Evaluering af Lærkehøj - en 94-boform for hjemløse med misbrug

Evaluering af Lærkehøj - en 94-boform for hjemløse med misbrug September 2005 Finn Kenneth Hansen og Marianne Malmgren

CASA Evaluering af Lærkehøj - en 94-boform for hjemløse med misbrug September 2005 Finn Kenneth Hansen og Marianne Malmgren Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K. Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: www.casa-analyse.dk Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone +45 33 32 05 55 Telefax +45 33 33 05 54 E-mail: casa@casa-analyse.dk Homepage: www.casa-analyse.dk

Evaluering af Lærkehøj - en 94-boform for hjemløse med misbrug CASA, September 2005 ISBN 87-91558-78-6 Elektronisk udgave: ISBN 87-91558-79-4

Forord Lærkehøj er et herberg med natvarmestue på Frederiksberg, som åbnede for beboere den 2. september 2002. Herberget drives som en 94-boform af KFUKs Sociale Arbejde, som har driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune. I de første 3 år modtager Frederiksberg Kommune støtte fra Socialministeriets Hjemløshedspulje, hvorefter Frederiksberg Kommune selv overtager finansieringen af Lærkehøj. Herberget er etableret i tilknytning til herberget Lindevangen, som også drives af KFUKs Sociale Arbejde Målgruppen er hjemløse mænd og kvinder med massivt misbrug af alkohol og/eller narkotika og/eller psykiske lidelser. Visitationen til Lærkehøj kan ske ved direkte henvendelse fra de hjemløse selv, fra sagsbehandler eller andre institutioner. Til natvarmestuen kræves ingen visitation. Lærkehøj har plads til 26 personer, og natvarmestuen har plads til 12 personer. CASA er blevet bedt om at evaluere Lærkehøj. CASA har været med fra implementeringsfasen tilbage i 2002 og har fulgt beboerne og udviklingen af det sociale arbejde på Lærkehøj i 3 år. I 2003 kom rapporten: Lærkehøj et herberg for hjemløse. Rapport 1. Resumé og opmærksomhedspunkter sammen med to notater. Notat 1: Lærkehøj det sociale arbejde med beboerne og Notat 2: Beboernes oplevelser og vurderinger. Denne rapport udgør den samlede evaluering af Lærkehøj. Formålet med evalueringen er først og fremmest at belyse og vurdere, om Lærkehøj som herberg lever op til de formulerede målsætninger i serviceloven og retssikkerhedsloven samt de målsætninger, som er opstillet for Lærkehøj. Evalueringen er baseret på personlige kvalitative interview, forskellige kvantitative registerdata samt forskelligt dokumentationsmateriale som statusrapporter, samarbejdsaftaler, pjece m.m. Der er gennemført personlige kvalitative interview med udvalgte beboere, den daglige leder og alle medarbejdere samt med samarbejdspartnere. De kvalitative interview er gennemført i foråret 2003 og i efteråret 2004. Vi vil takke alle, som har afsat tid til at deltage i interview. Rapporten er skrevet af Finn Kenneth Hansen og Marianne Malmgren, CASA. CASA September 2005

Indholdsfortegnelse 1 Lærkehøj en boform for hjemløse med misbrug. En sammenfatning...5 1.1 Boform for hjemløse med misbrug...5 1.2 Beboerne på Lærkehøj...6 1.3 Hverdagen på og betydningen af Lærkehøj...7 1.4 Lærkehøj og beboerindflydelse...7 1.5 Hvor længe bor beboerne på Lærkehøj?...8 1.6 Hvad sker der med beboerne efter Lærkehøj?...8 1.7 Natvarmestuen...9 1.8 Medarbejderne på Lærkehøj...10 1.9 Metoder i arbejdet...11 1.10 Misbrugspolitikken...12 1.11 Lærkehøj og samarbejdspartnere...14 1.12 Lærkehøj som boform efter 2 ½ år...16 1.13 Vurderinger af Lærkehøj...17 1.14 Opmærksomhedspunkter...21 2 Lærkehøj og evalueringen...25 2.1 Lærkehøjs formål...25 2.2 Evalueringen...26 2.3 Metoder...28 2.4 Rapportens opbygning...30 3 De hjemløse beboere på Lærkehøj...33 3.1 Hjemløs og med misbrug...33 3.2 Forsørgelse og livet før...35 3.3 Hvordan kommer man på Lærkehøj?...38 3.4 Hvor mange og hvem kommer på Lærkehøj?...42 3.5 Beboernes situation på henvendelsestidspunktet...44 3.6 Opsamling...46 4 Hvor længe bor beboerne på Lærkehøj, og hvor går de hen bagefter?...49 4.1 Hvor længe bor beboerne på Lærkehøj?...49 4.2 Hvad sker der med personer, som forlader Lærkehøj?...54 4.3 Opsamling...57 5 Natvarmestuen...59 5.1 Stigning i antal besøg i natvarmestuen?...59 5.2 Alle kan komme, men der kommer flest danske mænd i 30erne...61 5.3 Transitter, nomader, nattevandrerne og de faste...63 5.4 Spise, hvile, sove, op, kaffe, ud en nat i varmestuen...66 5.5 Natvarmestuen, herberget og omverdenen...68 5.6 Opsamling...72 6 Livet på Lærkehøj...75 6.1 Hvordan er det at bo på Lærkehøj?...75 6.2 Betydningen af at bo på Lærkehøj...78 6.3 Opsamling...81

7 Medarbejdere og metoder... 83 7.1 Beboernes forhold til personalet... 83 7.2 Arbejdsfunktioner... 86 7.3 Pædagogisk praksis... 89 7.4 Misbrugspolitik... 91 7.5 Kontaktpersonfunktionen og status... 92 7.6 Brugerinddragelse... 93 7.7 Internt samarbejde... 94 7.8 Metodeudvikling og dokumentation... 95 7.9 Opsamling... 96 8 Samarbejde med eksterne parter... 97 8.1 Samarbejdspartnerne... 97 8.2 Målgruppe... 100 8.3 Udveksling af informationer... 101 8.4 Sociale handleplaner... 103 8.5 Boligindstilling... 104 8.6 Bostøtten... 104 8.7 Vurdering af samarbejdet... 109 8.8 Sammenfatning... 111 Bilag... 115 4

