AR TI KE L M Ma ÅN rts ED 20 EN 15 S FORVENTNINGER OG FORHÅBNINGER - HOLDER DE STIK? Det år, da Rødbyhavn kom på verdenskortet Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, formidlingsinspektør Det er først, når arkæologerne får jorden af og fingrene i fortidens spor, at vi kan blive klogere på, hvad der er foregået i området gennem historien. De higer og söger i gamle Böger, i oplukte Höie med speidende Öie, paa Sværd og Skiolde i muldne Volde, paa Runestene blandt smuldnede Bene. Oltids Bedrifter anede trylle; men i Mulm de sig hylle, de gamle Skrifter. Blikket stirrer, sig Tanken forvirrer. I Taage de famle Sådan starter Adam Oehlenschläger sit digt Guldhornene fra begyndelsen af 1800årene. Og efter mere end 2 århundreder er de berømte ord stadig dækkende for det arkæologiske arbejde, der foregår i det ganske land. For selvom man har forventninger og forhåbninger til en arkæologisk udgravning, ved man aldrig, hvad der dukker op, før spaden er sat i jorden. Siden Museum Lolland-Falster i november 2011 foretog de første arkæologiske undersøgelser forud for etableringen af den faste Femern Bælt-forbindelse, har det stået klart, at det ville blive en helt særlig opgave med helt særlige muligheder. Allerede fra projektets start har det fået stor opmærksomhed, og forventningerne til det 300 ha store kulturlandskab har været og er fortsat høje. Men har resultaterne levet op til forventningerne og forhåbningerne? Det begynder der så småt at tegne sig et billede af. Forventningerne til et stort projekt Da museet gik i gang med det store projekt, blev der vedtaget en overordnet undersøgelsesstrategi, der skulle fokusere på tre overordnede temaer: Neolitiseringsprocessen (skiftet fra jægere til bønder) Menneskets tilpasning til klima- og naturudviklingen i perioden 6.000 til 3.000 f.kr. Lolland som port til Europa
Temaerne er udvalgt efter indledende arkivalske undersøgelser af området, en geografisk gennemgang af landskabet samt de mange boreprøver, der blev taget under forundersøgelsen. På det grundlag blev der udarbejdet en samlet analyse af det kulturlandskab, der skulle undersøges. Alle brikkerne var lagt på bordet eller i hvert fald dem, man kendte. Med områdets placering, kendskabet til udgravninger i lignende kystnære zoner og den viden, der allerede eksisterede om området var forventningerne, at udgravningerne især ville kaste lys over perioden, hvor befolkningen gik fra at være jægere til at blive bønder. de skaffede mad. Men allerede tidligt i forløbet stod det klart, at der var et eller andet, der ikke passede sammen med den traditionelle opfattelse. Vi havde alle disse bopladsaktiviteter i den kystnære zone, der bevidnede periodens foretrukne marine ernæringskilder, men vores naturvidenskabelige analyser viste, at genstandene var meget yngre end forventet. Det vil sige, at befolkningen langs Lollands sydkyst fortsatte med at fiske og jage havpattedyr samtidig med, at landbruget var ved at få fat over hele landet. 86 cm langt pileskaft. Dateringen viser, at det er mellem 4600 og 4800 år gammelt og viser dermed, at befolkningen i området drev jagt på større dyr. Bønderne der fiskede det så vi ikke komme De indledende undersøgelser viste, at området øst for Rødbyhavn i stenalderen var et laguneområde fyldt med fjorde og næs samt en række barriereøer, der beskyttede indlandet mod havets kræfter. Lokaliteten var som skabt til stenalderens kystelskende befolkning. Udgravningerne har imidlertid, kun givet ganske få spor efter de allertidligste stenalderkulturer - til trods for de optimale forhold. Derimod bugner området af spor fra den senere del af stenalderen, hvor området i princippet kun skulle anvendes sæsonmæssigt, og befolkningen havde sine primære aktiviteter i indlandet. Dette forhold kan skyldes forskellige faktorer. Enten har vi ikke lokaliseret dem, eller også ligger de i det område, der i dag er Femern Bælt - for alt peger i retning af, at de burde være der. Men nogle gange kan det uventede vise sig at give helt nye muligheder og ikke mindst nye historier. Flere af de lokaliteter, som museet undersøger, har ligget lige ved stenalderens strandzone, som gennem mange tusinde år var dér, størstedelen af befolkningens aktiviteter foregik. Det var her, de havde deres aktivitetsområder og ikke mindst her Benspidser - med og uden ornamentik er talrigt repræsenteret i udgravningerne. Nogle har været anvendt som fiskeredskaber, andre til