NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN Side 1 af 12
12. april 2017 Notatet indeholder en gennemgang af de eksisterende vedligeholdelseskontrakter, og den til kontrakterne gældende lovhjemmel. Notatet indeholder ikke en stillingstagning til, om de eksisterende vedligeholdelseskontrakter skal påtænkes at blive konverteret til den gældende lovhjemmel af 4. november 2015. Indhold OPSUMMERING 3 HJEMMEL 4 KOMMUNENS ADMINISTRATION AF PRIVATE FÆLLESVEJE MED KONTRAKT 5 OPSIGELSE 7 VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKTEN INDEHOLDER FØLGENDE PUNKTER 8 PRIVATE FÆLLESVEJE UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN 8 FORKLARING, BESKRIVELSE AF DE I BESIGTIGELSEN ANVENDTE FAGUDTRYK 9 OVERSIGT OVER BESLUTNINGER TRUFFET AF TEKNISK UDVALG OG ØKONOMIUDVALGET OG KOMMUNALBESTYRELSEN 12 Side 2 af 12
Opsummering Der er ca. 95 km privat fællevej i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvoraf grundejerne langs ca. 52 km har en vedligeholdelseskontrakt med kommunen. Kontrakterne er blevet tilbudt grundejerne fra år 1933 og frem til år 2010. Vedligeholdelseskontrakterne virker sådan, at kommunen påtager sig den fremtidige istandsættelse og vedligeholdelse af vejen for grundejernes regning mod et årligt vederlag. Ordningen fungerer solidarisk, således at de penge, der hvert år af grundejere bliver indbetalt til ordningen fra de 52 km veje, tilstræbes at blive brugt samme eller efterfølgende år, de er indbetalt, dog således at ordningen over en ikke nærmere defineret periode balancerer. Pengene, der er indbetalt på de private fællesveje, vil blive brugt efter kommunens vurdering om hvad der trænger mest. Der opspares således ikke beløb på den enkelte vej. Den nuværende ordning har hjemmel i den tidligere privatvejslov samt kommunens Vejvedtægt. Der var ikke retningslinjer for, hvordan vedligeholdelseskontrakter skulle administreres. I vejloven fra 2010 skal der, ved indgåelse af nye kontrakter, udarbejdes et regnskab for hver enkelt privat fællesvej det indbetalte beløb skal følge den pågældende vej. Dette gør sig ligeledes gældende i den seneste privatvejslov fra 2015, hvor muligheden for en årlig indbetaling er fjernet, og kommunen skal nu afholde udgifterne for de private fællesveje, forud for en årlig afregning af udgifterne. De eksisterende vedligeholdelseskontrakter kan fortsætte uændret efter den nye privatvejs ikrafttræden. Vedligeholdelseskontrakten er et tilbud, og grundejerforeningerne kan til en hver tid vælge at opsige den. Hvis de nuværende kontrakter skal ændres til at følge den enkelte vej er det kommunens vurdering, at alle kontrakter skal opsiges og tegnes igen. Dette betyder, at alle veje vil starte med 0 kr. Side 3 af 12
Hjemmel De første aftaler blev indgået med hjemmel i Vejvedtægt for Lyngby-Taarbæk Kommune godkendt af Lyngby- Taarbæk sogneråd den 23. januar 1933. Ifølge vejvedtægtens 13. Det offentliges overtagelse af istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse - kan sognerådet efter overenskomst med grundejerne overtage istandsættelsen og vedligeholdelsen af en privat fællesvej mod betaling fra grundejerne. Det kræves at 2/3 af grundejerne ønsker det. Det fremgår ikke af kontrakten eller aftalen med grundejerne på hvilken måde eller i hvilket omfang, kommunen skal vedligeholde vejen. Bestemmelserne er i efterfølgende vejvedtægter blevet gentaget uændret frem til den første landsdækkende lov om private fællesveje i 1973. I 1973 loven var bestemmelserne om grundejeres indgåelse af vedligeholdelseskontrakter de samme som i