DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil Drægtig Profil So Die Classic So Fiber Classic Drægtig Classic Polt Profil Polt Classic Polt Slut Classic Før Farings Foder Feso 110 106 102 110 106 102 110 106 102 102 102 100 St. f. prot 115 112 90 110 110 90 110 110 90 120 120 106 St. f. lysin/feso 6,5 6,2 4,5 6,5 6,4 4 6,2 6 4 7,1 6,9 6 Valin til norm Ja Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Nej Calcium/Fesv 7,5 7,5 6,5 7,5 7,5 6,5 7,5 7,5 6,5 8 8 7,5 F. Fosfor /(fyt), 200 % 2,7 2,7 2 2,7 2,7 2 2,7 2,7 2 2,6 2,6 2,6 Samlet fiber 177 230 270 179 207 208 176 200 215 205 210 218 Opløseligt fiber 39 71 86 39 56 40 38 38 38 40 39 38 Probiotika Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej Søer 30
31 Grovkost til søer og polte Skader i mave-/tarmkanalen er svære at helbrede og betyder store økonomiske tab. Derfor har en forebyggelse mod mave-/tarm-lidelser hos grise en stor værdifuld betydning. DLG har gennem de sidste 15 år arbejdet med grov-struktur i blandingerne, og har derfor stor viden og flere løsningsforslag. DLG Expandat DLG Expandat er foder i en hel speciel fysisk form. I stedet for de velkendte piller har DLG Expandat karakter som grov ymerdrys, hvor grovformaling betyder at foderet bevarer et højt struktur-indhold. Produktet er udviklet i samarbejde med Foulum, hvor mere end 1000 grisemaver er undersøgt, og Expandat gav en signifikant bedre mavesundhed. Rullende afprøvning har kørt foderforsøg med DLG Expandat. Resultaterne i meddelelse nr. 426 viser at Expandat giver forbedringer på mavesundheden på linie med mel-foder. Mange producenter oplever gode erfaringer ved at fodre deres søer og smågrise med DLG Expandat. Specielt i besætninger med mave-/tarmproblemer, mavesår eller pludselig dødsfald, er der opnået positive resultater med at fodre med Expandat. DLG Helse DLG Helse blandinger indeholder 15 % grovformalet byg, der er kørt udenom pillepressen. Blandingen af piller og grovformalet byg sker på fabrikken, og er optimeret efter normerne. Grovformalet byg kørt udenom pillepressen giver en god mavesundhed og høj produktivitet hos søerne.
Før Farings Foder stimulering af råmælken med rettidig tildeling Ny dansk forskning fra Forskningscenter Foulum har vist, at både fedttypen såvel som fibermængden og fibertypen har betydning for soens produktion af råmælk. Råmælken dannes i en meget kort periode sidste uge af drægtigheden Produktionen af råmælk øges når: Soen fodres med mellemlange fedtsyrer i perioden, hvor råmælken dannes. Soens foder har et højt fiberindhold i samme periode, primært opløselige fibre. Resultat: Et fald i pattegrisedødeligheden hos de pågældende søer. Dag 108 i drægtigheden Faring DLG har på den baggrund udviklet konceptet Før Farings Foder, der indeholder kokosolie, opløselige fibre, fiskemel og visse mineraler og vitaminer. Konceptet giver mulighed for at tildele soen dette relativt dyre foder målrettet kun i den uge, hvor soen danner råmælk og dermed er udgiften pr. kuld beskeden. Tillægsgevinster: Nemmere og hurtigere faringer Færre forstoppelser Færre tilfælde af faringsfeber. Disse forbedringer øger velfærden for soen men har også direkte økonomisk værdi. Søer 32
