Christian 4.s København

Christian 4.s København

Indhold Christian 4. Rosenborg Slot Nyboder Børsen på Slotsholmen Rundetårn 3 4-5 6-7 8-9 10-11

Christian 4. Christian 4. (12. april 1577 28. februar 1648[1]), søn af Frederik 2. og dronning Sophie af Mecklenburg, født på Frederiksborg Slot. Konge af Danmark-Norge (1588 1648). Rosenkrantz overtog ledelsen af regeringen efter Niels Kaas død 1594. Christians moder, den kun 30-årige enkedronning Sophie, mente nok, at hun burde have indflydelse på regeringens førelse, hvilket rigsrådet nægtede hende. Den Unge Konge Krigsførelse Ved faderens død i 1588 var Christian 4. kun 11 år. Frederik 2. havde 1580 fået den treårige prins valgt som sin efterfølger under den forudsætning, at Christian underskrev en håndfæstning ved sin tiltrædelse. Men som umyndig kunne han hverken være regent eller underskrive en sådan håndfæstning. Der blev derfor dannet en formynderregering bestående af fire medlemmer ledet af kansleren Niels Kaas. De tre øvrige var rentemester Christoffer Valkendorf, rigsadmiral Peder Munk og rigsråd Jørgen Ottesen Rosenkrantz. Kongen havde ambitioner om at gøre Danmark-Norge til Nordeuropas stærkeste magt politisk, økonomisk og militært, men havde samtidig store problemer bare med at bevare den danske førerstilling i Norden, hvor svenskerne førte en kraftig ekspansionspolitik. Den danske flåde blev kraftigt udbygget, men Danmark opnåede aldrig at få en bondehær, som kunne stå mål med den svenske. Kalmarkrigen 1611-1613, som måtte føres med dyrt betalte lejetropper, førte ikke til noget resultat, da de to lande var meget jævnbyrdige. 3

Rosenborg Slot Rosenborg slot blev opført i 1606-34, som Christian 4.s lysthus på landet, lige uden for Københavns vold. Tekst: Mads Skov Christian 4. holdt meget af stedet, opholdt sig ofte på slottet når han residerede i København og det var her han døde i 1648. Efter hans død overgik slottet til hans søn Frederik 3. og hustruen Sophie Amalie, der foretog flere moderniseringer. Den sidste konge, der anvendte stedet til beboelse var Frederik 4., og Rosenborg blev opgivet omkring 1720 til fordel for Frederiksberg Slot. Gennem 1700-årene opsamledes betydelige kunstskatte på Rosenborg, blandt andet Snart efter opstod ideen om et museum, og dette blev realiseret i 1833, som er De Danske Kongers Kronologiske Samlings officielle stiftelses år. Slottet bliver offentligt Slottet åbnede for publikum i 1838, og man kunne her få en vandring gennem kongeslægtens historie fra Christian 4. s tid til egen samtid, og der var ved åbningen etableret et værelse med Frederik VI s ting, selvom kongen først døde året efter. Den kronologiske gennemgang, samt de møblerede interiører, som endnu i dag er Rosenborgs særpræg, introduceredes for første gang i europæisk museumshistorie. Samlingen fortsatte med at vokse, og i 1960 erne blev der taget initiativ til at oprette en afdeling på Amalienborg for den nyere del af kongeslægten. Dette realiseredes i 1977, og siden i 1994 med lokaler i Christian 8. s Palæ. Grænsen mellem de to afdelinger er sat ved 1863, således at Rosenborg udstiller de oldenborgske konger, og Amalienborg de glücksborgske. I april 2012 sluttede en større restaurering af Marmorgemakket på slottet. Gemakket er enestående i den forstand, at der ikke findes andre lige så velbevarede rum med den særlige kunstmarmorering. Genstande på Rosenborg med tilknytning til kongehuset Christian 5.s krone fra 1670 har været brugt ved alle de enevældige kongers kroninger, og den sidste kroning var i 1840. Kronen anvendes stadig ved det kongelige castrum doloris, som sidste gang var i 1972. Kronjuvelerne går tilbage til Christian 6.s Dronning Sophie Magdalenes testamente fra 1746. Heri bestemte hun, at hendes smykker ikke skulle overgå til en bestemt person, men altid være til rådighed for den til enhver tid 4

