Instruktioner og materialer. til. Dynamisk Afkodningstest

Relaterede dokumenter
Instruktioner og materialer. til. Dynamisk ordblindetest (DOT)

Instruktioner og materialer. til. Test af nonordslæsning

Vejledning til Ordblinderisikotesten

Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015

Center for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig Center for Læseforskning. Københavns Universitet

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten

Kan en dynamisk afkodningstest i børnehaveklassen bidrage til at forudsige læsevanskeligheder i 1. klasse? Gellert, Anna Steenberg; Elbro, Carsten

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Mark Jeays simple solution to the Rubik s cube oversat og redigeret af Jess Bonde. -

Ordblindearrangement for pædagogiske ledere og læsevejledere, Aarhus

Udarbejdet af Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro. Københavns Universitet

Spillevejledning til P.O.P.T. forløb

Quick Start KNFB Reader ios app

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse

1. Formål med udvikling af ordblindetesten

Rapport om projekt vedrørende tidlig identifikation af elever i risiko for udvikling af alvorlige afkodningsvanskeligheder (herunder ordblindhed)

Hvad er animation? 30 min: grupperne tegner storyboard, karakter- og elementdesign, fx en fisk, sky, figurer.

Vejledning til Vejledende Læsetest (VL) til forberedende grunduddannelse (FGU)

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Ordblindetest- og vejledning

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

BASAL LYDSTRATEGI / 20 LEKTIONER. Lyd for lyd

De nationale tests måleegenskaber

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Appendiks 2: Progression i de nationale test og Beregneren

Indhold. Vejledning til ur - DGT 2010

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Ordblinderisikotesten

Undervisningsministeriet Februar Vejledning til visitation af voksne med dansk som andetsprog til ordblindeundervisning

Samtaleark SPOR A og A1

8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten

Measuring ability and aptitude. Forberedelsesguide

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?

Thomas Mose. Mikael Højbjerg. Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk

Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse

LæseUdviklingsSkema. til forældre

Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen.

InterWalk brugermanual. Specifikt til iphone og ipod touch

Kursusmappen Kommuniker: På Tryk 2 (med ordforslag fra CD-ORD)

GIA TESTPROGRAM. General Intelligence Assessment. VIGTIGT Læs venligst brochuren grundigt igennem, inden du gennemfører testningen

Natural Interactive Systems Laboratory Laboratoriet for Naturligt Interaktive Systemer

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert

Kom godt i gang med 10Finger 3

ELEMENTER I LÆREPROCESSEN

Rapport om udvikling og afprøvning af ordblindetest til voksne med dansk som andetsprog

Spor 1. numeralitet. Afdækning af. hos nyankomne elever. Elever yngre end 9 år TRIN

Årsplan for 0. klasse 2014/2015

Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen.

Julehjerter med motiver

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Microsoft Word fremgangsmåde til Blomsterhuset Side 1 af 11

ESLC prøveredskaber: Vejledning for elever (DK)

REDIGERING AF REGNEARK

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER

TESTS I MAKROØKONOMI. Formål og indhold

MMSE Mini Mental Status Examination. Henriette Hyldal Kaae, neuropsykolog. Gry J.M. Madsen, neuropsykolog

Obligatorisk evaluering og tidspunkt

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Brugervejledning. Funktionsvejledning. Diktafon. Software version eller nyere. Rev B DK

Læseudviklingens 12 trin

Ny version af Swift Analysis Aptitude og 3 helt nye færdighedstest

12.1 ØVEARK. Plustavle Sæt O om resultaterne 10. Sæt X over resultater, der er det dobbelte.

Kør godt. Spørgeskema til manuel kørestol

Modul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet.

Vores barn udvikler sprog

Ideer til danskaktiviteter

Modul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb

Corner to corner C2C tæppe

Sum af. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Samlet sum. Navn

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

Præsentation af Rambølls ny sprogvurdering

POWER GRID SPILLEREGLER

Dragværk. På billedet kan du se en pige eller kvinde, der står på ryggen af en hane. Pigen er syet i dragværk. Det er et lille motiv på en knædug.

