiittoq: Telestationip atorunnaarnl ssaata tungaanut napparussuaqarfimmiit 30 meteritut ungasitslgisumi illulioqqusaannginneq atuutiinnassaaq. Lorentz antenneqarflk 04-miittoq: Antenneqarfiup qeqqanilt avammut 125 meteritut ungasltsigisumi illulioqqusaannginneq atuutiinnassaaq. TELE-p paasisitsinera naapertorlugu illuliorfigeqqusaanngitsumi radlokkut 1Vkullu attaveqaatit akornusersorneqartarput. Orsussaaslveqarflk E1-iittoq: Tanklt ataasiakkaat avataa' tungaanniit aamma orsussaarniarfimmit B-499-miit avammut 50 m isumannallisaaanermi killeqarfeqarpoq. Aamma umiarsuarniit orsussamik maqitsivimmiit /angallatinut orsussaarniarfimmiit 20 m tikillugu taamaappoq. lmmikkut soqutigisaqarfigisatut killlliussat isumannaallisaanermilu killiliussat imminnut attuumangajapput, nunap assinga 11 takuuk. Sumiiffilt allat illuliorfigeqqusaanngitsut angallannermut avatangiisinullu pllersaarusiani kiisalu nunap assingani 1 1 -mi takuneqarsinnaapput. NASSUIMT Klausulerede zoner o Telemast, omrade C5: Hidtil greldende indsigtsgrrense pa 30 m opretholdes indtil telestationen nedlregges. e Lorentz-antenne, omrade D4: Hidtil greldende indsigtsgrrense pa 125 m opretholdes. lfl'llge TELE er modtageforholdene for radio og TV forringede indenfor indsigtsgrrensen. e Tankanlreg, omrade E1: Sikkerhedszonen er 50 m fra periferien af hver enkelt tank samt fra udleveringsstedet ved B-499. Endvidere 20 m fra indpumpnings-/udleveringsbrohoved. lndsigtsgrrensen tangerer sikkerhedszonen i en jrevn kurve, se kart 11. For 0vrige klausulerede zoner henvises til trafikplanen og miljl'lplanen samt kart 11. REDEG0RELSE