bankerne kort fortalt December 2011
En velfungerende og stærk finansiel sektor er en forudsætning for et lands vækst og udvikling, fordi den finansielle sektor flytter ledig og uproduktiv kapital over i produktive investeringer det løfter samfundet og skaber vækst. Vækst som Danmark har brug for. Sektoren bidrager også til værdiskabelsen i samfundet via dens udbredte anvendelse af it, som har været medvirkende til at bringe Danmark i det digitale førerfelt. Lige nu er det imidlertid svært for de enkelte banker og banksektoren som helhed at bidrage maksimalt til at løfte Danmark ud af krisen. Det skyldes, at indtjeningen er under pres. Blandt andet på grund af store omkostninger til funding, tab og nedskrivninger samt til bankpakker og indskydergarantiordningen. Nye reguleringskrav til blandt andet kapital og likviditet samt den lave økonomiske vækst i ind- og udland betyder samtidig, at afkastet i bankerne også i de kommende år må forventes at være lavt i forhold til den store egenkapital, der skal forrentes. Pjecen her giver et overblik over centrale nøgletal, bankernes udfordringer og dens potentialer. Jørgen A. Horwitz December 2011 3
Indholdsfortegnelse En produktiv finansiel sektor 6 En visionær finansiel sektor 8 Bankerne bidrager til forskning og udvikling 8 Copenhagen Finance IT Region 9 Lige rammevilkår giver vækst 9 Bankernes bidrag til staten 11 Bankernes skattebetaling 11 Bankpakkerne har ikke kostet skatteyderne penge 12 Banker under afvikling 14 Indtjeningen i banksektoren er presset 15 Øgede omkostninger for bankerne betyder højere priser 16 Pensionsloftets konsekvenser 17 Ny omfattende regulering af sektoren 18 Gennemført dansk regulering siden 2008 18 Tiltag i forbindelse med afvikling af banker 20 Kommende dansk regulering 20 EU-regulering 20 Negative konsekvenser af transaktionsskatter 22 5
En produktiv finansiel sektor De finansielle virksomheder dvs. banker, pensions- og for- sikringsselskaber, kreditforeninger mv. er blandt de mest produktive virksomheder i Danmark. Opgøres virksomhedernes produktivitet eksempelvis på antallet af præsterede timer, er produktiviteten i finansielle virksomheder væsentlig højere end i fx handels- og transportbranchen og mere end dobbelt så høj som i industrien. Figur 1: Finansielle virksomheder blandt de mest produktive. Tusinde kr. 1.000 800 600 400 200 0 Forsyningsvirksomhed Finansiering og forsikring Information og kommunikation Industri Erhvervsservice Handel og transport mv. Bygge og anlæg Landbrug, skovbrug og fiskeri Anm.: Bruttoværditilvækst ift. antal præsterede timer, tusinde kr. Kilde: Nationalregnskabet 2010, eksklusiv råstofindvinding, boliger, ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme samt den offentlige sektor, Danmarks Statistik. I 2010 tegnede den finansielle sektor sig for knap 6,3 pct. af den samlede bruttoværditilvækst til trods for, at sektoren kun udgjorde 3 pct. af den samlede beskæftigelse. Den danske banksektor beskæftiger over 45.000 personer, mens den finansielle sektor som helhed beskæftiger over 85.000 personer. I Region Hovedstaden er den finansielle sektor et af hovederhvervene målt på den private beskæftigelse. 6
Den finansielle sektor beskæftiger desuden også et højt antal personer med en lang videregående uddannelse. Andelen af beskæftigede med en lang videregående uddannelse i den finansielle sektor var i 2010 over 12 pct. Figur 2: Høj andel med en lang videregående uddannelser i den finansielle sektor. Pct. 30 25 20 15 10 5 0 Videnservice Kommunikation og Tele Finansiering og forsikring Energiforsyning Råstofindvinding Ejendomshandel og udlejning Industri Vandforsyning og renovation Transport Handel Landbrug, skovbrug og fiskeri Hoteller og restauranter Bygge og anlæg Anm.: Andel af branches beskæftigede med en lang videregående uddannelse i pct., 2010. Kilde: Danmarks Statistik. 7
