ENERGISTYRELSENS VEJLEDNING

ENERGISTYRELSENS VEJLEDNING OM BEKENDTGØRELSE OM REGISTRERING OG ANMELDELSE AF (Bekendtgørelse nr. 644 af 25. juni 2008) Rev. 0 Juli 2008

INDHOLDSFORTEGNELSE Dokumentkontrol...3 1. Indledning...3 2. Anvendelsesområde...3 3. Definitioner...4 4. Registrering af ulykker, materielle skader, nærved hændelser og sygdomstilfælde....6 4.1 Den driftsansvarlige...6 4.2 Formålet med registreringen...6 4.3 Hvordan bruges registreringen?...6 4.4 Hvad skal registreres?...6 4.5 Registreringens form...7 5. Anmeldelse af ulykker...8 5.1 Anmeldelse...8 5.2 Hvordan skal anmeldelse ske?...10 5.3 Efterfølgende oplysninger...11 6. Anmeldelse af nærved hændelser...11 6.1 Anmeldelse...12 6.2 Hvordan skal anmeldelse ske?...14 6.3 Hvordan bruges anmeldelsen?...15 7. Anmeldelse af materielle skader...15 7.1 Anmeldelse...15 7.2 Hvordan skal anmeldelse ske?...16 8. Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser...17 9. Øvrige bestemmelser...18 BILAG 1. Eksempler på hændelser...19 BILAG 2. Eksempler på alvorlige personskader...21 BILAG 3. Kategorisering af kulbrinteudslip....22 Side 2

Dokumentkontrol Revisionsnummer Ændring Ændringsdato 0 Ny vejledning 1. juli 2008 1. Indledning Denne vejledning uddyber de enkelte bestemmelser i Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 644 af 25. juni 2008 om registrering og anmeldelse af arbejdsskader m.v. i medfør af offshoresikkerhedsloven (anmeldebekendtgørelsen) samt Energistyrelsens administrative praksis. Følges vejledningen, vil Energistyrelsen anse bestemmelserne i bekendtgørelsen som overholdt. Vejledningen er opbygget på den måde, at bekendtgørelsesteksten er anført på skygget baggrund, mens vejledningsteksten er anført på hvid baggrund. Yderligere oplysninger kan fås i Energistyrelsens Energiindvindingsområde på tlf. 3392 6725, telefax 3311 3262 eller e-mail safety@ens.dk. Denne vejledning samt den tilhørende bekendtgørelse kan også findes på Energistyrelsens hjemmeside på www.ens.dk. Vejledningen vil ikke blive udsendt på papir, så opdateringer vil alene finde sted af den elektroniske udgave. Opdateringer vil blive markeret med revisionsnummer og ændringer i forhold til tidligere versioner vil blive markeret. Endvidere vil der være dokumentkontrol, hvoraf ændringer i de forskellige revisioner fremgår. 2. Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for offshoreanlæg som defineret i offshoresikkerhedslovens 2. Stk. 2. 2, nr. 2, 5 og 6, 3, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2 og 3, 4, stk. 3, nr. 1 og 2, 5, stk. 1, nr. 3 og 7, og 9-12 finder endvidere anvendelse på rørledninger omfattet af offshoresikkerhedslovens 3, stk. 2. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på indkvarteringsfaciliteter på skibe og indretninger omfattet af offshoresikkerhedslovens 3, stk. 3, og hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, indkvarteres, i det omfang, det har betydning for sikkerheden og sundheden for de indkvarterede personer. Stk. 4. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på de aktiviteter, der udføres fra skibe og indretninger omfattet af offshoresikkerhedslovens 3, stk. 5, (specialfartøjer), samt på det udstyr, der anvendes, i den udstrækning aktiviteterne eller udstyret indvirker på sikkerheds- og sundhedsforholdene på tilknyttede offshoreanlæg. Bekendtgørelsen omfatter således alle offshoreanlæg (faste og mobile), som er omfattet af 2 i offshoresikkerhedsloven 1. Hændelser, der finder sted på mobile offshoreanlæg under forsejling skal således ikke registreres eller anmeldes efter bekendtgørelsen. Der kan i stedet være regler udstedt af flagstaten, der regulerer dette. 1 Lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, som ændret ved lov nr. 107 af 7. februar 2007 og ved lov nr. 512 af 6. juni 2007. Side 3

Bekendtgørelsen omfatter tillige indkvarteringsfaciliteter på skibe samt de aktiviteter, der finder sted fra specialfartøjer (fx kranfartøjer og stimuleringsfartøjer). I sidstnævnte tilfælde skal registrering og anmeldelse kun finde sted hvis hændelsen forårsages af de aktiviteter, der er omfattet af loven. De i 1, stk. 2, nævnte bestemmelser gælder også for rørledninger. Når der i vejledningen anføres m.v. efter offshoreanlæg betyder det, at også de ovenfor nævnte indkvartering og aktiviteter fra specialfartøjer er omfattet. Rørledninger vil blive nævnt specifikt, hvis teksten gælder for disse. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet. 3. Definitioner 2. I bekendtgørelsen forstås ved: 1) Ulykke: En pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, der sker under arbejde eller ophold i øvrigt på offshoreanlægget, og som medfører dødsfald eller personskade. 2) Arbejdsbetinget lidelse: En sygdom, der er opstået efter længere tids påvirkning under arbejdet eller ophold i øvrigt på offshoreanlægget. 4) Uarbejdsdygtig: Den tilskadekomne er ude af stand til i fuldt omfang at varetage sit sædvanlige arbejde. 5) Arbejdsskader: En fælles betegnelse for arbejdsbetingede lidelser og personskader opstået ved ulykker. 6) Sikringspligtig arbejdsgiver: Arbejdsgiver, der har pligt til at tegne ulykkesforsikring efter arbejdsskadesikringsloven. Ovenstående definitioner i nr. 1, 2 og 5 svarer til dem, der anvendes for arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser på land, idet ulykker og arbejdsbetingede lidelser på offshoreanlæg dog omfatter alle ulykker, der sker på offshoreanlægget samt indkvarteringen på de skibe, der er omfattet af bekendtgørelsen, dvs. ikke kun under arbejdet. Som det fremgår, omfatter begrebet arbejdsskader alle de personskader opstået ved ulykke eller sygdom (arbejdsbetingede lidelser) - som skyldes påvirkning ved arbejde eller ophold i øvrigt på offshoreanlæg, m.v. Forskellen mellem ulykker og arbejdsbetingede lidelser skal ses i måden, skaden opstår på. En ulykke opstår ved en uforudset pludselig påvirkning. Effekten af påvirkningen kan vise sig umiddelbart (fx knoglebrud ved fald eller slag) eller vise sig senere (fx forgiftning efter en pludselig påvirkning fra kemikalier eller sygdom efter en pludselig påvirkning fra biologiske materialer). En arbejdsbetinget lidelse er en skade eller sygdom, der opstår efter en gentagen påvirkning, fx kraftig støjpåvirkning eller udsættelse for sundhedsskadelige kemikalier. Mistanke om, at en lidelse er arbejdsbetinget opstår som regel hos en læge efter undersøgelse af den lidelsesramte og er ofte arbejdsgiveren ubekendt. Lægen har pligt til at anmelde en sådan lidelse til Energistyrelsen, jf. afsnit 8 i vejledningen. Side 4