at sy fiskenet og tøj med. Områdets helt fantastiske bevaringsforhold er med til at belyse dette dobbelte samfund, der eksisterede omkring 3.000 f.kr. øst for Rødbyhavn. På den ene side dyrkede befolkningen de gamle traditioner med jagt og fiskeri, og på den anden side havde de taget mange af agerbrugets nye tendenser til sig, hvor især de domesticerede husdyr er at se i fundmaterialet. Det er ikke nyt, at befolkningen vedblev at dyrke de gamle traditioner parallelt med agerbruget. Men på det tidspunkt, som størstedelen af materialet i Rødbyhavn er dateret til, burde landbruget have været fuldt integreret og fiskeriet ikke have en så fremtrædende rolle, som det ses her. Meterlange fiskesystemer, flere hundrede benspidser, padleårer, buefragmenter og lystergrene viser tydeligt, at der langt ind i bondestenalderen foregik aktiviteter langs kysten. Sporene viser tydeligt, at aktiviteterne flyttede med, efterhånden som kystlinjen trak sig længere og længere tilbage, og at befolkningen tilpassede sig til de forandringer, som naturen uafbrudt skabte. Kystens konstante foran-
dring har oversvømmet og dermed forseglet fortiden med beskyttende og iltfattige lag. Det giver en helt særlig mulighed for at få et kik ind i disse aktiviteter og udgrave fund, vi ikke i vores vildeste fantasi havde forestillet os. De gode fund giver de gode historier At fiskeriet overskygger neolitiseringen af samfundet er fra et formidlingsmæssigt synspunkt ikke et problem. Vi har gjort fund, der overstiger selv de mest ambitiøse forhåbninger. Og det giver jo grobund for at fortælle nogle fantastiske historier. Set i bakspejlet har 2014 været et år fyldt med disse historier, der for alvor har skabt opmærksomhed om Lollands fortid. Hvad var det for en befolkning, der havde slået sig ned her, hvad var det for et liv, de levede, og hvilke spor har de efterladt til at bevidne dette? Et af de helt særlige fund er et flere meter langt fiskesystem, bestående af mindst tre opretstående flettede fiskegærder samt en væltet sektion, der har indgået i en eller flere konstruktioner. Alt peger i retning af, at fiskegærderne har stået ud fra kysten, hvorfra fiskene ledes ud på dybere vand mod rusen eller kurven. Anlæggene forudsætter blandt andet adgang til store mængder hassel af den rette kvalitet, hvorfor befolkningen antageligt har haft stævningsskove i baglandet. Forskning har nemlig vist, at tilsvarende fiskesystemer har været flettet af fem meter lange, seks til otte år gamle, lige hasselkæppe. Indtil nu er der fritlagt ca. 35 m af fiskesystemerne, der er dateret til ca. 3.000 f.kr., altså midt i bondestenalderen. De helt utrolige bevaringsforhold gør, at fiskegærderne ser ud, som da de blev sat. Det giver muligheder for at lave detaljerede undersøgelser og få et indgående kendskab til dem. Og jo mere vi ved om en genstand, desto bedre en historie kan vi fortælle. Historien om de velbevarede fiskegærder har vakt stor interesse blandt fagfolk, men da den pludselig fik et touch af noget menneskeligt, voksede interessen til det utænkelige. I sommeren 2014 dukkede der omkring fiskegærderne pludselig nogle lyse aftegninger op, der efter nærmere undersøgelser viste sig at være fodspor efter stenaldermennesker. Pludselig stod vi med en meget personlig hilsen fra datidens mennesker og ikke det, vi traditionelt formidler genstande. Fodsporene blev undersøgt nærmere, og de blev sat i forbindelse med fiskegærderne og en voldsom storm, der ca. 3.000 år f.kr. havde oversvømmet området. Hvilken fantastisk formidlingshistorie genstande, der kan sættes sammen med personer og en konkret handling. De 5000 år gamle fodspor ses tydeligt som lyse aftegninger i den mørke undergrund. Historien blev sendt ud gennem et landsdækkende nyhedsmedie og museets egne presse- og nyhedskanaler, hvor efter det gik stærkt. Historien gik på de første par dage verden rundt, og blev omtalt på så fashionable steder som Huffington Post, Discovery News, Archaeology, Der Spiegel, Fox News og The Weather Channel i USA. En hurtig Googlesøgning gav i dagene efter 75 nationale og internationale henvisninger og mange personlige henvendelser fra et hav af journalister. Alle ville vide mere om fodsporene og syntes, at det var helt vildt, at vi havde gjort et så spektakulært fund. Det flere meter lange fiskesystem viser tydeligt, at området øst for Rødbyhavn flittigt blev anvendt til fiskeri langt ind i bondestenalderen. Enkeltstående og helt særlige Arkæologi handler ofte om de enkeltstående fund,