siddende dronning. Kronjuvelerne er blevet forøget flere gange, og stammer i deres nuværende form fra 1840. Kronjuvelerne består primært af fire store smykkesæt; to med brillanter, ét med smaragder og brillanter, samt ét med rubiner, perler og brillanter. Kronjuvelerne står også i dag til rådighed for Hendes Majestæt Dronningen, som anvender dem en eller flere gange om året. Almindeligvis til nytårskuren, samt i forbindelse med statsbesøg og andre begivenheder i Kongehuset. Guld og sølv Det kongelige dåbsfad er af purt guld, og siden 1671 er alle de kongelige børn døbt i dette fad. Oprindeligt blev barnets navn og dåbsdato skrevet på bagsiden af fadet, men i slutningen af 1700-tallet var der ikke plads til flere navne. Til fadet hører en vandkande og to lysestager, alle af purt guld. Ved dåben anbringes fadet i en døbefont af forgyldt sølv. Font og fad har i skrivende stund været anvendt sidste gang i april 2010 ved den kongelige tvillingedåb i Holmens Kirke. 5

Nyboder Nyboder var et kvarter for søfolk, idet flåden under Christian 4. voksede, og der var behov for rigtige boliger til de menige og deres familier. Der var et tidligere kvarter med samme navn, Skipperboderne, der først blev opført på Bremerholm og var forbeholdt officerer. Tekst: Christian De første 20 huse af Nyboder opføres i 1631 på de grunde, kongen tidligere havde købt uden for København. Navnet på den nye bydel kaldes først dy Boer til Søefolckied senere Bådsmandshusene. Det blev til ca. 200 boliger på hver ca. 40 m² bestående af en stue på 19 m², et kammer, en forstue og køkken fælles med nabolejligheden. Lejlighederne var spejlvendte to og to og vendte ryggen mod hinanden, hvilket gav problemer med varme og kulde, fordi nogle fik sol, andre ikke. Trods den beskedne størrelse ragede de op over datidens arbejderboliger. I 1641 er Nyboder ved at være færdig, som Christian IV havde planlagt det i samarbejde med Hans van Steenwinckel den yngre og Leonhard Blasius. Gader og Stræder Nyboders gader skulle naturligvis også have navne og i et brev af 27. februar 1641 skrev Christian 4.: Der skal tenckis paa Naffn tiil alle gaader Och streede, som Søefo1ckiid Nu y boer och y framtyden komme att boe y. Men først i 1650 findes det ældste belæg på de systembestemte gadenavne, nemlig Kattegade. Siden fulgte navne efter læge- og krydderurter i kvarteret mellem Adelgade og Rigensgade, mens området fra Adelgade til Store Kongensgade fyldtes op med dyrenavne. Endnu er bevaret festlige navne som Elsdyrsgade, Krokodillegade, Hjertensfrydsgade og Timiansgade, hvorimod Bjørnegade, Kaninstræde og Nellikegade forlængst er optaget i den nuværende Fredericiagade. Tilsvarende er Elefantgade, Leopardgade og Tulipangade erstattet med Suensonsgade. Denne rationalisering blev foretaget i 1850erne, da stadskonduktør, kaptajn T. Krak ledede de københavnske huses fortløbende nummerering. Udvidet behov Allerede i Christian 4.s tid kunne antallet af boliger ikke tilfredsstille behovet. Mange af husene deltes derfor til to familier og overbefolkningen steg hermed. I 1756-58 udvidedes Nyboder endelig med 24 huse i to etager, opført efter tegninger af Ph. de Lange, og da 6