Ved uarbejdsdygtig (nr. 4) forstås, at den tilskadekomne ikke er i stand til i fuldt omfang at genoptage sit sædvanlige arbejde på offshoreanlægget. Hvad der forstås ved den pågældendes sædvanlige arbejde vil være baseret på en konkret vurdering, men kan fremgå af en jobbeskrivelse, en ansættelseskontrakt, eller stillingsbetegnelse på anlægget. Et eksempel på sidstnævnte er borearbejdere ( roughnecks ). I den situation kan den tilskadekomne enten blive sendt i land eller blive sat til andet arbejde på anlægget. Sidstnævnte tilfælde benævnes ofte i offshoreindustrien for Restricted Work Case (RWC) eller Restricted Work Day Case (RWDC). Den tid, der medgår til undersøgelse i land med henblik på behandling af skaden, hvor tilskadekomne efter behandlingen vender tilbage til sit sædvanlige arbejde, anses ikke for uarbejdsdygtighed. Evt. uarbejdsdygtighed fastsættes fra det tidspunkt hvor skaden konstateres og behøver således ikke være i umiddelbar forlængelse af ulykkestidspunktet. Der er tilfælde, hvor en skade først konstateres et stykke tid efter hændelsen, der forårsagede den. Sikringspligtig arbejdsgiver (nr. 6): Ifølge lov om arbejdsskadesikring 2, 2 og 48 er den arbejdsgiver, der beskæftiger ansatte til at udføre arbejde for sig, sikringspligtig efter loven, dvs bl.a. skal tegne en arbejdsskadeforsikring for disse ansatte. Denne arbejdsgiver er den, der betaler løn til de ansatte og dermed ikke nødvendigvis arbejdsgiver i offshoresikkerhedslovens forstand, idet arbejdsgiverbegrebet her er knyttet til instruktionsbeføjelserne overfor de ansatte, uanset hos hvem disse ansatte er beskæftiget. 2. I bekendtgørelsen forstås ved: 3) Nærved hændelse: En hændelse, som kunne have ført til en ulykke eller en skade på offshoreanlægget af sikkerhedseller sundhedsmæssig betydning. Andre udtryk for nærved hændelser kan optræde, såsom tæt-på hændelser, near miss, uønskede hændelser og farlige hændelser. Eksempler på nærved hændelser (nr. 3) er givet i bilag 1 til bekendtgørelsen (se afsnit 5 og 6). Man taler også om forhold, hvor der ikke er indtruffet en hændelse, men hvor der er potentiale herfor. Dette benævnes i denne vejledning nærved situationer. Benævnes også tæt-på situationer eller unsafe conditions. 2 Lovbek. nr. 154 af 7. marts 2006 med senere ændringer. Side 5

4. Registrering af ulykker, materielle skader, nærved hændelser og sygdomstilfælde. 3. Den driftsansvarlige skal registrere oplysninger om enhver: 1) Ulykke og ethvert dødsfald i øvrigt sket på offshoreanlægget. 2) Nærved hændelse, herunder ethvert udslip af kulbrinter. 3) Ikke ubetydelig skade på offshoreanlæggets konstruktion eller udstyr af sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning. 4.1 Den driftsansvarlige Det er den driftsansvarlige, jf. definitionen heraf i offshoresikkerhedsloven, på offshoreanlæg, m.v. og for rørledninger, der skal foretage registreringen. På faste offshoreanlæg (produktionsanlæg) og for rørledninger vil det typisk være operatøren, mens det på mobile offshoreanlæg vil være den, operatøren har indgået kontrakt om brug af offshoreanlægget med. Sker hændelsen på indkvarteringen på et skib, der er omfattet af bekendtgørelsen, er det den driftsansvarlige på det offshoreanlæg, hvor den tilskadekomne arbejder, der skal registrere hændelsen. 4.2 Formålet med registreringen 3. Stk. 3. Registreringen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til, at den driftsansvarlige kan anvende disse til at imødegå gentagelse af hændelser efter stk. 1. Stk. 4. Offshoreanlæggets sikkerhedsorganisation skal have adgang til oplysningerne i registreringen i det omfang, de har betydning for sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. Registreringens formål er at give en og sikkerhedsorganisationen på offshoreanlæg, m.v. viden om, hvor og hvorfor ulykker, materielle skader og nærved hændelser sker. 4.3 Hvordan bruges registreringen? Sikkerhedsorganisationen på offshoreanlægget, m.v. skal bruge registreringen i forbindelse med undersøgelsen af ulykken, skaden eller hændelsen. Ved undersøgelsen skal den søge at finde årsagen til ulykker, skader og nærved hændelser og søge at gennemføre forebyggende foranstaltninger. På de offshoreanlæg m.v., hvor der ikke findes en sikkerhedsorganisation, skal den driftsansvarlige i samarbejde med eventuelle andre arbejdsgivere og de ansatte foretage undersøgelsen. 4.4 Hvad skal registreres? 4.4.1 Ulykker eller dødsfald Alle ulykker skal registreres. Endvidere skal alle dødsfald uanset årsag registreres, dvs også dødsfald, der ikke er arbejdsbetingede eller direkte skyldes øvrige forhold på offshoreanlæg, m.v. Side 6

