Hans Hansen ogmarie Louise Schultz-Nielsen

Relaterede dokumenter
Alle hænder skal bruges

Kontanthjælpens værdi udhulet gennem 25 år

Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for

DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE. Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen

Introduktion Sammenfatning Danmark som destinationsland Lave ydelser og beskæftigelse Fattigdom og marginalisering...

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Herudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:

Introduktion Sammenfatning Danmark som destinationsland Lave ydelser og beskæftigelse Fattigdom og marginalisering...

Udenlandske eksperter i Danmark

Indkomst og rådighedsbeløb efter loftet

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]

Afviste asylansogere og andre udlaendinge i udsendelsposition i Danmark

Startvejledning om Jobreform fase 1 Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie

Indholdsfortegnelse. Forord 11

Indkomster. Indkomstfordelingen :2. 1. Indledning

Lovforslagets hovedpunkter. Lovforslag /2018 Redigeret af Susanne Wiederquist

Velfasrdsstaten i tal. Register. Dansk Velfcerdshistorie. Hans Chr. Johansen og Birgitte Holten

Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi

Langsigtede udfordringer

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

5.1 Sammenfatning Meget højere socialhjælp i Danmark end i Sverige Kontanthjælp i Danmark 184

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne.

I Danmark er der fattige børn under 5 år

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig Aktører i velfærdssamfundet.

Udgangspunktet for spørgsmål AY er resultaterne af Beskæftigelsesministeriets effektanalyse af Jobreform

Erik Wendelbo Christiansen Heidi Kildegaard & Dan Moalem. Aktieoptionsloven ansaettelsesretlig regulering af aktieafl0nning

8. Arbejdsmarkedsudvalget

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen

Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Revurdering af OECD's jobstrategi

Social sikring side 1

Beskæftigelsesudvalget. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2014-priser, kr.): Driftsbemærkninger: Generelle bemærkninger

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

Hanne Kirk Deichmann. Programkoncepter. Ophavsret til tv-formater. FORLAGET THOMSON * GadJura

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven. Lovforslag nr. L 81 Folketinget

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?

Analyse 18. december 2014

Færre fattige blandt ikkevestlige

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget (2. samling) L 2 Bilag 9 Offentligt

Det Nationale Integrationsbarometer: 2

Kontanthjælpsloftet skubber under fattigdomsgrænsen

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Til Udlændinge-, Integrations- og Beskæftigelsesministeriet

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Internationale aspekter af insolvens- og tingsretten

J.nr BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik)

Analyse 27. marts 2014

RENE ANSB0L. 0konomisk styring i. - Introduktion til mal- og kontraktstyring, okonomistyringsvaerktojer samt udfordringer i kommunerne 1.

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Den årlige afrapportering om udviklingen i fattigdom i kommunen.

Sort arbejde i Tyskland

Antallet af fattige børn er fordoblet siden 2002

TILBUD TIL UDLÆNDINGE M.FL. (46)

Bent Greve ogjesperjespersen (red.) Den. 3. udgave

Juni Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Integrationsindsatsen i Danmark

Analyse 29. januar 2014

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt

Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning

Konjunktur og Arbejdsmarked

Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 684 Offentligt

TILBUD TIL UDLÆNDINGE M. FL. (46)

Budget Budget

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

Notat om nye regler om integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225 timers regel.

Ny ferielov. Overgang Februar 2019

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune

Konjunktur og Arbejdsmarked

Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Arbejdspapir. Hans Hansen, Garbi Schmidt, Karen Margrethe Dahl & Sergi Vidal Torre. Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 4:2004

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007

U d l æ n d i n g e -, I n t e g r a tions - og B o l i g m i n i s t eriet

Til Borgmesterens Afdeling. Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Jette Jensen, Enhedslisten vedr. inddrivelse af gæld til Aarhus kommune

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Sort arbejde er steget fra 2016 til 2017

Arbejdspapir: Kompensationsgraden i dagpengesystemet

Om efterløn og overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land

4. Indvandring og Danmarks økonomi. 2. Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet. 3. Indvandreres beskæftigelse, løn og overførsler

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Effekt og Analyse Analyseteam

Orienteringsskrivelse om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner

Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste

Hvornår betaler du din restskat? Betydning af små incitamenter.

HK & Jernbane Revisionsprotokollat udkast til arsrapport for 2013

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Anbefalinger til integrationsprogrammet

Transkript:

Hans Hansen ogmarie Louise Schultz-Nielsen Kontanthjaelpen gennem 25 är Modtagere, regier, incitamenter og levevilkär fra 1987 til 2012 GYLDENDAL

Indholdsfortegnelse Forord 9 Kapitel 1. Introduktion 13 Kapitel 2. Hvad ved vi om de forskellige aspekter af at vaere kontanthjaelpsmodtager? 23 2.1. Profilering afkontanthjaelpsmodtagere 23 2.2. Fattigdom Wandt kontanthjaslpsmodtagere 27 2.3. Hvordan virker den aktive arbejdsmarkedspolitik pä kontanthjaelpsmodtagere? 35 2.4. Viden om personer pä de laveste sociale ydelser 45 2.5. De vigtigste hovedpunkter i kapitel 2 58 Kapitel 3. Hovedtraek af udviklingen i antallet afkontanthjaelpsmodtagere 1987-2012 62 3.1. Andel modtagere af overforselsindkomster blandt personer den erhvervsaktive alder 62 3.2. Hvor mange har modtaget kontanthjaelp?- Og hvad ydes hjaelpen til? 67 3.3. Hvem har modtaget kontanthjaelp? 70 3.4. Hvor 1 aenge modtager folk kontanthjaelp? 76 3.5. Exit-strategier 78 3.6. De vigtigste hovedpunkter i kapitel 3 82 Kapitel 4. Kontanthjaelp til 'voksne' fra 1987 til og med 1993 87 4.1. Indledning, kort om kontanthjaelp f«r 1987 88 4.2. Modtagerkredsen 1987-1994 og betingelserne for at modtage kontanthjaelp. Bistandsloven 37 91 4.3. Ydelserne fra 1987 til og med 1993. Bistandsloven 37 92 4.4. Graenser for den samlede kontanthjaelp. Bistandsloven 37 95