kommunens vejvedtægter. Ordningen er indført og administreres efter den tidligere privatvejslov fra 1973, hvor der ikke er anført regler for vedligeholdelseskontrakter. Vedligeholdelseskontrakter der er tegnet før 1973, er overgået til at blive administreret i henhold til privatvejsloven af 1973. Der var heller ikke i 1973 loven angivet retningslinjer for, hvordan vedligeholdelseskontrakterne skulle administreres. Bestemmelserne i 1973 loven om vedligeholdelseskontrakter har været uændret frem til privatvejsloven fra 12. december 2010. I bekendtgørelsen om lov om private fællesveje fra d. 4. november 2015, kan kommunen stadig, lovligt, indgå vedligeholdelseskontrakter med de private fællesveje. Dog skal kommunen afholde alle udgifter for grundejerne, hvor der efterfølgende årligt afregnes med de private fællesveje efter en forud defineret fordelingsnøgle. Derudover skal kommunen ved indgåelse af nye kontrakter iht. Bekendtgørelse om private fællesveje af 4. november 2015, udarbejde et regnskab for hver enkelt privat fællesvej. De eksisterende vedligeholdelseskontrakter kan fortsætte uændret efter den nye privatvejs ikrafttræden. Hvis grundejere ønsker, at det er de nye regler om, at der føres et særskilt regnskab til vejen, er den første betingelse, at den eksisterende ordning skal opsiges. Efterfølgende skal der tegnes en ny kontrakt efter de nye regler. En ny ordning vil indebære en betydelig meradministration i forhold til den eksisterende ordning i form af regnskab m.m. for den enkelte private fællesvej. har tidligere forespurgt Lyngby-Taarbæk Kommunes Juridiske Kontor om ændringer i de gældende kontrakter. Juridisk Kontor har oplyst, at der kun må ske små-ændringer, ellers skal de opsiges og tegnes igen efter den nye lov. Umiddelbart vurderer kommunen, at såfremt der skal Side 4 af 12
administreres i forhold til opsparing på de enkelte veje skal alle kontrakter opsiges og tegnes igen. Lyngby- Taarbæk Kommune indgår pt. ikke kontrakter med nye veje, så længe de eksisterende kontrakter administreres efter det gamle princip. Kommunens administration af private fællesveje med kontrakt Hvert år foretages der en vejbesigtigelse på de private fællesveje, som har tegnet kontrakt med kommunen. På vejbesigtigelsen gøres der bemærkninger om de enkelte vejes vedligeholdelsestilstand. Kommunen lægger hvert år op til, at grundejerforeningerne selv afholder vejbesigtigelse. Denne kan fremsendes til kommunen, inden kommunens besigtigelse. Ved at udføre egen vejbesigtigelse kan grundejerforeningen gøre opmærksom på, hvilke mangler, de mener at kommunen bør medtage i kommunens besigtigelse. På baggrund af kommunens vejbesigtigelse prioriteres årets istandsættelse af vejene efter skadernes alvorlighed, således at vejene under hensyn til færdslens art og størrelse - efter kommunens vurdering holdes i en god og forsvarlig stand. Denne liste skal prioriteres hvert år, og der findes derfor ikke en ventelisteordning. Det vurderes ikke praktisk muligt, at medtage forhold om indbetalt beløb/afholdte udgifter på de enkelte veje de seneste år i denne prioritering. De samlede indtægter og udgifter for ordningen (alle veje) skal balancere. Det betyder, at alle de indbetalte beløb bliver anvendt til istandsættelse af de veje, hvor grundejerne har tegnet vedligeholdelseskontrakt med kommunen. Mer- eller mindreforbrug på denne konto overføres til næste år, således at ordningen i princippet er udgiftsneutral for kommunen. Kommunen bestemmer i hvilket omfang og på hvilken måde, vejen skal vedligeholdes. Den bitumenholdige løsning