4.4.2 Nærved hændelser Alle nærved hændelser skal registreres herunder ethvert udslip af kulbrinter, dvs også hændelser, der ikke ville medføre alvorlig personskade, jf. afsnit 4 om anmeldelse. Ved udslip af kulbrinter forstås frigørelse af kulbrinter, der ikke er tilsigtet og af sikkerhedsmæssige årsager, fx flaring. 4.4.3 Materielle skader Alle ikke ubetydelige skader skal registreres. Ved en ikke ubetydelig skade forstås enhver skade på offshoreanlæg, m.v. eller udstyr herpå, eller rørledninger, medmindre skaden er åbenbart uden betydning for sikkerhed og sundhed på offshoreanlægget m.v. eller åbenbart uden betydning for en rørlednings fysiske sikkerhed. 4.4.4 Nærved situationer Ved en nærved situation forstås en situation, hvor der ikke er sket en faktisk hændelse, men en situation, der umiddelbart kunne have ført til en hændelse, som ville forårsage en ulykke eller skade på offshoreanlægget m.v. eller udstyr på dette. Der er ikke krav om, at nærved situationer skal registreres. Eftersom en nærved situation udgør en mulig risiko og dermed er omfattet af risikovurderingen for anlægget forudsættes det, at opfølgning på sådanne situationer håndteres af sikkerhedsorganisationen på offshoreanlægget, m.v. efter nærmere procedurer fastsat i den driftsansvarlige s ledelsessystem for sikkerhed og sundhed. 4.4.5 De ansattes medvirken ved registreringen Eftersom registreringen af ulykker m.v. har betydning for reduktion af de sikkerhedsmæssige risici skal de ansatte, jf. offshoresikkerhedslovens 13, stk. 1, medvirke hertil. De nærmere regler for, hvordan dette opfyldes på det enkelte offshoreanlæg skal fremgå af den driftsansvarlige s ledelsessystem. Det kan ske ved, at de ansatte straks indberetter ulykker og hændelser til den driftsansvarlige gennem deres arbejdsleder eller anlægschefen.. 4.5 Registreringens form 3. Stk. 2. Registreringen skal ske elektronisk eller på papir på en måde, der er tilgængelig for Energistyrelsen. Der er ikke krav om, hvordan og i hvilken form registreringen skal ske, blot at registreringen er tilgængelig for Energistyrelsen, som led i dennes tilsyn, fx ved at styrelsen kan få adgang til at se skærmbilleder af den elektroniske registrering eller har adgang til de papirbaserede dokumenter, hvoraf registreringsoplysningerne fremgår. 3. Stk. 3. Registreringen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til, at den driftsansvarlige kan anvende disse til at imødegå gentagelse af hændelser efter stk. 1. Side 7

Energistyrelsen forventer, at registreringen har et indhold og en form, der tilgodeser formålet med den. Det er for eksempel ikke tilstrækkeligt blot at have en liste over de indtrufne ulykker, nærved hændelser eller materielle skader. 5. Anmeldelse af ulykker 4. Den sikringspligtige arbejdsgiver skal anmelde enhver ulykke, der medfører 1) dødsfald eller, 2) at den tilskadekomne er uarbejdsdygtig i 1 dag eller mere udover tilskadekomstdagen. Stk. 4. Anmeldelse efter stk. 1 og 3 skal ske snarest muligt til Energistyrelsen og inden 9 dage efter hændelsens indtræden, jf. dog 5, stk. 1 og 4. Stk. 7. Anlæggets sikkerhedsorganisation skal gives adgang til anmeldelsen. Eventuelle tilskadekomne skal endvidere have en kopi af anmeldelsen. 5. Den driftsansvarlige skal straks telefonisk eller på anden tilsvarende måde underrette Syd- og Sønderjyllands politi, som derefter underretter Energistyrelsen, om: 1) Enhver ulykke efter 4, stk. 1, nr. 1, der medfører dødsfald. 2) Enhver ulykke efter 4, stk. 1, nr. 2, der medfører alvorlig personskade. Stk. 2. Den driftsansvarlige skal i de tilfælde, som er nævnt i stk. 1, efterlade hændelsesstedet urørt og afspærret, medmindre politiet bestemmer andet, eller hensynet til at afværge en overhængende eller umiddelbar fare nødvendiggør andet. Stk. 3. Den driftsansvarlige skal snarest muligt efter, at hændelsen er konstateret, underrette offshoreanlæggets sikkerhedsorganisation om hændelsen. Stk. 4. Den efterfølgende anmeldelse efter 4, stk. 4, af de hændelser, der er nævnt i stk. 1, skal ledsages af en redegørelse for den driftsansvarlige s eller andre arbejdsgiveres opfølgning på hændelsen, herunder en beskrivelse af hændelsesforløbet og oplysninger om, hvilke foranstaltninger der som følge af hændelsen er eller vil blive truffet for at undgå gentagelser. 9. Anmeldelse efter 4, stk. 4, og 6, stk. 1, skal ske elektronisk eller i papirform på en måde, der er tilgængelig for Energistyrelsen efter dennes nærmere anvisninger. Stk. 2. Energistyrelsen kan godkende, at anmeldelse sker i elektronisk eller papirbaseret form udarbejdet af anmelder. Udover pligt til anmeldelse efter bekendtgørelsens 4 og 5 har den sikringspligtige arbejdsgiver også pligt til at anmelde ulykker til forsikringsselskab eller Arbejdsskadestyrelsen med henblik på erstatning til tilskadekomne efter lov om arbejdsskadesikring. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 997 af 20. oktober 2005 om anmeldelse af arbejdsulykker. 5.1 Anmeldelse Tabellen giver en oversigt over hvilke ulykker, der skal anmeldes, hvornår og til hvem. Konsekvens Anmeldes til Frist Anmeldepligtig Dødsfald Telefonisk til Syd- og Sønderjyllands Politi Straks Arbejdsskadestyrelsen, uanset årsag Inden 48 timer Sikringspligtig arbejdsgiver Side 8