man 1771 ændrede en del af Christian 4.s et-etages huse til to etager, fulgte Ph. de Langes typehus. Disse ombygninger blev foretaget af arkitekterne G. D. Anthon og Harsdorff. Derefter gik det hurtigere: 1781-83 rejstes 23 nye huse i to etager, 1785 ordnedes en kontrakt på 61 huse, 1790 kom en ny kontrakt om 51 huse og 13 huse aftaltes i 1795. P. Meyn opførte yderligere en vagt i 1787, som endnu er bevaret. Tre af hofbygmester Magens fem officershuse fra perioden er også skånet. Gadenavne Det var spændende og eksotiske navne, der blev anvendt med en hovedvægt på krydderier og dyr: Tulipanstrædet, Timianstrædet, Merianstrædet, Krusemyntestrædet, Salviestrædet, Balsamstrædet, Nellikestrædet, Rosenstrædet, Lavendelstrædet Elefantstrædet, Harestrædet, Kamelstrædet, Rævestrædet, Enhjørningestrædet, Ulvestrædet, Bjørnestrædet, Løvestrædet, Hjortestrædet, Elsdyrstrædet, Kattestrædet, Pindsvinestrædet, Hindestrædet. 7

Børsen på Slotsholmen En af Københavns ældste og mest markante bygninger er Børsen. Christian IV lod Børsen opføre fra 1618 til 1624, idet bygningen skulle danne grundlag for København som handelsplads og metropol. Tekst: Adrian Westphal Bygningen blev oprindeligt benyttet som varebørs, og det er blandt andet på den baggrund, at den kan betegnes som Europas ældste børs. Da Børsbygningen i dag er privatejet og har været det siden 1857 er der ikke på normal vis adgang til bygningen. Børsbygningen er heller ikke et museum, men ejes af Dansk Erhverv, som er en privat erhvervsorganisation for handels-, transport- og serviceerhvervene. Foruden de mange kontorer, som bygningen naturligvis rummer, er der en del af mødelokalerne, som kan lejes til næsten alle typer af arrangementer, lige fra møder og konferencer til fester, udstillinger m.m. Her på Børsbygningens hjemmeside er der mulighed for at læse om den smukke, gamle Børsbygning og dens historie. Prøv også at gå en tur i bygningen. Sitet indeholder endvidere faktuelle oplysninger om udlejningsmulighederne samt billeder af de enkelte lokaler. Velkommen og god fornøjelse. Børsen er en af Københavns ældste bygninger sammen med Rosenborg Slot og Rundetårn, de er nogle af de bygninger, vi husker Christian IV for. Børsen er bygget i nederlandsk renæssancestil, en præget af kongens smag,bl.a. gavlkvistene og tårnet. Christian IV havde i 1618 bedt ingeniør Johan Semb anlægge en ny bydel, Christianshavn, og over til Christianshavn blev der bygget en dæmning den første Amagerbro (nu Knippelsbro). Ny Bygmester Christian IV havde indset handelens betydning og besluttede sig til, at København skulle gøres til fremtidens storstad og handelscentrum. Man kunne ikke have en storstad uden en børs, så i 1618 bad Kongen Lorenz van Steenwinckel påbegynde bygningen af Børsen på det sted, hvor dæmningen til Christianshavn var landfast med Slotsholmen. Netop som projekteringen af Børsen var påbegyndt, døde Lorenz van Steenwinckel, så det blev hans bror, Hans van Steenwinckel, der overtog sagen, og den 10. december 1619 blev Hans van Steenwinckel udnævnt til bygmester med ansvar for at have 8

alle kongens bygninger under tilsyn. Lorenz og Hans van Steenwinckel var sønner af den belgisk fødte bygmester og stenhugger Hans van Steenwinckel, som efter sin ankomst til Danmark i 1578 havde bistået Christian IV med nye spir på både Helligåndskirken, Nikolaj Kirke og formentlig også Blåtårn på Københavns Slot. Byggeriet af Børsen Byggeriet af Børsen var ikke helt ukompliceret, da den skulle bygges på den nyopførte dæmning til Christianshavn. Dæmningen havde endnu ikke fået tid 9 til at sætte sig, så der blev bygget bolværk på begge sider og rammet pæle ned i dæmningen. I 1620 påbegyndte man opførelsen af selve bygningen. Kampestensfundamentet, murene og tagværket blev udført i årene 162123, og bygningen var først under tag i 1624. På dette tidspunkt lignede Børsen dog langt fra den Børs, vi kender i dag. Gavlene og kviste på tagets nordside blev først sat op i 1623-1624, og i august 1625 var spiret på plads. Den østlige gavl blev først færdigbygget i 1640. Siden da har bygningen skiftet udseende adskillige gange for endeligt i 1883 at opnå sin nuværende skikkelse. Det var med opførslen af kviste på tagets sydside i perioden 1879-1883, hvor også tagbeklædningen blev ændret fra bly, blik og tegl til kobber. Børsen som markedsplads Børsen blev brug sidst i 1620 erne, hvor man udlejede boder. I stueetagen var der 40 boder med indgang fra gaden. Hele børsbygningens første sal bestod stort set kun af et stort rum, hvor der i midten af rummet og ved vinduerne også blev udlejet boder.

