Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere) og det socialfaglige område (i denne guide bruger vi betegnelsen pædagoger). Guiden er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra nogle behandlingsforløb i Københavnsområdet. Behandlingsforløbene blev iværksat i forbindelse med projektet udviklingshæmmede og misbrug Københavnsområdet. Projektet blev med midler fra socialministreret ledet af UFCH, projektperioden strakte sig fra 2001-2005. Alkoholproblemer kan ramme alle. Også mennesker med udviklingshæmning kan udvikle et alkoholmisbrug. Mennesker med udviklingshæmning har krav på samme alkoholbehandlingstilbud som andre mennesker. Vi ønsker med denne guide at have fokus på, at der etableres et tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger så den gruppe borgere, der udover deres udviklingshæmning også har et alkoholmisbrug, kan komme i kvalificeret behandling. Når der opstår et alkoholproblem, er det ikke altid, at det menneske, som har udviklet et alkoholproblem, ser det som et problem. Mennesker der udvikler et for stort forbrug af alkohol, bruger det ofte som en løsning på et eller andet livsproblem og deraf kan en afhængighed udvikles. I de fleste tilfælde er det pædagoger omkring en udviklingshæmmet person, der opdager at en af deres klienter har et optrappet alkohol forbrug og derfor ikke opnår den livskvalitet, som de kunne opnå, hvis personen ikke havde et storforbrug /misbrug af alkohol. Ofte vil en henvendelse om hjælp i forbindelse med et alkoholproblem i første omgang være fra de pædagoger, der er tilknyttet en udviklingshæmmet person. Med udgangspunkt i en konkret problemstilling kan der være behov for en eller flere af nedenstående ydelser fra det misbrugsfaglige regi: At alkoholbehandler yder Rådgivning & vejledning At alkoholbehandler har samtaler med klient, evt. i klientens hjem At alkoholbehandler yder supervision til pædagoger At alkoholbehandler giver undervisning til pædagoger At alkoholbehandler ved behov eventuelt opretter pårørende grupper At alkoholbehandler ved behov eventuelt opretter gruppe for voksne børn af alkoholikere. Denne guide er opbygget således: Mest henvendt til pædagoger: Når det begynder at ligne et problem Mest henvendt til alkoholbehandlere: Alkoholbehandling og udviklingshæmning et umage par? Henvendt både til pædagog og alkoholbehandler: Det tværfaglige samarbejde Når det begynder at ligne et problem Når I (pædagoger) begynder at snakke om, at der vist er et alkoholproblem, men er i tvivl om omfanget eller usikre på om det bare er Jer, der ser syner med videre; så er tiden inde til at gå i gang med arbejdet med denne guides første punkt Identificer problemet, hver medarbejder for sig Et alkoholproblem påvirker både den der drikker og omgivelserne. Dette punkt er en opgave den enkelte pædagog skal gøre ud fra egne observa-

tioner. Det er altså ikke et spørgsmål om at nå til enighed om, hvordan disse observationer kan tolkes. Pædagogen beskriver hvordan han/hun oplever beboerens adfærd og tilstand. I kan eventuelt udveksle observationer med hinanden, men lad hver enkelt pædagogs egen opfattelse være gældende for vedkommendes beskrivelse. Aftal på et personalemøde hvor lang tid I skal bruge på denne observation, f. eks 14 dage eller 1 måned. Beskriv f. eks. ud fra: Hvor tit drikker beboeren? Hvor meget drikker beboeren? Hvordan er beboerens adfærd når han/hun ikke drikker? Hvordan er beboerens adfærd når vedkommende drikker? Har beboeren ændret sig fysisk/helbredsmæssigt? Har beboeren ændret sig psykisk/humør, stemningsleje? Hvordan påvirkes du når beboeren drikker? Hvordan reagerer du når beboeren drikker? Hvad gør du? Hvordan oplever du, at omgivelserne påvirkes, når beboeren drikker - medbeboere, øvrige pædagoger/kollegaer, beboerens familie evt. venner/øvrige netværk? Hvordan reagerer omgivelserne? Hvad gør de? Hvad gør du? Hvordan reagerer beboeren på det du/andre gør? Identificer problemet, fælles: Når den aftalte tid er gået så sammenhold Jeres observationer, tal sammen om hver enkelts opfattelse