Hukommelsesspil. Introduktion. Scratch

Brugervejledning. People Software Solutions Ltd. Version:

Udførte - Rigtige = Forkerte Justeret Percentil

Tjekliste til Ordblindetesten

LytteSkriver & LytteStaver. Betjeningsvejledning

TK/TBL / v.0.1. DigiMatch. Elektronisk Kamprapport

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling

Brugervejledning ViseOrd til Mac Version 1.0, August 2015

Notat. Den adaptive algoritme i De Nationale Test. Opbygning af test og testforløb. januar 2015

Park Master monteringstip AM0258 til bagkofanger

Microsoft Word fremgangsmåde til Snemand Frost 1 / 6

Transkript:

Instruktioner og materialer til Dynamisk Afkodningstest Hanne T. Daugaard, Carsten Elbro og Anna S. Gellert Center for Læseforskning, Københavns Universitet

Generel introduktion Læsning består af to hovedkomponenter: afkodning og sprogforståelse. Afkodningen betegner de tekniske læsefærdigheder, som bruges til at identificere skrevne ord, og er det nye, som børn skal lære for at kunne læse. I alfabetiske skriftsystemer som vores må begynderlæsere lære at udnytte skriftens lydprincip, altså de grundlæggende regler for, hvordan bogstaver og bogstavfølger omsættes til sproglyde. Kernen i ordblindhed består netop af svære vanskeligheder med at lære at afkode ord, dvs. at lære at udnytte skriftens lydprincip. I denne test fokuseres der på, hvor let en elev har ved at lære sig basale afkodningsfærdigheder og altså ikke på elevens aktuelle færdighedsniveau med hensyn til læsning af kendte og nye ord skrevet med det latinske alfabet (som i traditionelle læsetest). I testen præsenteres eleven for et lille, konstrueret alfabet bestående af tre nye bogstaver i form af symboler med tilhørende sproglyde. De tre nye bogstaver repræsenterer hhv. lydene m, a, og s lyde, som findes på stort set alle sprog. Eleven skal i løbet af testen forsøge at lære at læse nye ord (nonord) skrevet med det konstruerede alfabet og kan undervejs få hjælp i form af gentagelser og feedback. For at minimere risikoen for, at forskelle i sprogforståelse får betydning for testresultatet, er instruktionerne i den dynamiske afkodningstest ordløse (nonverbale) og foregår ved hjælp af gestus og mimik. Det konstruerede alfabet i testen er valgt for at mindske indflydelsen af hidtidig erfaring med læsning på det latinske alfabet, som dansk skrives med. Testen har tre dele. I deltest 1 skal eleven lære, hvilke lyde der knytter sig til de tre nye bogstaver. I deltest 2 skal eleven lære at læse helt korte nonord, altså danne syntese med de nye bogstav-lydforbindelser. I deltest 3 skal eleven prøve at læse nye og længere nonord skrevet med de tre bogstaver. Deltest 1 og 2 er dynamiske indlæringstest, hvor eleven får umiddelbar og omfattende korrigerende feedback på sin udførsel af opgaverne. Deltest 3 er i højere grad bygget op som en traditionel færdighedstest. Her får eleven kun begrænset feedback. Instruktionsvideo Der er udviklet en instruktionsvideo, hvor afviklingen af den dynamiske afkodningstest vises. Formålet med videoen er at vise testsituationen og testvejleders ordløse (non-verbale) instruktioner, ikke at eksemplificere særlige elevprofiler. Først vises deltest 1 med to forskellige elever, som begår ganske få eller ingen fejl. Derefter vises for deltest 1 korte klip med situationer, der kræver variation i testvejleders ordløse instruktioner til eleven. Så vises deltest 2 med én elev efterfulgt af en række korte klip med eksempler på situationer, der kræver variation i testvejleders instruktioner. Endelig vises deltest 3 med én elev. På videoen er variationerne nummereret i øverste højre hjørne af billedet. I de skriftlige instruktioner til deltestene nedenfor er der de steder, hvor variationerne beskrives, indsat mærker, der henviser til det bestemte sted på videoen. Fx henviser mærket [v. 1.2] til deltest 1 variation nr. 2 på videoen. Det anbefales, at du som testvejleder ser videoen, inden du afvikler den dynamiske afkodningstest første gang. 2