Alvorlig personskade, jf. bilag 2 Øvrige, der medfører uarbejdsdygtighed i mere end 1 dag udover tilskadekomstdagen Energistyrelsen Telefonisk til Syd- og Sønderjyllands Politi Energistyrelsen Inden 9 dage med uddybende redegørelse Straks Inden 9 dage med uddybende redegørelse Sikringspligtig arbejdsgiver Sikringspligtig arbejdsgiver Forsikringsselskab/Arbejdsskadestyrelsen Inden 9 dage Sikringspligtig arbejdsgiver Energistyrelsen Inden 9 dage Sikringspligtig arbejdsgiver Forsikringsselskab/Arbejdsskadestyrelsen Inden 9 dage Sikringspligtig arbejdsgiver Bemærkninger til tabellen: Tabellen viser sædvanlig praksis. Ved ulykker, der kræver underretning af politiet, skal stedet, hvor ulykken skete efterlades urørt og afspærret, indtil politiet bestemmer andet, eller umiddelbare hensyn til sikkerhed eller sundhed godtgør andet. Ulykker, der medfører uarbejdsdygtighed, jf. definitionen i afsnit 2, side 5, i 1 dag eller mere ud over den dag, hvor skaden blev konstateret, skal inden 9 dage herefter anmeldes til Energistyrelsen. Uddybende redegørelse: Underretningen til politiet skal snarest og senest 9 dage efter skadens indtræden, efterfølges af en anmeldelse efter 4, stk. 4 til Energistyrelsen, ledsaget af en skriftlig redegørelse om ens undersøgelse af ulykken eller skaden, herunder klarlæggelse af bagvedliggende årsager. Redegørelsen skal bl.a. indeholde beskrivelse af ens undersøgelse af hændelsesforløbet samt beskrivelse af, hvilke forebyggende foranstaltninger, der er truffet, således at gentagelser undgås. Det skal fremgå af redegørelsen, at sikkerhedsorganisationen har været inddraget i undersøgelsen. De anmeldte ulykker, der er indtruffet i den tilskadekomnes fritid ( fritidsulykker ), indgår ikke i Energistyrelsens ulykkesstatistik. Disse anmeldelser anvendes udelukkende i Energistyrelsens tilsyn med det forebyggende arbejde. For så vidt angår anmeldelse til den sikringspligtige arbejdsgivers forsikringsselskab, eller hvis et sådant ikke findes, til Arbejdsskadestyrelsen, gælder det, at anmeldelse skal ske for alle ulykker, der anses for at kunne berettige til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, eller Side 9

hvor tilskadekomne ikke efter 5-ugers dagen efter skadens indtræden kan genoptage sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang, Er arbejdsgiver en selvforsikret statslig eller kommunal myndighed, skal anmeldelse ske til forsikringsenheden. Hvis der ikke er tegnet forsikring, skal anmeldelse ske direkte til Arbejdsskadestyrelsen. Nærmere oplysninger om anmeldelse og muligheder for skadeserstatning kan fås ved henvendelse til Arbejdsskadestyrelsen på ask@ask.dk eller tlf. 7220 6000 eller på styrelsens hjemmeside www.ask.dk. Dødsfald kan anmeldes på 2042 6397. Specielle regler om brilleskader uden personskade og tandskader sket ved en ulykke Brilleskader, samt tandskader, sket ved en ulykke, men som ikke har medført uarbejdsdygtighed ud over den dag, skaden skete, skal ikke anmeldes til Energistyrelsen. Tandskader skal arbejdsgiveren anmelde til sit forsikringsselskab eller Arbejdsskadestyrelsen. 5.2 Hvordan skal anmeldelse ske? 5.2.1 Underretning af politiet Telefonisk på 7611 1448. 5.2.2 EASY: Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen har oprettet et fælles digitalt anmeldelsessystem, EASY (Elektronisk Anmelde SYstem), som kan anvendes til anmeldelse af ulykker på offshoreanlæg, m.v. til Energistyrelsen og forsikringsselskab. Adgang til EASY sker via www.easy.ask.dk. Nærmere oplysning om EASY samt link hertil findes også på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk (skriv EASY i søgefeltet). Angivelse af type af ulykke (arbejde, fritid) angives indtil videre i fritekstfeltet under punktet ulykkesbeskrivelse. Yderligere vejledning om brug af EASY findes online i EASY. 5.2.3 Anmeldeblanket: Energistyrelsen har udarbejdet en anmeldeblanket, der indeholder krav om de samme oplysninger som ved anmeldelse i EASY. Hvis ikke anmeldelsen sker ved brug af EASY (se ovenfor) skal blanketten anvendes både ved anmeldelse til Energistyrelsen og ved anmeldelse til forsikringsselskabet/arbejdsskadestyrelsen, når skadelidte ønsker at rejse erstatningssag i henhold til lov om arbejdsskadesikring. Anmeldeblanketten er enkeltlagsblanket, som kan hentes fra Energistyrelsen hjemmeside www.ens.dk (skriv anmeldeblanket i søgefeltet) eller rekvireres hos Energistyrelsen. Til blanketten er udarbejdet en vejledning om, hvordan den skal udfyldes. Det skal fremgå af anmeldelsen om det er en arbejdsulykke eller en fritidsulykke. Side 10

Energistyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen kan godkende arbejdsgiverens egne systemer (elektronisk eller papir) til anmeldelse i stedet for de ovenfor beskrevne former. Dette fremgår af bekendtgørelse om anmeldelser af ulykker efter lov om arbejdsskadesikring. Alle har ret til at anmelde en ulykke; dvs. den driftsansvarlige, skadelidte selv, skadelidtes læge eller en anden, som handler på skadelidtes vegne, kan anmelde ulykken til forsikringsselskabet og/eller Energistyrelsen. I så tilfælde vil den sikringspligtige arbejdsgiver blive kontaktet af Energistyrelsen med henblik på at afklare en eventuel manglende anmeldelse fra dennes side. 5.3 Efterfølgende oplysninger 4. Stk. 2. Den sikringspligtige arbejdsgiver skal efter anmodning fra Energistyrelsen indsende supplerende oplysning om, hvor længe den tilskadekomne var uarbejdsdygtig. 10. Den driftsansvarlige og andre arbejdsgivere skal give oplysninger til brug for statistiske beregninger i forbindelse med opgørelse af ulykker eller nærved hændelser til Energistyrelsen på dennes forlangende, herunder opgørelse over antallet af udslip af kulbrinter, der ikke er omfattet af anmeldepligten efter 4, stk. 3, nr. 2. Energistyrelsen kan af den tilskadekomnes arbejdsgiver, dvs. den arbejdsgiver, der har ansat tilskadekomne (men som ikke nødvendigvis er sikringspligtig), forlange oplysning om den faktiske fraværsperiode udover den forventede, som oplyses på EASY eller på anmeldeblanketten. Endvidere kan Energistyrelsen til statistisk brug forlange oplysninger af den driftsansvarlige og andre arbejdsgivere om antal ansatte, antal arbejdstimer m.v. 6. Anmeldelse af nærved hændelser 4. Stk. 3. Den driftsansvarlige skal anmelde: 1) Enhver nærved hændelse, der kunne have medført dødsfald eller ulykke med alvorlig personskade eller fare for offshoreanlæggets integritet. 2) Ethvert udslip af kulbrinter, a) der medfører brand eller eksplosion, eller b) har potentiale til at forårsage en større ulykke, jf. definitionen i bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg m.v. 3) Enhver hændelse, hvor en person er blevet eller må formodes at være blevet udsat for ioniserende stråling i mere end det tilladte omfang ifølge de regler om dosisgrænser for ioniserende stråling, der er fastsat af Sundhedsstyrelsen, jf. bekendtgørelse om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling på offshoreanlæg. 4) Enhver hændelse, der kan have medført udslip af en biologisk agens, og som kan forårsage alvorlig infektion eller sygdom hos mennesker. Stk. 5. Den driftsansvarlige skal give offshoreanlæggets sikkerhedsorganisation adgang til anmeldelsen. Den eventuelle tilskadekomne skal endvidere have en kopi af anmeldelsen. 5. Den driftsansvarlige skal straks telefonisk eller på anden tilsvarende måde underrette Syd- og Sønderjyllands politi, som derefter underretter Energistyrelsen, om: Side 11

3) Enhver hændelse efter 4, stk. 3, nr. 1, der kunne have medført dødsfald eller alvorlig fare for offshoreanlæggets integritet. 4) Ethvert udslip af stoffer og materialer efter 4, stk. 3, nr. 1, som medfører, at en eller flere personer ilandbringes til observation for forgiftning. 5) Ethvert udslip af kulbrinter efter 4, stk. 3, nr. 2. 6) Enhver hændelse efter 4, stk. 3, nr. 3 eller 4. Stk. 2. Den driftsansvarlige skal i de tilfælde, som er nævnt i stk. 1, efterlade hændelsesstedet urørt og afspærret, medmindre politiet bestemmer andet, eller hensynet til at afværge en overhængende eller umiddelbar fare nødvendiggør andet. Stk. 3. Den driftsansvarlige skal snarest muligt efter, at hændelsen er konstateret, underrette offshoreanlæggets sikkerhedsorganisation om hændelsen. Stk. 4. Den efterfølgende anmeldelse efter 4, stk. 4, af de hændelser, der er nævnt i stk. 1, skal ledsages af en redegørelse for den driftsansvarlige s eller andre arbejdsgiveres opfølgning på hændelsen, herunder en beskrivelse af hændelsesforløbet og oplysninger om, hvilke foranstaltninger der som følge af hændelsen er eller vil blive truffet for at undgå gentagelser. 9. Anmeldelse efter 4, stk. 4, og 6, stk. 1, skal ske elektronisk eller i papirform på en måde, der er tilgængelig for Energistyrelsen efter dennes nærmere anvisninger. Stk. 2. Energistyrelsen kan godkende, at anmeldelse sker i elektronisk eller papirbaseret form udarbejdet af anmelder. 6.1 Anmeldelse Tabellen giver en oversigt over hvilke nærved hændelser, der skal anmeldes, hvornår og til hvem. Hændelse, der kunne have medført alvorlig personskade, jf. bilag 1 og 2. Ethvert udslip af stoffer eller materialer, som medfører, at en eller flere personer ilandbringes til observation for forgiftning. Ethvert udslip af kulbrinter, der har medført brand eller eksplosion Hændelse Anmeldes til Frist Anmeldepligtig Hændelse, der kunne have medført dødsfald eller fare for offshoreanlæggets integritet. Telefonisk til Syd- og Sønderjyllands Politi Energistyrelsen Straks Inden 9 dage med uddybende redegø- relse Energistyrelsen Inden 9 dage Telefonisk til Syd- og Sønderjyllands Politi Energistyrelsen Telefonisk til Syd- og Sønderjyllands Politi Energistyrelsen Straks Inden 9 dage med uddybende redegørelse Straks Inden 9 dage med uddybende redegørelse Side 12