af situationen (ud fra hver enkeltes beskrivelse jf. ovenstående) a) Konkretiser hvad I har samme opfattelse af b) Konkretiser hvad I har forskellig opfattelse af c) Afgør om der er et problem eller om der er tvivl om, hvorvidt der er et problem Hvis I mener, der er et problem, eller der er tvivl om hvorvidt der er et problem, så skal I til at hente eksperter udefra. I skal til at kontakte det misbrugsfaglige system. Etabler kontakt til det misbrugsfaglige system (evt. Lænken) - I første omgang kan I efterspørge: Rådgivning og vejledning til pædagoger i forhold til klient med alkoholproblem. Ring, aftal besøg af Alkoholbehandler I kan til en start bede om Rådgivning & vejledning i forhold til en konkret sag. Det misbrugsfaglige system kan være usikre i forhold til mennesker med udviklingshæmning samt det tværfaglige samarbejde. Hvis du/i oplever vanskeligheder i forløbet, kan der rettes henvendelse til et

af de tre netværk under projektet udviklingshæmmede og alkoholmisbrug der pt. findes i landet, adr. er: www.ufch.dk Opgiv ikke, det kan og skal kunne lykkes at tackle problemet er det svært at komme i gang, så betragt dét at få taget hul på problemet, som et pædagogisk mål. Problemet forsvinder sjældent ved ikke at gøre noget. Ved besøget Beskriv/forklar hvad I, i personalegruppen, har afklaret/ evt. hvad I har brug for at få afklaret. (Har vi et problem her?) I kan ikke løse beboerens problem uden hans eller hendes medvirken, men I kan få hjælp, rådgivning og vejledning til hvordan I kan arbejde med denne problemstilling. Hvis I er sikre på, at I har et problem: Beskriv problemet - forklar hvordan I er kommet frem til problemet - forklar hvad I behøver hjælp til, eller bed om hjælp til at finde frem til, hvad I behøver hjælp til. Bed evt. om hjælp til at få afklaret problemets størrelse, eller handlemuligheder i forhold til problemet Bed evt. om undervisning i misbrugsproblemer som en start (dette kan gøre Jer i stand til bedre at kunne se problemets størrelse, og hvis der er et problem, til at gå videre i forhold til hvilken hjælp I har brug for, for at kunne handle på problemet) Diskuter hvordan I kan motivere beboeren til at indgå i et forløb med alkoholbehandleren. Bed om: rådgivning & vejledning samt supervision. Snak om forventninger til det tværfaglige samarbejde, hvilken rolle pædagogen kan have i behandlingen og lav evt. en ny aftale. Alkoholbehandling og udviklingshæmning et umage par? Værd at vide når klienten er udviklingshæmmet Hvis du som alkoholbehandler får henvendelse fra en klient med udviklingshæmning, som ønsker hjælp til at stoppe et alkoholmisbrug, kan der være visse ting, der er godt at vide. Mennesker med udviklingshæmning har et meget forskelligt støttebehov og den måde de selv er i stand til at varetage deres tilværelse på, spænder vidt. Mange udviklingshæmmede lever i egen bolig, med kontakt til en pædagog nogle timer ugentligt. Nogle lever i bofællesskab, hvor der er tilknyttet pædagoger i dagtimer eller hele døgnet. Pædagogerne hjælper og støtter klienten i hverdagen med almindelige daglige gøremål der kan spænde eksempelvis fra personlig hygiejne, hjælp til økonomi til samtaler om kæreste sorger. Nogle bliver let usikre og nervøse når de skal noget nyt, være i nye omgivelser, mange skal for eksempel følges til tandlæge, og for denne gruppe kan det være nødvendigt at behandlingssamtalerne foregår i klientens eget hjem. Mange har kommunikationsproblemer, med hensyn til såvel ekspressivt som impressivt verbalt sprog. Derfor vil langt de fl este klienter med udviklingshæmning også have brug for pædagogisk støtte for, at kunne arbejde med et alkoholproblem. Rådgivning og vejledning til pædagoger i forhold til klienter med udviklingshæmning Pædagoger der arbejder med mennesker med udviklingshæmning ved nødvendigvis ikke særlig meget om alkoholafhængighedsudvikling eller andre dynamikker, der har indflydelse på den person, der bruger for meget alkohol, samt personens omgivelser. Derfor vil de søge faglig sparring ved at ringe til en alkoholbehandler.