med overfladebehandling er valgt som slidlag, fordi det akkumulerede behov for udførelse af vedligeholdelse af de private fællesveje, hvor grundejerne har tegnet vedligeholdelseskontrakt med kommunen, gør at kombinationen af prisbillighed og slidlagets levetid er af afgørende betydning ved valg af slidlag. Følgeudgifterne ved en overfladebehandling, er væsentlig mindre end ved pulverslidlag på grund af overfladebehandlingens mindre lagtykkelse. Den mindre lagtykkelse betyder, at der i begrænset omfang skal udføres følgearbejder på bl.a. kantsten og vejbrønde. Side 5 af 12
Overfladebehandling medvirker til en forøget levetid ikke blot for selve vejbelægningen, men for hele vejbefæstelsen, idet overfladebehandlingen har en forseglende virkning (vandtæt), som bæreevnemæssigt forbedrer vejen - særlig i tøbrudsmånederne. Vejvedligeholdelseskontrakterne skal ikke forstås som en vejfond, men mere i stil med en forsikringsordning. Grundejerforeninger kan derfor ikke forvente større renoveringsopgaver, men løbende nødvendig vedligeholdelse, for at vejene holdes i en færdselsmæssig sikker stand, inden for den samlede indbetalte pulje. Grundejerne betaler den samme årlige takst pr. lbm. vej uanset, hvilken tværprofil vejen har. Bred eller smal. Med eller uden fortov osv. Dette betyder, at nogle grundejere indbetaler et større beløb i vejafgift, end der udføres arbejde for, når deres vej vedligeholdes. Kommunalbestyrelsen fastsætter hvert år en lbm. pris for vedligeholdelse af private fællesveje. Denne takst, bliver som andre takster, reguleret ved de årlige budgetforhandlinger. Vejudgiften er steget, fordi kommunalbestyrelsen bl.a. med baggrund i den årlige vejbesigtigelse har kunnet konstatere, at antallet af bemærkninger til vejenes vedligeholdelsesstand øges. Bl.a. på denne baggrund har kommunalbestyrelsen ønsket et højere vedligeholdelsesniveau på de private fællesveje. Vejudgiften var i 2015 61,- kr. pr. lbm/år. Den er i 2016 fastsat til 63,- kr. pr. lbm/år. Side 6 af 12
Opsigelse De eksisterende vedligeholdelseskontrakter kan fortsætte uændret efter den nye privatvejlovs ikrafttræden. Dog kan nye veje ikke tiltræde ordningen med kontrakter der er indgået før nuværende lovgivning. Hvis grundejere ønsker, at de nye regler om, at det indbetalte beløb skal følge vejen, er den første betingelse, at den eksisterende ordning skal opsiges. Efterfølgende skal der tegnes en ny kontrakt efter de nye regler. Vedligeholdelseskontrakten er et tilbud, og grundejerforeningerne kan til en hver tid vælge at opsige den. Side 7 af 12
Vedligeholdelseskontrakten indeholder følgende punkter 1. Reparation af huller, revner, ujævnheder og andre defekter i kørebanen, når kommunen vurderer, at det er nødvendigt 2. Etablering af nyt slidlag på kørebaner, når kommunen vurderer, at det er nødvendigt. Slidlaget udføres som en overfladebehandling (O.B.). Grundejere har mulighed for at fravælge en O.B. og i stedet at vælge et slidlag af pulverasfalt. Såfremt grundejerne ønsker et andet slidlag end O.B. udført med sorte granitskærver og i stedet for f.eks. ønsker et sort pulverslidlag, vil kommunen refundere det beløb, som svarer til prisen på udførelse af den sorte granitbelægning i form af et tilskud til grundejerforeningen (gælder kun for private fællesveje med vedligeholdelseskontrakt med kommunen). Der skal være fuld opbakning for denne løsning blandt de vejberettigede, og grundejerforeningen vil selv skulle stå for udførelsen af opgaven 3. Reparation af defekte rendestensbrønde med tilhørende riste og stikledninger til