En visionær finansiel sektor Finansielle virksomheder i Danmark er engagerede i digitalisering og i brugen af it og innovation. Den finansielle sektor kombinerer viden og kompetencer til at skabe en effektiv finansiel it-infrastruktur for fx betalingsservice og værdipapirhandel. Bankerne bidrager til forskning og udvikling Den stærke konkurrence mellem de internationale finansielle centre fører til et behov for mere, bedre og hurtigere innovation. Derfor investerer danske finansielle virksomheder i både forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter, og de er blandt de mest innovationsaktive virksomheder i Danmark. Figur 3: Finans blandt de mest innovative. Pct. 60 50 40 30 20 10 0 Information og kommunikation Finansiering og forskning Industri Erhvervsservice Transport Handel Øvrige brancher Bygge og anlæg Hotel, restauration Anm.: Andel innovationsaktive virksomheder efter branche, 2009. Kilde: Danmarks Statistik. Den finansielle sektor tegnede sig i 2009 for ca. 8 pct. svarende til 2,7 mia. kr. af de samlede, private investeringer i forskning og udvikling i Danmark. I de senere år har bankerne styrket forskningssamarbejdet med universiteterne. I 2010 bevilgede det Strategiske Forskningsråd således 31,4 mio. kr. til forskningscentret HIPERFIT (High Performance Computing for Financial Information Technology) ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet. 8
Fire banker deltager i centrets forskning, der blandt andet fokuserer på behandling af enorme mængder finansielle data. Projektet er initieret af Copenhagen Finance IT Region. Copenhagen Finance IT Region For at fastholde og styrke kryds- og udviklingsfeltet finans og it blev Copenhagen Finance IT Region (CFIR) etableret i 2009. CFIR er finansieret af EU s regionalfond og Vækstforum Hovedstaden i samarbejde med 13 partnere, hvoraf Finansrådet er den ene. Partnerkredsen omfatter i øvrigt Aarhus Universitet, CBS, Copenhagen Capacity, DI-ITEK, DJØF, Dansk Metal, Finansforbundet, HK Privat, IT-Branchen, IT Universitetet, Københavns Universitet og PROSA. CFIR er et såkaldt klyngeinitiativ og arbejder for at skabe vækst og innovation mellem finans og it, tiltrække og udvikle flere højværdiarbejdspladser samt forbedre mulighederne for eksport af danske finans-it-virksomheders services. Lige rammevilkår giver vækst For at øge antallet af værdiskabende arbejdspladser er det vigtigt, at rammevilkårene for udvikling er til stede. I et globalt erhverv er lige rammevilkår en helt afgørende forudsætning. Hvis konkurrencevilkårene for kapitalforvaltning i Danmark forbedres, er der eksempelvis gode muligheder for at opnå både stordriftsfordele og synergieffekter. Får kapitalforvaltningen i Danmark samme vilkår som i andre europæiske lande, vil det kunne tiltrække og fastholde højværdiarbejdspladser inden for finans og it. Det vil kunne ske, fordi den kapitalforvaltning, som danske banker i dag varetager i udlandet, vil kunne flytte tilbage til Danmark. Der er tale om ca. 300 mia. kr. i dansk kapital under forvaltning i udlandet svarende til ca. 300 beskæftigede. Det vil løfte værditilvæksten i sektoren med ca. 450 mio. kr. og give et afledt positivt provenu til samfundsøkonomien. Der er i øjeblikket EU-direktiver på vej, der netop giver mulighed for at forbedre konkurrencevilkårene for kapitalforvaltning det vil i Danmark sige investeringsforeninger og specialforeninger. Blandt andet betyder de nye regler, at kapitalforvaltning nu kan administreres på tværs af landegrænser i EU. 9