Rundetårn Allerede i 1622 lader det til, at Christian 4. har planer om at bygge på den plads, hvor Rundetårn og Trinitatis Kirke ligger nu. At han får skøde på grunden. Tekst: Peter Markersen Men først i år 1635 starter de rigtige byggeplaner, og i denne forbindelse foreslog hans astronom Christian Longomontanus ham at opføre et astronomisk tårn. Longomontanus (eller Lomborg som var hans danske navn) havde først foreslået Valby Bakke som stedet for et nyt observatorium, men tårnet skulle pynte på den nye kirke og være tæt på universitetet, så observatoriet kom til at ligge inde i byen. Som bygmester valgtes Hans van Steenwinckel den yngre søn af kongelig bygmester Hans van Steenwinckel den ældre, der i 1578 var blevet indkaldt til arbejdet på Kronborg. Steenwinckel den yngre nåede dog ikke at færdiggøre tårnet, fordi han døde i 1639. Fra 1640 var overbygmesteren Leenart Blasius, som kom fra Holland. At kongen vidste besked med hans kvalifikationer fremgår af hans breve: Den nye Bygmesters Bestilling skal gøres på 600 Daler, og omendskønt Besoldningen løber højere end den forriges, og han intet kan tegne så vel, så kan han dog bedre stå Værket for end som den forrige Endnu en bygmester dør Blasius døde i 1644 og nåede derfor kun at færdiggøre selve tårnet. For at skaffe plads til bygningen var det nødvendigt at fjerne en del huse, og derfor skrev Christian IV den 17. april 1637 til Rentemesteren (finansministeren). Hele bygningen er opført på et fundament af kampesten, som allerede fra 24. november 1636 var blevet kørt dertil fra volden. Der var dog ikke sten nok, så derfor skrev kongen til professorerne og Domkapitlet i Roskilde, at de skulle få deres bønder til at føre sten til den nye studenter-kirke, dog skulle de største sten køres på kongens Rustvogne. Mangel på mursten Mursten blev bestilt i Holland, idet de hjemlige teglværker ikke kunne levere sten af tilstrækkelig god kvalitet. I februar 1637 indgik man kontrakt med Henrik van Dingklage i Emden om levering af tilstrækkeligt mange sten, og d. 7. juli 1637 nedlagdes grundstenen til byggeriet af murermesteren Jørgen Scheffel fra Bern. Da selve tårnet i sommeren 1640 er ved at være færdigbygget, skulle 10

toppen indrettes til observatorium, den nye bygmester Blasius var vel ikke kommet helt ind i arbejdet endnu, så kongen giver anvisninger: Udformningen af toppen ligner indretningen af Tycho Brahes Stjerneborg, hvis sidelængde også er det samme som diameteren af tårnet. I bygningskontrakten med tømrermester Poul Goltz fremgår, at meningen var at opføre fem astronomiske huse på platformen ligesom på Stjerneborg. Byggeriet gik tit i stå på grund af pengemangel, derfor blev det pålagt de øvrige kirker i Danmark og Norge at afgive en del af deres indtægter i byggeårene, dog forsømte flere af lensmændene at indsende penge. Endelig stod tårnet færdigt i 1642, kirken blev først færdiggjort i 1656 og biblioteket i 1657. Tårnet er udelukkende bygget til astronomiske observatorium og fungerer ikke som kirketårn idet klokkerne hænger i en tagrytter i kirkens modsatte ende. Priserne for at besøge tårnet ligger på 25 kr. og 5 kr. for henholdsvis voksne og børn, et årskort koster 125 kr. 11