1 Lærkehøj en boform for hjemløse med misbrug. En sammenfatning 1.1 Boform for hjemløse med misbrug Lærkehøj er det man i traditionel forstand forstår ved et herberg, men som i den sociale servicelov i dag benævnes som en boform. Der er tale om et herberg med en natvarmestue etableret i en nybygget ejendom på Frederiksberg. Herberget har plads til 26 personer, og natvarmestuen har plads til 12 personer. Målgruppen er hjemløse mænd og kvinder med massivt misbrug af alkohol og/eller narkotika og/eller psykiske lidelser. Visitationen til Lærkehøj kan ske ved direkte henvendelse fra de hjemløse selv, fra sagsbehandler eller andre institutioner. Til natvarmestuen kræves ingen visitation. Herberget er etableret i tilknytning til herberget Lindevangen i regi af KFUKs Sociale Arbejde og har en driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune som en 94-boform. I de første 3 år får Frederiksberg Kommune støtte fra Socialministeriets Hjemløsepulje, hvorefter finansieringen overgår til kommunen. Når den 3-årige støtteperiode er afsluttet i august 2005, indgår Lærkehøj fortsat sammen med Lindevangen under KFUKs Sociale Arbejde. En bestyrelse har ansvaret for Lindevangen og Lærkehøj. Baggrunden for etableringen af Lærkehøj var et konstateret behov i Frederiksberg Kommune for et herberg. Der havde over en årrække vist sig et markant stigende antal henvendelser til Lindevangen, men også et pres fra samarbejdspartnere herunder Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter om behov for herbergspladser til gruppen af hjemløse med misbrug. Da herberget Lindevangen ikke kunne rumme denne målgruppe, var man nødt til at henvise hjemløse misbrugere og psykisk syge til andre amters 94-boformer, typisk i Københavns Kommune men ofte for denne gruppe med et dårligt resultat. Lærkehøj åbnede for beboere i september 2002. Med henblik på at dokumentere behovet for og betydningen af tilbudet til hjemløse samt at videreudvikle tilbudet for de dårligst stillede, har der fra starten været foretaget en løbende evaluering af Lærkehøj. Med bygningen af Lærkehøj er der etableret et bosted og rammer for et hverdagsliv for en af de mest belastede grupper af hjemløse nemlig hjemløse med misbrug. Lærkehøj fremstår i dag som et nyt herberg med vedligeholdte bygninger, enkeltværelser til beboerne og fælles faciliteter. Et herberg som kan rumme de meget forskellige personer med hver deres misbrug 5

og sociale problemer, og hvor der er mulighed for akutovernatning for de mest socialt udsatte, der ikke har et sted at bo eller ikke kan udholde at være i deres bolig. Det er et sted, hvor de hjemløse kan være sig selv, og hvor medarbejderne har haft gode muligheder for at være med i udviklingen af en rummelig arbejdsplads. Mod al forventning har der stort set ikke har været klager fra naboer. Et herberg hvor såvel medarbejdere som beboere føler sig trygge, og føler, at det er et sted, man skal passe på.. Det er således lykkedes at skabe et herberg i overensstemmelse med intentionerne og de fremlagte planer i ansøgningerne om økonomisk støtte til projektet. Denne rapport opsamler erfaringerne fra det sociale arbejde, som udføres på Lærkehøj, og udgør den samlede evaluering af Lærkehøj. Formålet med evalueringen er først og fremmest at belyse og vurdere, om Lærkehøj som herberg med natvarmestuen lever op til de formulerede målsætninger i serviceloven og retssikkerhedsloven, samt de målsætninger, som er opstillet for Lærkehøj. I denne sammenfatning gives et kort resumé af undersøgelsens indhold og vurderinger af Lærkehøj. 1.2 Beboerne på Lærkehøj Beboerne på Lærkehøj er hjemløse, misbrugere, og nogle er psykisk syge. Det er hovedsageligt enlige mænd i 30erne, men også kvinder, som bor på Lærkehøj. Kvindeandelen er som på andre herberger knap en fjerdedel. Der er kun få beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Langt den overvejende del af beboerne kommer fra Frederiksberg Kommune. I perioden fra september 2002 til 1. januar 2005 har 124 forskellige personer boet på Lærkehøj. De hjemløse, som kommer, er karakteriseret ved et tidligere omflakkende liv med afbrudte forløb med skiftende arbejdspladser og skift mellem arbejde og arbejdsløshed, samt sociale begivenheder som fx dødsfald og skilsmisser. Nogle har boet på gaden, andre hos venner og familie, og nogle har tidligere boet på andre herberger. Et fællestræk er, at deres boligsituation har været præget af ustabilitet og utryghed. Et andet fællestræk er deres misbrug. Alle former for misbrug er repræsenteret blandt de hjemløse, som bor på Lærkehøj. Mange af beboerne er kendetegnet ved at være blandingsmisbrugere. Livet som hjemløs har sat sit præg på mange af dem, der kommer. En stor del har således helbredsproblemer og har både psykiske og somatiske problemer. 6

Man kan komme ind på Lærkehøj på forskellige måder. Der er 21 % af beboerne, som selv har søgt ind, enten fordi de kendte stedet eller har hørt om det fra andre. Alle andre er stort set blevet henvist enten fra socialforvaltningen, Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter eller fra psykiatrisk afdeling på Frederiksberg Hospital. 1.3 Hverdagen på og betydningen af Lærkehøj Hverdagen på Lærkehøj er på mange måder meget forskellig fra det hverdagsliv, de fleste har haft tidligere. På den ene side kan hverdagen synes lang og træls, da der ikke sker så meget. På den anden side er der mulighed for social kontakt og for hjælp og støtte og en vis struktur på hverdagen. Der er regler på Lærkehøj, men det er få. Beboerne må godt drikke og tage stoffer, men kun på værelserne. Det er forbudt at handle med stoffer, og vold og trusler om vold accepteres ikke. Udover at få et sted at bo peger beboerne på flere forhold, som har betydning for dem. Det gælder: Tryghed og ro og en stabil hverdag Det sociale samvær fællesskab At få tjek på personlige forhold Deres fysiske tilstand. Det afgørende for beboerne er, at de kan være sig selv, og at deres livsform og adfærd accepteres og kan rummes i hverdagen. 1.4 Lærkehøj og beboerindflydelse Allerede ved etableringen af Lærkehøj var intentionen at støtte beboerne i at være organiseret gennem et beboerråd. Beboerrådet holder møde hver 14. dag. Det er forskelligt, hvor mange der kommer til møderne. De fleste gange er det kun få udover de, som er valgt til beboerrådet. Der er 2 valgte medlemmer en formand og en næstformand. Dagsordenen bliver offentliggjort i huset forud for hvert møde. Beboerrådet fungerer i en samarbejdsform med pædagogmøderne således, at referatet fra beboerrådet tages op på det efterfølgende pædagogmøde, og der bliver svaret på de aktuelle punkter. Erfaringen er, at det virker. En gang om måneden afholdes der fælles beboermøde. Her har beboerne mulighed for at give deres meninger til kende, stille spørgsmål, sætte punkter på dagsordenen, udarbejde forslag til forslagskassen m.m. Ugen forinden har beboerrådets formand og den daglige leder udarbejdet dagsorden for mødet. Fra personalet deltager den daglige leder, socialrådgiveren og ad 7

