En uforgængelig arv. Ugens vers. Introduktion

2 TIL SABBATTEN 8. APRIL 2017 En uforgængelig arv Ugens vers Introduktion I, som i lydighed mod sandheden har renset jeres sjæle til at have oprigtig broderkærlighed, skal elske hinanden inderligt og af et rent hjerte (1 Pet 1,22). Når vi studerer Bibelen, og især fokuserer på en bestemt bog eller til og med et afsnit af en bog, er der nogle spørgsmål, der må besvares, hvis det er muligt. For det første er det godt at finde ud af, hvem den tiltænkte læserskare var. For det andet, og måske endnu vigtigere, vil det være godt at vide, hvad den specielle baggrund var for at skrive netop dette afsnit eller denne bog. Hvori bestod det særlige emne (hvis der var noget), som forfatteren ønskede at behandle (som fx, at Paulus skrev til Galaterne mht. de teologiske vildfarelser, der blev forkyndt hos dem om frelse og loven)? Vi ved godt, at meget af Det Nye Testamente blev skrevet som breve, og mennesker skriver normalt breve for at formidle bestemte budskaber til modtagerne. Når vi læser Peters breve, vil det derfor være godt at vide så meget som muligt om den historiske sammenhæng for hans breve. Hvad sagde han og hvorfor? Og det allervigtigste spørgsmål er selvfølgelig, hvilket budskab kan vi (som det gennem inspiration også blev skrevet til) modtage fra dem? Som vi snart vil opdage, selv i de allerførste vers, har Peter mange vigtige sandheder at åbenbare for os i dag, selv om vi lever århundreder senere. Ugens tekster 1 Pet 1,1-2 Joh 3,16 Ez 33,11 1 Pet 1,3-21 3 Mos 11,44-45 1 Pet 1,22-25 16

SØNDAG 2. APRIL 2017 Til de landflygtige Hvis du fik et ark papir, hvor teksten begyndte med: Kære fru/hr., ville du med det samme indse, at du læste et brev. Og du ville formode, at det var et mere formelt brev og ikke et personligt brev fra en af dine venner eller din nærmeste familie. Ligesom moderne breve har en standardmåde at begynde på, havde breve i oldtiden det også. Første Petersbrev begynder, som ethvert oldtidsbrev ville gøre det. Det angiver, hvem forfatteren er, og hvem det blev sendt til. 1 Pet 1,1 Hvad kan vi lære fra dette ene vers om brevets sammenhæng? Peter identificerer tydeligt, hvem han er. Hans navn er det første ord i brevet. Men han identificerer sig også med det samme som Jesu Kristi apostel. Ligesom Paulus ofte gjorde (Gal 1,1; Rom 1,1; Ef 1,1), fastslår Peter med det samme sine akkreditiver. Han var apostel, dvs. en, der var sendt, og den, der havde sendt ham, var Jesus Kristus. Peter angiver også det område, hvortil hans brev blev sendt: Pontus, Galatien, Kappadokien, provinsen Asien og Bitynien. Disse er alle områder i Lilleasien, som stort set svarer til det moderne Tyrkiet øst for Bosporusstrædet. Der råder en vis uenighed om, hvorvidt Peter først og fremmest skrev til jødekristne eller til hedningekristne. Udtrykkene de udvalgte og bor spredt som fremmede (diaspora), som Peter benytter i 1 Pet 1,1, er udtryk, der naturligt blev benyttet om jøder, der boede uden for det hellige land i det første århundrede e.kr. Udtrykkene helligelse og udvalgt i 1 Pet 1,2 passer lige godt både på jøder og kristne. Omtalen af dem, der var uden for det kristne samfund, som hedninger (1 Pet 2,12; 4,3) understreger også den jødiske baggrund for dem, som Peter skrev til. Nogle kommentatorer hævder imod denne opfattelse, at det, Peter siger i 1 Pet 1,18 og 4,3, ville passe bedre til hedninger, der var blevet vundet for kristendommen, end til omvendte jøder. Ville Peter virkelig have skrevet til omvendte jøder om det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre? Eller ville han til omvendte jødiske læsere have sagt: For det er mere end nok, at I i den forløbne tid har gjort, som hedningerne vil, og levet et liv i udsvævelser, begær, svir, vilde fester, drikkelag og utilbørlig afgudsdyrkelse (1 Pet 4,3)? Men hvad der betyder noget for os, er ikke så meget, hvem der var hans første læsere, men hvad hans budskab er. 17

