Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17.11.2015 påbud mod anvendelse af pesticider For at følge op på Indsatsplan Beder foreslås der gennemført åstedsforretninger og høringsprocesser med henblik på påbud og efterfølgende erstatningsfastsættelse på ejendomme med erhvervsmæssig drift. Det foreslås desuden, at Teknik og Miljø gennemfører påbud uden erstatning i de tilfælde, hvor forbud mod anvendelse af pesticider ikke har ekspropriativ karakter, men anses som en erstatningsfri regulering af ejendomsretten. Sidstnævnte vil typisk omfatte ejendomme uden erhvervsmæssig drift. 1. Resume Byrådet har den 17. april 2013 vedtaget en plan for beskyttelse af drikkevandet: Indsatsplan Beder. Planen dækker en sammenhængende drikkevandsressource omkring Mårslet, Beder og Malling. Fra denne ressource indvinder vandværkerne årligt ca. 15 % af kommunens drikkevand. Planen beskriver de nødvendige foranstaltninger til at sikre drikkevandsressourcen, herunder en indsats overfor anvendelsen af pesticider på arealer, hvor der er sårbarhed og fund af pesticider, blandt andet fund af godkendte pesticider. Ifølge planen skal pesticidfri drift opnås ved, at vandværkerne inden fem år fra planens vedtagelse indgår aftaler med lodsejerne i de boringsnære og sårbare Opfølgning på Beder indsatsplan. Påbud mod anvendelse af pesticider side 1 af 9
områder. Dog skal der inden to år fra indsatsplanens vedtagelse være gennemført aftaler på mindst 50 % af de samlede arealer, som ved indsatsplanens vedtagelse mangler beskyttelse. Såfremt dette ikke er nået, vil Aarhus Kommune som udgangspunkt påbyde pesticidfri drift i medfør af miljøbeskyttelseslovens 24 og 26 a på de arealer, der ligger nærmest vandindvindingerne. Der er nu gået to år og ca. 1/3 af ejendommene har taget imod tilbuddet om en frivillig aftale med vandværkerne. For at opnå beskyttelse på halvdelen af arealerne foreslås det, at der gives påbud til 13 jordbrugsejendomme og 33 øvrige ejendomme. 2. Beslutningspunkter Det indstilles, at Byrådet træffer beslutning om: At 1) At Teknik og Miljø afholder åstedsforretninger med henblik på gennemførelse af påbud om pesticidfri drift i de sårbare områder efter miljøbeskyttelseslovens 26 a på matrikler vist i bilag 1. Den endelige beslutning om påbud træffes af Byrådet. At 2) At Teknik og Miljø gennemfører høringsprocesser og herefter, såfremt det er nødvendigt, udsteder påbud om pesticidfri drift i de udpegede boringsnære beskyttelsesområder. Påbud udstedes efter miljøbeskyttelseslovens 24 på matrikler vist i bilag 2. At 3) Aarhus Kommune beslutter, at udgifter til erstatning for tab som følge af påbud efter miljøbeskyttelseslovens 26 a afholdes af de vandforsyningsanlæg, der har fordel af indsatsen iht. miljøbeskyttelseslovens 64 a. 3. Baggrund Byrådet har den 17. april 2013 vedtaget en plan for beskyttelse af drikkevandet: Indsatsplan Beder. Planen dækker en sammenhængende drikkevandsressource omkring Mårslet, Beder og Malling. side 2 af 9
I forbindelse med vedtagelsen blev det besluttet, at påbud om pesticidfri drift skal fremlægges for Byrådet til godkendelse, hvilket gøres med denne indstilling. Figur 1. Beder indsatsområde 4. Relationer til mål Indsatsplanen viderefører Byrådets tidligere beslutninger om en forebyggende indsats overfor forurening af drikkevandet med pesticider og nitrat. Indsatsplanen er i overensstemmelse med, at Byrådet i 2003 har besluttet, at der ikke anvendes pesticider på kommunens egne arealer inden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Relation til anden kommunal planlægning Indsatsplanen lever op til mål beskrevet i Vandvision 2100 og forslag til Vandforsyningsplan 2015-2023, herunder at der skal ske en bæredygtig indvinding af grundvand inden for kommunen, så kommunen er selvforsynende med drikkevand. side 3 af 9