hoc andre fra personalegruppen. Der er varierende mødedeltagelse fra beboerne. Formanden er selvvalgt til at deltage i beboermøderne. Mødet afholdes uanset deltagerantallet. Fra et medarbejdersynspunkt er beboerindflydelsen en fordel, fordi det er muligt at kunne henvise til beboerdemokratiet, når der er konkrete ting, beboerne er utilfredse med. Beboerne inddrages også i forbindelse med fællesaktiviteter, fx i forbindelse med ture ud af huset, hvor de ikke kun lader sig servicere, men også tager ansvar. 1.5 Hvor længe bor beboerne på Lærkehøj? Der er stor forskel på, hvor længe de hjemløse bor på Lærkehøj. Af de 124 forskellige personer, som har boet på Lærkehøj i undersøgelsesperioden, er der knap 30 %, som har boet der i mindre end en måned. Andre 24 % har boet der mellem en og 3 måneder. Over halvdelen af beboerne har således boet der mindre end 3 måneder. Lidt over 20 % har boet på Lærkehøj mellem 3 og 6 måneder, og andre 16 % har boet der mellem et halvt og et helt år. 10 % har boet på Lærkehøj mere end et år. Der er stor forskel på mænd og kvinder. Mændene bor der typisk i længere tid end kvinderne. Der er en række grunde til, at de hjemløse bliver boende på Lærkehøj i længere tid. For det første fordi der er tale hjemløse, som er stærkt socialt belastet og med et massivt misbrug, som kræver længerevarende omsorgspræget arbejde. For det andet drejer det sig for en del hjemløse om angst for ensomhed og isolation ved at komme i egen bolig, og for andre igen om, hvorvidt de kan tage vare på sig selv. Derudover er der mere strukturelle barrierer som fx muligheden for en egnet bomulighed. Der har i alt været tale om 163 indskrivninger i perioden, heraf er 39 genindskrivninger. Den store del af gengangerne skyldes det forhold, at beboerne fx skal afsone en fængselsdom, eller at de bliver indlagt på hospital. Andre flytter fra Lærkehøj med troen på, at de kan klare sig, men må af mange forskellige årsager vende tilbage til Lærkehøj. 1.6 Hvad sker der med beboerne efter Lærkehøj? For de beboere, som forlader Lærkehøj, er der meget lidt viden om, hvordan det går dem. Der foreligger alene oplysninger om udskrivningsårsagen, og hvad de bliver udskrevet til, når de forlader Lærkehøj. I undersøgelsesperioden har der været tale om 138 udskrivninger fra Lærkehøj. 8

Ved udskrivningen skelnes mellem planlagt og ikke planlagt udskrivning. En skelnen som skulle indikere, om der ved udskrivningerne er tale om planlagte og aftalte ophør eller ikke. Der er dog ofte tale om situationer, hvor det kan være vanskeligt at kategorisere den enkelte persons ophør fra boformen i nogle tilfælde er det oplagt og nemt at foretage, i andre er det knap så oplagt. Med disse forbehold viser opgørelser fra Lærkehøj, at 51 % af alle udskrivningerne er planlagte, dvs. at der har været lagt en plan for, hvor den hjemløse skal hen, når vedkommende forlader Lærkehøj. Det kan være til egen bolig eller til en anden institution i en anden kommune m.v. Der er en klart større andel af mændene end kvinderne, hvor der er tale om planlagte udskrivningsforløb. Af udskrivningerne har der været tale om bortvisning af 12 personer, hvilket svarer til knap 10 % af alle udskrivninger. Der er tale om en lidt større andel blandt kvinder end blandt mænd. Ser vi på, hvad beboerne bliver udskrevet til, fremkommer følgende billede: Der er 24 %, som forlader Lærkehøj til ingenting eller til gaden. Der er typisk tale om bortvisninger eller ikke-planlagte udskrivninger. Den mere positive udskrivning fra Lærkehøj er til egen eller anvist bolig. Der er 16 % af beboerne, som har forladt Lærkehøj, hvor udgangen er endt i denne situation. For 21 % af beboerne er der tale om både planlagte og ikke-planlagte udskrivninger til psykiatrisk hospital, Kriminalforsorgen eller i døgnbehandling. For andre 17 % af beboere er der tale om udskrivning til en 94 institution eller en anden institution i amtet eller i et andet amt. Der er i høj grad tale om planlagte udskrivninger. Der er 12 %, hvor det ved fraflytningen er konstateret, at de er flyttet sammen med familie eller til venner eller kæreste. Det sidste er tilfældet for en del af kvinderne, mens mændene ofte er flyttet sammen med venner. Der er typisk tale om ikke-planlagte udskrivninger. 1.7 Natvarmestuen Lærkehøjs natvarmestue eksisterer som et åbent gratis anonymt tilbud, hvor brugere uden visitation kan komme direkte ind fra gaden. Målgruppen er identisk med herbergets målgruppe, nemlig hjemløse mænd og kvinder med et alkohol- eller stofmisbrug, og/eller en psykisk lidelse. 9

Natvarmestuen er beliggende i en del af herbergets stueetage, umiddelbart ved hovedindgangen, og består af 12 sovepladser fordelt på 2 rum med henholdsvis 8 og 4 senge og dertil et opholdsrum med tv og et mindre køkken. Desuden er der 3 toiletter med bad. Der er åbent hver nat mellem klokken 23.30 og 7.45. Der er sket en stigning i antallet af besøg i natvarmestuen. Selvom der generelt er stor variation i antallet af besøg fra nat til nat, kan der over tid konstateres en stigning fra gennemsnitlig 7 besøg pr. nat i første halvår af 2003 til 11 besøg pr. nat i sidste halvår af 2004. Den første registrering fra 2005 viser en fortsat stigning med gennemsnitlig 15 gæster pr. nat i januar 2005. Blandt de grupper af hjemløse, der kommer om natten, er der store variationer, fx er antallet af kvinder meget svingende. Med den generelle stigning i antal besøg er der kommet flere kvinder. De hjemløse bruger natvarmestuen meget forskelligt. Nogle er der en enkelt nat, og andre er der et par nætter i træk. Blandt sidstnævnte er der nogen, som efter et stykke tid igen overnatter et par nætter. Der er enkelte, som overnatter mere fast i perioder. 1.8 Medarbejderne på Lærkehøj Foruden forstanderen er der ansat 16½ medarbejder på Lærkehøj. Det drejer sig om en daglig leder, en socialrådgiver, en sygeplejerske, 5 pædagogiske medarbejdere, 4 nattevagter, en receptionist, 1½ køkkenmedarbejder og en rengøringsassistent. Herudover er weekendvagter og sygdom dækket af et fast vikarkorps. Medarbejdergruppen har i den undersøgte periode stort set været den samme. Der er i løbet af 2004 kommet en ny daglig leder, og desuden har der været udskiftning blandt det pædagogiske personale. Lærkehøjs medarbejdere dækker et bredt felt af forskellige arbejdsfunktioner. Den interne samarbejdsstruktur på Lærkehøj omfatter følgende møder: Morgenmødet udgør starten på arbejdsdagen og omfatter gennemgang af meldinger fra nattevagterne, tilrettelæggelse af dagen og fordeling af dagens opgaver. Tilsvarende afholdes der eftermiddagsmøde kl. 15 med henblik på overlapning til aftenvagterne. Personalemødet afholdes hver 6. uge, og i princippet er alle medarbejdere med. På personalemødet drøftes emner af fælles interesse for personalet. Pædagogmødet afholdes i 3½ time hver 14. dag med deltagelse af daglig leder, dag- og aftenvagterne, socialrådgiveren og sygeplejersken. Bebo- 10