Det drejer sig om det såkaldte UCITS-direktiv (om kollektiv investering i værdipapirer) samt FAIF-direktivet 1 (forvaltere af alternative investeringsfonde). De direktiver åbner for øget konkurrence på tværs af landegrænserne. Fordi den danske lovgivning i dag adskiller sig fra lovgivningen i de øvrige EUlande, vil man kunne tiltrække og fastholde vigtige arbejdspladser, hvis de to direktiver implementeres i Danmark uden goldplating, dvs. uden at indføre yderligere danske særregler. 1 Betegnes ofte med den engelske forkortelse AIFM. 10
Bankernes bidrag til staten Bankernes skattebetaling I perioden mellem 2000 og 2009 betalte danske banker i gennemsnit 12 pct. af statens samlede indtægt fra selskabsskatten, svarende til 5,6 mia. kr. årligt. I 2010 betalte bankerne 2,5 mia. kr. i selskabsskat. Derudover betaler bankerne årligt over 2 mia. kr. i lønsumsafgift. Figur 4: Bankerne betaler en stor del af selskabsskatten. Øvrige 25 pct. Finansiering og forsikring ekskl. banker 15 pct. Banker 12 pct. Transport 8 pct. Råstofindvinding 12 pct. Handel 13 pct. Industri 15 pct. Anm.: Andel af statens indtægt på selskabsskatten, 2000-2009. Kilde: Danmarks Statistik. 11
Bankpakkerne har ikke kostet skatteyderne penge En opgørelse foretaget af Erhvervs- og Vækstministeriet den 7. november 2011 viser, at staten frem til og med 2012 vil få et overskud fra bankpakkerne på 9,4 mia. kr. forudsat, at der ikke kommer yderligere udgifter for staten i forbindelse med banker, der går ned. Bankernes foreløbige udgifter til bankpakkerne til og med 2012 er 47,4 mia. kr. inkl. udgifter i forbindelse med Roskilde Bank. Tabel 1: Bankernes foreløbige udgifter til og med 2012. Mia kr. Tab på Roskilde Bank 0,8 Bankpakke I - Garantiprovision i 2009 og 2010 15,0 - Tab på nødlidende banker (ekskl. Roskilde Bank) 10,0 Bankpakke II - Renteudgifter ved statslige kapitalindskud i 2009-2012 14,0 - Løbende provision ifm. individuel statsgaranti 2010-2012 3,5 - Tab på Amagerbanken, Fjordbank Mors og Max Bank 4,2 I alt (***) 47,4 12
Tabel 2: Statens foreløbige regnskab over bankpakkerne til og med 2012. Bankpakke I Mia. kr. Statens indtægter - Tabskaution 10,0 - Garantiprovision i 2009 og 2010 15,0 I alt 25,0 Statens udgifter - Tab ved overtagelse af nødlidende banker under Bankpakke I 12,0 - Tab på Roskilde Bank (*) 10,5 I alt 22,5 Overskud på Bankpakke I inkl. Roskilde Bank 2,5 Bankpakke II Statens indtægter - Nettorenteindtægter, statslige kapitalindskud 2009-2012 9,7 - Garantiprovision, individuelle statsgarantier 3,5 I alt (***) 13,1 Statens udgifter - Tab på Eik Bank, Amagerbanken, Fjordbank Mors og Max Bank, kapitalindskud 2,4 - Tab på Amagerbanken, Fjordbank Mors og Max Bank, individuel statsgaranti 3,6 - Urealiseret tab på aktieposterne Aarhus Lokalbank og realiseret tab i Max Bank 0,2 I alt 6,2 Overskud på Bankpakke II (foreløbig) (**) 6,9 Overskuddet for staten i alt (foreløbig) (**) 9,4 (*) Roskilde Bank blev afviklet inden Bankpakke I. (**) Det bemærkes, at der på indtægtssiden er medregnet nettorenteindtægter på ca. 3 mia. kr. for 2012, men at eventuelle kommende udgifter endnu ikke er kendt. (***) Summen kan afvige fra totalbeløbet grundet afrunding. Kilde: Finansiel Stabilitet A/S, Erhvervs- og Vækstministeriet samt Finansrådet. 13