MANDAG 3. APRIL 2017 De udvalgte 1 Pet 1,2 Hvad mere fortæller dette vers os om dem, Peter skrev til? Hvad kalder han dem? Uanset om Peter skrev specifikt til jødekristne eller hedningekristne, var han sikker på en ting: de var efter Gud Faders forudviden ved Åndens helligelse udvalgt (1 Pet 1,2). Her er det nødvendigt at udvise forsigtighed. Dette betyder ikke, at Gud havde forudbestemt nogle mennesker til at blive frelst og andre til at gå fortabt, og at de mennesker, Peter skrev til, ved et lykkeligt sammentræf tilhørte den gruppe der var udvalgt eller forudbestemt af Gud til at blive frelst, mens andre var udvalgt til at gå fortabt. Det er ikke, hvad Bibelen lærer. 1 Tim 2,4 2 Pet 3,9 Joh 3,16 Ez 33,11 Til at tænke over Hvordan kan disse vers hjælpe os til at forstå, hvad Peter mente, da han kaldte de mennesker, han skrev til, udvalgte? Skriften gør det klart, at det var Guds plan, at alle skulle blive frelst, en plan, der til og med blev lagt for os, før jorden blev skabt: For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed (Ef 1,4). Alle er udvalgt i den forstand, at Guds oprindelige hensigt var, at alle skulle frelses og ingen skulle gå fortabt. Han forudbestemte hele menneskeheden til evigt liv. Dette betyder, at frelsesplanen var tilstrækkelig til, at alle kunne indbefattes i frelsen, men ikke alle tager imod den forsoning, de bliver tilbudt. Guds forudviden om de udvalgte betyder ganske enkelt, at han på forhånd ved, hvad deres frie valg ville blive mht. frelse. Denne forudviden tvinger på ingen måde deres valg, lige så lidt som en moders forudviden om, at hendes barn vil vælge chokoladekage frem for grønne bønner, tvinger barnet til at vælge kage. Hvilken sikkerhed kan det give dig, at du ved, at Gud har udvalgt dig til at blive frelst? 18

TIRSDAG 4. APRIL 2017 Hovedtemaer 1 Pet 1,3-12 Hvad er Peters hovedbudskab i disse vers? I sin indledningshilsen til læserne har Peter allerede i 1 Pet 1,1-2 omtalt Faderen, Sønnen og Helligånden (1 Pet 1,2). De tre personer i Guddommen er hovedindholdet i 1 Pet 1,3-12. Han taler om Faderen og Sønnen i 1 Pet 1,3-9, og Helligånden er fremtrædende i 1 Pet 1,10-12. I sin omtale af Faderens og Sønnens og Helligåndens gerning introducerer Peter mange af de temaer, han senere kommer tilbage til. Peter skriver, at de kristne er blevet genfødt (1 Pet 1,3; se også Joh 3,7). Hele deres liv er blevet forvandlet ved Jesu opstandelse og den ufattelige arv, der venter de kristne i himlen (1 Pet 1,3-4). Her, ligesom så mange andre steder i Det Nye Testamente, er Jesu opstandelse grundlaget for det kristne håb. Dette håb giver de kristne grund til at glæde sig på trods af det faktum, at mange af dem, der læste 1 Petersbrev, gennemgik mange prøvelser. Disse lidelser prøver og forædler deres tro, ligesom ild prøver og forædler guld. Selv om Peters læsere ikke har set Jesus, mens han var her på jorden, elsker de ham og tror på ham. Og resultatet af deres tro er frelse og løftet om en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene til jer (1 Pet 1,4). Peter fortæller dem også, at fortidens profeter havde forudset den nåde, som I skulle få (1 Pet 1,10). Det Gamle Testamentes profeter granskede efter og grundede over (1 Pet 1,10) den frelse, som disse mennesker nu oplevede i Jesus Kristus. Når de bliver forfulgt for deres tro, viser Peter dem, at de er en del af en meget større strid mellem godt og ondt. Hans ønske er at forsøge at hjælpe dem til at forblive trofaste mod sandheden, selv midt i alle prøvelserne. Til at tænke over I 1 Pet 1,4 står der, at en arv ligger gemt i himlene til jer. Tænk over dette på et personligt plan. Der er reserveret en speciel plads for dig alene. Hvordan bør du personligt reagere på dette fantastiske løfte? 19