erne gennemgås, og der er faglig sparring vedrørende den pædagogiske praksis. En gang om året er der medarbejderseminar over et par dage med et fokuseret tema/personaletræning. Der er supervision hver 6. uge. Personalet er her opdelt i natvarmestuens personale og de øvrige. Supervisionen foregår med udgangspunkt i konkrete arbejdsmæssige erfaringer og problemer med at håndtere arbejdspres. Supervisionen kan betragtes som et led i en professionaliseringsproces for medarbejderne, og generelt er der et positivt indtryk af supervisionen. Ud over det grundlæggende supervisionstilbud har Lærkehøj generelt fokus på kvalificering og uddannelse. Kurser/temadage afvikles løbende, og med starten af 2006 iværksættes et fællesmetodeuddannelsesforløb for samtlige medarbejdere. 1.9 Metoder i arbejdet Det pædagogiske arbejde hviler på en række forskellige principper. For det første det individuelt motivationsrelaterede princip. Via den respektfulde dialog forsøger personalet at indkredse den enkelte beboers problemstillinger, og i den efterfølgende proces arbejdes der for at motivere den enkelte bruger til at arbejde med disse problemstillinger. Et andet er rummelighedprincippet. Der skal være plads til alle, og der skal skabes rum for at gøre ting i fællesskab. Det kan dreje sig om forskellige former for aktiviteter. Pædagogisk handler det om: Adfærdstræning/regulering At få nye oplevelser At opleve at være en del af det øvrige samfund. For det tredje arbejdes der med et konfrontationsprincip. Det vil sige at turde sige åbent og ærligt til beboerne, hvordan man oplever ham/hende, og hvad det handler om med henblik på at få kommunikationen med beboeren i gang. Grundholdningen i det pædagogiske arbejde i forhold til beboerne er, at de skal have retten til at leve det liv, de selv synes er rigtigt. Der er ikke tale om at sætte værdinormer for beboerne. Lærkehøj har få regler, der sætter grænser for, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt. Der skelnes mellem regler og retningslinier. Regler medfører sanktioner, hvis de brydes, mens retningslinier ikke nødvendigvis medfører sanktioner. Princippet er, at der skal være så få regler som muligt, fx forbud mod vold og trusler. 11

Den pædagogiske grundholdning er accept og respekt for den enkelte beboer. Dette understøttes af de få regler, der er på Lærkehøj, samt at det er tilladt at indtage alkohol og stoffer på beboernes egne værelser. Omsorg er central i det sociale arbejde og hviler på et princip om at frigøre ressourcer og hjælp til selvhjælp. Brugerinddragelse fungerer gennem beboerråd og beboermøder. Kontaktpersonordningen er den bærende metode i relationen mellem medarbejdere og beboerne og er også blevet dokumenteret indholdsmæssigt. Kontaktpersonen er en tovholder i forhold til at holde styr på de formelle ting altså en casemanager-funktion. Kontaktpersonen snakker med beboeren om, hvad der skal ske, mens vedkommende bor på Lærkehøj, og hvilken støtte medarbejderne kan give for at nå det. Kontaktpersonen er også en person, beboeren kan henvende sig til i tilfælde af problemer. Kontaktpersonordningen sikrer den interne arbejdsdeling. Desuden kan den enkelte medarbejder koncentrere sig om sine kontaktbeboere og behøver ikke tage hovedansvaret for de øvrige. I bestræbelserne på at kvalificere kontaktpersonfunktionen er det blevet beskrevet, hvad det indeholder at forvalte funktionen. Det indebærer bl.a.: At have samtaler og samvær med beboeren At koordinere og følge op på aftaler og planer At vurdere justeringer i de pædagogiske tiltag At indkalde til fællesmøde med henblik på udarbejdelse af en social handleplan. (Hele funktionsbeskrivelsen er vedlagt i bilag). En væsentlig opgave for kontaktpersonen er at udarbejde en status om, hvordan det går socialt bl.a. på baggrund af journalnotaterne for hver beboer en gang om måneden. Det er opfattelsen, at Lærkehøj arbejder efter nogle holdninger og principper, som klart går ud på ikke at være et opbevaringssted, men et udviklingssted, der udfører socialpædagogisk behandling i form af adfærdstræning og inddragelse i aktiviteter og arbejdsfunktioner, og hvor der med udvikling først og fremmest tænkes på den enkelte beboers personlige udvikling. 1.10 Misbrugspolitikken Lærkehøj er målrettet hjemløse med et misbrug og/eller en psykisk lidelse. På Lærkehøj er indtagelse af spiritus og/eller euforiserende stoffer tilladt på beboernes egne værelser, men ikke på fællesarealerne eller, hvor det er synligt for andre. Desuden er salg af stoffer ikke tilladt. På natvarmestuen må misbrug gerne finde sted på badeværelset, hvor der er en kanyleopsamler, men ikke på fællesarealet. 12

Holdningen blandt medarbejderne er generelt, at det er bedre, at beboerne foretager deres misbrug på værelserne end, at de gør det uden for under dårlige sanitære vilkår. Det er den generelle erfaring, at tilværelsen for beboere med misbrug bliver mere afslappet, og at deres misbrug mindskes. På den måde er der blandt medarbejderne en oplevelse af, at der kommer ro på misbruget i huset. Der er blandt medarbejderne ikke enighed om, hvilken effekt opholdet har på beboernes misbrug. Det er en grundopfattelse i huset, at ikke alle kan komme ud af misbruget. Der er en erkendelse af, at mange vil have tilbagefald og komme i misbrugsmiljøer uanset, om de bor på Lærkehøj. Der er ikke en facitliste for, hvordan man behandler misbrugere. Man må acceptere, at de kan være langt ude, men man må heller ikke opgive dem. Det hjælper ikke at stresse dem til behandling, men at være til rådighed, når beboerne vil snakke, og bygge en bæredygtig relation op. Medarbejderne støtter beboerne, når der er en grundmotivation fra beboernes side. Når der er en åbning fra beboerne i retning af at gøre noget for at reducere misbruget, støtter medarbejderne det motiverende ryk. Opmærksomheden omkring misbruget består i kontakten til rådgivningscentret og at følge op på, at beboerne får passet denne kontakt, ligesom personalet holder møder med centret om planerne for de enkelte beboere. Det kan imidlertid være svært som professionel at være vidne til, at misbruget forværres. Medarbejderne oplever, at det er svært for de beboere, der gerne vil ud af misbruget, at være på Lærkehøj. Linien i forhold til de unge beboere er dog at handle mere konsekvent og konfronterende, så de kan undgå at blive hærdede misbrugere. Den generelle politik på Lærkehøj er at lægge vægt på en harm reduction strategi, fordi der er tale om hærdede misbrugere. Pointen er, at hvis man stiller dem over for kravet om at være clean, vil de ikke benytte stedet og er så tilbage i en sumpet tilværelse igen. Et forbud mod misbrug vil have den risiko, at mange af beboerne sendes på gaden igen. Den konsekvenspædagogiske linie virker ikke i forhold til de hærdede misbrugere, men kan virke i forhold til skrøbelige og sårbare unge. Der er vurderingen, at Lærkehøj i metodetilgangen lægger vægt på at være et udviklingssted. Et sted som er baseret på socialpædagogisk behandling i form af adfærdstræning og inddragelse i arbejdsfunktioner. 13