Roskilde Bank Banker under afvikling Siden 2008 er 10 danske banker blevet afviklet. Tilsammen havde disse banker en markedsandel på ca. 5 pct. Figur 5: Markedsandel af banker under afvikling. Pct. 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Fionia Bank Amagerbanken Fjordbank Mors Eik Bank Danmark(*) Max Bank EBH Bank Gudme Raaschou Bank Løkken Sparekasse Capinordic Bank Anm.: Markedsandel er beregnet på baggrund af udlånstal året før, det pågældende institut overgik til Finansiel Stabilitet A/S. For Capinordic Banks vedkommende er andelen beregnet på udlånet to år før konkurs. (*) Eik Bank Færøerne er ikke medtaget. Kilde: Finanstilsynet samt Finansrådets beregninger. 14
Indtjeningen i banksektoren er presset Bankernes indtjening er under pres i disse år. Det skyldes først og fremmest betydelige omkostninger til funding, bankpakker, øgede tab og nedskrivninger samt udgifter til indskydergarantiordningen, der har sikret indskydere op til 100.000 euro i de krakkede banker. Nye regler og reguleringskrav samt lav økonomisk vækst i ind- og udland mv. betyder, at indtjeningen i bankerne også i de kommende år forventes at være lav. Bankernes overskud var 6,5 mia. kr. før skat i første halvår 2011. Det skal stilles op mod en egenkapital ultimo halvåret på 267 mia. kr., hvilket giver en forrentning af egenkapitalen på 2,6 pct. før skat. En så lav forrentning er ikke attraktiv for investorerne, som typisk har større krav til afkast af deres investeringer. Sammenlignet med andre brancher er forrentningen af egenkapitalen i bankerne endog meget lav. Bankernes gennemsnitlige forrentning af egenkapitalen efter skat var i 2010 kun 2 pct. Til sammenligning var forrentningen i C20 dvs. de 20 største børsnoterede danske virksomheder over 18 pct. Figur 6: Overskuddet i bankerne på meget lavt niveau. Mia. kr. 300 250 200 150 100 50 Pct. 60 50 40 30 20 10 0-50 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010-10 Resultat (v.a.) Egenkapital (v.a.) Forrentning (resultat/gennemsnitlig egenkapital) i pct. (h.a.) Anm.: Udvikling i bankernes resultat efter skat, mia. kr. samt egenkapital. 2010-tal er eksklusiv Amagerbanken. Inklusiv Amagerban-ken ville det samlede resultat i 2010 være væsentligt lavere. Kilde: Finanstilsynets nøgletal samt Finansrådets beregninger. 15
Øgede omkostninger for bankerne betyder højere priser Omkostningerne ved at rejse kapital for danske banker er steget kraftigt siden starten på den internationale finansielle krise i 2007. Højere kapitalomkostninger kombineret med krav til øget kapitalisering presser indtjeningen i sektoren betydeligt. Figur 7: Stigende kapitalomkostninger for danske banker. Pct. 14 12 10 8 6 4 2 0 jan-07 mar-07 maj-07 jul-07 sep-07 nov-07 jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 Anm.: Beregnet på baggrund af metoden i The cost of equity for global banks: a CAPM perspective from 1990 to 2009, BIS Quartely Review sept. 2009. Dækker Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og Nordea Bank AB. Kilde: Nasdaq OMX samt Finansrådets beregninger. De stigende omkostninger har i nogen tid ført til, at danske banker må hæve udlånsrenten og/eller sænke indlånsrenten. Med det nuværende renteniveau er det dog i praksis kun udlånsrenten, der kan ændres. Det er ikke kun de stigende kapitalomkostninger, som overvæltes i priserne. Uroen på de internationale finansielle markeder og de deraf følgende højere pengemarkedsrenter giver samme resultat. Samtidig viser undersøgelser både inden- og udenlandske at diverse bankskatter typisk overvæltes 100 pct. på kundernes priser. I realiteten er det ikke muligt at bruge bankernes overskud til at finansiere de øgede omkostninger, idet egenkapitalen og dermed polstringen vil blive uacceptabel lav set i forhold til de stigende kapitalkrav, som bankerne skal følge. 16
