Byerne vokser og omdanner sig. Forandring og udvikling af arealer, ejendomme og samarbejdsformer er intens og kompleks i byen. Landinspektører beskæftiger sig med denne proces. Selvfølgelig i sit kerneområde med ejendomsdannelse og ændringer, nye ejerboliger, lejeboliger, erhvervsbygninger, hvor der foretages opmåling, udstykninger, magelæg, ændringer af rettigheds- og adgangsforhold. Men også bredere i samarbejdet og kommunikationen om disse omdannelser og omfordeling af rettigheder. Nye planlægningsformer og fokus på byens udvikling og forandringer, som handler om bysociologi, bypolitik og byplanlægning. Her er inspektørens tradition og kapacitet til at forhandle og finde løsninger på komplekse problemstillinger efterspurgt. Målet er at finde gode løsninger, så både entreprenører, naboer, panthavere og politikere kan tilgodeses, samtidigt med at energi, miljø og natur inddrages på et bæredygtigt grundlag.
Danske skaber forekommer stabile. Bygningerne ligger på lokaliteter, hvor de har ligget de sidste par hundrede år. Med brugsjorderne ind imellem. Før 1980 erne kunne man godt gå ud fra, at jorderne omkring brugsbygninger med beboelse var samme ejendom. Sådan er det ikke længere. De sidste tre årtiers strukturudvikling har demonteret den klassiske sammenhæng mellem bygninger og de omkringliggende jorder. I dag er den rationelle drift af brugsjord samlet på meget færre bedrifter og processen hertil har været mange jordomlægninger, fraskillelse fra små og mellemstore ejendomme til sammenlægning med større ejendomme. En ubønhørlig ejendomsudvikling ligger bag disse store ændringer i skabets ejerforhold, hvor nogle få og stadig færre ejer det meste og stadig mere af den gode dyrkningsjord.
Kystens anvendelse har forandret sig fra at være domineret af en særlig kystkultur med brug og fiskeri til i dag helt overvejende at være et rekreationsskab. Et omdrejningspunkt i denne udvikling har været udstykninger og en ejendomsudformning med sommer- og fritidsbebyggelse. Denne transformationsproces startede ved forrige århundredeskifte med borgerskabets sommervillabebyggelse, der i mellemkrigsperioden og op til 1970 blev til sommerhuse som nærmest folkeeje. Siden 1970 har der i store træk været lukket for udstykninger til sommerhuse. Indtil der for kort tid siden igen blev åbnet op for udstykninger af meget store arealer til sommerhusbebyggelse, var der i realiteten kun muligt at lave kystbebyggelser med centerkarakter eller i meget fortættede bygningsformer.
En vejadgang er afgørende for udnyttelsen af en ej endom. Dette helt fundamentale krav opfyldes i udstykningsprocessen. Alle og enhver har ret til at færdes på offentlige veje, som administreres af enten kommunerne eller af staten. Men man skal have tilladelse at etablere en overkørsel til disse veje. Den får man kun, hvis det er færdselsmæssigt forsvarligt. Kan man ikke fra ejendommen få direkte forbindelse til det offentlige vejnet, er det nødvendigt at bruge eller anlægge en privat vej. Det kan kun ske med accept fra ejeren af den ejendom, vejen ligger på, men normalt skal kommunen også godkende vejen som adgangsvej. Man kan kun bruge en privat vej som adgangsvej, hvis man har en vejret. Vedligeholdelsen af vejen skal foretages af de, der grænser til eller som bruger vejen. Både offentlige og private veje fastlægges ofte gennem planlægningen, således at det sikres, at vejnettet bliver funktionelt og trafiksikkert.
Når en ejendom skal bruges, belånes eller sælges, er det afgørende at kende dens grænser. De kan kun fastlægges af inspektører. Nye skel skal derfor afmærkes og indmåles nøjagtigt. Det muliggør, at skellet senere kan afsættes, hvis der opstår tvivl eller tvist om dets beliggenhed. På baggrund af skelmålene kan der tegnes kort over ejendommen, som kan sammensættes til et sdækkende matrikelkort. Målene giver også mulighed for at beregne ejendommens nøjagtige arealstørrelse. Ændringer af skel er normalt en følge af, at der er indgået privatretlige aftaler, men kan også skyldes tvangsindgreb som følge af ekspropriation, eller forandringer som følge af hævd. I marken fremtræder skellene ofte fysisk som levende hegn, plankeværker, grøfter eller jordvolde. Set fra oven vil skellene kunne afspejle geografiske strukturer, lokalhistoriske udviklingsforløb, og individuel foretagsomhed.
Matrikelkort gengiver ejendomsgrænser og indehol der matrikelnumre og stednavne. Matrikelkort og de til hørende måloplysninger bruges til at identificere ejen domme og de lodder, som indgår i hver ejendom, samt til at fastlægge grænser mellem naboer. Herudover er matrikelkort og matrikelnummeret indeks til yderligere ejendomsinformation i andre ejendomsregistre som ting bog og vurderingsregister. Matrikelkortene blev oprin deligt opmålt som grundlag for udskiftning af sbyer på boreformernes tid, i slutningen af 1700-tallet, og i 1800-tallet blev de brugt ved ejendomsbeskatning. Gennem tiderne har matrikelkortets indhold og identifi cerende funktion har været den samme, men teknologi og redskaber til at udarbejde kortet og til at arkivere matrikelkortene har udviklet sig meget siden. Disse kort viser - fra oven til venstre, med solen rundt - alle den samme lokalitet i Søllerød Kommune i Nordsjæl. Det er et af de få steder i Danmark, hvor alle teknikker til at lave matrikelkortene har været anvendt gennem tiden.
