Forældreroller i dag Forældrene i dagens Danmark støtter altid op om deres børn. De kommer til deres fodboldkampe, skolearrangementer og slipper dem aldrig ude af syne. Men er det virkelig den bedste måde at støtte omkring deres børn på? Dette spørgsmål tager Thomas Skovbo (født 1973) fat på i artiklen Forældreskabet har sejret ad h til udgivet i Berlingske den 21. december 2014. Thomas Skovbos hovedpointe og påstand er, at forældrene skal begynde at leve deres eget liv i stedet for at være tilskuere til deres børns liv. Derfor skal forældrene selv til at tage ansvar og vise deres børn den bedste version af dem selv, i stedet for den dårligere version af dem selv, der følger mængden og normen. Som belæg for sin hovedpointe siger Skovbo, at fordi forældrene ikke lever op til deres potentiale, så får børnene ikke mest muligt ud af deres af deres forældre. Skovbo mener at forældrene skal agere som rollemodeller, og ikke bare sige hvad børnene skal gøre. Hvis det er rigtigt, at vores børn gør det, vi forældre gør, og ikke det, vi siger, så må vi hellere tænke lidt mere over vores rolle som forbilleder og selv komme ind i kampen og begynde at gøre noget. Skovbos underlæggende belæg ligger i, at eftersom børnene gør hvad forældrene gør, og ikke hvad de siger, så er det vigtigt, at forældrene opfører sig på den måde de syntes det er bedst for dem selv. Eftersom børnene vil gøre det samme som forældrene, så vil de også gøre det der er bedst for dem selv, når de ser hvordan forældrene opfører sig. Desuden mener Thomas Skovbo også, at manden i ægteskabet skal huske, at han skal opfører sig som en mand, og gøre som han selv har lyst til. Han skriver blandt andet, at du er en kønsløs halvmand, hvis du hellere vil bage pebernødder end på stadion, så er det derfor konen og børnene ikke respekterer dig. Den første del af teksten er generelt præget meget af, at Thomas Skovbo appellerer til patos. Han fortæller en historie om hans eget liv, og hvordan hans søndag hurtigt gik med skolearrangementer. Skovbo appellerer her til patos for at læseren skal kunne genkende den 1
følelse, at man ikke rigtigt gider stå op om morgenen, og tage til ens datters fodboldkamp, hvorefter man skal til trivselsarrangement. Skovbo starter med denne patosappel, for hurtigt at identificere sig med læseren. Udover patosappellen er teksten generelt præget meget af brugen af mange retoriske spørgsmål. Han skriver f.eks. Er det det, vi vil?. Skovbo skriver disse retoriske spørgsmål for, at læseren af teksten skal tænke over, om det egentligt er det vi vil, inden man læser videre i teksten. Spørgsmålet for på denne måde den effekt, at læseren reflekterer over Skovbos problemstillinger, og læseren bliver derfor engageret i teksten. Desuden skaber de retoriske spørgsmål også en smule identifikation da læseren højst sandsynligt selv har børn. Læseren kan derfor identificere sig med, at man ikke nødvendigvis gider, at sidde og hygge sig med de andre forældre hver søndag eftermiddag, når man egentligt hellere ville sidde hjemme på sofaen med fodbold i fjernsynet og en kold øl i hånden. Thomas Skovbo vælger derfor at bruge dette retoriske spørgsmål for at opnå nyhedskriteriet identifikation. Dette har effekten at læseren bliver mere engegeret i teksten, og læseren er derfor mere tilbøjelig til at blive enig med Skovbos hovedpointe. Den sidste side af teksten er generelt præget meget af, at det er vigtigt for en mand at være en rigtig mand. Han er smurt ind i mudder fra top til tå, han sveder og lugter af våd hund, men han smiler saligt helt om i nakken. Det gør mødrene i øvrigt også Der står vi andre fædre med vores sure fairtrade-kaffe og vores økologiske speltboller og får pludselig øje på en rigtig mand. Skovbo bruger her meget humor og ironi, når han beskriver mødrenes reaktion på faren på mountainbiken, her vælger Skovbo at indsætte udeladelsesprikker, hvilket giver en meget seksuel opfattelse af mødrenes smil. Dette er grundet at det seksuelle ofte ligger i skjulte og hvis man havde med en freudianer at gøre, ville man i hvert fald ikke være i tvivl. Skovbo vælger også at kursivere fairtrade for at gøre mere opmærksom på hvor humoristisk og ikke-maskulint det er, at de andre mænd står og drikker økologisk kaffe og spiser speltboller, imens der kommer en prustunde, smilende og maskulin far forbi på sin mountainbike. Skovbo 2