Før testen sættes i gang Før du påbegynder testen, er det en god idé at gøre eleven opmærksom på, at du vil vise, hvordan eleven skal gøre, i stedet for at sige, hvordan eleven skal gøre. Du kan også gøre eleven opmærksom på, at der vil være ord i testen, som ikke har nogen betydning, dvs. at de er vrøvleord på dansk. Sig fx: De opgaver, der kommer nu, er lidt anderledes end opgaver, du er vant til. I de her opgaver vil jeg nemlig vise dig, hvordan du skal gøre, og hvad du skal sige. Jeg fortæller det ikke. Jeg peger, og jeg viser dig det. Der er også nogle sjove ord med i opgaverne, som du sikkert ikke har hørt før. Det er nogle ord, som ikke betyder noget på dansk, altså nogle vrøvleord. Fx betyder laf og kilop ikke noget på dansk. Det er sådan nogle ord, vi skal sige i de her opgaver. Under testsessionen anbefales det, at elev og testvejleder sidder ved hjørnet af et bord. Figuren nedenfor viser den anbefalede placering. Eleven (hvid) sidder til venstre for testvejlederen (grå). Brug evt. et stykke foldet papir, penalhus eller lignende til at skærme for scorearket, eller sørg på anden måde for, at eleven ikke kan følge med i dine notater på scorearket. 3

Instruktioner til deltest 1. Indlæring af et nyt alfabet Formålet med deltest 1 er at introducere tre nye bogstaver og deres tilhørende lyde m, a (som i far) og s og at teste, hvor let eleven lærer disse bogstav-lydforbindelser. Resultatet på testen opgøres som antallet af korrekte bogstav-lyde. Herunder ses en oversigt over de tre nye bogstaver og deres lyde. De tre nye bogstaver og deres lyde [m] [α] [s] De nye bogstaver vil gå igen i deltest 2 og 3, hvor det testes, hvor let eleven kan lære sig at læse nye ord med de tre bogstaver. Følg instruktionerne nøje. Materialer 1 øveark til eleven (med de tre nye bogstaver, se herunder) 10 testark (se de nummererede sider herunder) Scoreark (se herunder) Optager (diktafon eller lignende) Introduktion til det nye alfabet og bogstavernes lyde Tænd for optageren. Læg øvearket med de tre nye bogstaver foran eleven. Peg på det første bogstav (det længst til venstre). Peg derefter på dig selv, mens du udtaler bogstavets lyd let udtrukket og med tydelig artikulation. Sørg for, at eleven ser på dig, når du udtaler lyden. Peg på bogstavet igen. Opfordr eleven til at sige lyden med dig, hvis eleven ikke af sig selv gentager. Brug gestik til dette: ræk en flad hånd med håndfladen vendt opad mod eleven, som om du tilbyder ham eller hende noget. Gentag om nødvendigt, indtil eleven siger den første lyd rigtigt. Når eleven siger lyden korrekt, signalerer du, at dette er rigtigt ved at nikke (eller ved at bruge et andet konventionelt tegn). Gå videre til det næste bogstav på øvearket. Gentag ovenstående procedure for dette bogstav. Gå videre til det sidste bogstav på øvearket. Gentag ovenstående procedure for dette bogstav. 4

