UNDERSØGELSE AF ERHVERVSLEDERE OG FRIVILLIG FORENINGSAKTIVITET

Relaterede dokumenter
Grønlands Statistik. Arbejdsmarkedsstatistik

Metodebilag. Side. Analysens datakvalitet... 1

Beskæftigelsen Beskæftigelsen i 2009 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 3,8% Transportsektoren 9,5%

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

Arbejdsskadestatistik bilag

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

Arbejdsskader Bilag

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Efterlevelse af konkurrence- og forbrugerlovgivning

Kendskab til borger.dk. December 2018

Dimittendundersøgelsen (2015)

Præstationsbonus. HR-analyse

STATISTIKHÆFTE FOR ARBEJDSSKADESTYRELSEN ( )

Erhvervsstatistik. Erhvervsstruktur

Furesø Kommunes nye Erhvervspolitik er ikke kun et stykke papir - nu sættes der handling bag!

Regnskabsstatistikken

Beskæftigelsen Beskæftigelsen i 2006 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 4,9% Bygge- & og anlægssektoren 9,9% Handel og

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Dårligt arbejdsmiljø har på 15 år kostet mindst 51 mia.

Erhvervsstruktur 27. juli 2018

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune

Analyse fra Bisnode Credit

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Unges holdning til køb og salg af sex

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Unges holdning til køb og salg af sex

Regnskabsstatistikken

Kortlægning af ingeniørlederne

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Grafer til Syddansk Vækstbarometer

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Gallup til BT om Dansk Folkeparti

A 11.6 Virksomheder efter bydele og erhverv Business units by city districts and industry 170

Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Arbejdsskadestatistik 2016

Erhvervsstatistik 2012:1. Erhvervsstrukturen

ARBEJDSSKADESTATISTIK 2017

Erhverv Industry. Erhverv (tekst) Industry (text) 165. A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry and size 166

Lyngallup om organdonation Dato: 27. juni 2012

Selvstændiges kreditforhold

Regnskabsstatistikken

Antallet af optimistiske virksomheder halveret

Lyngallup om unge og uddannelse. Dato: 5. januar 2011

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

Arbejdsskadestatistik 2010

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Arbejdspapir om alder ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

Konjunkturer for 2. kvartal

For en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom.

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

Danske virksomheders kreditværdighed

Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden

, , ,89...

PENGE- OG KAPITALMARKED

Danske virksomheders kreditværdighed

Regnskabsstatistikken

Juli 2014 Danske virksomheders kreditværdighed. Analyse fra Bisnode BISNODE DANMARK A/S

Ankestyrelsens statistikker. Ankestyrelsens afgørelser på arbejdssskadeområdet Årsstatistik 2008

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

Den kommunale hjemmepleje 2012

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING


Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Analyse fra Bisnode Credit

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Danske virksomheders kreditværdighed

LÆSER- OG BRUGERANALYSE

ARBEJDSMARKED. 2002:7 21. februar 2002

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

De private virksomhedernes forventning til beskæftigelsen i Østdanmark. Juni 2009

Evaluering af regeringens vækstudspil

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

- Undersøgelsen er foretaget af UserNeeds for AS3 i februar Respondenter: 351 ledere i virksomheder med mere end 200 ansatte

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

ERHVERVSANALYSE 2018

Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 3. kvartal 2015 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S. Oktober 2015.

Børnefamilie og børnepolitik. TNS Gallup for Berlingske. Børnefamilie og børnepolitik. TNS Dato: 2015 Projekt: 62104

Statistiske informationer

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Samarbejde giver ny viden og nye kunder

Danske virksomheders kreditværdighed

Transkript:

UNDERSØGELSE AF ERHVERVSLEDERE OG FRIVILLIG FORENINGSAKTIVITET til Dansk Ungdoms Fællesråd Dato: 25/5-2009 Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson 1

1.1 Dataindsamlingsmetode og spørgeskema Dansk Ungdoms Fællesråd har ønsket at få gennemført en undersøgelse om frivilligt foreningsarbejde blandt danske erhvervsledere. Målgruppen for undersøgelsen er erhvervsledere fra virksomheder med mere end 20 ansatte. Interviewene fandt sted i perioden 28. april-6. maj 2009 og er gennemført af Gallups telefoninterviewere (CATI-afdelingen). Præsentationen af undersøgelsens resultater knytter sig udelukkende til de adspurgte og er ikke umiddelbart generaliserbare. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, er resultaterne af undersøgelsen forbundet med en statistisk usikkerhed. Usikkerhedens størrelse afhænger af stikprøvens størrelse, totalpopulationens størrelse og selve procenttallet i svarfordelingen Der blev gennemført interview med i alt 200 virksomhedsledere. Virksomhedslederne fordeler sig således: Antal ansatte i virksomheden Antal respondenter i undersøgelsen 20-49 ansatte 104 50-99 ansatte 48 100-249 ansatte 31 250 + ansatte 17 Position i virksomheden Antal respondenter i undersøgelsen Administrerende direktør 78 Øvrig topledelse 99 Mellemledelse 13 Anden ledelsesfunktion 10 Udtrækket, som danner grundlag for undersøgelsen, er tilfældigt generet blandt erhvervsledere i virksomheder med mere end 20 ansatte fra databasen Købmandsstandens Oplysningsbureau (KOB). Brancherne 1) Landbrug 2) fiskeri 16) private husholdninger udeladt af undersøgelsen. 2