1.11 Lærkehøj og samarbejdspartnere Lærkehøjs primære samarbejdspartnere er: Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter (FKRC), Distriktspsykiatrien på Frederiksberg Hospital, Bostøtten, praktiserende læger, skadestuen, Kriminalforsorgen, politiet og andre herberger, herunder Lindevangen. Lærkehøj har samarbejdsrelationer til flere forskellige afdelinger i Frederiksberg Kommune. I forbindelse med det klientrettede arbejde bl.a. vedrørende beboernes forsørgelse, økonomiske forhold, sociale handleplaner, kostordning og boligindstilling er der samarbejde med Arbejdsmarkedsafdelingen og Pensionsafdelingen. Desuden er der samarbejde med Bolig- og ejendomsadministrationen. Et vilkår for samarbejdsrelationen vedrørende de enkelte beboere er, at de har forskellige sagsbehandlere. I forhold til Frederiksberg Kommune er vurderingen, at samarbejdet varierer afhængig af problemstillingerne. De fleste forhold vedrørende betalingstilsagn, kostordning m.m. fungerer godt. Når de kommunale sagsbehandlere rekvirerer informationer, skriftlige udtalelser eller vurderinger fra Lærkehøj, er kvaliteten høj. Samarbejdsklimaet er bedst, når samarbejdspartnerne har et personligt kendskab til hinanden og ikke kun har ført en dialog pr. telefon. Problemerne i samarbejdet handler om manglende information for at kunne iværksætte en handling rettidig, kommunikationsmåden og uafklaret arbejdsdeling. Der synes især at være behov for en afklaring af arbejdsdelingen i forbindelse med udarbejdelse af de sociale handleplaner og en aktiv anvendelse af planerne. Desuden kunne mere viden om især det fremadrettede arbejde i forhold til beboerne og eventuelle retningslinier for, hvordan og hvornår informationsudveksling er relevant, gavne samarbejdsrelationen. FKRC er en anden central samarbejdspartner. Cirka halvdelen af beboerne på Lærkehøj er indskrevet som klienter i FKRCs afdeling 1, der varetager behandling af heroinmisbrug og substitutionsbehandling. Lærkehøj har et godt og forholdsvis problemløst samarbejde med rådgivningscentret, både hvad angår det organisatoriske og det klientrettede samarbejde. Der er gensidig forståelse for det arbejde og den relation til beboerne og klienterne, som parterne har. Den samarbejdspraksis, som parterne har praktiseret, er for nylig blevet formaliseret i en samarbejdsaftale således, at det også skaber synlighed om samarbejdsrelationen for eventuelle nye medarbejdere. Arbejdsdelingen og kompetencen mellem Lærkehøj og FKRC er skarpt opdelt. Lærkehøj tager sig af det boligmæssige, og FKRC tager sig af misbrugsbehandlingen. Lærkehøj informerer rådgivningscentret, når der sker ændringer for klienten, som har betydning for behandlingen eller medicin- 14

udleveringen. Der kan fx være tale om midlertidige hospitalsindlæggelser, afsoning af fængselsdomme eller lignende. Der er gennem udarbejdelse af en samarbejdsaftale sket en formalisering og præcisering af, hvilke informationer der er relevante, samt hvordan de skal overbringes. Det primære samarbejde i dag er karakteriseret ved at være ad hoc præget, både hvad angår møder på ledelsesniveau, generelle drøftelser af samarbejdet og det klientrettede samarbejde. En tredje samarbejdspartner er distriktspsykiatrisk center på Frederiksberg Hospital. Psykiatrisk skadestue henviser til natvarmestuen på Lærkehøj, og Lærkehøj bruger også den psykiatriske skadestue, når beboere har behov for akut psykiatrisk hjælp. Distriktspsykiatrien henviser patienter, som er hjemløse, og som har et misbrug. Der er et samarbejde på enkeltsagsniveau om de beboere på Lærkehøj, der er tilknyttet distriktspsykiatrien. Der er færre henvisninger i dag end ved etableringen. Cirka 3 beboere var i efteråret 2004 indskrevet fra distriktspsykiatrien. Erfaringerne med samarbejdet med psykiatrien er blandede. Der har været uklarhed vedrørende målgruppen og grænserne for, hvor psykisk syg en patient kunne være for at kunne bo på Lærkehøj. Det er en vedvarende vurdering mellem den aktuelle beboersammensætning på Lærkehøj og antallet af udadreagerende psykisk syge patienter. Der afholdes et årligt fælles samarbejdsmøde mellem distriktspsykiatrien, FKRC, Lindevangen, Lærkehøj og en socialfaglig psykiatrikoordinator. På mødet drøftes samarbejdsrelationerne overordnet samt generelle spørgsmål på hjemløseområdet. Når beboere flytter fra herberget og til egen selvstændig bolig på Frederiksberg og ønsker støtte i hverdagen, samarbejder Lærkehøj med Bostøtten. Formålet med Bostøtten er for det første at styrke beboernes evne til at opretholde en selvstændig bolig og forebygge hjemløshed og genindskrivning på 94-boformer. For det andet at forbedre beboernes forhold til omgivelserne og sikre beboernes tilknytning til social- og sundhedsmæssige tilbud. For det tredje at støtte op om en fastholdelse og udvikling af færdigheder, som er opnået ved at bo på herberg. Bostøtten har i løbet af evalueringsperioden samarbejdet med Lærkehøj om 16 personer. De fleste er visiteret fra Lærkehøj til egen bolig på Frederiksberg, og enkelte har haft brug for et omsorgsophold på Lærkehøj i en kort 15

