LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE OG LANDSTINGSFORORDNING NR. 7 AF 3. NOVEMBER 1994 OM HJÆLP TIL PERSONER MED VIDTGÅENDE HANDICAP. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE NR.6 AF 16. FEBRUAR 2006 OM TILSYN MED DET SOCIALE OMRÅDE. TILSYN MED DØGNINSTITUTIONERNE Jf. 6. Tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Naalakkersuisoq Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport for: Navn, adr. telefon og e-mail Najugaqarfik Elisibannguaq Esbjergvej Aqq. 5 B-751, box 89 3912 Maniitsoq Telefon +299 81 33 43 Mail: elis@nanoq.gl Tilsynsførende Karen D. Jensen & Eydna Nyvang Deltagere ved tilsynet Tilsynet udført d. 26.-27.-28. november 2012 Forrige tilsyn udført d. 2009 Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Tilsynet var anmeldt Tilsynsbesøgets struktur Grundlag for tilsyn: Hvad skal undersøges? Er der modtaget en henvendelse? Er der modtaget en anmeldelse? Har institutionen anmodet om assistance? Tilset fysiske rammer, samtale med ledelsen og personalegruppen samt beboere. Sagsnummer: 42.33 Dokumentnummer: Oprettet af: Karen D. Jensen & Eydna Nyvang 1
et med tilsynet I medfør af 1, stk.2, i Landstingsforordning nr.11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.6 af 16.februar 2006 om tilsyn med det sociale område, har Landsstyret den overordnede forpligtelse til at føre tilsyn med døgninstitutionsområdet. I landstingsforordning nr.1 af 15.april 2003 om hjælp til børn og unge jf. 23, stk.2. skal Landsstyret føre driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne. I bekendtgørelse 6, står der at tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Det vil sige, at det er Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Døgninstitutionsafdelingen som i praksis laver tilsyn på døgninstitutionsområdet. Derudover er formålet med tilsynet: At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som Naalakkersuisut har truffet At institutionens virksomhed er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, i overensstemmelse med gældende love og regler for institutionen At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene. Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan Departementets fagkonsulenter kontaktes: dogninstitutionsafdelingen@nanoq.gl Særligt fokus for tilsynsbesøget Overordnet ramme for det særlige fokus et er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger indenfor et givent område. Institutionens specifikke håndtering af emnet Mulige løsninger / handlemuligheder Institutionens målgruppe, målsætning og beboersammensætning. af institutionen og målgruppen samt overordnet målsætning, antal pladser og aktuelt et er at vurdere sammenhængen mellem institutionens beboersammensætning, målsætning og værdier i forhold til lovbestemmelserne på området. Najugaqarfik Elisibannguaq er en døgninstitution for voksne og ældre udviklingshæmmede. Beboerne er alle handicapregistret under handicapforordning og 2
indskrevne. Hvordan er der sammenhæng mellem institutionens aktuelle beboersammensætning og målsætning? Foreligger der halvårsrapportering / behandleplan? Aflægger institutionen årsberetning? Hvorledes fungerer ind og udskrivningsprocedurer? Hvor vidt er stillingerne på institutionen besat af kvalificeret personale? Svarer belægningen til institutionens ressourcer? Institutionens fysiske rammer Fællesarealer samt fysiske rammer (inde- og modtager pension. Den samlede normering er på 21 pladser og fordelt på 3 afdelinger. Der er pt. 19 indskrevne beboere og 2 ledige pladser. Ud af de 19 indskrevne er 11 beboere hjemtaget fra Vestsjællands Amt i 1991. Aldersfordeling er fra 34 til 66 år. Overordnet målsætning er, at hjælpe og støtte beboerne i deres kunnen, og skabe et stabilt omsorgsfuldt og hjemligt miljø med udgangspunkt i beboernes behov. Der er en god sammenhæng mellem beboersammensætningen og målsætningen. Beboerne trænes