Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når de levende og bærbærende hegn barberes ned for ikke siden at få lov til at vokse sig store igen. Hvor skal de vinterfouragerende drosselfugle og de kroneynglende småfugle finde fodfæste i en ændret drift af de levende hegn ude i det åbne land? Endnu en fuglefjendsk praksis blandt landmænd vinder frem ude i det åbne land. Det er fødegrundlaget for de overvintrende småfugle, der er på spil. Og det er redemulighederne for de pressede arter, der yngler i de kronerne på de levende hegn, det kunne være Tornirisk, Gulbug, Gærdesanger og Gulspurv, der alle i forvejen viser nedadgående bestandstal. I takt med strukturændringer i landbruget er nemlig en ny og naturfjendsk tendens på hastig fremfærd: De levende hegn forvandles til hække. Efter at hegnene maskinelt hårdhændet og uden pietetsfølelse bliver fjernet, får de nemlig ikke lov til at vokse op igen. Hvert år bliver årsskuddene nemlig flået af og træer og buske, som aldrig får lov til at vokse i vejret igen. Tilbage står hækkelignende adskillelser mellem markerne uden den variation, som vores højt priste kulturlandskab med de mange levende hegn ellers var garant for. Hegnene står som hække i landskabet. Væk er variationen. I gamle dage, og det er blot få år siden, indgik foryngelsen af hegnene ofte i gårdenes brændselsforsyning og det var skik og brug at løbe over dem i en turnus på ca. hvert 7-9. år. Træerne blev behandlet individuelt, når de om vinteren blev fældet og skåret op. Enkelte overstandere stod ofte tilbage. Resultatet var et varieret billede, som kunne give mange småfugle, duer og kragefugle redemuligheder.
Nu saves hegnene ned én gang for alle og holdes nede med en hegnsklipper ved at årsskuddene flænses maskinelt af både i højde og i bredde. I modsætning til tidligere, får træer og buske altså ingen pause til at gro i vejret og sætte krone. Kedelige hække som resultat skiller nu markerne. Kedelige, fordi indtrykket er monotont og fordi artsudvalget i hegnene slet ikke i alle tilfælde egner sig til denne årlige og hårdhændede beskæring. Det er en udvikling, jeg ikke har set beskrevet før, men at det nogle steder er ved at få et stort omfang og vinder frem, ses af nedenstående kortudsnit fra Sydfyn i det område, hvor jeg færdes. Den røde signatur markerer hegn, som allerede nu holdes nede som hække, mens den gule markerer de hegn, der i vinteren 2013/14 blev fældet, og som man kan frygte fremover bliver holdt nede som hække. Kort over landbrugslandet vest for Svendborg. Grundkort Fyn A/S Ensretningen betyder for fuglelivet, at de frugt- og bærbærende trækroner bliver fjernet om sommeren efter høsten. Det sker, når marken ligger uden afgrøde førend tilsåningen med vintersæd. Fjernelsen af trækronerne med bær og frugter kan altså ikke komme de efterårs- og vinterfouragerende fugleflokke til gode. Her tænkes fx på sjagger, vindrosler, solsorter, silkehale, grønirisk og gulspurv. Næste forår mangler trækronerne til gengæld til ynglefuglene som fæste for rederne og selvfølgelig også som fourageringshabitat for de mange insektædende småfugle.
Spørger man landmændene hvorfor, får man mange svar. Landmanden, der er ansvarlig for driften af hegnene på billederne på disse sider, angiver, at hegnene sluger alt for megen næring og vand fra jorden, så udbyttet falder. En anden hævder, at hegnene tager lys fra marken, andre igen påstår, at udmålingen til hektarstøtte sker efter luftfotos, hvor et hegn så kan medvirke til at fortegne grænsedragningen og formindske markens reelle størrelse og dermed hektarstøtten. Alle forklaringer virker noget søgte, men de er udtryk for en bundlinjetænkende grådighed, der er med til at fattiggøre landskabet for alle andre. Alt skal nu ordnes fra et traktorsæde og med maskinkraft, fældeklo og flishugger må i produktionsoptimeringens hellige navn indkøbes, for lige nu er prisudviklingen for flis som biobrændsel særdeles attraktiv. Der er altså penge i det i øjeblikket. Kort sagt, de levende hegn er ved at blive kapitaliseret uden nogen naturhensyn tilgodeses. Landmændene går atter lige til stregen, uden at loven bliver overtrådt. Diget er fredet efter museumslovens 29 og må ikke nedlægges, der må således ikke ske ændringer i form af indgreb i selve diget, rødder og stubbe må ikke fjernes. Jorddiger er samtidig vigtige småbiotoper i det intensivt opdyrkede agerland. Diger og hegn har stor værdi som såkaldte spredningskorridorer for planter og dyr, de bidrager til oplevelsen af et varieret landskab, og de giver kulturhistoriske oplysninger om ejendomsskel, sogneskel, udskiftninger, jordfordeling m.m. For oplevelsen af landskabet og som levested for dyr og planter, er et varieret udbud af levende hegn i landbrugslandet af største vigtighed. Det går simpelthen ikke at tøjle dem i en tid, hvor vi arbejder os hen mod 2020, hvor tabet af biodiversitet skal være stoppet. Vi må råbe vagt i gevær, førend endnu et landskabselement ude i det åbne land monotoniseres, kapitaliseres og produktionsoptimeres. Endnu et eksempel på et nålestik til naturen, efterfulgt af den daglige fattiggørelse for fugle og dermed oplevelser for os mennesker. Med venlig hilsen Niels Andersen, DOF s kommunerepræsentant i Svendborg Nedenfor er vist eksempler på den udvikling, jeg har beskrevet ovenfor, hvor hegn bliver hække. Der er også vist arbejdsgangen med fældeklo, flishugger, til sidste skovlfuld læsses ombord som biomasse i et vogntog på vej til varmeværket.
Før: Den 23. oktober 2013. Forjorden ligger reserveret til højre beregnet til hegnsklipperens færden. Efter: Den 24. marts 2014. Fem måneder senere. Missionen fuldført.
På billedet fra august 2014 ses, at hegnene beskæres i toppen. De får ikke lov til at gro op igen.