Ofte vil pædagogerne være usikre på om der reelt er et problem og ofte vil de gerne vide noget om, hvordan man kan indlede en samtale med hensyn til at tale om alkohol med deres klient. Alkoholbehandlingen Selve alkoholbehandlingsarbejdet er i store træk det samme, som vi yder til vore klienter i den sædvanlige alkoholbehandling. Blot er der den forskel, at en klient med udviklingshæmning har behov for støtte af en pædagog til at følge en alkoholbehandling. Hvis klienten vil ændre sit alkoholforbrug, er det vigtigt at udarbejde en alkoholbehandlingsplan i samarbejde med klienten og eventuelt pædagogen. Det er også vigtigt at udarbejde en samarbejdsplan for forløbet sammen med pædagogen. Pædagogen kan i det daglige arbejde hjælpe/støtte beboeren, som en slags reflekterende hjælper. Netop på grund af daglig opfølgning fra pædagogen, kan den ændringsproces, der sættes i gang blive en del af beboerens dagligdag. Alkoholbehandlingsplanen og samarbejdsplanen kan bl.a. omhandle aftaler om: Kan klienten gå alene på ambulatoriet, eller har klienten behov for hjemmebesøg? Hvor ofte skal fremmødet være? Kan eller skal pædagogen deltage i flere samtaler? Hvilken slags viden har pædagogen brug for, for at kunne støtte klienten optimalt? Er der brug for jævnlig sparring med alkoholbehandleren? Er der brug for undervisning om alkoholafhængighed? Har pædagogerne brug for hjælp til at identificere klientens selvmotiverende udsagn /motivationsskabende samtaleelementer? Har pædagogerne brug for hjælp til at støtte/ fastholde klienten i eget ansvar for problematikken? Har pædagogerne brug for supervision på det igangsatte ændringsarbejde i forhold til at de kan udvikle pædagogiske opgaver, der kan støtte den igangsatte ændring? Samtaleforløb med klienten Alkoholbehandleren kan med fordel overveje samtalens form, dette kan evt. diskuteres med pædagogen inden alkoholbehandlerens 1. møde med klienten: Samtalen skal foregå med et enkelt og konkret sprog Samtalen skal ikke tage for lang tid, da koncentrationen hos disse klienter ofte er mere kortvarig At være opmærksom på at klienten både kommer med verbale og nonverbale reaktioner på samtalen. Som behandler skal man gøre sig klart hvilken rolle, man gerne vil have at pædagogen indtager; skal pædagogen være samtale partner eller en slags hjælper til at tolke verbale og nonverbale udtryk, som for pædagogen kan være lettere at se, da de har et mere indgående kendskab til klienten. Man skal afklare med klienten, om det er OK at pædagogen deltager i samtalen. Det anbefales at gøre brug af metoden Den motiverende samtale Det tværfaglige samarbejde Hvorfor tværfagligt samarbejde? At alkoholbehandler inddrager de pædagoger, der er tilknyttet en udviklingshæmmet person, kan være en rigtig god

ide og somme tider nødvendigt. Pædagogen kan være behjælpelig i ændringsprocessen, som en slags reflekterende hjælper, der hjælper klienten med at implementere ændringen af alkoholforbruget i klientens dagligdag. Pædagogen kan i behandlingssamtalen fungere som tolk for alkoholbehandler og klient, da kommunikationen med klienten kan kræve særlig kommunikativ viden og kendskab til klienten. At pædagoger inddrager en alkoholbehandler kan være en rigtig god ide og somme tider nødvendigt. Alkoholbehandleren har viden om hvordan alkohol påvirker en person, fysisk, psykisk og socialt. Pædagoger kan også have brug for en alkoholbehandler til at få afklaret, hvorvidt der er tale om et storforbrug eller et egentligt misbrug, og på denne måde få en afklaring i forhold til hvilken ydelse der kan være behov for. Er der behov for behandling, har alkoholbehandler