Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet Dansk Kiropraktor Forening om foreningens beskrivelse og vurdering af risici forbundet med manipulation af led, herunder de forskellige dele af rygsøjlen, især halsrygsøjlen. Sundhedsstyrelsen har ligeledes anmodet om en vurdering af hvilke faggrupper, der under hensyn til patientsikkerheden vil have kompetence til at udføre disse behandlinger. Sundhedsstyrelsen anfører at baggrunden for forespørgslen er den aktuelle debat om eventuel omlægning af kiropraktorernes virksomhedsområde, hvor der bl.a. er fokus på om det vil være hensigtsmæssigt at behandling i form af manipulation af led så som rygsøjlen, herunder halsrygsøljen, ikke længere skal være forbeholdt kiropraktorer og læger at udføre. Det er nyt for Dansk Kiropraktor Forening, at der pågår overvejelser om ændringer i regelgrundlaget for kiropraktorernes virksomhedsområde. Kiropraktorstanden har en vital interesse i at blive tæt inddraget i eventuelle overvejelser om ændringer heri, og vi forventer naturligvis at dette sker fremadrettet. De nuværende regler om kiropraktorvirksomhed, herunder det forbeholdte virksomhedsområde for kiropraktorer, blev fastlagt i forbindelse med indførelse af autorisationsordningen for kiropraktorer i 1992. Lægers og fysioterapeuters virksomhed berøres ikke af de regler, der regulerer forholdene for kiropraktorerne, jf. ifølge autorisationslovens 52, stk. 6. Af lovgrundlaget fremgår det at det virksomhedsområde som er forbeholdt kiropraktorer omfatter manuel behandling af kroppens led. Det er vigtigt at holde sig for øje, at ved sundhedsmyndighedernes administration af lov og bekendtgørelse har det alene været manipulationsbehandling, som har været forbeholdt kiropraktorer, mens mindre indgribende teknikker frit har kunnet anvendes af ikke autoriserende sundhedspersoner. Manuel behandling af et led favner en bred vifte af teknikker. Ved manipulationsbehandling føres et led momentalt ud over grænsen for dets naturlige fysiologiske bevægelighed og anses således for den mest indgribende teknik.
I den forbindelse er det således vigtigt at iagttage at der ikke foreligger strukturel svækkelse eller patologiske forandringer i vævet i eller omkring leddet, som kan udgøre en risiko i forbindelse med behandlingen. Kiropraktorområdet er bl.a. reguleret af bekendtgørelse af kiropraktorvirksomhed af 30. juni 1993 med tilhørende bindende retningslinjer. I retningslinjerne er ovenfornævnte ansvar præciseret og der er eksplicit beskrevet en række sygdomstilstande som kiropraktorens er pligtig at forholde sig til i forbindelse med anvendelsen af manipulationsbehandling. Det er Dansk Kiropraktor Forenings opfattelse at de bindende retningslinjer fortsat beskriver lege artis for manipulationsbehandling og bør være retvisende herfor ud fra et patientsikkerhedssynspunkt i Danmark. Kiropraktorer er utvivlsomt den faggruppe i det danske sundhedsvæsen, der hyppigst anvender manipulation i forbindelse med behandlinger af patienter med smerter i led og muskler. En gennemgang af litteraturen viser, at forekomsten af bivirkninger ved manipulationsbehandling udført af kiropraktorer er lille. Ligeledes er der ikke en overhyppighed af skader til nakkens pulsårer, når patienter manipuleres i kiropraktorpraksis. Der bør dog være fokus på at forebygge og forhindre disse i at opstå. Det kræver, at der er et konstant fokus på at kiropraktorernes sundhedsfaglige kompetencer og viden er opdateret. Det er efter Dansk Kiropraktor Forenings opfattelse fortsat relevant, at manipulationsbehandling udføres af autoriserede sundhedspersoner, som har en uddannelsesmæssig baggrund, der gør dem i stand til at vurdere om, der er indikation for manipulationsbehandling, og ikke mindst at vurdere, hvornår dette ikke er tilfældet. Et væsentligt element i kiropraktoruddannelsen er netop at sikre at kiropraktorerne har de fornødne differential diagnostiske kompetencer. Kiropraktorer gennemfører en 5 årig kandidatuddannelse på Syddansk Universitet, som danner grundlag for Sundhedsstyrelsen udstedelse af autorisation som cand. manu. Autorisationen giver kiropraktoren mulighed for at arbejde i en underordnet stilling under på sygehus eller i privat praksis. 2
