Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2
1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens uddannelsesniveau. Det viser Grønlands Statistiks årlige opgørelse af befolkningens uddannelsesprofil 1. I 2014 havde 15.440 personer fuldført en uddannelse over folkeskoleniveau, hvilket er næsten 4.000 flere end i 2002. De officielle statistikker viser, at 39 pct. af befolkningen mellem 17 og 64 år havde fuldført en uddannelse over folkeskoleniveau, jf. figur 1. Det er 8 pct. point mere end i 2002, hvor målingerne af befolkningens uddannelsesprofil starter. 2 Figur 1: Befolkningens højeste fuldførte uddannelsesniveau, 17-64 årige. 9% 9% 10% 10% 10% 10% 10% 10% 11% 11% 11% 12% 12% 22% 22% 23% 23% 23% 23% 24% 24% 25% 25% 26% 27% 27% 69% 68% 68% 67% 67% 67% 66% 65% 64% 63% 63% 62% 61% 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Folkeskole Gymnasial og erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Note: Det statistiske grundlag for at opgøre uddannelsesniveauet er mangelfuld for personer født før begyndelsen af 1970erne. Andelen af befolkningen med folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse er således overvurderet i figuren, ligesom faldet i denne andel fra 2002 til 2014 overvurderer fremgangen i befolkningens uddannelsesniveau. Kilde: Grønlands Statistik. I dette notat beskrives en model, som gør det muligt at fremskrive befolkningens højeste gennemførte uddannelsesniveau ud fra den uddannelsesmæssige adfærd og befolkningsfremskrivningen. Sigtet med modellen er for det første at kunne foretage en fremskrivning af uddannelsesniveauet ud fra den faktisk uddannelsesadfærd. For det andet at etablere en modelramme, der kan bruges til at analyse betydningen af ændringer i uddannelsesadfærden og -systemet fx effekten af større optag, mindre frafald og kortere studietid på det langsigtede uddannelsesniveau. 1 Datamaterialet der anvendes i dette tekniske baggrundsnotat og i den opstillede fremskrivningsmodel er fra Befolkningens uddannelsesprofil 2014, Grønlands Statistik, 29. oktober 2015. I september 2016 har Grønlands Statistik offentliggjort befolkningens uddannelsesprofil for 2015. 2 Uddannelsesniveauet er i en vis grad undervurderet i de officielle statistikker, især for den lidt ældre del af befolkningen. Det hænger sammen med, at der ikke altid er retvisende oplysninger om de kompetencegivende uddannelser for personer, der har taget uddannelse før starten af 1980erne. Langt de fleste grønlandske studerendes uddannelsesforløb registreres hos uddannelsesstøtteforvaltningen. På en række uddannelser modtager de studerende imidlertid løn under uddannelse i stedet for uddannelsesstøtte, og registreringerne af gennemførte uddannelser på disse områder er derfor mangelfulde. 2
2. Model til fremskrivning af højeste fuldførte uddannelsesniveau Grundideen i modellen er: (i) (ii) (iii) (iv) At opstille uddannelsesniveauet for befolkningen fordelt på alder mv. i et basisår. At antage at alle personer over 35 år ikke senere i livet opnår højere uddannelsesniveau end i basisåret. At antage hvilket uddannelsesniveau alle personer under 35 åropnår. At fremskrive uddannelsesprofilen i basisåret ud fra ovenstående antagelser (ii) og (iii) og befolkningsfremskrivningen. Det betyder kort sagt, at fremskrivningen viser hvorledes uddannelsesniveauet ændre sig i takt med at nye generationer erstatter ældre generationer. Og de nye generationers uddannelsesniveau afspejler uddannelsesadfærden, som den ser ud i basisåret. Grundideen i modellen er forholdsvis simpel og muliggør beregninger af fremtidige uddannelsesniveau og sammensætning ud fra en række antagelser. En mikrosimuleringsmodel som anvendes til fx DREAM s uddannelsesfremskrivninger er væsentligt mere sofistikeret. I denne modelramme vil hver enkelt individs uddannelsesadfærd blive simuleret med henblik på at kunne fremskrive uddannelsesniveauet. 