Dynamisk testprocedure med korrigerende feedback Hav scorearket ved din side, så du undervejs kan notere elevens respons på bogstaverne. Læg det første testark foran eleven (med de tre bogstaver i en ny rækkefølge). Peg på det første bogstav og opfordr eleven til at sige lyden højt som før. Peg ikke på eleven, men brug opfordrende gestik. Hvis eleven enten ikke kan huske lyden eller udtaler lyden forkert, giver du korrigerende feedback ved at udtale lyden og opfordre eleven til at gentage efter dig indtil lyden udtales rigtigt [v. 1.1]. Når eleven siger lyden rigtigt, signalerer du dette og peger derefter på det næste bogstav. Følg samme procedure som ved det første bogstav. Når alle bogstavernes lyde er blevet udtalt, noterer du på scorearket, om elevens svar/ egen oprindelige udtale var korrekt eller ej, og fortsætter derefter til næste testark. Fortsæt sådan med de næste ark, indtil alle 10 testark er blevet vist, eller indtil eleven har udtalt alle tre bogstavers lyde rigtigt i tre på hinanden følgende runder (tre testark i træk). Yderligere retningslinjer Det er i orden, at eleven retter sin første udtale, hvis dette gøres med det samme og helt på elevens eget initiativ [v. 1.4]. En sådan selv-korrektion kan dog kun tillades én gang pr. bogstav. Det er ikke nødvendigt, at eleven udtaler lydene nøjagtigt, som du gør. Fx kan eleven måske udtale s-lyden på en mere lateral måde end du gør (som sh ). M-lyden kan måske også variere lidt fra din udtale. Denne lyd skal dog altid udtales med lukkede læber. Elevens udtale af vokalen (a-lyden [α] som i far og ak ) må gerne variere og skal scores som korrekt, så længe det er klart for dig, at lyden der produceres, er en a-lyd. Du skal dog altid selv være konsekvent og bruge den samme vokallyd [α]. Når eleven udtaler en variant af en lyd (der scores som korrekt), skal du endvidere altid, før du går videre til det næste symbol, sige lyden, sådan som du udtaler den, hvorved du indikerer, at du genkender lyden [v. 1.2]. Hvis en konsonantlyd udtales med en meget svag støttevokal [ә], kan konsonantlyden scores som korrekt til trods for støttevokalen. Men prøv at få eleven til at udtale konsonanten uden denne støttevokal. Støttevokalerne vil kunne udgøre problemer i forbindelse med syntesen af lydene i deltest 2 og 3. Nogle elever vil måske svare ved at gøre brug af de bogstavnavne, som de allerede kender og associerer med de tre lyde, der hører til de nye bogstaver. Sådanne svar anses generelt for at være forkerte, men hvis dette kun sker én enkelt gang (og undervejs i tre ellers korrekte og på hinanden følgende testark), så kan der ses bort fra denne bogstav-udtale, i og med at den kan tolkes som en fortalelse. Når/hvis eleven udtaler et kendt bogstavnavn, skal du under alle omstændigheder altid korrigere udtalen [v. 1.3]. 5

Opgørelse I tvivlstilfælde kan det være nødvendigt at tjekke og evt. revidere den umiddelbare scoring ved efterfølgende at lytte optagelsen af testsessionen igennem. Antallet af korrekte bogstav-lyde opgøres. Hvis eleven opnår at sige alle tre bogstavers lyde korrekt i tre på hinanden følgende runder (tre testark i træk) og deltesten derfor er blevet afbrudt, får eleven fuldt pointtal for bogstav-lydene i de efterfølgende runder i denne deltest, da det antages, at eleven også ville have kunnet klare dem uden fejl. Der vises eksempler på udfyldte scoreark i bilag 4: Eksempler på udfyldte scoreark for Dynamisk Afkodningstest. 6