Matrikelkort blev i 1700-tallet fremstillet ved målebordsmåling. Kortene var såkaldte økort, hvor hver kortplan kun dækkede et enkelt ejerlav. I løbet af det 20. århundrede blev et sdækkende net af fikspunkter etableret og målt. Ved at tilknytte matrikulære opmålinger til fikspunkterne blev det muligt at etablere det nutidige matrikelkort. I dette kort er alle ejendomme fastlagt ved koordinater i et sdækkende koordinatsystem. Fikspunktsnettet er løbende udbygget og vedligeholdt ved triangulering, polygonmåling og fra ca. 1990 ved GPS-måling. En meget stor del af matrikelkortet bygger på opmåling udført ved ortogonal måling med glasprisme og kæde eller stålbånd. Fra ca. 1970 blev ortogonal måling afløst af polær måling ved introduktion af elektrooptisk afstandsmåling. Senest er GPS-måling i kombination med polær måling med totalstation blevet den foretrukne metode.
Ejendomsregistrene er en rygrad i samfundsøkonomien. De sikrer, at fast ejendom som grundlovssikret fænomen i samfundet registreres, så der altid er sikkerhed for hvor de ligger, hvem der ejer disse, hvad den enkelte ejendom kan benyttes til og hvilke pligter der forbundet til ejendommen. Ejendomsregistrene med tilhørende lovgivning udgør den infrastruktur som betyder at ejendomme kan beskattes og belånes. Herved spiller ejendomsregistrene en grundlæggende rolle i den offentlige og den private økonomi og deres eksistens skaber stabilitet i fysiske og økonomiske strukturer i samfundet.
Vores omgivelser forandres til stadighed. Veje omlægges, gamle bygninger rives ned, nye og ofte meget store bygningskomplekser skyder op. Bygningerne samles ofte som puslespil af præfabrikerede elementer, der skal placeres korrekt i forhold til hinanden - måske med en præcison på en centimeter. Ved bygning af store trafikanlæg som for eksempel de store broer afsættes broelementerne også med stor præcision. Efter broerne er færdige og taget i brug følges deres udvikling ved løbende at indmåle en række punkter på broerne. Her arbejdes med en præcision på millimeterniveau. Også i industrien er der ofte behov for at måle med en præcision på millimeterniveau eller bedre. Teknisk måling er meget andet end afsætning og kontrolmåling. Feltet omfatter for eksempel også 3D modellering af diverse objekter og real-time positionering/monitering af objekter i bevægelse.
Den fysiske planlægning skaber sammenhæng. I spændet mellem fortid og fremtid planlægges anvendelsen af ets arealer og det indbyrdes samspil mellem bebyggelse, åbne arealer, trafikale anlæg, fælles anlæg og anden infrastruktur. Gennem zonering og regulering af forskellige stedbundne aktiviteter skabes funktionelle strukturer for boliger, erhverv, centerområder og trafikanlæg, samtidig med, at naturen og miljøet beskyttes. Den fysiske planlægning etablerer rammebetingelser og lokal udformning af vores fysiske omgivelser i demokratiske processer som giver grundejere, lejere og andre aktører indflydelse og respekt for deres interesser. Gennem planlægningen forenes de enkelte ejeres interesser med langsigtede helhedshensyn og bæredygtighed.
Landsplanlægning i Danmark er udviklet siden 1960 til den form vi kender den i dag. Men store og meget gennemgribende splaninitiativer kendes tilbage fra den enevældige kongemagt. Udskiftningerne i skabet. Købstadsinddelingen og lignende er eksempler på historiske splaninitiativer. I de seneste år har der været store splaninitativer på planområet. Det store Motorvejs-H, dannelse af nye universitetsbyer, udbygningen af hovedstads- og Øresundsregionen samt kystbeskyttelsen er alle eksempler på stærke splaninitiativer. Således også skabsbeskyttelse, der fra først i 1970 erne beskyttede de gode brugsjorder, således at disse gennem arealhusholdning kunne sikres til fortsatte brugsformål.
Civilized living in market economies is not simply due to greater prosperity, but to the order that formalised property rights bring. Hernando de Soto, 1993 Citatet er udtryk for den store betydning, som både FN og Verdensbanken i dag tillægger de ejendomsretlige systemer. De udgør grundlaget for generering af en samfundsøkonomi baseret på værdien af sådanne sikrede rettigheder. Det er almindeligt erkendt, at et velfungerende ejendomsmarked samt effektiv arealforvaltning udgør grundlæggende elementer for en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig udvikling. Ejendomsregistreringens rolle er derfor mere grundlæggende, end man umiddelbart skulle tro.