hovedledningen 4. Reparation/udskiftning af defekte kantsten 5. Reparation/udskiftning af defekt fortovsbelægning. Knækkede fliser udskiftes kun, såfremt kommunen vurderer, at de udgør en fare for den gående færdsel 6. Vedligeholdelse og udskiftning af defekte færdselstavler og gadenavneskilte 7. Vedligeholdelse af defekt afmærkning på kørebanen. Vedligeholdelseskontrakten omfatter kun de arbejder, som er nævnt ovenfor. Der skal specielt gøres opmærksomt på, at aftalen ikke omfatter: 1. Vedligeholdelse af bump, forsætninger og andre færdselsregulerende foranstaltninger med tilhørende skiltning og afmærkning samt vejudstyr, træer og beplantning 2. Vedligeholdelse af overkørsler. I følge "Regler for udførelse og vedligeholdelse af overkørsler" i Lyngby-Taarbæk Kommune har ejeren af den ejendom, hvortil tilladelsen til at etablere overkørslen er givet, pligt til at vedligeholde belægningen, kantbegrænsningen, dæksler til kloak, vand, gas m.v. i overkørslen og nærmest tilstødende areal 3. Vedligeholdelse af grusstier 4. Vinterbekæmpelse 5. Renholdelse herunder fjernelse af græs og ukrudt på fortove og stier 6. Vedligeholdelse af beplantning 7. Ren- og vedligeholdelse af grønne områder - herunder klipning af græsarealer 8. Ren- og vedligeholdelse af hovedkloakker og ejendommenes kloakstikledninger 9. Renholdelse af rendestensbrønde og fejning af rendestene 10. Ren- og vedligeholdelse af alle former for forsyningsledninger 11. Selvforskyldte skader på vej- og fortovsareal, ved bl.a. nedrivning af huse og nybyggeri Side 8 af 12
Private fællesveje uden vedligeholdelseskontrakt med kommunen Den årlige vejbesigtigelse indeholder ikke bemærkninger om vejens tilstand på de private fællesveje, hvor grundejerne ikke har tegnet vedligeholdelseskontrakt med kommunen. På private fællesveje, hvor grundejerne ikke har tegnet vedligeholdelseskontrakt med kommunen, påhviler det de vejberettigede af de til vejen grænsende ejendomme at vedligeholde og reparere vejen. Grundejerne vil på andet tidspunkt, når beskadigelserne udgør en gene for trafikken, modtage en direkte meddelelse med påbud om at istandsætte vejen fra kommunens vejmyndighed i Center for Miljø og Plan. På veje, hvor grundejerne ikke har tegnet vedligeholdelseskontrakt med kommunen, udføres slidlaget også som en overfladebehandling, såfremt kommunen efter fremsendelse af påbud om udførelse af overfladebehandling, ikke inden for de angivne tidsfrister har modtaget ønske om udførelse af anden type slidlag. Side 9 af 12
Forklaring, beskrivelse af de i besigtigelsen anvendte fagudtryk Slidlag. Slidlaget er det øverste lag på vejen. Asfaltpulver slidlag (P.A.) er fremstillet af pulverasfalt og fremtræder med en mørk, jævn overflade. Overfladebehandling (O.B.) er et slidlag, som er fremstillet ved, at der udsprøjtes bitumen på kørebanen, som efterfølgende afdækkes med et skærvelag, som nedtromles i bitumenmassen. Overfladebehandlingen (O.B). fremtræder med en ru overflade. Huller i kørebanen udbedres. Dybe huller (slaghuller i slidlaget) udbedres med pulverasfalt eller asfaltbeton. Mindre dybe huller (afskalninger af slidlaget) udbedres med pulverasfalt. Lunker er jævne lokale fordybninger i en overflade. Lunker i kørebane udbedres med pulverasfalt (P.A.). Pulverasfalt (P.A.) er et materiale fremstillet af en blanding af mindre sten og asfaltbitumen. Asfaltbeton (A.B.) er en blanding af større sten end i pulverasfalt og en hårdere asfaltbitumen. Kantende fliser. Kantende fliser er fliser, der har forskubbet sig så meget, at højdeforskellen mellem de enkelte fliser udgør