Elev: Skole: Klasse: Testvejleder: Dynamisk Afkodningstest: Scoreark til deltest 1. Indlæring af et nyt alfabet Runde Bogstav Lyd Score for det enkelte bogstav (OK = 1, fejl = 0) 1 [s] [m] [α] Score for runden (alle bogstaver OK = 1, én el. flere fejl = 0) 2 [α] [s] [m] 3 [m] [α] [s] 4 [α] [m] [s] 5 [m] [s] [α] 6 [s] [α] [m] 7 [m] [α] [s] 8 [s] [m] [α] 9 [α] [s] [m] 10 [s] [α] [m] Antal korrekte bogstavlyde:

[Deltest 1. Materialer] 8

1. 9

2. 10

3. 11

4. 12

5. 13

6. 14

7. 15

8. 16

9. 17

10. 18

Instruktioner til deltest 2. Læseindlæring med et nyt alfabet Bemærk: Alle elever går videre fra deltest 1 til deltest 2. Formålet med deltest 2 er at teste elevens potentiale for at lære at læse nye ord med det nye alfabet ved at sammenkæde de nye bogstavers lyde til simple nonord. Resultatet på deltesten er antallet af korrekt læste nonord. Følg instruktionerne nøje. Materialer Brikker med de tre nye bogstaver (se herunder) Scoreark (se herunder) Optager (diktafon eller lignende) Introduktion til bogstav-lydsyntese Tænd for optageren. 1. Udgangsposition: Læg to bogstav-brikker på bordet foran eleven ( til venstre og til højre) med en afstand på ca. 25 cm mellem dem. Peg på hver brik (start med det til venstre), mens du udtaler den tilsvarende lyd henholdsvis [m] og [α] en anelse udtrukket og med ca. 1 sek. i mellem lydene. Peg igen på brikkerne og opfordr eleven til at sige de tilsvarende lyde. Brug gestik (som i deltest 1). Hvis det er nødvendigt, gentager du lyden, indtil eleven siger lyden rigtigt. Når eleven siger en lyd rigtigt, signalerer du dette ved at nikke (eller ved at bruge et andet konventionelt tegn). 2. Midterste position: Flyt de to brikker tættere mod hinanden (med omkring 5 cm i mellem dem), og peg på brikkerne (det til venstre først), mens du siger de tilsvarende lyde, men denne gang med en kortere pause mellem de to lyde (0,5 sek.). Opfordr eleven til at gentage hvis ikke han eller hun gør dette af sig selv. Brug gestik. Hvis det er nødvendigt, gentager du lyden, indtil eleven siger lyden rigtigt. Når eleven siger en lyd rigtigt, signalerer du dette ved at nikke (eller ved at bruge et andet konventionelt tegn). 3. Sidste position uden mellemrum (syntese): Flyt brikkerne igen, så de nu ligger ved siden af hinanden uden noget mellemrum og læs ordet højt. Samtidig med dette understreger du læseretningen ved at trække din venstre pegefinger fra venstre mod højre under de to brikker. Opfordr eleven til at gentage ordet, hvis han eller hun ikke gør dette af sig selv. Brug gestik. 19