FAKTA OM KOB KOB er en privat instans med en database over danske momsregistrerede virksomheder. Data ajourføres ugentligt. Databasen indeholder virksomhedsnavn og adresse, antal medarbejdere og branchekode. De anvendte branchekoder bygger på NACE. I KOB inddeles brancherne i 17 hovedkategorier: 1) Landbrug, jagt og skovbrug, 2) Fiskeri, 3) Råstofudvinding, 4) Fremstillingsvirksomhed, 5) El-, gas-, varme- og vandforsyning, 6) Bygge- og anlægsvirksomhed, 7) Handel og reparationsvirksomhed, 8) Hotel- og restaurationsvirksomhed, 9) Transportvirksomhed mv., 10) Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed, 11) Fast ejendom, udlejning, forretningsservice mv., 12) Offentlig administration, forsvar og socialforsikring, 13) Undervisning, 14) Sundheds- og velfærdsinstitutioner mv., 15) Organisationer, 16) Private husholdninger med ansat medhjælp, 17) Internationale organisationer mv. 3

1.2 Opsummering af undersøgelsens resultater I dette afsnit opsummeres resultaterne fra undersøgelsen om holdninger til og deltagelse i foreningsaktiviteter blandt 200 danske erhvervsledere. 1.2.1 De foreningsaktive ledere: Af de adspurgte ledere har langt hovedparten på den ene eller anden måde været aktive i det frivillige foreningsliv. Spørgsmålene i dette afsnit går på om den pågældende leder har været aktiv i en frivillig forening før han/hun fyldte 30. o 67 % af de adspurgte erhvervsledere har deltaget i en form for frivillig foreningsaktivitet. o Ud af den andel, som har deltaget i frivillig foreningsaktivitet har 76,9 % været aktive i mere end 4 år. o De foreningsaktive ledere har primært været aktive på lokalt niveau, svarende til 97 % af de adspurgte. Færre har erfaringer fra regionalt, nationalt og kun ganske få på internationalt niveau. o Størstedelen af de foreningsaktive ledere har været aktive i foreningsledelsen. 1.2.2 Vigtigheden af foreningslivet Der er i undersøgelsen stillet en række spørgsmål om, hvor vigtigt de adspurgte ledere vurderer deres deltagelse i det frivillige foreningsliv i forhold til deres karriere og succes som ledere. o 45 % af lederne med foreningserfaring mener, at erfaringen har bidraget til, at de er blevet ledere. o Ud af disse mener 75 %, at erfaringen i høj/nogen grad har bidraget til deres karriere. o 67 % af de ledere, som var foreningsaktive mener, at det har gjort dem til en bedre leder. o Overordnet set mener halvdelen, 51 %, af de foreningsaktive ledere ikke, at deres foreningsarbejde har bidraget positivt til både deres karriere og lederegenskaber. o De kompetencer størstedelen mener, at det at være aktiv i frivillige foreninger, kan give, er samarbejdskompetencer og sociale kompetencer. 4

1.2.3 Vigtigheden af deltagelse i frivilligt organisationsarbejde Der er blevet spurgt ind til, hvor vigtigt det er, at potentielle nye medarbejdere har været foreningsaktive. o 83 % af de adspurgte ledere vurderer det som noget positivt, hvis en potentiel ny medarbejder har ledererfaring fra det frivillige foreningsliv. o Kun 1 % af vurderer det som meget vigtigt i den samlede vurdering af en ny medarbejder. Generelt vurderer lederne, at ledererfaring fra det frivillige foreningsliv hovedsageligt er vigtigt eller mindre vigtigt i den samlede vurdering af nye potentielle medarbejder. o Lederne vurderer også, at foreningslivet påvirker de unges erhvervsmuligheder i en positiv retning. 88 % af de adspurgte vurderer foreningslivet som værende erhvervsfremmende i nogen/høj grad. 1.2.4 Engagement og vurdering af foreningslivets betydning Hvis man vurderer, at aktivitet i det frivillige foreningsliv har haft en positiv effekt på et aspekt af ens karriere eller lederegenskaber, er man også mere tilbøjelig til at mene, at det har haft en positiv effekt på andre dele af ens arbejdsliv. o 67 % af de ledere, som har svaret at det frivillige foreningsarbejde har medvirket til, at de er blevet ledere, mener også, at det har gjort dem til en bedre leder. 5