3 Det skal pointeres, at mulighederne for at analyse betydningen af uddannelsesadfærden og systemet er bedre i en mikrosimuleringsmodel end i den uddannelsesmodel, der er skitseres i dette tekniske baggrundsnotat. 2.1. Uddannelsesniveau i basisår Befolkningens uddannelsesniveau fordelt på alder offentliggøres af Grønlands Statistik og uddannelserne følger UNESCO s internationale standarder. Basisåret er 2015. 4 Tabel 1. Højeste fuldførte uddannelsesniveau fordelt på køn og fødested, 2014 3 I Uddannelsesfremskrivning 2016, DREAM, september 2016, redegøres for metode og resultater af modelsimulationen. Rapporten kan hentes på www.dreammodel.dk. 4 Uddannelsesstatistikken benytter ultimo år opgørelse og det anførte basisår er dermed 2014 i statistikken, jf. også fodnote 1. 3
Befolkningen opdeles på køn og på fødested (født i Grønland hhv. født uden for Grønland), da uddannelsesmønsteret for den enkelte er afhængig af disse dimensioner, jf. tabel 1. Kvinder har generelt et højere fuldført uddannelsesniveau end mænd, hvilket ikke mindst hænger sammen med mange kvindelige professionsbachelorer (lærer). Uddannelsesniveauet blandt personer født uden for Grønland er tilsvarende højere end gennemsnittet i befolkningen som en naturlig følge af mange tilflyttere, som arbejder inden for sundheds- og skolevæsen, administration og håndværksfag. 2.2. Uddannelsesniveau for personer over 35 år i basisår I figur 2 ses uddannelsesprofilen for befolkningen fordelt på alder på højeste gennemførte uddannelsesniveauer (folkeskole 10. klasse, gymnasieuddannelse, erhvervsuddannelse, kort videregående erhvervsuddannelse, professionsbachelor, kandidat og øvrige uddannelser). Andelen med folkeskole 10. klasse som højeste fuldførte uddannelse udgør 100 pct. blandt de 16 årige og falder til lidt over 40 pct. for personer i omkring de 35 år. Gymnasieuddannelsen er højeste opnåede uddannelsesniveau for 18 pct. af personer i starten af 20 erne, hvorefter denne andel falder i takt med at de unge videreuddanner sig og fuldfører en højere uddannelse. Figur 2: Befolkningens højeste fuldførte uddannelsesniveau fordelt på alder (16 til 40 år) 100% 80% 60% 40% 20% 0% 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 Folkeskole 10. klasse Erhvervsuddannelse Professionsbachelor Øvrige uddannelser Gymnasieuddannelse Kort videregående erhvervsuddannelse Kandidat Disse aldersfordelte uddannelsesandele afspejler generationernes uddannelsesvalg (og -muligheder selvsagt) og figuren viser at de fleste har opnået deres højeste fuldførte uddannelsesniveau når de er i midten af 30 erne. Det er grundlaget for at antage i modelberegningerne, at alle personer over 35 år ikke senere i livet opnår højere uddannelsesniveau end i basisåret. I 2014 har 42,5 pct. af de 35 årige folkeskole som højeste fuldførte uddannelse. Med den nuværende uddannelsesadfærd kan man antage, at disse personer også fremover vil have folkeskolen som højeste fuldførte uddannelsesniveau. Det betyder, at 42,5 pct. af de 40 årige i 2020 altså 5 år senere stadig har folkeskole 10. klasse som højeste fuldførte uddannelse. Og at tilsvarende 42,5 pct. af de 45 årige i 2025 har folkeskolen som højeste fuldførte uddannelsesniveau. Sådanne antagelser gøres for alle uddannelseskategorier (der er 16 kategorier) og for alle årene i fremskrivningen, som går til 2040. 4