der kan stå alene og skabe stor begejstring. Hen over sommeren og efteråret 2014 er der dukket to af disse op i Rødbyhavn. Først var der tale om en flintdolk fra ældre bronzealder med barkskæfte, som ikke tidligere er fundet i Danmark, og dernæst en ca. 5.500 år gammel skæftet flintøkse, der kun findes ganske få af i landet. Begge er fund, der lige som fodsporene skabte stor interesse fra fagfolk og journalister. Naturligvis er der fundet mange andre enestående genstande i løbet af projektet, men det er ovenstående, Museum Lolland-Falster har valgt formidlingsmæssigt at fokusere på, da de repræsenterer elementer, vi ikke på noget tidspunkt havde forhåbninger om at finde. Sensationer har altid en særlig gennemslagskraft i nyhedsbilledet og folks bevidsthed. Fra museet til offentligheden Sidste års særlige fund viser tydeligt, hvad der gør en god historie. Det skal være noget særligt, noget man ikke har set før, og så skal det helst have en wau-effekt. Med hverdagens konstante informationsstrøm er det svært at træde ud af mængden og være dén nyhed, der bliver set. Men det er tydeligt, at der har været stor interesse for de specielle fund fra Rødbyhavn, der er gjort i løbet af anden halvdel af 2014. For det første er der de internetbaserede omtaler, men vi har også kunnet følge interessen på museets egen hjemmeside. Her er det meget tydeligt, at der ved udsendelse af arkæologiske nyheder omhandlende Femern-udgravningerne sker en aktivitetseksplosion. På en normal dag klikker mellem 20 og 50 forbi Museum Lolland- Falsters sider om Femern-projektet, men i særligt tre tilfælde kan vi se et udsving, der giver grund til begejstring. D. 6. oktober 2014 sendte museet en pressemeddelelse og et nyhedsbrev ud vedrørende fundet af den skæftede dolk. Det gav følgende antal besøgende på museets hjemmeside: 6. oktober 958 7. oktober 953 8. oktober 295 D. 6. november 2014 fulgte vi op med en pressemeddelelse og et nyhedsbrev om fundet af fodsporene i forbindelse med fiskegærderne. Det gav følgende antal besøgende på museets hjemmeside: 7. november 338 8. november 111 9. november 273 24. november blev årets arkæologiske nyheder afsluttet med, at vi sendte pressemeddelelse og nyhedsbrev ud om fundet af den skæftede økse. Det gav følgende antal besøgende på museets hjemmeside: 24. november 1172 25. november 786 26. november 473 Sammen med disse gode statistiktal viser Facebooksiden Arkæologi og Kulturhumor på Lolland-Falster (der drives uafhængigt af museets officielle Facebookside), at der var stor interesse for de særlige historier, både fra ind- og udland samt fag- og ikke fagpersoner. Men de tre historier har ramt meget forskelligt. De to enkeltstående genstande har fået stor opmærksomhed på Facebooksiden og museets egen hjemmeside samt hos forskellige fagmedier verden over. Derimod blev fodsporene mere brugt som en highlight-nyhedshistorie verden over. Grafen viser en oversigt over besøgende på Museum Lolland-Falsters hjemmeside. De tre toppe er udtryk for de tre særlige fund, der er omtalt i pressen, og som genererede ekstra aktivitet på museets hjemmeside.
Forskelligheden i historierne og hvem, der finder dem interessante, er et redskab vi fremover kan anvende til formidlingshistorier hvem er det, vi vil kommunikere med? Tydeligt er det dog, at vi efter disse pralehistorier har fået skabt en øget interesse om projektet og dets helt særlige muligheder. En fryd for formidlingsinspektøren 2014 har uden tvivl sat sine spor, når det handler om de særlige historier fra Femern-udgravningerne. Endda så markant, at fodsporene kom på Kulturstyrelsens Top 10 over særlige arkæologiske fund, hvilket giver en fornemmelse af, hvor specielt et fund vi har fået lov at finde og ikke mindst formidle. Femern-udgravningerne byder hver dag på fantastiske fortællinger om Lollands fortid, og med den interesse, der indtil nu har været herfor, er det en fornøjelse af få lov til at formidle disse. En engelsk journalist satte det meget godt på spidsen, da han skrev: You are going to upset more people with this new amazing find. Flintdolken fra bronzealderen, der for alvor satte gang i interessen for de arkæologiske udgravninger forud for etableringen af den faste Femern Bælt-forbindelse. Men er det tilfældet, håber jeg virkelig, at vi i de kommende år får rig mulighed for at overraske rigtig mange med vores fantastiske fund.