ONSDAG 5. APRIL 2017 Kaldet til en hellig livsførelse 1 Pet 1,13-21 Hvad bør ifølge disse vers være motivet for kristen livsførelse? 1 Pet 1,13 begynder med: Vær derfor. Det viser, at Peter nu vil sige noget, der er en følge af det, han lige har sagt. Som vi så i gårsdagens afsnit, havde Peter netop talt om Guds nåde og det håb, de kristne har i Jesus Kristus (1 Pet 1,3-12). Som et resultat af denne nåde og dette håb tilskynder Peter sine læsere til at gør[e] sindet rede, bind[e] op om lænderne (1 Pet 1,13). Som et svar på den frelse, de har i Jesus, må de gøre deres sind rede for at kunne stå fast og være trofaste (1 Pet 1,13). 1 Pet 1,13 Hvad betyder det at sætte hele sit håb til den nåde, der gives os, når Jesus Kristus åbenbares? Der er ingen tvivl om, at Peter fortæller dem, at deres håb helt og alene bygger på Jesus. Men så understreger han, at der som en følge af deres frelse forventes et bestemt niveau i de kristnes opførsel. Han nævner tre af de store motivationer, der ligger til grund for kristen livsførelse: Guds karakter (1 Pet 1,15-16), den kommende dom (1 Pet 1,17) og frelsens pris (1 Pet 1,17-21). Det første, der vil motivere til kristen livsførelse, er Guds karakter. Hans karakter kan sammenfattes på denne måde: Gud er hellig. Peter citerer fra 3 Mos 11,44-45, hvor det siges: I skal være hellige, for jeg er hellig (1 Pet 1,16). De, der følger Jesus, skal derfor også være hellige (1 Pet 1,15-17). Den anden motivation for kristen livsførelse findes i erkendelsen af, at Gud, som er hellig, uden at gøre forskel på folk dømmer enhver efter hans gerning (1 Pet 1,17). En tredje motivation udspringer fra den store sandhed, at de kristne er blevet løskøbt. Det betyder, at de er blevet købt for en pris, en meget høj pris, nemlig Kristi dyrebare blod (1 Pet 1,19). Peter understreger, at Jesu død ikke var en historisk tilfældighed, men var blevet bestemt, før verden blev grundlagt (1 Pet 1,20). Til at tænke over Hvad motiverer dig til at være en kristen? Hvad ville du svare, hvis du blev spurgt om, hvorfor du er kristen? Del dit svar med klassen på sabbatten. 20

TORSDAG 6. APRIL 2017 Elsk hinanden Peter leder dernæst de kristne til den ultimative måde at udtrykke en hellig og trofast livsførelse på. 1 Pet 1,22-25 Hvilken vigtig pointe kommer han med mht. hvad det vil sige at være en kristen? Peters udgangspunkt er, at de kristne allerede er blevet renset ( I som har renset jeres sjæle ) og lever i lydighed mod sandheden (1 Pet 1,22). Udsagnsordet rense er i nær familie med ordene hellig og hellighed, som hænger sammen med det, Peter skrev nogle få vers tidligere (1 Pet 1,15). I deres helligelse til Jesus og gennem deres dåb (sml. med 1 Pet 3,21-22) har de kristne renset sig selv ved at sætte sig selv til side for Gud, og det gør de ved at være lydige mod sandheden. Denne forandring i deres liv har den naturlige konsekvens, at de får et nært forhold til andre, som deler deres verdenssyn. Disse relationer er så tætte, at Peter benytter familiebilledet til at beskrive det. De kristne skal udvise broder/søsterkærlighed. Det græske ord, der bruges i 1 Pet 1,22, når han taler om broderkærlighed, filadelfia, betyder egentlig broder/søsterkærlighed. Det er den kærlighed, familiemedlemmer har over for hinanden. Flere forskellige græske ord oversættes med kærlighed : filia (venskab), eros (ægtefællers lidenskabelige kærlighed), agape (en ren kærlighed, der søger de andres bedste). Det ord, Peter bruger, når han skriver: I skal elske hinanden inderligt (1 Pet 1,22), er knyttet til agape som normalt betyder den rene kærlighed, der søger de andres bedste. Det er grunden til, at han tilføjede ordene: og af et rent hjerte (1 Pet 1,22), den slags hjerte, der kommer af at være genfødt (1 Pet 1,23; se også 1 Pet 1,3) gennem Guds levende og blivende ord. Det er ikke, hvad et selvisk, selvoptaget uomvendt hjerte vil udvise, og det er sikkert derfor, Peter lægger så stor vægt på at blive renset og på lydighed mod sandheden (1 Pet 1,22). Sandheden er ikke kun noget, man tror; det er noget, man lever. Til at tænke over Hvordan kan vi lære at vise større kærlighed? Hvilke valg må vi tage for at blive i stand til at udvise den kærlighed, der kommer fra et rent hjerte? 21