periode. 8 personer blev indskrevet i 2004 og 3 personer i henholdsvis 2002 og 2003. Indtil videre er der indskrevet 2 personer i 2005 fra Lærkehøj. 12 af de 16 personer modtager fortsat bostøtte. De 4 er afsluttet, fordi en udelukkende ønskede bostøtte i etableringsperioden, 2 fordi de troede, at de var nødt til at modtage bostøtte for at få en lejlighed, og en er død. Der er ingen af beboerne, der er blevet genindskrevet på Lærkehøj. Bostøttemedarbejderne giver daglig støtte i form af konkrete råd og vejledninger til beboerne og ved at sikre, at der kommer hjemmehjælp eller anden hjælp til den daglige husførelse, hjælp til personlig hygiejne, tøjvask m.m. Det tilstræbes at gøre boligen så attraktiv som mulig for beboeren at opholde sig i. Der gives støtte til betaling af husleje, afdrag af gæld og anden vejledning vedrørende økonomi og desuden tilbydes hjælp til at klare hverdagsrutiner. Endvidere ydes pædagogisk støtte til beboere, som har et kompliceret forhold til familie, venner og bekendte. I fornødent omfang ydes støtte til etablering af kontakt til væresteder eller andre former for sociale fællesskaber. Bostøttemedarbejderne vurderer samarbejdet med Lærkehøj positivt. Herberget er åbnet og fleksibelt, hvad angår løsninger og praksis vedrørende beboernes udslusning og i enkelte tilfælde som rekreation for beboere fra Bostøtten. Et højt informationsniveau og en kollegial kommunikationsform karakteriserer samarbejdsrelationen. Lærkehøj betragtes således som en åben, rummelig, fleksibel og kollegial samarbejdspartner fra Bostøttens synsvinkel. 1.12 Lærkehøj som boform efter 2 ½ år Lærkehøj er nu efter 2½ år etableret som en 94-boform med en udviklet pædagogisk praksis i det sociale arbejde og et udviklet samarbejde med en række samarbejdspartnere. I forhold til boformerne på området for hjemløse er Lærkehøj imidlertid relativt ny, og det er i dette perspektiv, at Lærkehøj skal vurderes som boform. Erfaringerne for de første 2½ år er, at det er lykkedes at samle et engageret, fagligt kompetent personale og udvikle en boform, hvor beboerne er i centrum. Det er først og fremmest deres problemer og hverdag, der er omdrejningspunktet i det daglige sociale arbejde. Der har i de 2½ år været tale om en udvikling af den pædagogiske praksis og metoderne i det sociale arbejde, ligesom samarbejdet med forskellige samarbejdspartnere er blevet etableret, udbygget og forbedret. Antallet af beboere har ligget meget fast, idet der lige fra begyndelsen har været så godt som fuld dækning i forhold til de 26 pladser, og det har der stort set været siden. I perioden fra start (september 2002) til årsskiftet 16

2004/2005 har der været 124 forskellige personer, som har boet på Lærkehøj i kortere eller længere tid. Natvarmestuen har et varierende besøgsantal på de enkelte nætter. Der har imidlertid i perioden vist sig et generelt stigende besøgsantal, og inden for det sidste halve år af 2004 og ind i første del af 2005 har der været et stigende antal nætter med overbelægning. Denne situation er ændret ved en mere konsekvent politik i forhold til overbelægning, hvor man ved fuld belægning i højere grad henviser til andre boformer. Alene den ændrede praksis har medført et tilpasset besøgsantal til natvarmestuen. Udviklingen i beboerantal og antal besøg i natvarmestuen viser Lærkehøjs berettigelse og viser, at der har været behov for et botilbud til en meget sårbar gruppe af borgere, som er hjemløse og har et stort misbrug. Selvom det kan være vanskeligt at snakke om en hverdagsrytme på et herberg, har Lærkehøj i et stykke tid været i en sådan situation, og det har givet grundlag for at udvikle og forbedre metoderne i det daglige sociale arbejde og diskutere sig frem til fælles retningslinier i forhold til beboerne. Beboerne er med deres forskellige problematikker glade for at bo på Lærkehøj. Der er mange faciliteter, god stemning, muligheder for både at være sig selv og deltage i et socialt fællesskab med andre, og der er god hjælp og støtte fra personalet. Beboerne udtrykker betydningen af at bo på Lærkehøj på den måde, at de får styr på deres hverdag, får ro om deres personlige situation, og nogle får perspektiv på deres hverdag og fremtid, hvor de ser mulighederne for at komme ud af deres misbrug og få deres egen bolig. For personalet er der en række udfordringer i dagligdagen, som giver grundlag for forskellige afvejninger, hensyn og prioriteringer. Der er tale om en række balancer og dilemmaer, som kan være vanskelige. Det gælder fx hensynet til den enkelte beboer i forhold til det fælles og fællesskabet, det gælder forholdet mellem omsorg og krav i forhold til beboerne, det gælder misbrugsproblematikken, og det gælder barrierer for beboernes personlige udvikling. 1.13 Vurderinger af Lærkehøj I denne sammenfatning skal der for det første foretages vurderinger af Lærkehøj som boform i forhold til målsætningerne i serviceloven og retssikkerhedsloven og målsætningerne for Lærkehøj. For det andet skal der peges på en række af de balancer og dilemmaer, som er gældende for en boform med den vanskelige målgruppe, oplistet ud fra 17

det, vi har kaldt opmærksomhedspunkter. Det vil sige forhold, som kan være vigtige at tage op til drøftelse i videreudviklingen af boformen. Der er ikke tale om anbefalinger, men netop opmærksomhedspunkter tænkt som inspiration til det videre arbejde. Behov for en boform for de hjemløse med misbrug Baggrunden for oprettelse af Lærkehøj var konstateringen af en relativ stor gruppe af hjemløse med misbrug, som var markante i gadebilledet. Der var tale om en gruppe personer, som ikke kunne rummes på den eksisterende institution Lindevangen, da der også opholdt sig børnefamilier, og at der i kommunen derfor kun var mulighed for at henvise til institutioner i København. Med etableringen af Lærkehøj er det i høj grad lykkedes at give plads og rumme denne gruppe af hjemløse. Med Lærkehøj er der således givet mulighed for, at denne gruppe af borgere har fået en bomulighed og et bedre hverdagsliv særlig fordi stedet kan rumme deres adfærd, som blandt andet er karakteriseret ved et massivt misbrug. Samarbejdspartnerne vurderer etableringen af Lærkehøj som en stor fordel og nødvendighed, fordi det giver dem mulighed for at henvise hjemløse med et misbrug både til en akut overnatningsmulighed og til et midlertidigt ophold. Lærkehøj dækker et behov for tag over hovedet til en gruppe, som samarbejdspartnerne tidligere ikke havde andre muligheder end at henvise til herberger i andre kommuner. Målgruppen misbrugere og psykisk syge Beboerne på Lærkehøj er hjemløse, misbrugere og nogle er psykisk syge. Det er hovedsagelig enlige mænd i 30erne, men også kvinder bor på Lærkehøj. Sammenlignet med andre 94-boformer er andelen af 30-40 årige langt større på Lærkehøj, og andelen af over 40 årige er lavere. Kvindeandelen er som på andre herberger knap en fjerdedel. Der er kun få beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Langt den overvejende del af beboerne kommer fra Frederiksberg Kommune. Man kan sige, at de beboere, som bor på Lærkehøj, i høj grad lever op til målsætningerne for målgruppen. Lærkehøj et helhedsorienteret tilbud I forhold til de problematikker, beboerne har, kan man sige, at Lærkehøj med et fagligt sammensat personale og gode fysiske rammer er gearet til at tage sig af disse problemer. Det handler om at få et sted at bo og få den ro og omsorg, som mange har behov for. Stedet giver mulighed for samvær og deltagelse i forskellige aktiviteter. Stedet giver desuden mulighed for at rumme den adfærd, som karakteriserer mange og give accept af deres misbrugssituation. 18