en fare for de gående. Knækkede fliser udskiftes kun, såfremt de kanter. Murstenssyge. Brøndkarme og dæksler (rendestensbrønde) er på ældre modeller med fast karm opklodset på mursten. Såfremt murstenen begynder at smuldre (murstenssyge), sætter brønden sig, og der bliver en lunke (fordybning) i kørebanen. Brøndkarm og dæksel udskiftes almindeligvis med en flydende model dvs., hvor karmen hænger på kørebanens asfaltbelægning. Kantbegrænsning. Kantbegrænsning adskiller almindeligvis kørebane og fortov. Kantbegrænsning udføres bl.a. af granitkantsten og granitbrosten. En kantstens lysning er afstanden mellem kantbegrænsningens top og kørebanen (rendesten). Fortovs for- og bagkant. Fortovets for- og bagkant er henholdsvis arealet mellem flisebelægning og kørebanens kantbegrænsning og flisebelægning og ejendommens skel mod vej. Side 10 af 12
Steler. Steler er almindeligvis 1 meter høje træ- eller plastik stolper. Opstilles i forbindelse med hastighedsregulerende foranstaltninger f.eks. bump og til afspærring af arealer, hvor parkering med bil ikke ønskes. Følgeudgifter. Følgeudgifter ved udlægning af overfladebehandling er udgifter til evt. opretning af rendestensbrønde og gennemløbsbrønde, afmærkning, evt. partiel opretning af kantsten og fortov. Såfremt der udlægges et slidlag med pulverasfalt, kan det være nødvendigt yderligere at oprette kantsten og fortov på hele vejstrækningen og udskifte samtlige brøndkarme og dæksler til flydende karme og dæksler. Mangler, beskadigelser m.m., som udgør en fare for trafikken f.eks. dybe slaghuller. Mangler og beskadigelser bliver repareret snarest muligt (nødretsarbejder) på private fællesveje med vedligeholdelseskontrakt med kommunen. Side 11 af 12
Oversigt over beslutninger truffet af teknisk udvalg og økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen Teknisk udvalg den 15. maj 1997. Slidlagstype. På veje, hvor grundejerne har tegnet vedligeholdelseskontrakt med kommunen, udføres slidlaget på kørebanen som en overfladebehandling (O.B.) i overensstemmelse med rapport om Systematisk Vejvedligeholdelse i Lyngby-Taarbæk Kommune. Teknisk udvalg den 9. juni 2000. Mulighed for at vælge slidlagstype. Teknisk Udvalg besluttede, at grundejere skal have mulighed for at fravælge en overfladebehandling og i stedet for f.eks. vælge et asfaltpulverslidlag. Ordningen kræver fuld enighed i grundejerforeningen/berørte grundejere, og samtlige omkostninger skal betales af grundejerne. Beslutningen gælder uanset om der foreligger kontrakt med kommunen eller ej. Teknisk udvalg den 12. juni 2001. Vedligeholdelse af f.eks. bump, forsætninger, og andre færdselsmæssige foranstaltninger samt vejudstyr. Teknisk Udvalg besluttede, at det over for grundejerforeninger, vejlaug m.m. samt grundejere tydeliggøres, at vedligeholdelse af bump, forsætninger og andre færdselsmæssige foranstaltninger samt vejudstyr, beplantninger og træer ikke er omfattet af vedligeholdelseskontrakten. Vedligeholdelse af overkørsler. Kommunen har udarbejdet Regler for udførelse og vedligeholdelse af overkørsler. Ifølge reglerne har ejeren af den ejendom, hvortil tilladelsen til at etablere overkørsel er givet, pligt til at vedligeholde belægning, kantbegrænsning, dæksler til kloak, vand, gas mv. i overkørslen og nærmest tilstødende areal. Kommunalbestyrelsen den 6. oktober 2003. Kommunalbestyrelsen besluttede, at fjerne afdragsordning til betaling via ejendomsskatterne af vejsynsarbejder for grundejere, som ikke har tegnet kontrakt med kommunen om vedligeholdelse af den private fællesvej. Side 12 af 12