For at få adgang for at udøve selvstændigt virke som kiropraktor skal vedkommende gennemgå en supplerende praktisk uddannelse på et år hos en kiropraktor med tilladelse til selvstændigt virke. Kiropraktorerne har løbende adgang til nyeste viden og evidens i de efteruddannelsestilbud, som bl.a. Efteruddannelsesenheden på Kiropraktorernes Videnscenter, NIKKB, udbyder. Over 92 procent af kiropraktorerne deltager årligt i efteruddannelsesaktiviteter. Kiropraktorer har som autoriserede sundhedspersoner pligt til i deres virke at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, og Patientombuddet og herunder Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har i forbindelse med klagesager løbende indseende med det faglige kvalitetsniveau i kiropraktorpraksis. Kiropraktorer er endvidere forpligtet til at indberette utilsigtede hændelser, herunder eventuelle behandlingsskader. Patienter, der kommer til skade i forbindelse med behandling hos privatpraktiserende kiropraktorer, er omfattet af den offentlige patienterstatningsordning, og gennem årsberetningerne opnås offentlig indsigt om i hvilket omfang skader i kiropraktorpraksis udløser erstatning til patienter. Selvom årsagssammenhæng mellem manipulation og alvorlige bivirkninger er tvivlsom, er der i perioden 2004-2013 tilkendt erstatning i 39 sager og udbetalt i alt 16 millioner kr. i erstatning. I samme periode er der afvist 230 sager, hvor der ikke er tilkendt erstatning. Den samlede offentlige regulering af forholdene omkring kiropraktorer sikrer således patienterne optimalt både i forhold til høj faglig kvalitet, mulighed for erstatning ved skader og klageadgang samt læring i forbindelse med bl.a. utilsigtede hændelser. Der findes ikke viden om eventuelle bivirkninger af manipulationsbehandling udført af ikke autoriserede behandlere. Gruppen af ikke autoriserede behandlere, der behandler personer med problemer i bevægeapparatet, er endvidere ikke underkastet nogen form for offentlig regulering bortset fra bestemmelsen i autorisationsloven om ikke autoriserede personers adgang til at behandle syge. 3
Dansk Kiropraktor Forening finder at de gældende regler sikrer patienterne et tilstrækkeligt udbud af kvalificerede autoriserede behandlere, der kan udføre manipulationsbehandling. En ophævelse af reglerne om manipulationsbehandling som forbeholdt virksomhedsområde for kiropraktorer vil medføre at alle uanset kompetenceniveau vil kunne udføre manipulationsbehandling. En konsekvens som forekommer helt uacceptabel ud fra de oven for anførte patientsikkerhedsmæssige betragtninger. Dansk Kiropraktor Forening deltager gerne i et møde med Sundhedsstyrelsen med henblik på uddybning af foreningens synspunkter, herunder det i vedlagte bilag A Notat om risici ved manipulationsbehandling i kiropraktorpraksis og Bilag B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet anførte. Bilag A er udarbejdet af Henrik Wulff Christensen (kiropraktor, læge, ph.d - administrerende direktør ved NIKKB - Kiropraktorernes Videnscenter) og bilag B er uddrag af Syddansk Universitets beskrivelse af kiropraktoruddannelsen. Dansk Kiropraktor Forening skal anmode om at få tilsendt de øvrige høringssvar. Med venlig hilsen Lone Kousgaard Jørgensen formand 4
5