33 Fibre i sofoder I det nye sortiment har vi fokus på indholdet af både det totale fiberindhold og indholdet af opløselige fibre. Især i diegivningsfoderet er der typisk et meget lavt fiberindhold i dansk foder Risikovurdering og derfor behov for nytænkning. Fibrene - Indhold har af først afsk. og soja fremmest og diarré positiv effekt på soens produktion af råmælk som det er dokumenteret af Forskningscenter Foulum for nylig. Et 30 øget fiberindhold er derfor et redskab til at gøre noget ved den store udfordring i dagens højproduktive danske sobesætninger: pattegrisedødeligheden. > 26 25 Fibrene stimulerer produktionen af råmælk ved at omdannes 22-26 til kortkædede fedtsyrer og disse optages af soen. 18-26 20 Som det ses i figuren giver opløselige fibre som blandt andet roepiller 14-18 er 15 rige på det højeste indhold af kortkædede 14-18 fedtsyrer i soens blod. Det ses også i figuren at indholdet af kortkædede fedtsyrer falder kraftigt ved overgang fra drægtighedsblanding til diegivningsblanding. 10-14 0-22 10 Årsagen er faldet i fiberoptagelsen og faldet finder sted på kun et par 5-10 0-14 dage. 5 2-5 0-10 3-5 Dermed opnås der kun et højt indhold af kortkædede fedtsyrer i en 0-2 0-2 tredjedel 0 af den periode, hvor soen producerer råmælk. 5-8 8-10 10-15 15-20 20-30 Grisenes vægtinterval (kg) Pct. sojaskrå i blandingen Ved at vælge en af DLG's fiberrige diegivningsblandinger i Fiber-serien opnås et forhøjet indhold af kortkædede fedtsyrer i hele den vigtige periode - til gavn for dannelsen af råmælk og pattegriseoverlevelsen. 500 400 300 200 100 0 a b c Dag 108 c Dag 112 Dag 1 Skåneblandinger Normale blandinger Risikoblandinger Lav fiber Pectin Kartoffelpulp Roepiller
0 0-2 0-2 5-8 8-10 10-15 15-20 20-30 Grisenes vægtinterval (kg) 0 Dag 108 Dag 112 Dag 1 Skåneblandinger Normale blandinger Risikoblandinger Lav fiber Pectin Kartoffelpulp Roepiller 10 Dannelsen af de kortkædede fedtsyrer sker ved mikroorganismers nedbrydning af fibrene. For at vænne disse til mængden og typen af fibre er det nødvendigt at bruge den rigtige drægtighedsblanding for at få 8 den fulde effekt. Forud 6 for en diegivningsblanding med højt indhold af opløselige fibre bør bruges en drægtighedsblanding ligeledes med opløselige fibre. Et mere fiberrigt foder har flere andre positive effekter. Gødningen bliver 4 mindre fast da soens vandoptagelse øges. Faringen bliver dermed lettere og risikoen for forstoppelse og efterfølgende farefeber mindskes som det fremgår af figuren. I sidste ende fører 2 det til flere producerede smågrise. Pct. 8 7 6 5 4 3 2 0 Behandlingsdage Døde pct. 1 0 Pulpetter 0 Pulpetter 10 Pulpetter 15 MMA forekomt Kontrol Syre Syre + Zink Immunstatus Stort tomrum Aktiv Søer 34
35 Nøgletal fra det danske sohold Gennemsnitligt produktionsniveau pr. sobesætning i Landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter fravænnede grise pr. årsso Højeste 25 % 50 % i midten Laveste 25 % Antal besætninger 187 383 179 Antal besætninger med foderopgørelse 183 354 157 Nøgletal Årssøer, stk. 681 635 504 FEsv+FEso pr. årsso1) 1.545 1.541 1.545 Kuldresultater 1. lægs kuld, % 22,0 23,6 24,6 Levendefødte pr. kuld, stk. 15,1 14,5 13,9 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,8 1,8 1,8 Fravænnede pr. kuld, stk. 13,2 12,5 11,6 Diegivningstid, dage 29,2 30,5 31,7 Vægt ved fravænning, kg 6,9 7,2 7,5 Døde indtil fravænning, % 12,4 14,0 16,6 Total pattegrise dødelighed, % 21,6 23,4 26,2 Reproduktion Spildfoderdage pr. kuld 11,1 13,6 18,6 Fra frav. til 1. løbning, dage 5,6 5,9 6,4 Omløbere, % 4,7 6,1 8,9 Faringsprocent 89,8 87,0 82,8 Fravænnede grise pr. årsso, stk. 30,7 28,2 25,3 Kuld pr. årsso, stk. 2,32 2,27 2,18 Kilde: www.vsp.lf.dk, Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen
Betydningen af vitaminer over norm i sofoder Immunstatus Vægttab (kg) DLG tilsætter Stort højere tomrum indhold af vitaminer i forhold til normen i udvalgte sofoderblandinger. Det er en god forsikring Aktiv mod høj dødlighed og for en øget produktivitet. Dermed opnås et højere dækningsbidrag pr. årsso. 200 mg E-vitamin i diegivninggsfoderet og 75 mg E-vitamin i drægtighedsfoderet Passiv E-vitamin styrker pattegrisenes immunforsvar ved fravænning og giver soen en 3 bedre reproduktivitet. 7 Alder, uger 1400 i.e. D-vitamin i diegivnings- og drægtighedsfoder D-vitamin i foderet indvirker på absorptionen og udnyttelsen af calcium og fosfor hos søerne. Calcium er vigtig ved muskelkontraktion (sammentrækning) i børen. Det gør at soen bedre og hurtigere kan få tømt 25 børen og dermed føde pattegrisene før de dør af iltmangel. 20 I en større undersøgelse på Foulum fandtes at antallet af dødfødte kunne reduceres med ca. 1 gris pr. kuld ved at hæve D-vitamin doseringen fra 800 IU til 1400 IU. 15 10 23,5 15,2 0,4 mg Biotin i diegivnings- og drægtighedsfoder 5 Biotin giver stærkere klove hos avlsdyrene. 0 4,4 mg K-vitamin i diegivnings- og drægtighedsfoder Control Toyocerin K-vitamin giver færre mave og tarmblødninger. 250 mg Cholinklorid i diegivnings- og drægtighedsfoder Cholinklorid betyder færre svømmere, tågængere, fedtlever og nyreblødning, og virker som metyldonor for methionin. Antal dødfødte Vitamin D doserings indflydelse på antallet af dødfødte grise per kuld. (Lauridsen et al 2010). 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 200 IU 800 IU 1.400 IU 2.000 IU Dosseringsstørrelse Søer 36
Kontrol Syre Syre + Zink 37 Toyocerin ToyoCerin består af Bacillus sporer, som adskiller sig fra flere andre typer af probiotiske bakterier ved, at være stabil over for både syre og varme dette gør produktet særdeles velegnet til anvendelse i foderproduktionen. ToyoCerin er det første probiotika der blev godkendt i EU og er i dag godkendt til anvendelse i foder til både smågrise, slagtesvin og søer. Effekt ved iblanding i sofoder Ved at give ToyoCerin til søerne opnås et reduceret vægttab i diegivningsperioden, og et reduceret antal tomdage. Udover dette vil sporerne i ToyoCerin overføres fra soen til pattegrisen og dermed være med til at stabilisere maverne på pattegrisene. I forsøg kommer dette til udtryk ved en lavere dødelighed hos pattegrisene, mindre diarré, samt en højere fravænningsvægt. Immunstatus Effekt af Toyocerin i so- og drægtighedsfoderet (Kyriakis et al. 2004) Stort tomrum Kontrol ToyoCerin Fødte (gris/kuld) Aktiv 10,64 10,93 Fravænnede (grise/kuld) 8,96b 9,53a Dødelighed i diegivningsper. (%) 10,4a 4,75b Diarré-score hos pattegrisene* 0,62a 0,21b Vægt v. fravænning Passiv 7,21b 7,44a Tom-dage hos 3 søerne 7 5,44a Alder, uger 4,75b Fødte (gris/kuld) 10,64b 10,93a * forskellig bogstaver (a, b) betyder at der fundet statistisk sikker (p<0,05)forskel En rigtig god investering Det er naturligvis ikke gratis at bruge ToyoCerin, men det er en rigtig fornuftig investering. Hos søerne er dette tal et plus på 300 kr. pr. årsso, som følge af flere levendefødte smågrise, en højere fravænningsvægt og en lavere dødelighed. Vægttab (kg) 25 20 15 10 5 23,5 15,2 0 Control Toyocerin