FREDAG 7. APRIL 2017 Til videre studium Ellen White, Perfect Obedience Through Christ [Fuldkommen lydighed i Kristus], Selected Messages, 1. bind, s. 373-376 Det er forbløffende, hvor rigt og dybsindigt det første kapitel hos Peter er, og hvor meget det omfatter. Peter begynder sit brev med en meditation over Guddommens karakter og omtaler både Faderen, Sønnen og Helligånden. Faderen har sørget for en frelser gennem sin søn, Jesus Kristus, og vi er i ham udvalgt til helligelse og lydighed. Vi kommer til at elske Jesus, og i ham kan vi glæde os med en ophøjet glæde, fordi vi gennem hans død og opstandelse har løftet om en ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene. Selv under prøvelser kan vi derfor glæde os i den frelse, der gives os i Kristus. Hans [Peters] breve var midlet til at genoplive modet og styrke troen hos dem, der var udsat for prøvelser og lidelser, og til og forny de gode gerninger hos dem, der gennem mange fristelser stod i fare for at miste deres forbindelse til Gud. (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 517). Samtidigt arbejdede Helligånden gennem profeternes skrifter for at beskrive den tid, Peter og hans læsere levede i. Som en følge deraf burde de kristne udvise en hellig livsførelse, i lydighed mod sandheden, i samfund, der kendetegnes ved den form for kærlighed, der kommer fra et rent hjerte. Spørgsmål til drøftelse 1. Tal sammen i klassen om jeres svar på spørgsmålet i onsdagsafsnittet: Hvad motiverer os til at være kristne? Hvad er fælles for jeres svar? Hvilke forskelle er der? 2. To gange i det første kapitel (1 Pet 1,3.21) omtaler Peter Jesu opstandelse. Hvorfor er opstandelsen så afgørende for vores tro? 3. Peter talte også om en ukrænkelig arv (se også Dan 7,18). Hvad betyder det? Tænk over alt det i denne verden og dette liv, der langsomt forsvinder, eller som på et øjeblik kan ødelægges. Hvad bør det fortælle os om, hvor fantastisk vores lovede arv virkelig er? 4. Hvordan kan vores tro vokse under prøvelser? Hvilke valg kan vi foretage, der kan hjælpe os til at lære af de lidelser, vi udsættes for? 22

DIALOG TIL SABBATTEN 8. APRIL 2017 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Peter afslutter sit første kapitel med at tale om Guds Ord. - Prøv at lave en liste over de forskellige måder, udtrykket Guds Ord er brugt på i Skriften. Peter henviser til gammeltestamentlige profeter, som forudså Jesu lidelse (jf. Jesu ord til disciplene fra Emmaus i Luk 24,27). - Hvilke eksempler kan du finde i Det Gamle Testamente, som illustrerer Jesu lidelse og død? - Hvad ville Jesus og Peter konkret have henvist til i GT? Uddybende spørgsmål På hvilken måde lever du som kristen i dag i landflygtighed? - Prøv at finde eksempler fra din tilværelse, hvor du som kristen og adventist føler dig fremmed for det samfund, du lever i. Hvordan vil du fra Bibelen begrunde, at mennesker er blevet givet frihed til at vælge Jesus? - Hvis vi har en sådan frihed, betyder det så, at vi selv kan finde Gud og i yderste konsekvens kan frelse os selv? Mødet med dagligdagen Personligt kristenliv Det betyder Hvilke prøvelser står du og jeg over for i dagens Danmark, som kan hjælpe os til at være nærmere Jesus? - Er alle prøvelser og al lidelse et udtryk for, at vi har fællesskab med Jesus? Peter skrev til mennesker, der ikke havde mødt Jesus. Du og jeg har heller ikke set Jesus bogstaveligt. - Hvilken forskel tror du, det ville have gjort, hvis vi havde? - Hvordan ser du Jesus i dit liv? Udtrykket oversat med de udvalgte er sprogligt nøje forbundet med det græske ord for menighed, nemlig ekklesia, en betegnelse for en forsamling, kaldt ud fra verden. Spredt blandt folkeslagene er den danske titel for et velkendt større værk om jødefolkets historie. Diasporaen er det græske ord for jødefolkets spredning i det romerske rige, i tidligere oversættelser gengivet med adspredelsen. Hvis Peter skrev, ikke bare til jødekristne, men også til kristne med hedensk baggrund, har han derfor brugt udtrykket i mere overført betydning. Vores landflygtighed er ikke bare geografisk. 23

DIALOG TIL SABBATTEN 8. APRIL 2017 Baggrund Den tidlige kristne kirke fastholdt i århundreder troen på, at Gud har givet mennesket et frit valg, og at et menneske, der hører Guds Ord om Kristus forkyndt, ved Helligånden får vi hjælp til at vælge at følge Jesus. Adventister fastholder dette synspunkt; men det har ikke altid været almindeligt i den kristne kirkes historie. Nogle kristne har lært, at menneske af sig selv har kraft til at vælge og følge Gud; andre har som det andet yderpunkt hævdet, at Gud har forudbestemt den enkeltes skæbne til fortabelse eller frelse. NOTER 24

NOTER TIL SABBATTEN 8. APRIL 2017 25