derudover viden om samt erfaring med behandlingsmuligheder og der kan således, i samarbejde med pædagogen, ydes den kvalitativt bedste indsats. Samarbejdsmøder Alkoholbehandler og pædagog aftaler sammen en overordnet strategi, i forhold til behandlingsarbejdet samt deres indbyrdes roller og forventninger til samarbejdet. Alkoholbehandler og pædagog bør jævnligt, fra ugentligt til min. 1 gang månedligt, under hele forløbet være i kontakt med hinanden. Enten som telefonmøder eller egentlige møder. Erfaringerne viser at det vil være hensigtsmæssigt hvis man fra starten planlægger hvornår man mødes/ringer til hinanden. Ændring af drikkemønster Såfremt beboeren ønsker at arbejde med ændring af sit drikkemønster: Lav alkoholbehandlingsplan i samarbejde med beboeren og pædagog. Såfremt beboeren ikke ønsker at arbejde med ændring af alkoholindtagelse, samt hjælp til pædagoger der arbejder med beboere der ikke kan/vil erkende et misbrug: Alkoholbehandler og pædagog udarbejder sammen en overordnet strategi, en samarbejdsplan i forhold til hvordan pædagogen kan arbejde med at støtte en eventuel motivation til ændring af drikkemønster. Overvej om det er alkoholbehandleren der skal på banen med yderligere informationer til beboeren; og i så tilfælde hvordan de kan kvalificeres til dette arbejde

Overvej om det er pædagogerne, der skal på banen med yderligere informationer til beboeren; og i så tilfælde hvordan de kan kvalificeres til dette arbejde andet. Undervisning af pædagoger Alkoholafhængighedens udvikling adfærdstegn på misbrug WHO definition på alkohol- afhængighed. Sociale og psykiske grunde til at bruge alkohol. Den motiverende samtale. - Ændringsteori Medafhængighed: alkoholproblemets indvirkning på personalet. Hvad er abstinenser? -Benzodiazepin effekt. Eksternalisering.- Adskillelse mellem person og problem - personen er ikke alkoholiker, personen har et alkoholproblem; personen er ikke udviklingshæmmet, personen har et udviklingshandicap. Personlige og faglige barrierer i forhold til at tale om alkohol. Supervision på igangsat ændring Undervejs i forløbet har pædagogen ofte behov for supervision i forhold til den iværksatte plan, både hvis handleplanen drejer sig om egentlig alkoholbehandling eller hvis handleplanen drejer sig om at motivere beboeren til at indgå i en alkoholbehandling.

Hvordan og hvor kan du komme i kontakt med en alkoholbehandler Lænken www.laenken.dk, her kan du finde nærmeste lænkeambulatorium. Alkoholenheden www.hosp.dk/hhalkoenhed.nsf, alkoholenheden er tilknyttet hospitaler i HS, og på denne hjemmeside kan du finde telefonnumre på de forskellige alkoholenheder. Litteratur Gruber, Thomas og Andersen, Jonna: Krogstrup, Hanne Kathrine: Misbrug uden behandling, Udviklings hæmmede og misbrug. Formidlingscenter Øst, 2001 Det handicappede samfund: om brugerinddragelse og medborgerskab. Forlaget Systime 1999 Miller,W og Rollnick, S: Motivationssamtalen. Hans Reitzel 2004 Rindom, Henrik: Rusmidlernes Biologi om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen, 2001 Stenner, Patricia: Hjemmesider www.ufch.dk www.vfcudsatte.dk Den motiverende samtale 2005 www.ufch.dk, du kan finde artiklen på hjemmesiden Udviklings- og Formidlingscenteret på Handicapområdet (tidligere Formidlingscenter Øst) Videnscenter for socialt udsatte herunder det tidligere videnscenter om Alkohol God fornøjelse med arbejdet Denne pjece er udarbejdet af: Patricia Stenner Lis Funk-Hansen & Mette Hemmingsen Tegninger ved Lars Studs Lænken Pensionatet Hulegården Pensionatet Hulegården Produktion: Glumsø Bogtrykkeri A/S, miljøcertificeret efter ISO 14001