sætter her de to modsætninger op mod hinanden for at sætte en tyk streg under, hvor feminine de andre fædre er sammenlignet med mountainbike-faren. Thomas Skovbo bruger på denne måde modsætningerne og kursiveringen som en styrkemarkør, der kan ligge sig til hans egen hovedpointe. Thomas Skovbo får derfor en større sandsynlighed for, at læseren bliver mere tilbøjelig til at være enig med Skovbos hovedpointe. Der kan argumenteres for, at Skovbo i det ovenstående citat bruger i en regulerende sproghandling, da han prøver at regulere med læserens holdning til problemstillingerne. Thomas Skovbo appellerer her til patos, da han prøver at tale til læserens følelser. Skovbo ved at der måske er mange mænd, der føler sig undertrykte, og ikke får lov til at udtrykke deres maskulinitet i hverdagen. Skovbo appellerer derfor til patos for, at læserne skal genkende den følelse, og derfor give Skovbo ret i hans hovedpointe. Det er også værd at lægge mærke til hvordan Skovbo skaber en negativ diskurs omkring nodalpunktet økologi. Skovbo bruger ord som sure fairtrade-kaffe, økologiske speltboller, øko-frugt og korrekte boller. Skovbo skaber en ækvivalenskæde af konnotationerne, der giver læseren en negativ forståelse af økologiske varer. Læseren får hurtigt opfattelsen af, at økologi gør dig til en mindre maskulin mand, hvilket der ikke er særlig mange mænd der stræber efter. Skovbos diskurs er desuden også den antagonistiske diskurs sammenlignet med den hegemoniske diskurs i Danmark. I Danmark er det mest normalt at tænke økologi som noget godt og noget der er sundt for kroppen. Skovbo formår på denne måde at bruge sin diskurs som en form for gendrivelse, han ved allerede godt at kritikere ville kunne finde på at sige, at økologi er sundt eller lignende udsagn. Skovbo vælger derfor at bruge denne diskurs for at komme kritikkerne i forkøbet fordi, hvis kritikkerne vælger at komme ind på økologien, ville de komme til at fremstå som mindre maskuline. Som nævnt i indledningen er teksten fra Berlingske, hvor størstedelen af læserne tilhører højresiden af det politiske spektrum. Det kan derfor også ses, at det er læserne af Berlingske, der er modtageren af Skovbos artikel, i det det ofte ligger mere til venstresiden af det politiske spektrum at gå meget ind for økologiske varer. 3
Thomas Skovbo argumenterer for i sin artikel Forældrene har sejret ad h til, at forældrene ikke skal være tilskuere i deres børns liv, men leve deres eget liv. Han glorificerer faren på mountainbiken, der viser den bedst mulige version af sig selv. Jeg er dog ikke enig, at dette er den bedste måde at opdrage sit barn på. Hvis man som forældre altid bare tager ud og hygger sig i stedet for at tage med til klassearrangementer, så begynder barnet vel også selv at droppe disse klassearrangementer. Som nævnt tidligere skriver Skovbo, at barnet gør lige som sine forældre, og ikke hvad de siger man skal gøre. Derfor mener jeg det er vigtigt som forældre at møde op til klassearrangementerne, og vise ens sociale kompetencer. Det er noget at barnet kan lære af, ellers ender det jo med, at barnet bliver hjemme hver gang der sker noget socialt, fordi barnet har set fra forældrenes side af, at det ikke er noget man behøver at møde op til. Jeg synes desuden at det er værd at ligge mærke til de reaktioner, som Skovbo beretter om når mountainbike-faren kommer forbi. Mødrene smiler op til kinderne og fædrene respekterer manden. Men man hører ikke noget om børnenes reaktioner. Jeg vil mene at det var her fokusset skulle ligge, i stedet for hvordan forældrene reagerer på hinanden. Det virker næsten som om, at Thomas Skovbo går mere op i hvordan forældrene ser hinanden, end hvordan børnene reagerer på forældrenes opførsel. Skovbo nævner også flere gange, at børnenes trivsel ikke er afhængig af forældrenes evne til at hygge sig med hinanden. Dette må