Pensionsloftets konsekvenser Når loftet for fradrag på indbetalinger til ratepension mv. sænkes til 55.000 kr., vil pensionsindbetalingerne sandsynligvis falde. Det vil fx ramme personer med relativt svingende indkomster typisk selvstændige erhvervsdrivende, herunder iværksættere. Samtidig vil det ramme personer, som af den ene eller anden grund først sent i arbejdslivet er kommet i gang med at spare op til pensionsårene. Det er tvivlsomt, om der vil være et merprovenu for det offentlige ved at gennemføre et sådant forslag. Nogle vil vælge livrenteprodukter, helt fravælge pensionsopsparing eller flytte deres opsparing til områder, hvor beskatningen er lavere. Erfaringerne fra indførelsen af loftet på 100.000 kr. i 2010 viser, at indbetalinger på ratepension reduceres, uden at der sker en tilsvarende stigning i indbetalinger på fx livrente. Indbetalingerne til ratepension faldt med knap 12,1 mia. kr. i 2010 i forhold til 2008, mens indbetalinger til livrenteprodukter blot steg med 1,3 mia. kr. i samme periode. Pensionsindbetalingerne vil således med al sandsynlighed falde yderligere, når loftet nedsættes til 55.000 kr. Figur 8: Faldende indbetalinger til pension i 2010. Mio. kr. 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Kapitalpensionsordninger Ratepensionsordninger Livrenteprodukter Indeksordninger ATP Anm.: Fremskrevet med forbrugerprisindeks til 2010-niveau. Kilde: Skat, Danmarks Statistik samt Finansrådets beregninger. 17
Ny omfattende regulering af sektoren Der er indført mange regler, siden finanskrisen begyndte i 2008. Også flere end de fleste tror. For at anskueliggøre den virkelighed bankerne arbejder i til daglig, er herunder en liste over de regler, der allerede er indført, ligesom der er en liste over regler på vej. Gennemført dansk regulering siden 2008 > Nye principper for måling, klassifikation og værdiansættelse af bankernes aktiver (IAS 39). > Tilsynsdiamanten indførelse af en række pejlemærker for forretningsførelsen i en bank. > Offentliggørelse af det individuelle solvensbehov. > Gennemførelse og indberetning af obligatoriske likviditetsstresstest. > Udvalgte danske banker skal deltage i de fælles europæiske stresstest. > Vejledning om søjle II-processen. Medførte en de facto stramning af de stresstest, som bankerne skal kunne klare. > Bankerne skal offentliggøre påbud, påtaler og risikooplysninger, der efter Finanstilsynets vurdering er af betydning for virksomhedens kunder, indskydere, øvrige kreditorer eller de finansielle markeder på hvilke, aktierne i virksomheden eller værdipapirer udstedt af virksomheden handles. > Adgang for Finanstilsynet til at afsætte direktører og bestyrelsesmedlemmer. > Skærpelse af kravene til ledelsens egnethed og hæderlighed. > Nye regler om ledelse og styring af banker med skærpede krav til bestyrelsens forretningsorden og arbejdsopgaver samt skærpede krav til styringen/driften af instituttet. > Begrænsninger for variabel aflønning af ledelsen i finansielle virksomheder. > Adgang for Finanstilsynet til at gribe ind i driften af en bank og påbyde konkrete foranstaltninger, hvis der er betydelig risiko for, at banken fx ikke længere kan opfylde kapitalkravet. > Automatisk ophævelse af stemmeretsbegrænsninger i sparekasser og andelskasser, hvis garantkapitalen eller andelskapitalen udgør en vis større procentdel af egenkapitalen. 18
