Christiansborg 9 marts DMCG.dk en vigtig aktør for udbygning af det nationale samarbejde i DCCC Jens Overgaard jens@oncology.au.dk
Hvad er det nu lige en DMCG er?
Kræftplan 1 2000
Etablering af nationale multidiciplinære cancer grupper (DMCG) som er ansvarlig for udvikling: guidelines, clinical trials, kliniske (forsknings)database etc. opfordrer derfor til, at man lokalt og nationalt i samarbejde med Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd søger at klarlægge omfanget og behovet for sundhedsvidenskabelig kræftforskning med særligt henblik på at vurdere om de nødvendige forskningsressourcer er tilstede til at sikre den bedst mulige gennemførelse af de i kræftplanen foreslåede aktiviteter. På grundlag af dette udredningsarbejde vil der i samarbejde med Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd kunne fremsættes mere specifikke forslag til at styrke den sundhedsvidenskabelige kræftforskning. Etablering af national biobank struktur og translational research Klinisk forskningsinfrastruktur (regionale enheder til støtte) Kræftplan 1, 2000 Onkologisk sundhedstjeneste implementeret i Kræftplan 2, 2005 forskning (almen praksis) National koordination
Kræftplan 2 2005
Danske multidisciplinære cancer grupper (DMCG): DBCG DLCG DCCG DAHANCA DMG DGCG etc.. I alt 24 grupper JO - nov. 2009 - DR
Sammenslutningen af DMCG er DMCG.dk
Danske Regioner Sundhedsstyrelsen
DMCGs opgaver de 11 punkter 1. Gennemføre videnskabelige kliniske protokoller 2. Fremme koordinering af forskning (translational)- Biobanker 3. Støtte til klinisk forskning (IT, metode etc) 4. Kliniske (kvalitets- og forsknings)databaser 5. Kliniske retningslinjer 6. Kvalitetssikringsprojekter (nationale og internationale) 7. Internationale kontakter og samarbejde 8. Overvågning og tidlig varsling 9. Bidrage til vidensspredning 10. Uddannelse 11. Integration mellem sektorer og faggrupper
men forlægget for DMCG konceptet er meget ældre, og går 40 år tilbage: De første cellegifte kom frem, og i 1970 erne kom der et gennembrud i den medicinske kræftbehandling af solide tumorer (cisplatin) Dette medførte behov for samarbejde og grundlaget for multidiciplinære samarbejder blev skabt.
De første DMCG er så dagens lys DATECA (druknede i sin egen succes) DBCG (brystkræft, etabl.1977) og DAHANCA (hoved-hals kræft etabl. 1976) blev de mest succesrige fordi de havde penge og infrastruktur DAHANCA.dk
Vi lavede de første databaser (det var ikke så nemt fordi EDB var i sin vorden men vi havde fysikere ansat).
Vi startede store nationale kliniske trials (og sådan noget kan man ikke lave uden at have ensartet behandling så derfor blev der lavet retningslinier) Kort og godt lavede vi (i 1980 erne): National (forsknings) databaser National retningslinier Nationale kliniske studier der igen dannede grundlag for nye og bedre retningslinier (og behandling):
Published phase 3 randomized 2D Graph clinical 1 trials in oncology (1995-99) Grossi et al. EJC 2003 2.0 No. trials per 1000 pysicians 1.5 1.0 0.5 DK UK K SF NL SWE CH BEL ESP NOR FRA ITA USA GER 0.0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Danmark var på en klar 1. X plads Data når det omhandlede kontrollerede Col 2 kliniske trials (randomiserede studier)
Nogle få eksempler: 1708 pts > 4500 citations basis for intl. guidelines 1375 pts
Exemple: Biological based development of radiotherapy in head and neck cancer Status 2016: 83% cured Status 1985: 27% cured
Gene expression / paraffin-sections Paraffin RNA qpcr Fully automated Hypoxic gene expression profile 100s of genes Toustrup et al. Cancer Res 2011 28 genes
DAHANCA.dk
De kliniske trials vi lavede i Danmark var blandt verdens største (og havde stor og langvarrig impact) fordi vi havde en fælles infrastruktur (det samme sundhedssvæsen) Vi var gode til det på tværs af amter og specialer det krævede blot lidt ildsjæle og fællesskab og en slat penge til lidt infrastruktur - det kom fra KB og sygehuset. men det var dengang tilbage til nutiden
Visionen: I Danmark skal borgere i tilfælde af mistanke om kræftsygdom kunne tilbydes evidensbaseret udredning, behandling og efterforløb ved danske afdelinger og institutioner. Borgere skal i størst mulig omfang tilbydes at deltage i relevante forskningsprojekter ud fra princippet: Den behandling du får er baseret på erfaring fra den behandling, den forrige patient fik og den behandling du får, vil forbedre behandlingen for den næste patient. Behandlingsgennembrud og innovationer skal komme alle borgere hurtigere til gode.