Derudover er der mulighed for at tage sig at deres helbredsproblemer ved, at stedet har en sygeplejerske, som tager sig af disse problemer. Dette gælder både som funktion af botilbud, men også i form af natvarmestue, hvor både hjemløse med misbrug og psykisk syge har mulighed for at overnatte under trygge forhold og med mulighed for basal omsorg i form af mad, bad og vask. Derudover giver stedet mulighed for kontakt til behandlingssteder, både hvad angår misbrug og også sindslidelser, og der arbejdes på at få personerne i egen bolig. På den måde er der tale om et helhedsorienteret tilbud. I ansøgningen om etablering af Lærkehøj blev der omkring indholdet i tilbudet ud over almindelige herbergspladser og akutpladser peget på, at tilbudet skulle indeholde sygesengepladser og alternative plejehjemspladser. Det vil sige med et indhold, hvor man kunne give mulighed for både kortvarige indskrivninger for hjemløse med fx behov for pleje af lettere somatiske komplikationer og længerevarende indskrivning af socialt udsatte med behov for massiv sundhedsmæssig pleje og omsorg. Lærkehøj har med sin sundhedsfaglige indsats muligheder for de kortvarige indskrivninger med pleje og praktiserer det i forhold til de mange personer, som har boet på Lærkehøj, og som er karakteriseret ved at have en række somatiske komplikationer. Derimod har Lærkehøj ikke kunnet leve op til målsætningerne om de længerevarende indskrivninger i form af alternative plejehjemspladser. Det skyldes formentlig, at de hjemløse med misbrug fra starten har fyldt meget, og at det formentlig ikke vil være hensigtsmæssigt at have dem boende sammen med personer med behov for massiv sundhedspleje. Lærkehøj sammenhæng i tilbud Lærkehøj har udviklet et godt samarbejde med forskellige samarbejdspartnere, herunder samarbejde med rådgivningscentret, der tager sig af misbrugere, og distriktspsykiatrisk center, der tager sig af sindslidende. Via dette samarbejde er der mulighed for gensidig henvisning, og via den sociale praksis og det sociale arbejde motiveres og tilbydes den enkelte kontakt således, at beboeren har mulighed for at komme i behandling. Derudover er der udviklet et bedre samarbejde med kommunen i forhold til betalingstilsagn, kostordning, informationsudvekslinger og handleplaner. Lærkehøjs væsentligste funktion er at stabilisere brugerne og arbejde med deres boevne med henblik på muligheden for at bo i egen bolig. Dette arbejde er forbundet med mange vanskeligheder dels på grund af målgruppen, dels på grund af manglende bomuligheder. For dem, det lykkes at tilbyde en bolig, er der udviklet et godt samarbejde med Bostøtten, som er etableret med henblik på opfølgning af beboerens boevne og fastholdelse af beboeren i egne bolig. 19

Både organisatorisk og i forhold til den enkelte beboer er der en sammenhæng i tilbudene. På den måde lever Lærkehøj op til målsætningerne i serviceloven om at forebygge, at problemerne forværres for den enkelte, samt forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion og udviklingsmuligheder. Lærkehøj et udviklingssted Den pædagogiske grundholdning er accept og respekt for den enkelte beboer. Dette understøttes af de få regler, der er på Lærkehøj, samt at det er tilladt at indtage alkohol og stoffer på beboernes egne værelser. Omsorg er central i det sociale arbejde og hviler på et princip om at frigøre ressourcer og hjælp til selvhjælp. I det daglige, pædagogiske arbejde er det holdningen, at omsorg og krav ikke udelukker hinanden. Omsorg er væsentlig i forhold til det liv, mange af de hjemløse har ført og som såvel fysisk som psykisk har sat sig spor. Omsorgen skal ikke være omklamrende, men skal frigøre ressourcer og være hjælp til selvhjælp. I dette arbejde skal der tages individuelle hensyn. Det samme gælder krav. For store krav kan virke som nederlag, og for få krav virker ikke befordrende for den personlige udvikling. Det pædagogiske arbejde hviler på en række forskellige principper, der omfatter motivation, rummelighed og konfrontation. Grundholdningen i forhold til beboerne er, at de skal have retten til at leve det liv, de selv synes er rigtigt. Der er ikke tale om at sætte værdinormer for beboerne. Lærkehøj har få regler, der sætter grænser for, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt. På den anden side er det opgaven at være med på sidelinien og støtte op om de ønsker, beboeren har, og understøtte og etablere kontakt til relevante samarbejdspartnere. På den måde lever Lærkehøj op til tankerne bag retssikkerhedsloven. Dokumentation af det sociale arbejde Dokumentation af metoderne i det sociale arbejde har været et højt prioriteret indsatsområde. Igennem den seneste periode er der arbejdet intensivt med metodeudvikling og især dokumentation af det sociale arbejde. Der har været processer i forbindelse med at få dokumenteret: Målsætninger og værdigrundlag Pædagogisk praksis Funktionsbeskrivelse vedrørende kontaktpersonrollen Praksis vedrørende dokumentation. Målsætninger og værdigrundlag for boformen er reformuleret og præciseret. Den fælles pædagogiske praksis er dokumenteret på overordnet og konkret niveau. Kontaktpersonordningen er den bærende metode i relationen mel- 20