Relation til statslig og regional planlægning Indsatserne vurderes at være i overensstemmelse med Den Regionale Udviklingsplan 2008 samt Vandplan for Aarhus Bugt 2014. 5. Sagsfremstilling Fra Beder Indsatsområde indvindes der årligt ca. 15 % af kommunens drikkevand. Indvindingen forsyner områdets vandforbrugere samt dele af Aarhus By. Kommunens samlede ressourcer er stort set udnyttede. Ressourcerne i Beder indsatsområde er derfor væsentlige for kommunen. Ifølge planen må der ikke anvendes pesticider på udpegede afgrænsede arealer, hvor der er størst risiko for nedsivning til vandværkerne boringer og de grundvandsressourcer, hvorfra vandværkerne indvinder vand. Indsatsen gennemføres ved, at der gennemføres frivillige aftaler eller alternativt stilles krav om, at der ikke må anvendes pesticider på ejendomme i de udpegede områder. Indsatsplanen har givet vandværkerne til opgave at tilbyde aftaler om pesticidfri drift i de udpegede områder. Vandværkerne i Mårslet, Beder og Malling har samarbejdet om at tilbyde aftaler fra 2013-2015. Ifølge indsatsplanen skal der opnås beskyttelse på samtlige sårbare områder med erhvervsmæssig drift. Fem år anses som en rimelig periode til at indgå aftaler og indstille sin drift på omlægning. Der er dog erfaring fra tidligere planer om, at udviklingen i et område går i stå indtil tidsfristen og der er derfor i denne plan vedtaget, at mindst halvdelen af de sårbare landområder skal være dækket af aftaler indenfor to år for at sikre fremdrift. Såfremt dette ikke er nået, vil Aarhus Kommune som udgangspunkt påbyde pesticidfri drift i medfør af miljøbeskyttelseslovens 24 og 26 a. Denne etapevise side 4 af 9
indsats indledes med påbud på de arealer, der ligger nærmest vandindvindingerne. Behovet for en indsats overfor pesticider er nærmere beskrevet i indstillingen fra 2013 samt i Bilag 3: Baggrund for indstillingen samt Bilag 4: Fund af pesticider. Udtalelse fra vandværkerne vedrørende behovet for at supplere frivillige aftaler med kommunale påbud fremgår af Bilag 5. 5.1 Sårbare områder Status efter to år er, at ca. 1/3 af de godt 100 jordbrug i de udpegede sårbare områder har indgået aftaler med vandværkerne. Det er overvejende de mindre jordbrug, der har indgået aftale, så arealmæssigt er andelen mindre end 1/3. De sårbare områder uden beskyttelse af grundvandet udgør 1483 ha, heraf er ca. 650 ha beskyttet af pesticidfri drift. Disse arealer med pesticidfri drift udgøres af kommunale jorde (272 ha) og frivillige aftaler med vandværkerne (220 ha siden 2013) samt af skove, søer, økologisk drevne arealer og tidligere indgåede aftaler. Der mangler således beskyttelse på godt 800 ha (se evt. figur 1). Af disse 800 ha er godt 300 ha byområder 1. For at opnå beskyttelse på halvdelen af de udpegede landområder i Beder indsatsområde skal der gives påbud efter miljøbeskyttelseslovens 26 a om pesticidfri drift på 13 jordbrug. Se bilag 1. De pågældende arealer udgør 113 ha. Før påbud efter 26 a kan meddeles, skal der holdes åstedsforretning. 1 Ved planens vedtagelse i 2013 var det Naturstyrelsens udmelding, at påbud i sårbare områder efter miljøbeskyttelseslovens 26 a kun kunne rettes mod erhvervsmæssig brug. Derfor er indsatserne i de sårbare områder i Beder Indsatsplan kun rettet mod erhvervsmæssig brug. Miljøministeriet har i et brev til alle kommuner 1. september 2015 revurderet sin fortolkning af lovgivningen, og orienterede i brevet om, at kommunerne har mulighed for at påbyde private pesticidfri drift i sårbare områder. Brevet er vedlagt denne indstilling som bilag 6. Et sådant forbud er ikke indarbejdet i indsatsplan Beder, og vil kræve en ny indsatsplan. Teknik og Miljø vil snarest forelægge Byrådet forslag, der beskriver forbud mod privates brug af pesticider i sårbare områder. side 5 af 9