2.3. Uddannelsesniveau for personer under 35 år i basisår Hvilket uddannelsesniveau ender en person, der i basisåret er under 35 år på, når vedkommende bliver 35 år? Dette er en central antagelse i fremskrivningen af uddannelsesniveauet. Ideelt set burde der tages udgangspunkt i oplysninger om den enkeltes igangværende uddannelsesforløb og øvrige baggrundsoplysninger om køn, opvækst osv. og derudfra estimere et forventet højeste fuldførte uddannelsesniveau for vedkommende. Det er netop hvad der gøres i mikrosimulationsmodeller som DREAM. I uddannelsesmodellen antages i stedet for, at personer under 35 år vil opnås samme højest fuldførte uddannelsesniveau som de 35 årige i dag. Modellen er lavet, så antagelsen om sluttrinnet for højest fuldførte uddannelsesniveau kan ændres arbitrært. Eneste betingelse er at summen af uddannelsesandelene bliver 100 pct. for enhver årgang. Man kan fx antage, at årgangen af unge, der forlader folkeskolen i 2015 vil opnå sammen uddannelsesniveau som i Island, når de bliver 35 år (om cirka 20 år), jf. nedenfor. 2.4. Konsistens med befolkningsfremskrivningen Det sidste element er så at sikre konsistens med befolkningsfremskrivningen. For hvert år i fremskrivningsperioden (2015-2040) beregnes uddannelsesandele fordelt på køn (mand/kvinde), fødested (Grønland/uden for Grønland), alder (0-99 år) og uddannelseskategorier (de 16 kategorier). Dette indebærer at der i alt skal beregne 166.000 uddannelsesandele til modellen dvs. antal fremskrivningsår*antal køn*antal fødested*antal alder*antal uddannelseskategori = 26*2*2*100*16 = 166.000. Disse uddannelsesandele afspejler en antagelse om hvilket uddannelsesniveau hver enkelt årgang opnår senere i livet. Med uændret uddannelsesadfærd antager vi fx at 2015-årgangen af 17 årige drenge, født i Grønland, vil opnå samme uddannelsesniveau som de 35 årige grønlandskfødte mænd har i 2015 og at de fastholder dette uddannelsesniveau i alle årene frem mod 2040, hvor fremskrivningen slutter. Ud fra disse uddannelsesandele og befolkningsfremskrivningen vil man dermed kunne fremskrive befolkningens højest fuldførte uddannelsesniveau fordelt på alder. 3. Resultater fra uddannelsesfremskrivningen Fremskrivningen på uddannelsesmodellen viser hvorledes uddannelsesniveauet ændre sig i takt med at nye generationer erstatter ældre generationer. Da nye generationer har højere uddannelsesniveau end ældre generationer vil resultatet nødvendigvis blive et gradvist højere uddannelsesniveau i samfundet. Denne velkendte effekt må ventes at være ret solid i Grønland trods relativ svag uddannelsesmæssig præstation hos unge generationer. I figur 3 ses fremskrivningen af uddannelsesniveauet for hele befolkningen frem til 2040, når man forudsætter en uændret uddannelsesadfærd (dvs. at unge under 35 år vil opnå samme uddannelsesniveau som personer, der i dag er 35 år). Andelen af befolkningen (16-64-årige), der har folkeskolen som højeste fuldførte uddannelsesniveau falder fra 62 pct. i 2015 til 51 pct. i 2040. Især erhvervsuddannelserne og professionsuddannelserne vil går frem, jf. tabel 2 sidst i dette notat. Uddannelsesniveauet bevæger sig støt opad, men også i 2040 vil der være et stort efterslæb til det uddannelsesmæssige resultat i andre vestlige højindkomstlande. 5
