Mette Kristoffersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen

Generelt Lovændringen har til formål at modernisere planloven med henblik på at give kommuner, virksomheder og borgere mere frihed til at skabe udvikling og vækst i hele Danmark. Denne intention kan være i skærende kontrast med, at flere af de nye og udvidede muligheder skal udmøntes via Landsplandirektiver. Det drejer sig om bl.a. Udlæg af nye sommerhusområder Overførsel af eksisterende sommerhusområder til byzone. Udlæg af nye Udviklingsområder indenfor Kystnærhedszonen. Til fravigelse af reglerne for nyudlæg af areal til byvækst, hvis det er af afgørende betydning for den lokale vækst eller de nationale interesser. Generelt er landsplandirektiver et meget tungt instrument, der i højere grad styrker statens kontrol end det giver frihed til kommuner, virksomheder og borgere. Kommunernes input til staten skal ske med afsæt i kommunernes planstrategi (der som udgangspunkt kun udarbejdes hvert 4. år), hvilket gør processen endnu mere tung. Kommunerne gøres til ansøgere overfor en sagsbehandlende stat mod det hidtil herskende princip for opgavefordelingen imellem niveauerne - rammestyringsprincippet, hvor staten udstikker rammerne og kommunerne foretager den konkrete planlægning.

Formål Følgende er tilføjet i planlovens formål: Loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand. Endvidere bliver Biodiversiteten understøttes skrevet ind i et af formålets underpunkter. Det et helt nyt i planlovssammenhæng, at loven skal sikre vækst og udvikling samt øget økonomisk velstand.

Fra overordnede til nationale interesser Erhvervs- og vækstministeren skal fremsætte indsigelse over for et forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser. I lovforslaget bliver overordnede interesser til: nationale interesser, vedrørende vækst og erhvervsudvikling, naturog miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse eller hensyn til nationale og regionale anlæg, eller med regler eller beslutninger efter 3 (landsplandirektiver). De Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017 bliver tilrettet i overensstemmelse hermed Det er positivt, at staten nu konkretiserer de nationale interesseområder, der skal tages hensyn til i kommuneplanlægningen. Det bliver spændende at erfare, hvordan intentionen om større frihed til kommuner og færre indsigelser/vetoer håndteres i praksis.

Fleksibel administration og kortere høringsfrister Mulighed for dispensation fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, eller hvis dispensationen er tidsbegrænset til maksimalt 3 år dog 10 år for studieboliger. Dog er der mulighed for forlængelse Byrådet kan fastsætte en høringsfrist på mindst 4 uger for mindre kommuneplantillæg og lokalplaner og en frist på mindst 2 uger for lokalplaner af mindre betydning. Mulighed for midlertidige dispensationer vil være et godt redskab i arbejdet med midlertidighed/midlertidige løsninger. Det vil blive en kæmpe udfordring, at kommunerne skal foretage en konkret afgørelse vedr. høringsperiodens længde i hver enkelt plansag. Med sådanne afgørelser gives en forsinkende klageadgang.

Kystnærhedszonen Som noget nyt kan der udlægges nye udviklingsområder i kystnærhedszonen efter ansøgning fra kommunerne if. Planstrategien. Udviklingsområderne udmøntes i et samlet landsplandirektiv. Kan ikke ske i områder med særlige landskabs-, naturog miljøinteresser. Forbuddet mod udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen kan fraviges ved et landsplandirektiv. Som hovedregel skal det ske som bytte i forholdet 1:1. Endvidere kan overførsel af sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone også fraviges ved et landsplandirektiv. Kommuneplanen skal allerede nu indeholde retningslinier for: udpegning af eksisterende og potentielle naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort og for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort men nu er følgende tilføjet: og sammenhængen mellem Grønt Danmarkskort og de udpegede udviklingsområder i kystnærhedszonen. Muligheden for at arbejde med nye udviklingsområder i kystnærhedszonen kan give nye perspektiver i planlægningen for de kystnære byer og bydele, - men hvor stor er muligheden..??

Detailhandel Indledningen til planlovens detailhandelsbestemmelser ændres fra planlægningen skal sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik, til: planlægningen skal sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter så transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. Endvidere tilføjes at planlægningen skal. skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur. Planlovsændringen medfører: Metodefrihed for afgrænsning af bymidter og bydelscentre (den statistiske metode bortfalder). Nye aflastningsområder kan udlægges og eksisterende aflastningsområder kan udvides, men der skal redegøres for kundegrundlaget (der kommer en vejledning). Ingen max. størrelse på udvalgsvarebutikker. Maxgrænsen for dagligvarebutikker udvides fra 3.500 m 2 til 5.000/3.900 m 2 i hhv. bymidter og bydelscentre/aflastningsområder. Maxgrænsen for dagligvarebutikker i lokalcentre og enkeltstående dagligvarebutikker udvides fra 1.000 m 2 til 1.200 m 2. Ingen maxgrænse for butikker til særlig pladskrævende varegrupper og ingen udtømmende liste. Lempede redegørelseskrav. Der er uhensigtsmæssigt, at der er to forskellige beregningsmetoder for dagligvarebutikkers bruttoetageareal. Endvidere kan muligheden for nyudlæg/udvidelse af Aflastningsområder være en åben dør for detailhandelsplanlægning, der ikke nødvendigvis understøtter lovens formål. NYT: Aflastningsområder kan ikke udlægges til én dagligvarebutik eller udelukkende dagligvarebutikker. Styres med ibrugtagningstilladelser..?!