Hvis det er nødvendigt, gentager du nonordets lyd, indtil eleven siger ordet rigtigt. Når eleven siger ordet rigtigt, signalerer du dette ved at nikke (eller ved at bruge et andet konventionelt tegn). Dynamisk testprocedure med korrigerende feedback Det første testord Hav scorearket ved din side, så du kan score elevens læsning af nonordene undervejs. Det er nu meningen, at eleven skal overtage brikkerne og udføre syntesen. Undervejs skal du guide og støtte ham eller hende, når det er nødvendigt. Det gør du ved at udpege de steder på bordet, hvor brikkerne skal flyttes hen. Hvis en elev til trods for dette ikke flytter brikkerne, må du gøre det for ham eller hende. Hvis en elev ikke kan huske et bogstavs lyd eller fejludtaler lyden i udgangspositionen eller den midterste position (eller læser nonordet forkert i den sidste position), giver du korrigerende feedback ved at sige lyden højt (eller læse nonordet højt) og ved at opfordre eleven til at gentage, indtil han eller hun gentager korrekt. Når eleven siger en lyd korrekt (eller læser nonordet korrekt), signalerer du dette ved at nikke (eller ved at bruge et andet konventionelt tegn). Her følger de specifikke retningslinjer for hver position, som brikkerne lægges i: 1. Udgangspositionen: Giv eleven to brikker ( og, s og α ): læg dem ved kanten af bordet lige foran eleven. Signalér, at du vil have eleven til at placere brikkerne inde på bordet med god afstand (ca. 25 cm) i mellem. Gentag om nødvendigt. Når brikkerne ligger i udgangspositionen på bordet, peger du på brikkerne (med et interval på ca. 1 sek.) og signalerer, at eleven nu forventes at sige lydene. Brug gestik. 2. Den midterste position: Signalér til eleven, at han eller hun skal flytte brikkerne tættere på hinanden. Gør dette ved at trække dine pegefingre fra brikkerne og til deres nye bestemmelsessted (den midterste position, hvor brikkerne skal ligge med et mellemrum på ca. 5 cm). Når brikkerne ligger i den midterste position, peger du på hver brik (med et interval på ca. 0,5 sek.), mens du signalerer, at eleven forventes at sige lydene. Brug gestik. Det er væsentligt, at pausen mellem lydene her i den midterste position er kortere, end da brikkerne lå i udgangspositionen. Hvis denne pause bliver forlænget, fx fordi eleven udtaler en forkert lyd for bogstavet på den anden brik, skal du derfor forsøge at få eleven til at sige lydene igen, men denne gang med den lidt kortere pause i mellem dem. Husk at koordinere din udpegning med din udtale af lydene. 3. Den sidste position uden mellemrum (syntese): Signalér, at eleven skal flytte brikkerne yderligere sammen, sådan at de placeres ved siden af hinanden. Når brikkerne er blevet placeret ved siden af hinanden (uden mellemrum), understreger du læseretningen ved at trække din venstre pegefinger fra venstre mod højre under brikkerne/ordet og opfordrer eleven til at læse ordet højt. Brug gestik. Som retningslinje: Hvis eleven svarer/læser ordet højt inden brikkerne er 20