> Forbud mod at pengeinstitutter yder lånefinansiering, når de sælger egne aktier eller garantbeviser, også selv om tilbuddet om lån ikke kommer fra pengeinstituttet selv. > Finanstilsynet kan påbyde en bank at iværksætte en uvildig undersøgelse af forhold i banken, hvis Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med virksomheden. > Skærpede regler om outsourcing, således at Finanstilsynet bedre kan føre tilsyn med bankers outsourcing aktiviteter. > Bekendtgørelsen om opgørelse af basiskapital (nye krav til egentlig kernekapital og hybrid kernekapital gennemfører CEBS-standarder). > Bekendtgørelsen om store engagementer (blandt andet nye regler for forbundne engagementer og indirekte engagementer i kollektive investeringsordninger gennemfører CRD II og CEBS-standard). > Indberetning af kreditbonitet på engagementer (regnskabsbekendgørelsen og vejledning til regnskabsindberetning kreditregistret). > Skærpede krav til interne modeller på markedsrisikoområdet (kapitaldækningsbekendtgørelsen gennemfører CRD II og CRD III). > Skærpede krav til investorers due diligence ved investering i securitiseringer samt skærpede krav til udbydere af securitiseringer (kapitaldækningsbekendtgørelsen gennemfører CRD II). > Særlige kapitalkrav til gensecuritiseringer (kapitaldækningsbekendtgørelsen gennemfører CRD III). > Certificering af investeringsrådgivere (certificering og kompetencekrav til investeringsrådgivere). > Indførelse af et 100.000 kroners loft for fradrag for indbetalinger på ratepensionsordninger mv. I forbindelse med forslag til Finanslov 2012 er loftet foreslået reduceret til 55.000 kr. > Øget lønsumsafgift fra 9,13 pct. til 10,5 pct. > Fremrykning af lønsumsafgiftsstigningen med to år ikrafttræden 1.1.2011 i stedet for 1.1.2013. > Udligningsskat på store pensionsudbetalinger. 19
> Lov om investeringsforeninger (styrket risikostyring, introduktion af compliancefunktion mv.). > Etablering af revisionsudvalg. Tiltag i forbindelse med afvikling af banker > Bankpakke III: Formålet med Bankpakke III er at fungere som en form for exit-ordning for de pengeinstitutter, der måtte blive nødlidende, og som skal afvikles via Finansiel Stabilitet A/S. > Medgiftsordningen: Ordningen gør det muligt, at Indskydergarantifonden, som er betalt af bankerne, får mulighed for at tilføre midler og stille garantier i forbindelse med, at en nødlidende banks aktiviteter overdrages til et andet pengeinstitut. > Bankpakke IV/Konsolideringspakken: En udvidet medgiftsordning, hvor det gøres mere attraktivt for sunde banker at overtage nødlidende banker. Bankernes betaling til Indskydergarantifonden skal fremover baseres på en forsikringslignende finansiering med årlige præmier. Et udvalg skal finde frem til et antal systemisk vigtige finansielle institutter. (Alene den udvidede medgiftsordning er trådt i kraft). Kommende dansk regulering > Risikomærkning af lån (Trafiklys: Røde, gule og grønne lån). > Finanstilsynets kreditregister: Registrets formål er at give tidligere advarselstegn om svagheder hos kunder med betydelige låneengagementer i flere forskellige pengeinstitutter. (Registret er endnu ikke sat i kraft, men ventes gennemført pr. 1. 1. 2012). > Kommende regler om systemisk vigtige, finansielle institutioner. EU-regulering > Indførelse af kapitalbuffere ud over 8 pct.-solvenskravet og det eventuelt supplerende søjle II-solvenskrav. > Skærpede krav til finansielle virksomheders kapitalgrundlag med større vægt på egenkapitalen. > Væsentligt skærpede krav til kvaliteten af kapitalelementerne, der kan indgå i basiskapitalen samt større krav til den relative kvantitative størrelse af den egentlige kernekapital. 20