både hjemme og på værkstedet. Institutionen skaber en god og meningsfuld dagligdag for beboerne. Institutionen er for nyligt begyndt at skrive rapporter vedr. beboerne. Ja Der er ikke som sådan et visitationsudvalg, men indskrivninger af nye beboere foretages når man har tilset den handicappede og vurderet efterfølgende om vedkommende er egnet til målgruppen. Mange af beboerne har været på institutionen i mange år og bliver normalt ikke udskrevet til andet tilbud og forbliver på institutionen hele deres liv. Der er i alt 44 normerede stillinger på institutionen, med 4 uddannede pædagoger samt socialhjælpere og ufaglærte pædagogmedhjælpere. Mange af dem har været ansat gennem mange år. 6 ufaglærte er nu ansat som månedslønnede. Ja. Der bør nedsættes et visitationsudvalg. et er at vurdere institutionens fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og beboernes trivsel. Najugaqarfik Elisibannguaq består af hovedinstitutionen med plads til 12 beboere. 3
udendørs), hytte, bil, båd, hunde o.l. Muligheder for fritidsaktiviteter på institutionen Afdelingen Ukaliusaq for plejekrævende beboere med 4 pladser. Afdelingen Sikkerneq med 5 pladser. Værkstedet Sannavik Inneruulat med plads til 14 bruger. Hovedinstitutionen, er beliggende i en ejendom fra 1971 der tidligere har været ungbo lejligheder, og senere speciel kostskole for udviklingshæmmede unge. Institutionens fysiske rammer er ikke hensigtsmæssige pga. huset er indrettet i 2 etager og har beboerværelser både oppe og forneden med stejle trapper der fører ned til kælderen, det må være svært at have overblik over hele huset, specielt om aftenen og natten hvor der er ganske få på arbejde. På øverste etage er der 6 beboerværelser hvor af 5 er beboet, alle værelserne er indrettet pænt og hyggeligt. Køkken og spisestue med god plads. Forstanderkontor, samt kontor for både kontordamen og souschefen. Dagligstue og fjernsynsstue der er meget hyggeligt indrettet med præg af hjemlige forhold for beboerne. Personalestue samt vagtværelse og hvor også huset møder holdes. Depot med fryser. Bad og toiletter for beboerne er fine og indrettet godt der tager hensyn til de enkelte beboere. Personale har deres egen garderobe og toiletforhold. Der er installeret røgalarmer og brandslukningsudstyr samt branddøre. For at komme ned til kælderen er der 3 separate smalle stejle trapper. Der er i alt 7 beboerværelser hvor af 6 er beboet og 1 bruges som depot. Værelserne er indrettet fint og hyggeligt. Der er tilsvarende toilet og bad faciliteter. Der er flere rum der benyttes som depot og opbevaring af forskellig ting og sager. Plejeafdelingen Ukaliusaq Huset er et nyt byggeri og blev taget i brug i 2010 som en selvstændig afdeling for plejekrævende ældre beboere. Huset er på i alt 180 kvadrat meter og er handicapvenlig indrettet. Der er 4 beboerværelser, heraf 3 beboet. 2 af værelserne har hospital senge der kan eleveres. 2 store rummelig bad og toilet faciliteter der er indrettet godt. Dagligstue og køkken er ud i et. 1 rum benyttes som personale rum og vagtværelse. 4
Separat toilet til personalet samt vaskerum. Det er mærkbart at afdelingen mangler plads til deres hjælpemidler såsom kørestole og slæder som benyttes om vinteren. Men det blev oplyst, at man er i gang med oprette skuer til dette. Udendørs er der en altan og gangsti. Afdelingen Sikkerneq Er fysisk placeret i et stort hus på i alt ca. 350 kvadratmeter i 2 etager, afdelingen har siden 1998 været i brug under Elisibannguaq. Udendørs er der en stejl lang trappe op til huset, med særskilt indgang for personalet bagom huset, som også er beregnet som nødudgang i forbindelse med evt. brand. Afdelingen bruges til yngre beboere som på mange måder har brug for mindre enhed, for bedre at kunne fungere i dagligdagen. Der er 5 beboerværelser, 3 foroven og 2 i forneden. Huset er indrettet hyggeligt med hjemlige forhold for beboerne. I husets første