Planlægning for byvækst Princippet om, at der skal planlægges indefra og ud er nu ophøjet til lov. Som hovedregel kan kommunerne kun planlægge for byvækst i et område, såfremt det medfører reduktion et andet sted. Hvis kommunerne ønsker at udlægge arealer til byvækst uden at reducere et andet sted, skal byrådet dokumentere, at der i 12-års perioden er et behov for yderligere areal til byvækst. Denne dokumentation skal foregå efter én nærmere standardiseret metode, - udarbejdet af Erhvervs- og Vækstministeriet. Kan frygte en standardiseret metode, der skal dække udfordringer og muligheder i alle kommuner.

Planlægning for produktionserhverv Som noget nyt skal kommuneplanen nu også indeholde retningslinier for: afgrænsning af de erhvervsområder, som fremover helt eller delvist skal være forbeholdt produktionsvirksomheder og friholdes for kontorbyggeri og anden miljøfølsom anvendelse.og sikring af, at forureningsbelastede arealer ikke udlægges til miljøfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod forureningsbelastning. En ny bestemmelse: En lokalplan må kun udlægge arealer belastet af lugt, støv og anden luftforurening til miljøfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afværgeforanstaltninger m.v.,., kan sikre den fremtidige anvendelse mod forureningsbelastning. Der skal i en lokalplan kunne optages bestemmelser for foretagelse af afværgeforanstaltninger i forhold til lugt, støv og anden luftforurening, Endvidere er princippet om, at erhvervsarealer langs motorveje bør forbeholdes transportintensive erhverv nu ophøjet til lov. De foreslåede regler vil dels være vanskelige at administrere og dels indskrænke råderummet for byudvikling i nærheden af de erhvervsområder, der forbeholdes produktionserhverv. Man kan sige, at der opstår en helt ny retssituation, hvor den part, der belastes af forurening, pålægges begrænsninger.

Nye udviklingsmuligheder i det åbne land Planlovsændringen medfører: Mulighed for udpegning af omdannelseslandsbyer i kommuneplanens retningslinier. Fra betragtninger om landbrugsejendom til landbrugsbedrift if. erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri (minus husdyranlæg). Mulighed for til- og ombygning af helårshus på op til 500 m 2 mod nu 250 m 2 - ikke nybyg. (fra praksis til lovtekst) Mulighed for at beboelse kan opføres 50 m fra øvrig bebyggelse mod nu 20 m (fra praksis til lovtekst) Liberale erhverv samt forenings- og fritidsformål kan nu også etableres i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Overflødiggjorte landbrugsbygninger er udvidet til overflødiggjorte bygninger i landzonen, så bestemmelsen også omfatter nedlagte mejerier, skoler mv. Mulighed for zonetilladelse til flere boliger i eksisterende bygninger i landzone. Mulighed for udvidelse af erhverv med op til 500 m 2 (fra praksis til lovtekst). Udnyttelse af en zonetilladelse skal ske inden 5 år (mod nu 3 år). Ret til opførelse af ny bolig ved nedrivning af eksisterende bolig i 10 år (mod nu 5 år). Ret for pensionister til at anvende fritidsboliger i landzone til helårsbolig efter 1 års ejerskab. På landzoneområdet er der på flere områder valgt at tildele umiddelbare rettigheder til borgere og virksomheder frem for at øge det kommunale råderum for afgørelser baseret på en konkret vurdering eller lokal planlægning. Det sker bl.a. ved, at lovforslaget i flere situationer omdefinerer en generel praksis til egentlig lovtekst (en egentlig ret for borgere og virksomheder). På den måde mister kommunerne en væsentlig styringsmulighed vedr. udformning/arkitektur og indpasning af nyt byggeri til stedet.

Fleksible muligheder for anvendelse af sommerhus Planlovsændringen medfører: Sommerhuse beliggende i sommerhusområder kan benyttes ubegrænset til overnatning, fra 26 til 34 uger. Pensionisters umiddelbare ret til at bebo deres sommerhus hele året betinget af 8 års ejerskab nedsættes til et krav om 1 års ejerskab. Kan betyde stort pres på helårsbeboelse i kommunens sommerhusområder, der igen medfører pres på opfølgning med offentlig service.

Forventninger til ændret planpraksis Hmmm.