> Store ændringer i nedskrivningsmodellen for bankers udlån. > Nye regler for netting af aktiver og passiver. > Nye regler for behandling af finansielle passiver. > Fuld harmonisering af soliditetsreguleringen i EU (single rule book). > Indberetninger af gearingsmål med henblik på et eventuelt fremtidigt krav om maksimal gearing af kreditinstitutters egenkapital. > Nyt kapitalkrav til OTC-derivatforretninger. > Likviditetsindberetninger med henblik på fremtidige kvantitative likviditetskrav som det kortsigtede likviditetskrav (LCR) og kravet om stabil funding (NSFR). > SIFI-regulering øgede krav til store systemiske institutter, herunder øgede krav til kapital, tilsyn mv. (forventes fremsat i 2012). > Crisis Management øgede krav til tilsyn, early intervention samt krisehåndtering af banker (forventes fremsat i 2012). > Ny tilsynsstruktur i EU-regler for øget samarbejde og regeludstedelse i EU (gennemført pr. 1. 1. 2011). > Skærpede krav til ledelsen i finansielle virksomheder (som er en del af det fremsatte forslag til ændring af CRD IV). > Indskydergaranti ændringer af indskydergarantireguleringen vedrørende dækning, øget finansiering mv. (forhandles pt.). > Investorgaranti ændringer af investorgarantien vedrørende dækning, dækningsområde, øget finansiering mv. (forhandles pt.). > Størrelsen af administrative bøder, der kan pålægges institutterne og enkeltpersoner, er betragteligt større end traditionelt dansk bødeniveau. > Whistleblower -ordning. Indeholdt i Europa-Kommissionens forslag til direktiv om kreditinstitutvirksomhed (CRD IV). > Selvregulering på EU-plan: Gennemsigtighed og sammenlignelighed af gebyrer i forhold til betalingskonti. > Boligkreditdirektivet ( responsible lending ): Regulerer lån med pant i fast ejendom. > Kommende omfattende udvidede krav til den eksterne revision. > Europa-Kommissionens grønbog om revisionsforhold. 21
> Nye leasingregler. > Konvergens mellem IFRS-reglerne og de amerikanske regnskabsregler (FASB). > Revision af konglomerat-direktivet. > Nye krav til rapportering af regnskabs- og solvensoplysninger, herunder nyt format. > Der afventes udspil fra Europa-Kommissionen vedrørende revision af MiFID- direktivet. > Der afventes den endelige regulering af short-selling (Europa-Kommissionen offentliggjorde et udkast i september 2010). > Der afventes endelig regulering af OTC-derivater samt CCP ere (Europa-Kommissionen offentliggjorde et udspil i september 2010). > Ændringer i mulighederne for regnskabsmæssig behandling af risikoafdækning (Hedge Accounting). Negative konsekvenser af transaktionsskatter En skat på finansielle transaktioner vil skulle betales af virksomheder og forbrugere. Det er en udbredt misforståelse, at en sådan skat kun vil ramme professionelle investorer. Langt hovedparten af de finansielle transaktioner sker på vegne af bankens kunder, og derfor vil skatten også betyde ekstra omkostninger for kunderne. Danske pensionister vil eksempelvis kunne risikere, at deres månedlige pensionsudbetaling reduceres med op til 700 kr. Europa-Kommissionens forslag til en finansiel transaktionsskat (FTT) omfatter en skat på 0,1 pct. på handler med værdipapirer som fx aktier og obligationer og en skat på 0,01 pct. af handler med derivater. I modsætning til fx den tidligere danske aktieomsætningsafgift vil beskatningen også omfatte handler mellem finansielle virksomheder. Herudover vil både køber og sælger skulle betale skat, hvis begge parter er hjemmehørende i EU. I den tidligere danske ordning skulle alene køber betale skatten. Det er vigtigt at slå fast, at en væsentlig del af byrden ved en transaktionsskat vil skulle betales af pensionsselskaber. Det vil ramme den enkelte pensionsopsparer. 22