sal er der 3 beboerværelser, samt bad og toilet faciliteter. Køkken og spisestue samt dagligstuen. Samt en anden mindre dagligstue med fjernsyn som kan bruges ved behov for at være lidt alene. Afdelingslederens kontor hvor medicin og pengeskabet holdes i aflåst skab. 1 separat toilet for personalet. I husets kælder er der 2 beboerværelse, samt toilet og badeværelse til beboerne. Der findes røgalarmer og brandslukningsudstyr. Værkstedet Inneruulat Har tidligere været sanatorium og børnehjem, bygningen er fra 1921 og er i 2 etager samt krybekælder. Huset bruges som beskæftigelse og aktivitets værksted for beboerne i hverdagen. Selve husets fysiske rammer er gode nok, huset har været ramt af skimmelsvamp og har været fraflyttet under renoveringen som blev gjort i år. Der er mange rum og muligheder i huset. Værkstedet har forskellige aktiviteter så som stof og perler, træ, samt stearinlys støbning. Huset er indrettet godt og er tilpasset godt til beboerne. I husets 1. sal, er der 4 værelser der er indrettet som gæsteværelser for evt. pårørende der kommer på besøg. Samt et stort rum som kan benyttes i forbindelse med kursus 5
eller lign. Institutionen har 2 sommerhuse syd for Maniitsoq, 1 båd som dog ikke benyttes, da de mangler en bådfører. Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for beboeren Hvordan arbejdes der med institutionens overordnede målsætning i det daglige arbejde? Hvilke pædagogiske metoder og tilbud arbejdes der med? Og hvilke holdninger er der bag? Hvordan er samarbejdet med de kommunale socialforvaltninger, sundhedsvæsen og andre instanser? Har der været klager fra samarbejdspartnere? Skur til plejeafdelingens hjælpemidler mangler, men den skulle være på trapperne og godkendt. Brandtrappen på plejeafdelingen skal også tilrettes så den bliver hensigtsmæssigt og kan bruges ved evt. brand. et er at vurdere, om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for beboeren. Det er vigtigt, at beboerne bibeholder deres kunnen, som i det daglige trænes og vedligeholdes ved, at beboerne beskæftiger sig med kendte ting. Det er meget vigtigt for beboerne, at deres hverdag er struktureret og forudsigeligt samt individuelt tilpasset, således, at hverdagen er den samme. Beboerne har på skift hjemmedag hver 14. dag. Disse dage bruges til indkøb, rengøring af værelset, frisør o.l. og der foretages noget sammen med deres kontaktperson og spises ude i byen. Beboerne oplyses altid om, hvem der kommer på arbejde. Samtlige beboere får bad hver dag. Dagligdagen skal være forudsigelig og bliver individuelt tilpasset. Beboerne kommer så vidt muligt på værkstedet alle hverdage, hvor de beskæftiges og arbejder med diverse sysler. Mange af beboerne har ikke tidsfornemmelse. Nogen enkelte beboere kommer ikke på værkstedet og bliver på deres respektive afdelinger hvor der laves individuelt aktiviteter med dem. Der er ikke samarbejde som sådan med socialforvaltningerne, men der er kontakt når institutionen søger ferierejse for beboerne. Til gengæld er der rigtigt godt samarbejde med psykiatrisk sygeplejerske og psykiater og også sundhedsvæsenet som helhed. Der har ikke været nogen klage. 6
Beboerens trivsel og dagligdag af stemning på institutionen Hvordan er kontakten mellem beboerne og personale? Hvad synes beboerne om at være her? Hvordan ser en almindelig dag ud? (Dagsrytmer) Beboerindflydelsen på institutionen Hvilke områder har beboerne indflydelse på? Hvordan? Er der beboermøde? et er at vurdere, hvordan beboerne trives på institutionen og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt. På alle afdelinger var der god stemning og venlige og glade mennesker, både beboere og personale. Kontakten mellem beboere og personale var særdeles god. Beboerne var meget glade for personalet som behandlede beboerne respektfuldt. Beboerne virker til at være glade for institutionen og viste stolt deres værelser frem. Beboerne