26% 28% 30% 31% 32% 32% Figur 3: Fremskrivning af uddannelsesniveau for 16-65 årige, forudsat uændret uddannelsesadfærd hos unge Folkeskolen Gymnasie- og erhvervsuddannelser Videregående uddannelser 12% 13% 14% 15% 17% 17% 62% 59% 56% 53% 52% 51% Kilde: Grønlands Statistik og egne beregninger. En mere markant fremgang i uddannelsesniveauet vil kræve, at ungdommen i langt højere grad end i dag får en uddannelse. Her kan man skele til Island, hvor 36 pct. af de 35 årige islændinge har en ungdomsuddannelse som højeste fuldførte uddannelsesniveau og 42 pct. har en videregående uddannelse. 22 pct. har folkeskolen som højeste gennemførte uddannelsesniveau. I figur 4 er uddannelsesniveauet i Grønland fremskrevet i tilfældet hvor unge i Grønland opnår samme uddannelsesniveau, som de unge på Island i dag. Figuren viser, at det nødvendigvis må tage lang tid at indhente uddannelsesefterslæbet til andre rige, vestlige lande. Figur 4: Fremskrivning af uddannelsesniveau for 16-65 årige forudsat at unge i Grønland opnår samme uddannelsesniveau som på Island. Folkeskolen Gymnasie- og erhvervsuddannelser Videregående uddannelser 12% 15% 17% 19% 20% 20% 26% 31% 34% 36% 37% 36% 62% 54% 49% 45% 43% 43% 6
Tabel 2. Fordeling af højeste fuldførte uddannelsesniveau forudsat uændret uddannelsesadfærd (a) Hele befolkningen Folkeskole 10. klasse 61,8% 58,8% 56,0% 53,3% 51,5% 51,3% Gymnasieuddannelse 5,2% 5,4% 5,5% 5,7% 6,0% 6,0% Erhvervsuddannelse 20,8% 22,7% 24,3% 25,6% 26,0% 25,7% Almen efteruddannelse 0,6% 0,7% 0,8% 1,0% 1,1% 1,2% Kort videregående erhvervsuddannelse 2,3% 2,7% 3,0% 3,3% 3,6% 3,7% Bachelor 0,6% 0,8% 0,9% 1,0% 1,2% 1,2% Professionsbachelor 6,0% 6,2% 6,6% 7,0% 7,4% 7,6% Kandidat 2,4% 2,5% 2,6% 2,9% 3,2% 3,2% Professionskandidat 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% Ph.D. og doktorgrad 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% (b) Mænd født i Grønland Folkeskole 10. klasse 69,7% 66,6% 64,0% 61,6% 60,0% 59,6% Gymnasieuddannelse 3,9% 4,0% 4,1% 4,3% 4,5% 4,5% Erhvervsuddannelse 20,7% 23,1% 25,1% 27,1% 28,2% 28,4% Almen efteruddannelse 0,6% 0,8% 0,9% 1,1% 1,3% 1,5% Kort videregående erhvervsuddannelse 1,9% 2,2% 2,5% 2,7% 2,9% 3,1% Bachelor 0,3% 0,4% 0,4% 0,4% 0,4% 0,4% Professionsbachelor 2,3% 2,3% 2,3% 2,1% 2,1% 2,1% Kandidat 0,6% 0,6% 0,6% 0,6% 0,6% 0,6% Professionskandidat 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Ph.D. og doktorgrad 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% (c) kvinder født i Grønland Folkeskole 10. klasse 61,7% 57,4% 53,7% 50,5% 48,7% 48,5% Gymnasieuddannelse 6,1% 6,3% 6,5% 6,8% 7,2% 7,3% Erhvervsuddannelse 20,6% 22,8% 24,6% 25,9% 26,1% 25,4% Almen efteruddannelse 0,8% 0,8% 0,9% 0,9% 1,0% 1,0% Kort videregående erhvervsuddannelse 2,0% 2,4% 2,9% 3,3% 3,7% 3,9% Bachelor 0,5% 0,7% 0,9% 1,0% 1,2% 1,3% Professionsbachelor 7,2% 8,2% 9,1% 9,9% 10,4% 10,9% Kandidat 1,0% 1,2% 1,4% 1,5% 1,7% 1,8% Professionskandidat 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Ph.D. og doktorgrad 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 7
(d) Mænd født uden for Grønland Folkeskole 10. klasse 34,2% 34,8% 35,2% 35,0% 35,6% 35,5% Gymnasieuddannelse 6,1% 6,3% 6,3% 6,3% 6,0% 5,8% Erhvervsuddannelse 27,8% 26,4% 25,4% 24,8% 24,2% 24,0% Almen efteruddannelse 0,2% 0,3% 0,5% 0,6% 0,8% 0,9% Kort videregående erhvervsuddannelse 5,6% 5,9% 6,0% 5,9% 5,9% 5,8% Bachelor 1,7% 2,0% 2,2% 2,4% 2,5% 2,5% Professionsbachelor 11,2% 11,0% 11,1% 11,4% 11,5% 11,9% Kandidat 12,1% 12,0% 11,9% 12,1% 11,8% 11,7% Professionskandidat 0,6% 0,7% 0,7% 0,7% 0,8% 0,9% Ph.D. og doktorgrad 0,5% 0,6% 0,7% 0,8% 0,8% 0,9% (e) kvinder født uden for Grønland Folkeskole 10. klasse 32,7% 33,4% 33,1% 33,3% 35,0% 35,4% Gymnasieuddannelse 7,6% 7,9% 8,8% 8,2% 8,5% 8,6% Erhvervsuddannelse 10,6% 10,7% 10,4% 10,0% 9,6% 9,4% Almen efteruddannelse 0,2% 0,3% 0,3% 0,3% 0,3% 0,3% Kort videregående erhvervsuddannelse 4,2% 4,2% 4,0% 3,8% 3,6% 3,5% Bachelor 3,3% 4,1% 4,9% 5,0% 4,9% 5,2% Professionsbachelor 22,9% 20,5% 19,1% 19,3% 18,3% 17,8% Kandidat 17,3% 17,7% 18,6% 19,2% 18,8% 18,9% Professionskandidat 0,8% 0,5% 0,1% 0,0% 0,1% 0,1% Ph.D. og doktorgrad 0,5% 0,6% 0,8% 0,8% 0,9% 0,8% 8