Hvad er demens og hvad kan vi gøre for at fremme et godt liv med demens? Psyk-Info arrangement Assens 27.04.2017 Demenskonsulent Jette Gerner Kallehauge
Citat fra en person med demens: Jeg er Jens med demens, men jeg er også Jens imens! Når andre ikke forstår, - det er dér hvor livstråden knækker Vi har brug for empowerment!
Indhold: Hvad er demens? Forstå sygdommen og hvordan den viser sig Hvordan kan vi hjælpe? Spørgsmål og dialog
Hvad er demens? Demens er en generel betegnelse for en tilstand med hukommelsessvækkelse og svækkelse af andre kognitive funktioner Funktionsniveauet er ændret ift. tidligere Påvirker hverdagen i betydelig grad Skyldes sygdom i / skade af hjernen Demensbetegnelsen siger ingenting om årsagen og intet om at det nødvendigvis bliver værre. Demens = en markant svækkelse af hjernens funktioner Kognitiv svækkelse er ikke = demens
Hjernen
Hjerne med svind af hjernevæv
Opdeling af storhjernens funktioner: Sansemæssig hjernebark: Tolker sanseoplevelser fra kroppen Bevægelseshjernebark: Styrer frivillige bevægelser Nakkelappen: Tolker synsindtryk Tindingelappen: Former og lagrer erindringer (hukommelse) Pandelappen: Skaber tanker, løser problemer og laver planer. Personligheden
Mentale funktionsområder, som påvirkes ved demens: Gnose Apraksi Praktiske færdigheder Handlemønstre Koordinering Rækkefølge Hukommelse Bearbejdning af sanseindtryk Opfattelse Tydning Forståelse Sprog Frontal funktion: Initiativ Planlægning Dømmekraft Følelsesliv Sociale færdigheder Indlæring Lagring Genkaldelse Sprogforståelse Formulering Kilde: N.C. Gulmann: Praktisk gerontopsykiatri 2002
Et eksempel: Demens og indkøb Hukommelse: Huske hvad der skal købes Situationsfornemmelse: Sociale normer (vente på tur) Passende mængder Respektere medkunder Sprog: Sige, hvad han vil købe/spørge om Orientering: Finde forretningen Finde varerne Praktiske færdigheder: Åbne/lukke taske/pung Finde penge Lægge varer på bånd / i taske
Symptomer på begyndende demens: De normale daglige aktiviteter er påvirket: Personen kan have svært ved: Abstrakt tænkning Huske ting, der er sagt eller sket for nylig Bruge ord eller sætninger korrekt Finde vej og orientere sig Få overblik over indkøb, madlavning, pengesager m.m.
Symptomer på middelsvær til svær demens: Afhængig af hjælp fra andre Efterhånden ingen erkendelse af sygdom eller dens konsekvenser Fungerer vha vaner og rutiner, magter ej komplekse aktiviteter Ingen evne til at løse uforudsete problemer Forstyrret døgnrytme Evt. psykiatriske symptomer
Symptomer på svær demens: Kontinuerlig pleje og overvågning er nødvendig Tager ikke mere initiativ Al stimulation skal komme udefra Kan ikke give udtryk for behov Kan (måske ikke) udtrykke sult, tørst, smerte mv. Forstyrret døgnrytme Evt. psykiatriske symptomer
Ændringer i adfærd og følelsesliv: Rastløshed, uro Inaktiv Labil vrede, sorg & glæde Depression Manglende hæmning, mangler Emma Gad Mere styret af lyst og umiddelbare impulser
Årsager til demens: Frontotemporal demens 5-10% Andre demenssygdomme 5-20% Vaskulær demens 10-20% Lewy body-demens 5-10% Blandet Alzheimers sygdom og vaskulær demens 5-20% Alzheimers sygdom 50-60% Mere end 200 forskellige syg-domme kan forårsage demens!!