vækkes ml. 07:00 og 07:30, bades og spiser morgenmad. Kl. 09:00 starter de op på værkstedet og kommer hjem kl. 12:00 til spisning af varm mad. Kl. 13:00 starter de på værkstedet igen indtil kl. 16:00, hvorefter de slapper af til kl. 17:00, indtil aftensmaden klargøres og der spises kl. 18:00. Kl. 19:00 rydder personale og beboere op, og dækker bord til næste morgen. Der hygges i stuen fra 19:30 til 21:00 hvor beboerne børster tænder, får creme på fødderne og går til ro. I weekenderne kan beboerne være længere oppe og søndag er der ro kl. 20:30. et er at vurdere, om beboerne har indflydelse på deres tilværelse, samt hvordan de ifølge modenhedskriterier medinddrages i beslutninger der vedrører deres eget liv. Beboerne har deres egne møbler og er med til at indrette egne værelser. Værelserne er individuelt indrettet og er hjemlige og hyggelige. Der er beboermøde hver anden lørdag som styres af personale og varer ca. 1 time. 7
Hvad er dets funktion? Hvordan fungerer det? Hvem bestemmer over beboerens værdier? Hvordan udbetales det lommepenge, af hvem, hvor ofte og hvor meget? Inddragelse af pårørende i institutionen Hvordan fungerer samarbejdet med pårørende? Hvor ofte er der kontakt til pårørende og hvordan er dette formaliseret? Har institutionen fået klager fra pårørende i det forløbne år og i forhold til hvad? Magtanvendelse på institutionen Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt og hvordan håndterer institutionen magtanvendelser og indberetning heraf? Er der særlige problemstillinger, der giver Der meddeles information og beboerne synger sange, som de er meget glade for. Det er individuelt, de beboere som kan have TV, PC o.l. har det, andre får f.eks. deres mobil opbevaret hos personale. Cigaretter administreres og skrives op hvem der får cigaretter hvornår. Der er dog ikke på alle afdelinger der er beboere som ryger. På Elisibannguaq får beboerne lommepenge hver fredag, Nogle får kr. 20,- 25,- og 50,-. Beboerne bestemmer selv hvad de bruges til. På Sikkerneq udbetales lommepenge tirsdag og fredag med kr. 30,- pr. gang. et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende. Reelt er der ikke så mange pårørende. Mange beboere har mistet deres forældre og resten af familien henvender sig ikke ofte. Institutionen prøver at holde kontakt til pårørende. De beboere som har pårørende, ringer til dem på deres hjemmedage. Nej. et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind, før problemerne udvikler sig. Institutionen har i mange år ikke haft behov for at bruge magtanvendelser. P.t. ikke aktuelt, men der har før været nødvendigt, hvis f.eks. der skete nogle 8
anledning til magtanvendelse? Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Er der vejledninger om kost, motion og forbrugsvaner? Er beboerne med til at bestemme menu? Er beboerne med til indkøb og madlavning? Kan beboerne frit tage drikkevarer og frugt? Hvordan opbevares og håndteres medicin på institutionen? Har institutionen en seksualitetspolitik? Hvordan er rengøringsstandarden? Hvem gør rent hvor og hvornår? ændringer, hvilket beboerne ikke kunne magte. Nej. Ledelsen bør løbende tage magtanvendelsesregler op til personalemøder, således at personalet bliver bekendt med disse. et er at tilse, at bestemmelserne for medicinhåndtering følges og procedurer overholdes. Personalet er opmærksomme på at vejlede beboerne om kost og motion. Nogle beboere hjælpes, så de ikke overspiser, da de ikke selv kan styre det. Der spises mest grønlandsk mad og generelt varieret kost. Der er motion hver aften for dem der kan magte det. Beboerne opmuntres også til at gå ture og røre sig. Ja på beboermøderne besluttes madplan som efterfølgende laves for 2 uger. Beboerne er ikke med til indkøb, men nogle skiftes til køkkentjans. Beboerne kan frit drikke vand og får frugt på værkstedet. Al medicin opbevares i aflåste skabe. Der er medicinansvarlige og institutionen er meget opmærksom på, at beboerne tjekkes hos læge således, at dosering kan reguleres. Ikke på skrift Helt i top. Personale og beboere hjælpes ad. 9