Bedre klovsundhed hos søer med SowOmic På den lange bane (> 6 mdr) Bedre klovsundhed Færre døde søer Flere unge søer får flere læg Mindre arbejde % af alle søer 70 60 50 På den korte bane Større foderoptagelse i farestald Mindre vægttab Bedre foderudnyttelse Større fravænningsvægt På den korte bane Bedre immunitet hos pattegrise Mindre diarré 40 30 20 10 0 120 110 Før Efter 100 90 80 70 Kontrol 60 Sow-Omic 50 Foderopt. Vægttab Frav. Vægt 38 Søer
39 Klovvurdering Score 0 Score 2 Score 1 Score 3
Huldvurdering af søer Styring af huld Et ensartet huld sikrer en tilfredsstilende holdbarhed, lavt foderforbrug og lav risiko for skuldersår. En god huldstyring kræver individuel fodring, samt at alle søer huldvurderes i 1., 2. og 3. drægtighedsmåned, samt ved farring og fravænning. Rygspæktykkelse: Polte: 12-18 mm på løbetidspunktet Drægtige søer: 15-20 mm Diegivende søer: 14-18 mm ved fravænning Middel Hofteben og rygrad kan mærkes via et let håndtryk. Fed Hofteben og rygrad er helt skjult. Måling sker i punkt P2 ud for bagerste punkt på sidste ribben. Der måles 7 cm ude fra midten af ryggen. For at øge sikkerheden måles også 7 cm foran dette punkt. Rygspæktykkelsen angives som gennemsnit af disse to målinger. Gentages eventuelt på soens anden side. Kilde: www.soliv.dk, Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Søer Tynd Hofteben og rygrad kan ses. Mager Hofteben og rygrad fremtræder markant. 40
Foderkurve til søer 41
Fodring af polte Polte har et stort potentiale for tilvækst. Fremtidens søer skal ikke være store og kødfulde søer, der er svære at få i det rette huld. Fremadrettet ses gerne lidt mindre søer med passende huld. Fodringen skal sikre: Poltene er ensartede ved samme alder Tilfredsstillende mavesundhed ved løbning God konstitution og benstyrke En ensartet fedningsgrad Optimal knoglestyrke Poltene skal ved første løbning være 230-260 dage gamle, veje 130-140 kg og have en rygspæktykkelse på 12-18 mm. Vægt, kg FEso pr. dag Fodertype Alder i måneder 7-30 kg Ad lib Smågrisefoder 1 3 30-60 kg Ad lib 60-90 kg Max 2,5 Over 90 kg Efter huld (2-3) Flushing 3,5 4 Strategi 1 Strategi 2 Strategi 3 Polt Profil Polt Slut Polt Classic Slagtesvinefoder 3 4 Polt Slut Efter løbning 2,5 2,8 Drægtighedsblanding Drægtighedsblanding Drægtighedsblanding 4 5,5 5,5-7-14 dage før løbning i 2. brunst Umiddelbart efter løbning Søer 42
43 Økonomisk konsekvensberegning - søer Notering, DC kr/kg 8,90 9,90 10,90 11,90 12,90 Smågrisepris 7 kg kr/gris 167 198 228 258 288 Søer til fravænning +/- ændring kr per årsso kr per årsso kr per årsso kr per årsso kr per årsso DB Notering 553 1341 2121 2908 3689 Levendefødte grise per kuld +/- 1 gris 192 246 301 355 408 Fravænnede grise per årsso +/- 1 gris 100 128 157 184 212 Døde i diegivningsperioden +/- 5% point 162 208 254 300 345 Fravænningsvægt +/- 1 kg 58 99 143 184 226 Spildfoderdage per kuld +/- 1 dag per kuld 17 22 28 32 37 Noterings uafhængige værdier Sofoder +/- 0,1 kr/feso 154 154 154 154 154 Kilde: http://vsp.lf.dk/aktuelt/noteringer/beregn%20db%20sohold.aspx - Beregn DB Sohold