Udredningsforløb Professor Steen Hasselbalch 16 10.02.2017
Hvorfor diagnose? Professor Steen Hasselbalch 17 10.02.2017
Hvordan kan vi hjælpe? 1. Kompensere for demensen & bevare personens sundhed 2. Fokus på personen fremfor (kun) sygdommen 3. Fokus på at finde personens ressourcer ------------------------------------------------------------------------------- Pårørende: 1. Bevare egen sundhed, fysisk, mentalt og psykisk 2. Kende de tilbud som kommune og frivillige har til mennesker med demens og pårørende 3. Kende loven 4. Få/søge rådgivning
Fokus på personen Fokus på mennesket og ikke (kun) demens sygdommen Demens Forskellige faktorer påvirker hvordan demensen viser sig
De psykosociale behov: Trøst Tilknytning Identitet Kærlighed Inklusion Beskæftigelse
Demensligningen: Hjerneskaden neuropatologien +Det fysiske helbred somatiske lidelser +Personligheden +Livshistorien +Omgivelserne har betydning fysiske rammer og sociale relationer -------------------------------------------------------------------- = Hvordan demensen viser sig Kilde: Tom Kitwood
Kompensation for hjerneskaden: Demens Bruge forenkling tilpasse aktiviteter & omgivelser Anvende evnen til genkendelse Skabe tryghed og sikkerhed i omgivelser Sikre trygge relationer Demensvenlig kommunikation Støtte til initiativ, planlægning og struktur Evt. brug af IT-teknologi (kalender og GPS)
Fokus på sundhed Demens Mennesker med demens rammes også af livsstilssygdomme De har behov for regelmæssig opfølgning, og hjælp til gennemførelse af ændringer De har samme effekt af sund livsstil som alle andre FX: Regelmæssig motion forbedrer koncentration, opmærksomhed og initiativ, samt øget livskvalitet Ved hård konditionstræning 3 gange ugentligt forbedres også sprog, hukommelse og initiativ(adex)
Sundhed 2: Demens Sund mad og tilstrækkelig væske Tandpleje Medicin Motion Kontrol med vægt, blodtryk mv. Andre kroniske tilstande Alkohol med måde Undgå stress Sex
Fokus på personen - Ressourcer Personlige værdier hvad er vigtigt og giver mening? Vigtige aktiviteter samt interesser og ønsker? Livshistorie erfaringer, vigtige oplevelser og store begivenheder i livet? Identitet roller og personlighed?
Identitet roller og personlighed?
Den raske hjerne intakte evner og sanser? MOTORIK, MUSIK, KREATIVITET, FØLELSER, SANSER HVORDAN OG HVORNÅR? HVOR? HVAD og HVEM? Kilde: Gerontopsykiater Rolf Bang Olsen
Kommunikation - let til middelsvær demens: Tale langsommere og tydeligt Forenkle sproget og tilpas information Vær til stede i nu et og giv dig god tid Anvende genkendelse via foto, stikord, livshistorie Skriv vigtige beskeder ned Brug dagbog og kalender (ny app ReACT) Demenskonsulenten kan vejlede det er individuelt
Hvad kan fremme hukommelse i hverdagen: Tilrettelæg hverdagen Anvend kalender Ugeskema Huskesedler Tydelig mærkning Synlig opbevaring Skilte/symboler/ billeder Elektroniske hjælpemidler Alarmsystemer-sikkerhed Undgå stres
Ved svær demens: At lede ved at følge: Se hvad han gør, lyt til hvad han siger, læg mærke til kropssprog Eftergør handling, gentag det han siger, sig det igen, vent... Find det der tænder lyset i øjnene! Tal til følelserne
Hvilke muligheder har du for at hjælpe?
At stimulere sanserne: Brug stærke farver Brug stærke dufte Såvel hørelse, syn, lugtesans, følesans Brug humor og latter F.eks: Blomster, mad, bløde genstande, Massage, fodbad Leg med bold, ballon, tøjdyr, dukker Naturoplevelser, sansehave
Musik & sang Vækker følelser og minder Bidrage til glæde og livslyst At synge sammen giver samhørighed Musikvalg? Ofte fra da personen var mellem 16-26 år. Musikalsk livshistorie Musikterapi kan dæmpe uro
Citat: Selvom man får en demenssygdom har man fortsat lyst til at være deltager i - og ikke tilskuer til - sit eget liv!