5.2 Boringsnære beskyttelsesområder De boringsnære beskyttelsesområder i Beder indsatsområde udgør et relativt afgrænset areal, 39 ha. Inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) har vandværkerne tilbudt aftaler til jordbrug og andet erhverv. De fleste er i forvejen beliggende i sårbare områder og er omfattet af ovenstående indstilling om beslutning for sårbare områder. Herudover har to jordbrug med arealer i BNBO modtaget tilbud, men ikke indgået aftale med vandværkerne. Der er desuden 27 parceller med private haver samt 3 boligforeninger, der har arealer i BNBO. Der er ikke tilbudt aftaler til haveejere og boligforeninger. For at opnå beskyttelse i BNBO, skal der forvarsles og gives påbud til 33 ejendomme omfattende 10 ha. Se bilag 2. I forbindelse med påbud til private haver og boligforeninger i BNBO tilbydes der ikke erstatning. Påbuddet betragtes ikke som ekspropriativt, men som en erstatningsfri såkaldt almindelig regulering af ejendomsretten. 5.3 Klageadgang Afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens 24 og 26 a kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Kommunens og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene. 5.4 Erstatning Påbud efter 24 og 26a sker mod fuld erstatning. Der kan opstå uenighed om, hvad tabet udgør for den enkelte landmand, herunder efter hvilke principper tabet skal beregnes. Kommunen vil indgå aftale med en rådgiver med indsigt i disse forhold og tilbyde de berørte fuld erstatning. Mener den enkelte landmand, at tilbuddet ikke er tilstrækkeligt, er reglerne således, at den uafhængige instans Taksationskommissionen (og over dem Overtaksationskommissionen) i sidste ende afgør, hvad fuld erstatning er i den enkelte sag. side 6 af 9
6. Strategi for borgerinddragelse I forbindelse med vedtagelsen af Beder Indsatsplan blev det besluttet at oprette et dialogforum med deltagere af landbrugets parter og Aarhus Kommune. Dialogforum har jævnligt holdt møder og har drøftet både indsatsplanens grundlag, og hvordan implementering af planerne optimeres. Fokus i perioden siden vedtagelsen har været de frivillige aftaler, og kommunikationen om indsatserne har derfor overvejende været mellem vandværker og borgere. Der har også været enkelte møder med kommunen, når det har været ønsket. Vandværkerne har desuden som en del af indsatsplanen nedsat en lokal arbejdsgruppe med det formål at oplyse om indsatsplanen og pesticidfri drift. Arbejdsgruppen har blandt andet haft deltagelse af lokale fællesråd, borgere, vandværker og Aarhus Kommune. 7. Konsekvenser for ressourcer Aarhus Kommune kan iht. miljøbeskyttelseslovens 64 a beslutte, at udgifter til erstatning for tab som følge af påbud efter miljøbeskyttelseslovens 26 a afholdes af de vandforsyningsanlæg, der har fordel af indsatsen, jvf. beslutningspunkt 3). Erstatning som følge af påbud efter miljøbeskyttelseslovens 24 skal iht. 64 betales af det vandværk, der har fordel af indsatsen. De tre vandværker i Beder indsatsområde er Mårslet Vandværk A.m.b.a, Aarhus Vand A/S (Bederværket) og Malling Vandværk A.m.b.a. Vandværkerne har etableret et samarbejde med de fleste af kommunens øvrige vandværker om finansiering af grundvandsbeskyttelse i Vandplanudvalget (VPU). Udgifter til udbetaling af erstatning for påbud nævnt under beslutningspunkter 1) og 2) vurderes at udgøre ca. 6 mio. kr. side 7 af 9
Aarhus Kommune står som udgangspunkt i forskud med ud- og indbetalinger mellem lodsejere og vandværkerne. Der arbejdes pt. sammen med vandværkerne om en betalingsmodel, så der kontinuert sker overførsel af udlæg, alternativt at vandværkerne direkte betaler erstatninger, uden at kommunen står i forskud. Udtalelse fra vandværkerne vedrørende evne og villighed til at finansiere indsatser fremgår af bilag 5. Kristian Würtz / Erik Jespersen Bilag Bilag 1: Matrikler til åstedsforretninger efter miljøbeskyttelseslovens 26a Bilag 2: Matrikler til høring efter miljøbeskyttelseslovens 24 Bilag 3: Baggrund for indstillingen Bilag 4: Fund af pesticider Bilag 5: Udtalelser fra vandværkerne Bilag 6: Miljø- og Fødevareministeriets notat om grundvandsbeskyttelse ift. pesticider Tidligere beslutninger Byrådet har den 17. april 2013 vedtaget en plan for beskyttelse af drikkevandet: Indsatsplan Beder. Tidligere beslutninger er nærmere gennemgået i bilag 3 vedr. Baggrund for indstillingen. Sagsnummer: 15/016207-6 Center for Miljø og Energi Tlf.: 89 40 22 13 E-post: miljoeogenergi@aarhus.dk Lix: 45 Sagsbehandler: Eike Stubsgaard Tlf.: 89 40 40 16 E-post: eis@aarhus.dk side 8 af 9
side 9 af 9