Transaktionsskattens negative betydning for pensionsopsparere kan illustreres med et beregningseksempel for en person med en årlig indtægt på 360.000 kr. 15 pct. af indtægten indbetales til en pensionsordning, hvor 30 pct. er investeret i aktier og 60 pct. i obligationer. Det antages, at omsætningshastigheden for aktieporteføljen er 2, mens omsætningshastigheden er 1 på obligationsporteføljen. Antages det, at der spares op til pensionen 2 i 40 år, og at pensionen udbetales over 20 år som en ratepension, vil indførelsen af en aktieomsætningsafgift på 0,1 pct. medføre, at den månedlige pensionsudbetaling reduceres med omkring 700 kr. efter skat opgjort i nutidskroner. Det svarer til en nedgang i pensionsudbetalingen på ca. 5,6 pct. Afhængig af pensionsproduktet kan omsætningshastigheden for aktier være lavere fx omkring 0,5. Med denne antagelse betyder transaktionsskatten, at den månedlige pensionsudbetaling reduceres med ca. 400 kr. En indførelse af en transaktionsskat vil således reducere forbrugsmulighederne for de fremtidige pensionister. Verdens aktiemarkeder er tæt forbundne, og en EU-transaktionsskat vil gå imod udviklingen af integrerede kapitalmarkeder. Tiltaget vil være konkurrenceforvridende for europæiske borgere og virksomheder. Konsekvensen vil typisk være, at handlen flytter uden for EU. Mindre handel betyder, at kursdannelsen forværres, virksomhedernes finansieringsomkostninger øges og kapitalfremskaffelsen hæmmes. Det skader investeringerne og dermed beskæftigelse og produktivitet. Transaktionsskatten støttes i EU af især Tyskland og Frankrig, mens Storbritannien og Sverige er modstandere. Sverige havde tidligere en lignende ordning, men en stor del af handlen med aktier, obligationer og derivater forsvandt ud af landet og skabte ikke det forventede provenu. 2 Der antages forretning efter de gældende samfundsforudsætninger for pensionsfremskrivninger, og det antages, at der investeres i aktier gennem en investeringsforening, hvor aktieporteføljen handles to gange årligt. 23
Regeringen har påpeget over for Folketingets Europaudvalg, at forslaget ( ) derfor på længere sigt [vil] have negative samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Størrelsen heraf afhænger af en række usikre faktorer, herunder risikoen for udflytning af finansiel aktivitet og dermed faldende omsætning på de finansielle markeder og reduktion af andre skatte- og afgiftsgrundlag mv. Omfanget af disse risici er usikkert og vil afhænge af en række antagelser. Ud over en skat på finansielle transaktioner arbejdes der i EU også på en skat på finansielle aktiviteter. Det er tvivlsomt, om en skat på finansielle aktiviteter vil indbringe det forventede provenu. Igen er årsagen, at en stor del af de finansielle aktiviteter må forventes at flytte uden for EU s grænser, medmindre en sådan skat bliver global. Introduktion af en aktivitetsskat i enkelte lande vil føre til en skævvridning af det indre marked, hvilket ikke er foreneligt med en level playing field mellem medlemslandene i EU. Derfor er det også konkurrenceforvridende, at Danmark har en skat på finansielle aktiviteter i form af en lønsumsafgift. Foruden Danmark er det alene Frankrig, der har en lønsumsafgift. 24
Amaliegade 7 Telefon 3370 1000 mail@finansraadet.dk 1256 København K Fax 3393 0260 www.finansraadet.dk Årsmøde 2011