placeret i den sidste position, så ignoreres dette svar (på en venlig måde). Hvis svaret er korrekt, nikker du, men fortsætter med at fokusere på syntesen og brikkerne på bordet. Notér på scorearket, om elevens (egen oprindelige) læsning af nonordet var korrekt og fortsæt til næste ord. De følgende testord Fortsæt som beskrevet ovenfor. Når eleven overtager kontrollen over brikkerne, fortsætter du med at markere brikkernes første bestemmelsessted i form af udgangspositionen, efter du har givet brikkerne til eleven. Men derudover skal du kun give hjælp og støtte, når det er nødvendigt [v. 2.1 og v. 2.2], og du skal sørge for, at eleven udtaler bogstavernes lyde korrekt. Hvis eleven husker proceduren, er det ikke nødvendigt, at du signalerer, at bogstaverne skal flyttes. Men genoptag dog signaleringen, hvis eleven af en eller anden grund ikke flytter brikkerne eller lader til at være i tvivl om, hvad han eller hun forventes at gøre. Når eleven overtager kontrollen over brikkerne, behøver du heller ikke længere understrege læseretningen. Men begynd igen, hvis eleven tydeligt begynder at læse fra højre mod venstre. Det er ikke strengt nødvendigt, at eleven bruger den midterste position til brikkerne, når han eller hun udfører syntesen. To positioner er nok: én, hvor der er mellemrum mellem brikkerne (med benævnelse af bogstavernes lyde), og én, hvor der ikke er noget mellemrum mellem brikkerne (hvor ordet forsøges læst). Det er heller ikke strengt nødvendigt, at eleven lægger brikkerne på bordet med det antal centimeter imellem, som du gør i introduktionen (hhv. 25 og 5 cm i de to første positioner). Hvis eleven overhovedet ikke viser tegn på at ville overtage kontrollen over brikkerne ved mindst tre ord, kan du holde op med at opfordre eleven til at overtage og i stedet simpelthen flytte brikkerne for ham eller hende, men du skal fortsat opfordre eleven til at sige lydene og læse ordene højt. Hvis eleven senere hen pludselig gerne vil overtage kontrollen over brikkerne, er dette selvfølgelig helt i orden. Igen: Hvis eleven læser ordet korrekt, signalerer du dette ved at nikke (eller ved at bruge et andet konventionelt tegn). Hvis eleven ikke læser ordet korrekt, giver du korrigerende feedback ved at læse ordet højt og ved at opfordre eleven til at gentage efter dig, indtil ordet gentages rigtigt. Fortsæt med det næste ord, indtil alle fire ord er blevet vist (i forskellig rækkefølge) i fem forskellige runder (omgange), eller indtil eleven har læst alle fire ord korrekt i to på hinanden følgende runder. Yderligere retningslinjer Eleven må godt rette sin læsning af et ord, hvis dette gøres med det samme og helt på elevens eget initiativ. En sådan selv-korrektion kan dog kun tillades én gang pr. ord. Det er ikke nødvendigt, at eleven udtaler lydene nøjagtigt som du gør. Fx kan eleven måske udtale s-lyden på en mere lateral måde, end du gør (som sh ), og m-lyden kan måske også variere lidt fra din udtale. Denne lyd skal dog altid udtales med lukkede læber. Elevens udtale af 21

vokalen (a-lyden [α] som i far og ak ) må gerne variere, og læsninger af ord scores derfor korrekt, når det blot er klart for dig, at lyden der produceres er en a-lyd. Du skal dog altid selv være konsekvent og bruge den samme vokallyd [α]. Når eleven udtaler en variant af en lyd (der scores som korrekt), skal du endvidere altid, før du går videre, sige lyden eller ordet, sådan som du udtaler den/det, hvorved du indikerer, at du genkender lyden/ordet. Hvis eleven udtaler et bogstavs lyd med støttevokal, eller hvis eleven bruger et konventionelt bogstavnavn for det nye bogstavs lyd, skal du altid få eleven til at sige lyden korrekt. Ellers reduceres elevens mulighed for at læse ordet korrekt. Opgørelse I tvivlstilfælde kan det være nødvendigt at tjekke og evt. revidere den umiddelbare scoring ved efterfølgende at lytte optagelsen af testsessionen igennem. Antallet af korrekt læste nonord opgøres. Hvis eleven opnår at læse alle fire nonord korrekt i to på hinanden følgende runder og deltesten derfor er blevet afbrudt, får eleven fuldt pointtal for nonordene i de efterfølgende runder i denne deltest, da det antages, at eleven også ville have kunnet klare dem uden fejl. Der vises eksempler på udfyldte scoreark i bilag 4: Eksempler på udfyldte scoreark for Dynamisk Afkodningstest. 22

Elev: Skole: Klasse: Testvejleder: Dynamisk Afkodningstest: Scoreark til deltest 2. Læseindlæring med et nyt alfabet Runde Nonord Forventet respons 1 [sα] [mα] [αm] [αs] 2 [mα] [sα] [αs] [αm] 3 [αs] Score for det enkelte nonord (OK = 1, fejl = 0) Score for runden (alle nonord OK = 1, én el. flere fejl = 0) [αm] [mα] [sα] 4 [αm] [αs] [sα] [mα] 5 [sα] [mα] [αm] [αs] Antal korrekt læste nonord: 23

[Deltest 2-3. Materialer] Firkanterne limes på karton og/eller lamineres. De klippes ud, hvorved der fås ni brikker, der bruges i deltest 2 og 3. 24