Ethvert udslip af kulbrinter, der har potentiale til at forårsage en større ulykke, jf. bilag 3 Enhver hændelse, hvor en person er blevet eller må formodes at være blevet udsat for ioniserende stråling i mere end det tilladte omfang ifølge de regler om dosisgrænser for ioniserende stråling, der er fastsat af Sundhedsstyrelsen, jf. bekendtgørelse om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling på offshoreanlæg. Telefonisk til Syd- og Sønderjyllands Politi Energistyrelsen Telefonisk til Syd- og Sønderjyllands Politi Energistyrelsen Straks Inden 9 dage med uddybende redegørelse Straks Inden 9 dage med uddybende redegørelse Enhver hændelse, der kan have medført udslip af en biologisk agens, og som kan forårsage alvorlig infektion eller sygdom hos mennesker. Telefonisk til Syd- og Sønderjyllands Politi Energistyrelsen Straks Inden 9 dage med uddybende redegørelse Bemærkninger til tabellen: Tabellen afspejler den almindelige praksis. Ved hændelser, der kræver underretning af politiet, skal stedet, hvor hændelsen skete efterlades urørt og afspærret, indtil politiet bestemmer andet, eller umiddelbare hensyn til sikkerhed eller sundhed godtgør andet. Uddybende redegørelse: Underretningen til politiet skal snarest og senest 9 dage efter hændelsens indtræden, efterfølges af en anmeldelse til Energistyrelsen, ledsaget af en skriftlig redegørelse om ens undersøgelse af hændelsen, herunder klarlæggelse af bagvedliggende årsager. Re- Side 13

degørelsen skal bl.a. indeholde beskrivelse af ens undersøgelse af hændelsesforløbet samt beskrivelse af, hvilke forebyggende foranstaltninger, der er truffet, således at gentagelser undgås. Det skal fremgå af redegørelsen, at sikkerhedsorganisationen har været inddraget i undersøgelsen. Kulbrinteudslip kan inddeles i kategorier. Disse er anført i bilag 3 og svarer til den opdeling, der anvendes på britisk sokkel og som er tiltrådt af International Regulators Forum (IRF), som fælles grundlag for myndighedernes registrering af kulbrinteudslip. De udslip, der er nævnt i bilag 3, anses som minimum for omfattet af anmeldepligten. Ved anmeldelse bedes, om muligt, anført hvilken kategori efter bilag 3, udslippet tilhørte. Ved udslip af kulbrinter forstås frigørelse af kulbrinter, der ikke er tilsigtet og af sikkerhedsmæssige årsager, fx flaring. Hvornår anmeldelse af udsættelse for ioniserende stråling skal ske, fremgår af 5 i bekendtgørelse nr. 399 af 15. maj 2008 om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling på offshoreanlæg. Anmeldelse af hændelser, der har eller kunne have medført udslip af biologiske agenser, fremgår af 19 i bekendtgørelse nr. 87 af 8. februar 2002 om biologiske agenser og arbejdsmiljø på havanlæg. Det er den driftsansvarlige s ansvar at foretage en kompetent vurdering af den enkelte nærved hændelse med henblik på, om den skal anmeldes, og det skal af ens ledelsessystem for sikkerhed og sundhed fremgå, hvorledes denne vurdering foretages. Det er den driftsansvarlige s pligt at anmelde en nærved hændelse. Alle har dog ret til at anmelde en nærved hændelse; dvs. den involverede part kan selv anmelde en nærved hændelse til Energistyrelsen. I så tilfælde vil den driftsansvarlige blive kontaktet af Energistyrelsen med henblik på at afklare en eventuel anmeldelse fra dennes side. 6.2 Hvordan skal anmeldelse ske? 6.2.1 Underretning af politiet: På telefon 7611 1448. 6.2.2 EASY: Det er ikke muligt at anvende det elektroniske anmeldelsessystem EASY til anmeldelse af nærved hændelser. 6.2.3 Anmeldeblanket: Energistyrelsen har ingen speciel blanket til anmeldelse af nærved hændelser. Anmeldelsen kan ske pr. brev eller på E-mail til Energistyrelsen på safety@ens.dk. Oplysningerne i anmeldelsen skal, hvor det er relevant, svare til de oplysninger, der angives ved anmeldelse af en ulykke, herunder en angivelse af skadespotentialet. Side 14

6.3 Hvordan bruges anmeldelsen? Energistyrelsen bruger anmeldelsen til: Undersøgelse på offshoreanlægget, m.v.: Energistyrelsen foretager, i tilfælde af alvorlige hændelser, en undersøgelse på det offshoreanlæg, m.v., hvor nærved hændelsen opstod. Formålet med undersøgelsen er at få klarlagt de forhold, der var årsag til nærved hændelsen, samt at vurdere ens forebyggende foranstaltninger. De anmeldelser, der ikke undersøges umiddelbart, kan indgå i et senere tilsynsbesøg og i forbindelse med de kampagner og særlige indsatser, som Energistyrelsen gennemfører. Energistyrelsen må i den forbindelse ikke oplyse arbejdsgiveren om de involverede parters navn eller give andre oplysninger, som kan tjene til identifikation af de involverede parter. Edb-registrering og analyse: Energistyrelsen registrerer anmeldelserne i en database, der bl.a. anvendes til vurdering af sammenhænge mellem sikkerhed og de rapporterede nærved hændelser. Den statistik, der udarbejdes på grundlag af denne registrering, anvendes bl.a. til prioritering af tilsynsindsatsen, til kortlægning af sikkerhedsmæssige forhold og til vurdering af behovet for særlige kampagner m.v. 7. Anmeldelse af materielle skader 4. Stk. 3. 5) Den driftsansvarlige skal anmelde enhver betydelig skade på offshoreanlæggets konstruktion eller udstyr af sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning.: Stk. 4. Anmeldelse efter stk. 1 og 3 skal ske snarest muligt til Energistyrelsen og inden 9 dage efter hændelsens indtræden, jf. dog 5, stk. 1 og 4. Stk. 5. Den driftsansvarlige skal give offshoreanlæggets sikkerhedsorganisation adgang til anmeldelsen. Den eventuelle tilskadekomne skal endvidere have en kopi af anmeldelsen. 5. Den driftsansvarlige skal straks telefonisk eller på anden tilsvarende måde underrette Syd- og Sønderjyllands politi, som derefter underretter Energistyrelsen, om: 7) Enhver skade efter 4, stk. 3, nr. 5, der medfører, at offshoreanlægget eller væsentlige dele heraf ikke er funktionsdygtigt. Stk. 2. Den driftsansvarlige skal i de tilfælde, som er nævnt i stk. 1, efterlade hændelsesstedet urørt og afspærret, medmindre politiet bestemmer andet, eller hensynet til at afværge en overhængende eller umiddelbar fare nødvendiggør andet. Stk. 3. Den driftsansvarlige skal snarest muligt efter, at hændelsen er konstateret, underrette offshoreanlæggets sikkerhedsorganisation om hændelsen. Stk. 4. Den efterfølgende anmeldelse efter 4, stk. 4, af de hændelser, der er nævnt i stk. 1, skal ledsages af en redegørelse for den driftsansvarlige s eller andre arbejdsgiveres opfølgning på hændelsen, herunder en beskrivelse af hændelsesforløbet og oplysninger om, hvilke foranstaltninger der som følge af hændelsen er eller vil blive truffet for at undgå gentagelser. 7.1 Anmeldelse Tabellen giver en oversigt over hvilke skader, der skal anmeldes, hvornår og til hvem. Side 15