4.5. Formue og modregning mod andre indtaegter. Bistandsloven 38 og 39 97 4.6. Andre muligheder for at modtage kontanthjaelp. Bistandsloven 42 og 42 a 101 4.7. Hjaelp til enkeltudgifter. Bistandsloven 46, a, b, c, 47, 48 og 49 102 4.8. Skattemaessige konsekvenser 103 4.9. ^Endring vedr. betaling for daginstitution 104 4.10.Familietypeberegninger. Nettodaskningsgrader 104 4.11. De vigtigste hovedpunkter i kapitel 4 107 Kapitel 5. Kontanthjaelp til 'voksne' fra 1994 til og med 2012 113 5.1. Kontanthjaelpsreformen i 1994 114 5.2. Reformens okonomiske virkninger for udvalgte familietyper 117 5.3. Nye betingelser for modtagelse af kontanthjaelp. Aktivloven 13 119 5.4. Indkomstgraenser, reduktioner og lofter i relation til kontanthjaelp 120 5.5. Timereglerne. Aktivloven 13, 26 og 34 130 5.6. De vigtigste hovedpunkter i kapitel 5 133 Kapitel 6. Kontanthjaelpsmodtageres relationer til arbejdsmarkedet 141 6.1. Incitamenter til at arbejde og forsikre sig mod ledighed 141 6.2. Krav i forhold til arbejdsmarkedet 148 6.3. De vigtigste hovedpunkter i kapitel 6 156 Kapitel 7. Nettodaskningsgrader, samspil med skat og andre ydelser, overgange mellem indkomstkilder 159 7.1. Nettodaskningsgrader 159 7.2. Samspil mellem kontanthjaelp, skat og andre ydelser 165 7.3. Overgang fra Wn/dagpenge til kontanthjaelp for udvalgte familietyper 172 7.4. Overgang fra kontanthjaelp til km for udvalgte familietyper 176 7.5. De vigtigste hovedpunkter i kapitel 7 181

Kapitel 8. Kontanthjaelp til unge fra 1987 til og med 2012 184 8.1. Kort om kontanthjaelp til unge inden 1987 185 8.2. Afgraensning af gruppen af unge kontanthjaelpsmodtagere 185 8.3. Ungeydelsen fra 1987 til og med 1993. Bistandsloven 37 188 8.4. Ungdomsydelse fra 1990 til og med 1993. Bistandsloven 49 191 8.5. Ydelser til unge fra 1994 til og med 2012 192 8.6. Ungeydelsen i relation til den officielle fattigdomsgraense 196 8.7. Arbejdsmarkedsordninger for unge kontanthjaelpsmodtagere fra 1994 til og med 2012 198 8.8. De vigtigste hovedpunkter i kapitel 8 206 Kapitel 9. Introduktionsydelse og starthjaelp 210 9.1. Lavere ydelser til flygtninge og indvandrere 210 9.2. Introduktionsydelse og starthjaelp fra 2002. Aktivloven 25 211 9.3. 0konomisk betydning af introduktionsydelse/starthjaelp sammenlignet med kontanthjaelp 213 9.4. Introduktionsydelse/starthjaelp og relativ fattigdom 217 9.5. Effekt pä beskaeftigelse af de lave ydelser. Relativ fattigdom for dem, der ikke kommer i beskaeftigelse 218 9.6. De vigtigste hovedpunkter i kapitel 9 222 Kapitel 10. Kontanthjaelpsmodtagere og relativ fattigdom 225 10.1. Hvornär er man relativ fattig? 226 10.2. Kontanthjaelpsmodtagere og relativ fattigdom 233 10.3. Hvem er de fattige kontanthjaelpsmodtagere? 239 10.4. Veje ud af fattigdom 247 10.5. De vigtigste hovedpunkter i kapitel 10 252 Kapitel 11. Kort oversigt over kontanthj aelpsordninger i Sverige, Storbritannien, Tyskland og Holland i 2012, sammenligning med Danmark 257 11.1. Sverige 258 11.2. Storbritannien 261 11.3. Tyskland 263

11.4. Holland 265 11.5. Danmark 267 11.6. Sammenligninger 268 11.7. Udlaendinges ret til kontanthjaelp og borneydelser i Danmark 274 11.8. De vigtigste hovedpunkter i kapitel 11 275 Kapitel 12. Nye ordninger, kontanthjaelpsreform fra 2014 276 12.1. Nye ordninger 276 12.2. Hovedtrask af kontanthjaelpsreformen fra 2014 281 12.3. De vigtigste aendringer i kontanthjaelpslignende ordninger i Sverige, Storbritannien, Tyskland og Holland siden 2012 290 12.4. De vigtigste hovedpunkter i kapitel 12 292 Sammendrag 296 Summary in English 320 Litteratur 339 Litteratur fra Rockwool Fondens Forskningsenhed 2014 og 2015 344