jeg også erklære mig uenig med, i det børnene oftest vil have bedre sociale kompetencer, hvis de kan se forældrene også har et godt klassefælleskab. Dette er der også flere andre artikler der beskriver, blandt andet undersøgelsen af Skolebørn Inddragelse af forældre forbedrer elevernes trivsel 1. Artiklen er skrevet af Maj Carboni og udgivet på Skolebørns egen hjemmeside. Undersøgelsen viser blandt andet, at i klasser hvor forældrene inddrages, trives 70 % af børnene, hvorimod kun 43 % af børnene trives i en klasse hvor forældrene ikke inddrages. Jeg mener derfor det er vigtigt, at forældrene deltager aktivt i klassearrangementerne. Skovbo mener desuden også, at man ikke behøver at komme til 1 Inddragelse af forældre forbedrer elevernes trivsel 24-05-2016 4
skolearrangementer fordi Hvem fanden vil glæde sig til store bagedag med 3.B som voksen?. Her generaliserer Skovbo måske en smule, jeg tror sådan set der er mange der godt kan lide at hygge sig med de andre forældre og børnene. Det er selvfølgelig klart det ikke er altid man har overskud til det, men der må man alligevel mande sig op og gøre sit bedste for, at ens barn skal få en god dag. Skovbo spørger derfor også flere gange læseren om forældrene ikke har noget bedre at give sig til end at nurse deres børn. Det kan godt være, at forældrene har gode intentioner, men at de ender med at mandsopdække deres egne børn. Her vil jeg mene, at Skovbo til dels har ret. Det er vigtigt, at børnene får lov til at udfolde sig selv og agere selvstændigt. Børnene skal ikke pakkes ind i en verden af vat, de skal ud og have nogle skrammer på knæene og armene, så de ved at det gør ondt at falde. Det lærer børnene konsekvenserne af. Man hører ofte om hvordan det påvirker børnene negativt, hvis forældrene bliver ved med at tage ansvaret. Dette har Danmarks Radio også skrevet en artikel om Ungdomscoach: Curlingbørn bliver usikre og deprimerede 2. Her skriver Anton Gundersen Lihn om hvordan det skader børnene, at forældrene tager ansvar for de unge, og hvordan det i sidste fald kan give depressioner, angst og usikkerhed. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at barnet får lov til at tage egne beslutninger og selv tage ansvaret for de beslutninger. Børnene skal lære noget og man lærer altid mest af sine fejl. Derimod mener jeg ikke ligesom Skovbo, at forældrene ikke længere skal tage med til alle klassearrangementerne, jeg mener derimod, at man sagtens kan lade ens barn opføre sig selvstændigt og støtte barnet samtidigt. Dette kan f.eks. være til klassearrangementerne, hvor forældrene sidder inde og drikker kaffe og børnene leger ude i skolegården. Her er der masser af plads til selvstændige beslutninger og fejl hos barnet, samtidigt med at man som forældre viser man støtter op om skolen. Thomas Skovbo har i sin artikel Forældreskabet har sejret ad h til den klare hovedpointe, at forældrene skal begynde at leve deres eget liv, i stedet for at være tilskuere til deres børns liv. 2 Ungdomscoach: Curlingbørn bliver usikre og deprimerede 24-05-2016 5
For at argumentere for dette appellerer Thomas Skovbo til patos og bruger en regulerende sproghandling. Desuden er teksten generelt præget af, at Skovbo bruger mange retoriske spørgsmål og andre stilistiske virkemidler som f.eks. humor, ironi og kursivering. Skovbo bruger også en negativ diskurs overfor økologi og sætter lighedstegn mellem økologi og feminine mænd. Dette bliver brugt som en form for gendrivelse for at stå stærkere imod kommende kritikere. Jeg vil personligt mene, at Thomas Skovbo har ret i, at vi skal sørge for, at vi ikke mandsopdækker vores børn. Det ville i sidste ende skabe angst og usikkerhed hos børnene. Dette betyder dog ikke, at det skal afskrække forældrene fra at skabe positive forældremiljøer i klasserne, da der er undersøgelser der viser, at forældrenes inddragelse skaber et bedre miljø i klassen. Artiklens slutning bærer en smule præg af, at Thomas Skovbo formål med artiklen ikke omhandler hvordan børnene skal opdrages, men mere om hvordan Thomas Skovbo selv kan slippe uden om at skulle med til skolearrangementerne. 6