Er der formuleret en misbrugspolitik på institutionen? I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, medicin snifning m.m.? Hjælpemidler på institutionen Hvilke hjælpemidler benyttes på institutionen? Hvordan benyttes de? Hvordan sikres det, at beboerne har de nødvendige og relevante hjælpemidler, fx kommunikationsmidler, it, personlige hjælpemidler m.m.? Personalet på institutionen Hvilke uddannelser / kompetencer har personalet og i hvilket omfang svarer disse til beboernes behov? Ikke på skrift. Der er ikke noget misbrug. et er at vurdere, om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for beboeren. Der er 3 kørestole, badestole og håndtag i brusere og 2 hospitalssenge. Der er 3 beboere som benytter kørestole når de skal ud. Badestole benyttes når beboerne bades. Den ene hospitalsseng benyttes til en beboer som har en dårlig motorik. Den anden seng bliver p.t. ikke brugt. Det er noget der løbende vurderes og tilpasses i forhold til beboernes behov. et er at vurdere, om personalets kompetencer svarer til beboernes behov, og om personalet trives, herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø. Der er i alt 44 ansatte på hele institutionen. 4 uddannede pædagoger, inklusiv forstander og souschefen. Afdelingslederne på satellitterne Sikkerneq og Ukaliusaq er pædagog uddannet. Afdelingslederen på værkstedet er uddannet buntmager og har været ansat igennem mange år. 1 kontorfuldmægtig. 1 køkkenassistent. 4 social- og sundhedshjælpere og barnemedhjælpere samt 33 ufaglærte pædagogmedhjælpere hvor af mange har været ansat gennem mange år. 10
Det kunne være ønskeligt med flere pædagoger, men efter omstændighederne svarer personalet til beboernes behov, som er meget trygge ved personalet. Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetence-udvikling? Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og beboere om den? Hvordan håndteres sprogforskelle og planlægger institutionen vagtplaner med hensyntagen til sprogforskelle? Tilbydes medarbejderne supervision og foregår der MUS samtaler? Indhentes der og straffeattester på samtlige ansatte? Benytter institutionen sig af bistand fra Departementets? Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af henholdsvis ledelsen og medarbejderne og hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? Hvordan håndteres uenigheder og samarbejdsproblemer? Der har ikke været så mange kursus muligheder for personalet. Det er tydeligt og det savnes og efterlyses fra personalegruppen. Personalet oplæres på stedet. Normalt er det forstanderen der udarbejder vagtplaner. Afdelingslederne på satellitterne udarbejder selv vagtplanerne. Under samtalerne med personalet, udtrykkes tilfredshed med arbejdstilrettelæggelsen. Der er ikke problemer med sprogforskelle, da det kun er grønlandsktalende personale. Nej der tilbydes ikke struktureret supervision. Der har tidligere været afholdt supervision af psykolog som var tilknyttet institutionen. En afdelingsleder har gennemgået supervisor uddannelsen. Men hvorvidt hun bruges er uklart. Der har været MUS samtaler for 2 år siden og dette skal startes op igen. Ja der indhentes straffeattester på de fastansatte. Der modtages økonomisk bistand ved behov. Ledelsen oplyste, at det generelle psykiske arbejdsmiljø er godt, og institutionen har ikke som sådan haft problemer. Personalet som tilsynet talte med, var alle tilfreds med det psykiske arbejdsmiljø og arbejdet på institutionen. Der efterlyses dog mere tydelighed og struktur på ledelsesplan, hvilket tilsynet bragte videre til ledelsen. Ledelsen oplyste, at de ikke har udeblivelser og meget lidt sygefravær. Det håndteres ved samtaler og evt. med deltagelse af en tredje person. 11