lem medarbejdere og beboere og er også blevet dokumenteret indholdsmæssigt. Retningslinier for, hvad, hvordan og hvor dokumentation og kommunikation mellem medarbejderne foregår, er beskrevet og kategoriseret under henholdsvis døgnrapport, beboernes journaler og e-mail. Dokumentationen af det sociale arbejde på Lærkehøj er foretaget på baggrund af praksis og medvirker både til udviklingen af det sociale arbejde og i forhold til medarbejdernes fælles kvalificering. Medarbejdernes funktioner og individuelle faglige kvalifikationer favner bredt og udgør grundsubstansen af det pædagogiske arbejde. 1.14 Opmærksomhedspunkter Det sociale arbejde med hjemløse med misbrug indebærer en række dilemmaer. Det er disse dilemmaer, der ligger bag formuleringen af opmærksomhedspunkter til inspiration for det videre arbejde. Målgruppen Der er tale om en grundig visitation og procedure ved indskrivning til Lærkehøj, og det kan konstateres, at de beboere, der bor på Lærkehøj, alle falder inden for målgruppen. Der lægges vægt på, at der er plads til alle, og at beboerne udviser tolerance og tålmodighed og forsøger at rumme hinanden. Det giver dog indimellem vanskeligheder, hvilket ikke er overraskende. Der er beboere, som har særlig svært ved at kunne rumme de psykisk syge, der, selvom de er få, fylder meget. Blandt misbrugere er der en irritation over, at de skal sættes i bås med de psykisk syge, og beboerne giver udtryk for, at de psykisk syge burde være et sted for dem selv. Andre giver udtryk for den opfattelse, at hvis de psykisk syge skal være der, burde personalet være bedre til at takle deres adfærd. Spørgsmålet er, om de psykisk syge fylder for meget, og hvordan man kan takle problemerne. Der er også samarbejdsparterne, som stiller spørgsmålstegn ved, om Lærkehøj skal været et tilbud til alle hjemløse med misbrug, sindslidende unge som ældre, eller om målgruppen skal afgrænses. Misbrugspolitikkens dilemma De fleste beboere har et misbrugsproblem, også de psykisk syge. Der er tale om stort set alle former for misbrug med blandingsmisbrug som det dominerende. Omfanget af misbruget er dog forskelligt. Nogle har massive misbrugsproblemer, mens andre kun ryger hash eller er alkoholikere. 21

Det er accepteret at have et misbrug på Lærkehøj. Det må imidlertid kun indtages på beboernes egne værelser, ikke på fællesarealerne. Misbruget spiller en stor rolle i dagligdagen på Lærkehøj og spiller en stor rolle for den enkelte beboers hverdagsliv. På den ene side bidrager det til fællesskab mellem beboerne, på den anden side påvirker det de enkelte beboers adfærd og motivation til deltagelse. Det er opfattelsen, at de, der har et stort misbrug, får det stabiliseret, når de flytter ind på Lærkehøj. Det er positivt og understøtter det rummelige perspektiv. På den anden side er der pædagoger, der peger på, at det kan være svært at være vidne til, at beboerne har et misbrug. Det går op og ned og pædagogerne kan være i tvivl om, hvilke signaler man som pædagog skal sende i forhold til det tunge misbrug. Der er beboere, der peger på, at det er svært at nedbringe misbruget, når man bor på Lærkehøj, fordi det er så stor en del af dagligdagen i huset og blandt beboerne. Det er en grundopfattelse i huset, at ikke alle kan komme ud af misbruget. Der er en erkendelse af, at mange vil have tilbagefald og komme i misbrugsmiljøer uanset, om de bor på Lærkehøj. Man må acceptere, at de kan være massivt misbrugende, men man må heller ikke opgive dem. Det hjælper ikke at stresse dem til behandling, men derimod at være til rådighed, når beboerne vil snakke, og bygge en bæredygtig relation op Aktivitets- og beskæftigelseslignende tilbud i hverdagen Det praktiske pædagogiske arbejde er kendetegnet ved både at omfatte individrettet og fællesskabsrettet arbejde. Der er tale om målsætninger både i forhold til støtte og hjælp til den enkelte beboer og med henblik på at skabe fælles rammer og fællesskab mellem beboerne. Som på herberger generelt er der tale om at etablere en balance mellem det fællesskabsrettede og det individrettede arbejde. En balance, som viser sig at være vanskelig og ofte afhængig af og påvirket af beboersammensætningen. Det viser sig også på Lærkehøj, hvor det kan give vanskeligheder med hensyn til de praktiske muligheder for at udfolde nogle aktiviteter med hensyn til at få alle beboere til at deltage i aktiviteterne. Hverdagen for beboerne udspiller sig i en vekslen mellem ophold på værelserne nogle for sig selv, andre i selskab med andre daglige gøremål og arrangementer ud af huset. De mere daglige gøremål er fx besøg til og kontakt med rådgivningscentret, distriktspsykiatrisk afdeling, praktiserende læge og nogle gange socialforvaltningen. De daglige arrangementer er indkøb, gåture og besøg hos familie. 22

Der er tale om en stor omstilling, når man flytter ind på en boform. Det tager tid at finde ud af hverdagen og få noget meningsfyldt ud af den. Der er mulighed for aktiviteter både i og uden for huset det sidste i form af arrangerede ture. For mange kan hverdagen imidlertid synes lang og træls, da der ikke sker så meget, og fordi dagene ligner hinanden. Lærkehøj er på mange måder et helhedsorienteret tilbud, der favner mange aspekter af de enkelte beboeres hverdagsliv og også mange af beboernes ønsker i forhold til deres situation. I relation til hverdagslivet og især med henblik på dem, der bor der i længere tid, kunne det overvejes at etablere tilbud eller kontakt til arbejdssteder med henblik på at kunne tilbyde arbejdslignende aktiviteter. Udslusningen fra Lærkehøj Der er en relativ høj andel af beboerne, der forlader Lærkehøj, som er ikkeplanlagte udskrivningsforløb. Dette gælder særlig for kvinderne. En del af de ikke-planlagte udskrivninger er bortvisninger og kan muligvis forklares ved målgruppen og dens adfærd. Men selv når man ser bort fra bortvisningerne, er andelen af ikke-planlagte udskrivninger høj. Med hensyn til de planlagte udskrivninger er det fortrinsvis til hospitaler, Kriminalforsorgen, døgnbehandling eller til andre 94-institutioner. Kun en mindre del, men en dog stigende andel, er til egen eller anvist bolig. Det vil være vigtigt, at Lærkehøj sætter mere fokus på udslusningen fra boformen og mere tilbundsgående får undersøgt, hvad der ligger bag de forskellige udskrivninger, og om der kan gøres en indsats for at få mere styr på udskrivningerne. Strukturelle barrierer for få bomuligheder Målsætningen i det sociale arbejde er at arbejde på, at den enkelte kan bo i egen bolig og afpasset boligform i forhold til den enkeltes særlige behov. Der bruges mange ressourcer på dette sociale arbejde i hverdagen med udvikling af boevne og dialog med den enkelte omkring ønsker til hverdagslivet. Der er tale om et arbejde, som indebærer mange vanskeligheder, dels fordi beboerne er dårligt stillede, dels fordi de har en angst for isolation og frygt for ensomhed, når de skal bo for sig selv. Det er lykkedes at få flere af beboerne i egen eller anvist bolig der er således sket en stigning i andelen, som kommer i egen eller anvist bolig fra 10 % til 18 %. Og for en stor del lykkes det at fastholde boligen med opfølgende bostøttearbejde. En af barriererne for en fortsat stigning er imidlertid det strukturelle forhold, at der er få bomuligheder at tilbyde. Det ville være 23