Betydelig skade af sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning Bemærkninger til tabellen: Tabellen viser sædvanlig praksis. Konsekvens Anmeldes til Frist Anmeldepligtig Offshoreanlægget eller væsentlige dele heraf er ikke funktionsdygtigt. Syd- og Sønderjyllands Politi Energistyrelsen Straks Inden 9 dage med uddybende redegø- relse Energistyrelsen Inden 9 dage Ved hændelser, der kræver underretning af politiet, skal stedet, hvor hændelsen skete, efterlades urørt og afspærret, indtil politiet bestemmer andet, eller umiddelbare hensyn til sikkerhed eller sundhed godtgør andet. En betydelig skade er en skade på udstyr eller anlæg, som har eller kan have væsentlig betydning for sikkerhed eller sundhed, f.eks. påsejling af anlæg, beskadigelse af ventiltræer m.m., brud på større beholdere med sundhedsskadelige kemikalier, brud på kulbrinteførende rør eller beholdere samt skade på redningsmidler og sikkerhedskritiske elementer i øvrigt. Uddybende redegørelse: Underretningen til politiet skal snarest og senest 9 dage efter hændelsens indtræden, efterfølges af en anmeldelse til Energistyrelsen, ledsaget af en skriftlig redegørelse om ens undersøgelse af hændelsen, herunder klarlæggelse af bagvedliggende årsager. Redegørelsen skal bl.a. indeholde beskrivelse af ens undersøgelse af hændelsesforløbet samt beskrivelse af, hvilke forebyggende foranstaltninger, der er truffet, således at gentagelser undgås. Det skal fremgå af redegørelsen, at sikkerhedsorganisationen har været inddraget i undersøgelsen. Det er den driftsansvarlige, jf. ovenfor, der har pligt til at anmelde skaden, men enhver kan anmelde. I så tilfælde vil den driftsansvarlige blive kontaktet af Energistyrelsen med henblik på at afklare en eventuel anmeldelse fra dennes side. 7.2 Hvordan skal anmeldelse ske? 7.2.1 Underretning af politiet Telefonisk på 7611 1448. Side 16

7.2.2 EASY: Det er ikke muligt at anvende det elektroniske anmeldelsessystem EASY til anmeldelse af materielle skader på offshoreanlæg m.v. 7.2.3 Anmeldeblanket Energistyrelsen har ingen blanket til anmeldelse af materielle skader. Anmeldelsen kan ske pr. brev eller på E-mail til Energistyrelsen på safety@ens.dk. Oplysningerne i anmeldelsen skal, hvor det er relevant, svare til de oplysninger, der angives ved anmeldelse af en ulykke, herunder en angivelse af de sikkerhedsmæssige konsekvenser af skaden. 8. Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser 6. Læger, der gennem deres erhverv konstaterer eller får mistanke om, at en person har pådraget sig en skade eller lidelse eller har været udsat for skadelige påvirkninger i forbindelse med arbejde eller ophold i øvrigt på offshoreanlæg, skal anmelde dette til Energistyrelsen, herunder alle sygdomme eller dødsfald, der kan tilskrives erhvervsmæssig påvirkning fra biologiske agenser. Stk. 2. Anmeldepligten påhviler enhver læge, uanset om den pågældende er praktiserende eller ansat på sygehus, klinik eller anden institution. På sygehuse og klinikker m.v. påhviler anmeldepligten dog alene den ledende læge på hver afdeling. Stk. 3. Anmeldelse skal ske, så snart lægen er blevet bekendt med personskaden, lidelsen eller påvirkningen og den formodede sammenhæng med arbejde eller ophold i øvrigt på offshoreanlægget. 7. Anmeldepligt efter 6, stk. 1, bortfalder, når lægen har sikret sig, at personskaden, lidelsen, påvirkningen m.v. allerede er anmeldt til Energistyrelsen. 8. Anmeldelse efter 6, stk. 1, kræver tilskadekomnes samtykke. 9. Anmeldelse efter 4, stk. 4, og 6, stk. 1, skal ske elektronisk eller i papirform på en måde, der er tilgængelig for Energistyrelsen efter dennes nærmere anvisninger. Stk. 2. Energistyrelsen kan godkende, at anmeldelse sker i elektronisk eller papirbaseret form udarbejdet af anmelder Enhver læge har pligt til at anmelde skader, herunder dødsfald, lidelser, samt udsættelse for skadelige påvirkninger til Energistyrelsen, hvis der er mistanke om, at disse skyldes arbejde eller ophold på offshoreanlæg m.v. og hvis patienten har givet sit samtykke hertil. Læger og tandlæger har ligeledes pligt til at anmelde formodede eller konstaterede arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Denne pligt fremgår af bekendtgørelse nr. 950 af 26. november 2003 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser til Side 17

Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, som er udstedt i medfør af arbejdsskadesikringsloven og arbejdsmiljøloven. Honorar til læger og tandlæger er omfattet af anmeldelsen til Arbejdstilsynet. Der er ikke udarbejdet en speciel anmeldeblanket til anmeldelse til Energistyrelsen, men en kopi af anmeldelsen på den fælles blanket til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen vil blive accepteret. Det skal så fremgå af anmeldelsen, at skaden, dødsfaldet, lidelsen eller den skadelige påvirkning skyldes arbejde eller ophold på et offshoreanlæg, m.v.. Anvendes EASY, jf. afsnit 4.2.1, til anmeldelsen skal det i fritekstfeltet angives at anmeldelsen har tilknytning til offshoreanlæg, m.v.. 9. Øvrige bestemmelser 10. Den driftsansvarlige og andre arbejdsgivere skal give oplysninger til brug for statistiske beregninger i forbindelse med opgørelse af ulykker eller nærved hændelser til Energistyrelsen på dennes forlangende, herunder opgørelse over antallet af udslip af kulbrinter, der ikke er omfattet af anmeldepligten efter 4, stk. 3, nr. 2. Energistyrelsen foretager forskellige statistiske beregninger på baggrund af oplysninger om ulykker og nærved hændelser fra den driftsansvarlige. Ved henvendelse fra Energistyrelsen skal den driftsansvarlige også oplyse antallet af udslip af kulbrinter, der ikke er omfattet af anmeldepligten efter 4, stk. 3, nr. 2, litra b. Side 18

BILAG 1 Eksempler på hændelser, der er omfattet af bekendtgørelsens 4, stk. 3, nr. 1 og 5, stk. 1, nr. 3. 1) Personer over bord. 2) Fare for kollisioner. Hændelse med potentiale for en kollision mellem et fartøj og et offshoreanlæg, m.v., som, hvis kollisionen havde fundet sted, havde medført en fare for tab af den overordnede strukturelle integritet af offshoreanlægget, m.v. 3) Løftemaskineri og lign. Sammenbrud, væltning, eller svigt af bærende dele af: a) Løfteudstyr, herunder - kran, - gaffeltruck og - personkurv. b) Boretårn. 4) Trykbærende udstyr. Sammenbrud af eller brud på trykbærende udstyr (både med over- og undertryk). 5) Enhver eksplosion. 6) Enhver brand. a) Små brande, der umiddelbart er slukket med håndslukker eller lignende. b) Øvrige brande. 7) Lysbue som følge af kortslutning eller overbelastning i stærkstrømsudstyr. I tilfælde, hvor lysbuen kunne have medført alvorlig personskade, jf. pkt. 7 i bilag 2. 8) Brønde og boringer. a) Blow-out (ukontrolleret udslip af kulbrinter fra en brønd). b) Brug af blow-out preventer (BOP) eller diverter system for at kontrollere flowet fra en brønd i tilfælde, hvor normale kontrolprocedurer har fejlet. c) Påvisning af hydrogensulfid (H 2 S) i koncentrationer, der vil kunne være sundhedsskadelige ved udslip i forbindelse med brøndoperationer eller i prøver af brøndvæsker (wellfluids) fra en brønd, i tilfælde, hvor der er ikke er etableret et H 2 S-beredskab på anlægget. d) Svigt af et sikkerhedskritisk element knyttet til en brønd, 9) Udslip af stoffer og materialer (udover kulbrinter). Side 19

Udslip på eller fra et offshoreanlæg, m.v. af ethvert stof eller materiale, der kan være farligt for sikkerhed og sundhed i henhold til Energistyrelsens bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) på havanlæg og i mængder, der kunne have medført alvorlig personskade. 10) Åndedrætsudstyr. Fejl ved åndedrætsudstyr a) mens det er i brug, eller b) under afprøvning umiddelbart før brug, hvis fejlen ville have medført en fare for brugerens sikkerhed og sundhed, hvis udstyret var i brug.. 11) Sammenstyrtning af stilladser o. lign. Sammenbrud eller delvist sammenbrud af: a) Et stillads. b) En arbejdsplatform. 12) Faldende genstande. Nedstyrtning af enhver genstand på et offshoreanlæg, m.v. eller på et tilliggende fartøj eller i havet tæt på et offshoreanlæg, m.v. eller et fartøj og hvor genstanden kunne have forvoldt alvorlig personskade. 13) Containere. Svigt af containeres bærende dele i forbindelse med løft. 14) Svigt af sikkerhedskritiske elementer, som identificerede i anlæggets sikkerheds- og sundhedsredegørelse og som ikke er nævnt under pkt. 1-13. Side 20

BILAG 2 Eksempler på alvorlige personskader, jf. bekendtgørelsens 4, stk. 3, nr. 1 og 3, og 5, stk. 1, nr. 2. 1) Knoglefraktur, undtagen fraktur på fingre eller tæer. 2) Tab af en eller flere legemsdele. 3) Dislokation af skulder, hofte, knæ eller rygrad 4) Større forbrændinger. 5) Tab af syn, permanent eller midlertidigt 6) Skade på øje eller øjne ved ætsning, forbrænding fra varmt metal eller indtrængen af et objekt. 7) Elektrisk stød eller elektrisk forbrænding, der medfører bevidstløshed eller kræver genoplivning. 8) Hypothermi 9) Tab af bevidsthed forårsaget af asphyxi eller ved udsættelse for kemiske eller biologiske agenser. 10) Forgiftninger forårsaget af kemiske eller biologiske agenser. 11) Personskade i øvrigt, der medfører at tilskadekomne hurtigst muligt skal bringes i land. Side 21

BILAG 3 Kategorisering af kulbrinteudslip, der er omfattet af anmeldepligten i 4, stk. 3, nr. 2, litra b. Udslip af kulbrintegas eller 2-fase kulbrinter: a) Større udslip: Enten en mængde på mere end 300 kg eller en massehastighed på mere end 1 kg/s i mere end 5 minutter. b) Væsentligt udslip: Enten en mængde på 1-300 kg eller en massehastighed på 0,1-1 kg/s med en varighed på 2-5 minutter. Udslip af kulbrinter på væskeform: a) Større udslip: Enten en mængde på mere end 9.000 kg eller en massehastighed på mere end 10 kg/s i mere end 15 minutter. b) Væsentligt udslip: Enten en mængde på 60-9.000 kg eller en massehastighed på 0,2-10 kg/s med en varighed på 5-15 minutter Side 22