Foreligger der ArbejdsPladsVurdering? I hvilket omfang har personalet kendskab til aktuelle regler og retningslinjer på institutionen? Har der været tjenstlige påtaler og på hvilken baggrund? Hvilke ledelsesformer kendetegner døgninstitutionen generelt? Opfølgning fra tidligere tilsyn Generel vurdering af forholdene under tilsynet Nej, men dette skal igangsættes. Umiddelbart er det tilsynets vurdering, at aktuelle regler og retningslinjer omkring magtanvendelse, tavshedspligt og generelt omkring sikkerheden, i forbindelse med hvad der skal gøres hvis der opstår brand på institutionen, ikke er helt klare for mange af de ansatte. Hvorimod det er tydeligt, at der er styr på retningslinjerne omkring medicinhåndtering og hvordan det skal opbevares. Der er også retningslinjer for hvordan man agerer som personale mod beboerne og hvordan man etisk skal behandle beboerne, og det føles som alle er meget bevidste omkring det. Der har været klager i løbet af sommeren og efteråret fra nogen i personalegruppen, der har klaget over forstanderens ledelsesstil. Inden tilsynet fandt sted, var klagerne blevet behandlet af departementet sammen med personalejuristen, hvor man har foretaget samtaler med både personalegruppen og ledelsen på institutionen. Umiddelbart er det svært at vurdere ledelsesformen på institutionen. Forstanderen tager mange gange selvstændige beslutninger og inddragelse af ledergruppen har været minimal, i betragtning af det, kan ledelsesformen vurderes, at være domineret af top styring. Det blev anbefalet, at der snarest muligt op startes ledergruppe team, og igangsat struktureret ugentlige møder med referat og fast dagsorden, hvor drøftelser og beslutninger skal tages, med inddragelse af alle i ledelsesteamet. Så beslutninger tages i fællesskab. Der skal indhentes straffeattester på alle ansatte også vikarer. Najugaqarfik Elisibannguaq er en velfungerende institution for voksne og ældre udviklingshæmmede, hvor deres behov og rettigheder bliver varetaget på en god måde der gavner den enkeltes ve og vel. Opdeling af beboerne på afdelingerne virker hensigtsmæssig og tager hensyn til, at 12
beboerne bliver ældre og mere behandlingskrævende, hvor man også satser på fremtidig specialisering indenfor ældreområdet for udviklingshæmmede. Dagligdagen er struktureret og tilrettelagt fint med tydelige rammer. Beboerne virker trygge og glade og har en god kontakt med personalet. Personalets tilgang og omsorg for beboerne virker god. Tilsynet vurderer, at hovedinstitutionens fysiske rammer ikke er optimale og er faktisk uhensigtsmæssigt indrettet, pga. huset er i 2 etager med mange små rum og trapper ned til kælderrummet, hvor nogen af beboerne har deres værelser. I betragtning af sikkerheden for personalet og beboerne, vil der helt klart give problemer med at skabe overblik, når der kun er ganske få på arbejde i vagterne, hvis uheldet skulle ske ved brand. Mange ansatte har været der i mange år og har indgående kendskab til arbejdet med udviklingshæmmede. Institutionen er opdelt i 3 afdelinger samt værkstedet for beboerne, under tilsynet har det været tydeligt, at afdelingerne er meget selvkørende og alene i dagligdagen. Tilsynet har anbefalet, at der skal oprettes et ledelsesteam med faste strukturerede møder med inddragelse af alle afdelingslederne. Råd og vejledning der er givet under tilsynet. Henstilling Udarbejdelse af retningslinjer og introplaner for nye medarbejder, hvor alle relevante områder beskrives. Stilling- og funktionsbeskrivelser udarbejdes. Computer til rådighed for personalet, specielt så de kan bruges til rapportskrivning m.m. Overvejelse om der skal være en fast pedel på institutionen. Fordeling af bagvagterne mellem ledelsen og afdelingslederne imellem. Struktureret supervisionstilbud for medarbejderne. Brandøvelse for alle afdelingerne. Skur til hjælpemidlerne specielt på plejeafdelingen. Påbud Dato for udarbejdelse af tilsynsrapporten: December 2012 13
14