Holdningsmæssige basis: Udviklingen i kræftbehandling skal ske på et forsknings baseret grundlag både det vi gør i dag (evidence based) og det vi vil fremover (generering af evidence )? Det har vi gennem mere end 30 år udviklet en stærk og udbytterig tradition for i Danmark
Politisk bevågenhed Det er vi gode til (styrke): God og bredspektret basal kræftforskning og tilknyttet translational research (har haft) God konventionel epidemiologisk forskning (Nogle) gode nationale sygdomsspecifikke grupper (DMCGer) med stærk klinisk forskning. Erfaring med national forskningscenter struktur En velegnet sundhedssektor til store studier Klinisk trial erfaring og (basis for) infrastruktur Stærk KB/fonde (og stigende offentlig støtte).
Det er vi knap så gode til (svaghed): Tidligere europæisk rekord i kræftsygelighed og dødelighed (vi har et efterslæb) Ingen ansvarlig for udvikling og status, ingen ansvarlig for det der mangler, ingen laveste fællesnævner, ingen viden om hvad status er. Forskellige værdier, intentioner, prioritering, mål hos partnerne (stat, regioner, afd/centre, forskerne) Ingen effektiv koordineret indsats (ikke samme mål/ prioritering) Ingen magtmidler til implementering
Hovedaktører og princip Nationale videncentre til basal udvikling som translateres til Kliniske (nationale) protokoller Universiteter, Intl samarbejdspartnere Klinisk epidemiologi, Biobanker, etc Implementering i klinik
Danish Comprehensive Cancer Center (Visionær, ikke-omklamrende ledelse) Basal of translationel kræftfoirskning Nationale videncentre for kræftbehandling *Nationalt center for Kræft kirurgi *Nationalt center for udvikling af stråleterapi Nationalt center for udvikling og afprøvning af nye lægemidler - *NEXT Nationalt center for systemisk cancerbehandling *Nationalt center for immunoterapi *Nationalt center for støttende og pallierende behandling Nationalt center for..?... Molecylær onkologisk diagnostik *Dansk Cancer Biobank Regionale Kliniske Forskningsenheder *DMCG 1 *DMCG 2. *DMCG 24 Diagnostik og behandling på kræft centre og Universitetshospitaler Udvikling af diagnostiske/billeddandende metoder *Klinisk epidemiologi PROCRIN / Kompetancecentre * Indikerer eksisterende aktiviteter
Er der nogen sten på vejen? Ja og vi har selv skabt nogen af dem
Ego er Regioner, Universiteter Øst-Vest til egen fordel (alene) Nationalt Samarbejde til alles fordel (især pts) (DMCG, KB)
Der er brug for et imaginært våbenhus
Hvad er der brug for: Klinisk infrastruktur: Det er de helt simple ting der mangler. Fungerende kliniske kræftforskningsenheder, GCP, forskningsambulatorier (og projektsygeplejersker), (betalt) adgang til diagnostiske metoder (f.eks. imaging), og Klinik-nære laboratoriefaciliteter til translational research, herunder især den infrastruktur som vil tillade at vi kan lave vores egen investigator initieret forskning som ikke er afhængig af industristøtte.
Hvad er der brug for: Kliniske databaser of høj kvalitet: Vore kliniske kvalitets- og forsknings databaser er et fundamentalt enestående værktøj som har været /vil være et meget væsentligt middel til at fremme forskning (og sikre national og international benchmark) Vi bør i arbejde frem mod et Dansk Klinisk cancer register Det kræver adgang til relevante (egne) data (IT-paradox).
Når man har nationale databaser og de rigtige kliniske data, kan man levere det som efterspørges: Weekend Avisen 10 Feb 2017
De gode viljer er helt klart tilstede og.. vi skal løfte området i et nationalt visionært og stimulerende fællesskab uden unødigt bureaukrati, og vi skal sikre de nødvendige resourcer der hvor behovet er. Det kræver hjerteblod og ildsjæle. Vi må tage ansvar være uselviske og nationale, og skal ville det brede samarbejde og vi skal give mere end vi synes vi får..
Men vi har gjort det før vi har (mere end nogen andre) mulighederne og kun os selv at bebrejde hvis det ikke lykkes Kort og godt Det er (bliver) besværligt med, Det er umuligt uden..
God fornøjelse!