Instruktioner til deltest 3. Videre læsning med nyt alfabet Bemærk: Deltest 3 tages kun i brug, hvis eleven i deltest 2 har opnået at læse alle fire nonord rigtigt i to på hinanden følgende runder. Formålet med deltest 3 er at afdække, hvor godt eleven nu kan udnytte det nye alfabet til at læse nye og længere nonord. Resultatet på deltesten er antallet af korrekt læste nonord. Materialer Brikker med de nye bogstaver (som i deltest 2) Scoreark (se herunder) Optager (diktafon eller lignende) Introduktion til videre læsning med nyt alfabet Tænd for optageren. Læg denne kombination af brikker foran eleven (ingen mellemrum mellem brikkerne). Læs nonordet sαmα højt, mens du understreger læseretningen (med din venstre pegefinger). Opfordr eleven til at gentage, hvis ikke eleven gør dette af sig selv. Gør dette ved brug af gestik. Gentag om nødvendigt nonordet, indtil eleven gentager ordet korrekt. Når eleven siger nonordet rigtigt, signalerer du dette ved at nikke (eller ved at bruge et andet konventionelt tegn). Testprocedure for de følgende opgaver Hav scorearket ved din side, så du kan score elevens læsning af ordene undervejs. Find det næste ord på scorearket og læg den kombination af brikker, der svarer til dette ord foran eleven. Opfordr eleven til at læse ordet. Brug gestik. Hvis eleven læser ordet rigtigt, signalerer du dette ved at nikke (eller ved at bruge et andet konventionelt tegn). Hvis eleven ikke læser ordet korrekt, læser du det højt. Bemærk, at du i denne den tredje deltest ikke skal opfordre eleven til at gentage. Hvis eleven ikke vil forsøge at læse ordet eller ikke kan svare inden for 10 sekunder, læser du ordet højt. Notér på scorearket, hvorvidt elevens læsning var korrekt eller ej, og fortsæt til det næste ord. 25

Fortsæt sådan, indtil alle 12 ord er blevet læst, eller indtil eleven har læst forkert (eller undladt at forsøge at læse ordet) tre gange i træk. Yderligere retningslinjer Der gives ikke hjælp til syntesedannelsen i deltest 3, og der gives kun begrænset korrigerende feedback. Som i deltest 2 må eleven godt ændre sin læsning af et ord, hvis dette gøres med det samme og helt på hans eller hendes eget initiativ. En sådan selv-korrektion kan dog kun tillades én gang pr. ord. Nogle elever vil måske være tilbageholdende med at forsøge at svare og i stedet mumle eller nærmest foreslå dig flere forskellige læsninger i stedet for at give et decideret bud. I sådanne tilfælde læser du ordet højt efter 10 sekunder og fortsætter til det næste ord som normalt. Med hensyn til udtale bruges de samme retningslinjer som i deltest 2 til at vurdere og score elevens svar. Opgørelse Antallet af korrekt læste nonord opgøres. I tvivlstilfælde kan det være nødvendigt at tjekke og evt. revidere den umiddelbare scoring ved efterfølgende at lytte optagelsen af testsessionen igennem. Der vises eksempler på udfyldte scoreark i bilag 4: Eksempler på udfyldte scoreark for Dynamisk Afkodningstest. 26

Elev: Skole: Klasse: Testvejleder: Dynamisk Afkodningstest: Scoreark til deltest 3. Videre læsning med nyt alfabet Nr. Nonord Forventet respons Score for nonordet (OK = 1, fejl eller ingen respons = 0) 1 [sαsα] 2 [mαsα] 3 [αmsα] 4 [αsmα] 5 [sαs] 6 [mαm] 7 [mαs] 8 [smα] 9 [αms] 10 [smαs] 11 [mαms] 12 [smαms] Antal korrekt læste nonord: 27