Socialt liv: Familie, Venner, Naboer, nærmiljø Informere og undervise om hvordan man kan omgås på en god måde Hvad kan vi være sammen om? Hvor og hvor mange? Faste aftaler - kan aflaste ægtefælle
At skulle varetage den dementes interesse og behov Nødvendiggør: Empati hvad oplever den demente? Hvilke behov har han idag? Hvordan tolker vi forsøg på kommunikation? Hvordan tolker vi adfærd? Hvordan og hvornår ser vi tegn på velbefindende? Dialog mellem pårørende og professionelle om: Tidligere vaner versus nuværende behov Hvad er vigtigt? Hvad er livskvalitet? At kunne tilsidesætte egne behov
De professionelle Arbejder indenfor servicelovens regler og kommunens kvalitetsstandarder. Iflg. faglig autorisation Faglig viden om sundhedsrisici, og om hvad der betinger sundhed, og livskvalitet Faglige værdier og faglig stolthed Personlige forudsætninger Må ikke bruge tvang. Dog undtagelser.
De pårørende: Har kendt den demente beboer i mange år/altid. Er eksperter, men har også følelsesmæssige relationer, som kan give blinde pletter Har egne normer for hvad der er et godt liv Alle familier har normer, der er bundet af vaner, kulturelle normer, social status, tidl. Erfaringer, uddannelsesbaggrund. Osv. Normer er forskellige
Hvad er vigtigt? For hvem er det vigtigt? For den demensramte eller for pårørende? Hvad var vigtigt før, hvad er vigtigt nu? Har det måske forandret sig? Vaner, interesser, værdier, holdninger, roller
Gode råd til pårørende (1) Prøv at tage en dag ad gangen Brug tid på at løse de opgaver, som du kan gøre noget ved. Pas på dig selv. Husk at du stadig skal pleje dine egne interesser og holde fri. Hvis ikke du passer godt på dig selv, kan du heller ikke passe godt på den demensramte. Citat: I siger altid at jeg skal passe på mig selv, men han er der jo 24 timer i døgnet!!!
Gode råd til pårørende (2) Brug din humoristiske sans så meget som muligt. Bed om hjælp til de opgaver, du finder sværest. Tal med andre om dine bekymringer. Vær realistisk, når det drejer sig om, hvad den syge kan magte. Nyd de gode oplevelser og stunder.
Gode råd til pårørende (3) Lad være med at bebrejde dig selv, når noget går skævt. Vær åben og gør andre opmærksomme på dine behov for hjælp. Tag imod den hjælp din familie og andre tilbyder. Spørg lægen, om du har ret til samtaler med en psykolog med tilskud fra Sygesikringen
Gode råd til pårørende (4) Søg hjælp hos lægen og Socialforvaltningen, før opgaven stiger dig over hovedet. Søg information om demens Søg samvær med andre pårørende, som du kan udveksle erfaringer med. Kilde: www.servicestyrelsen.dk
Alzheimerforeningen et vigtigt medlemskab! Alzheimerforeningen er en forening for alle, der er berørt af demens - herunder også Alzheimers sygdom. Foreningens hjemmeside www.alzheimer.dk Demenslinien tlf. 58 50 58 50 Løngangstræde 25, 4. : 1468 København K Email: post@alzheimer.dk : Telefon: : 3940 0488 Foreningens protektor er Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte
Odsherred Kommune: Kontakt demenskonsulent Charlotte Grøndahl www.odsherred.dk
Nationalt Videnscenter for Demens 03.04.2017
På hjemmesiden findes: Aktuelle kurser og konferencer Fakta-ark med kort information til pårørende og andre Tal og statistik om demens Forskningsnyheder og nyhedsbrev Viden om demenssygdomme, udredning, behandling, pleje og omsorg Bestil materialer og værktøjer Apps og ABC Demens e-learning Twitter @VidenOmDemens Facebook.com/VidenOmDemens www.videnscenterfordemens.dk Jette.kallehauge@regionh.dk 03.04.2017