Kursusgang 9: Introduktion til elementmetodeprogrammet Abaqus første del

Relaterede dokumenter
Kursusgang 10: Introduktion til elementmetodeprogrammet Abaqus anden del

Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter

Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter.

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Tøjninger og spændinger. Introduktion. Tøjninger og spændinger

Introduktion til programmet CoRotate

Bygningskonstruktion og arkitektur

Kipning, momentpåvirket søjle og rammehjørne

STÅLSØJLER Mads Bech Olesen

10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Lodret belastet muret væg efter EC6

Statik og styrkelære

Dobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori

Beregningsprogrammer til byggeriet

Stabilitet af rammer - Deformationsmetoden

DS/EN DK NA:2010

Beregningsprogrammer til byggeriet

Nyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012.

DS/EN DK NA:2014 v2

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.

Deformation af stålbjælker

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6

Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause

STATISK DOKUMENTATION

Undervisningsbeskrivelse

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

Beregningsprogrammer til byggeriet

Centralt belastede søjler med konstant tværsnit

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Modellering af jord-struktur-interaktion i jordskælvsanalyser for Izmit Bay Bridge

Noter om Bærende konstruktioner. Membraner. Finn Bach, december Institut for Teknologi Kunstakademiets Arkitektskole

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

DS/EN DK NA:2013

9/25/2003. Arkitektonik og husbygning. Kraftbegrebet. Momentbegrebet. Momentets størrelse. Momentets retning højrehåndsregel. Moment regnes i Nm

STUDIEPRAKTIK BYGGE- OG ANLÆGSKONSTRUKTION SØREN MADSEN CIVILINGENIØR, PH.D.

Nordhavnsvejen, Banekrydsningen - monitering vs numeriske beregninger af byggegrube

Ber egningstabel Juni 2017

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt.

DS/EN DK NA:2015

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Arkitektonik og husbygning

Eftervisning af bygningens stabilitet

Trækonstruktioner. Beregning. H. J. Larsen H. Riberholt

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

Deformationsmetoden. for rammekonstruktioner

Redegørelse for den statiske dokumentation

Vertigo i Tivoli. Lindita Kellezi. 3D Finit Element Modellering af Fundament. Nordeuropas vildeste og hurtigste interaktive forlystelse

Betonkonstruktioner Lektion 7

En sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes.

3. parts kontrol / Validering

Plasticitetsteori for stålkonstruktioner

De vigtigste dimensioneringsprincipper for gravitationsfundamenter

3/4/2003. Tektonik Program lektion Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt Ligevægtsbetingelser.

DS/EN DK NA:2011

Stibro over Ågade i København

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll

Beregning af termiske spændinger i vindmølle transformer. Middelgrundens Vindmøllelaug I/S Blegdamsvej 4B 2200 København Ø. Att.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Redegørelse for den statiske dokumentation

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Okt.

Plan Ramme 4. Eksempler. Januar 2012

Dimension Plan Ramme 4

Statik Journal. Projekt: Amballegård Horsens

Bjælker på elastisk underlag

Analyse af en glasfiberbjælke

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. August 2010 Maj Uddannelse

Geoteknisk Forening, Generalforsamling Læring. Carsten Steen Sørensen

For en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3].

GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI

3. Semester Projekt Konstruktion Større husbyggeri Udarbejdet af Gruppe juni 2010 SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI

Metroprojektet Branch off to Nordhavnen Lidt teoretisk indblik Morten S. Rasmussen Geotenikerdagen

Murværksprojektering\Version 7.04 Eksempel 1. Kombinationsvæg

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1

DS/EN 1993 FU:2009 Forkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere

Vejledning om certificering af statikere og brandrådgivere rev 1

10/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Plant gittersystem.

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

Lineær algebra: Egenværdier, egenvektorer, diagonalisering

Betonkonstruktioner Lektion 1

Landbrugets Byggeblade

DS/EN DK NA:2013

Beregningstabel - juni en verden af limtræ

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN efter DS/EN Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag

Når du skal fjerne en væg

10/9/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter. Indre kræfter.

Konstruktionsmæssige forhold med 3D betonprint

Rapport Baggrund. 2 Formål. 3 Resumé. Fordeling:

Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler)

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Søjler og vægge Centralt og excentrisk belastede. Per Goltermann

Transkript:

1 elementmetodeprogrammet Abaqus første del Kursus: Statik IV Uddannelse: 5. semester, bachelor/diplomingeniøruddannelsen i konstruktion Forelæser: Johan Clausen Institut for Byggeri og Anlæg Efterår, 2010

2 Indhold Præsentation af elementmetodeprogrammet Abaqus Kort oprids af hvorledes instabilitetsproblemer kan beregnes med elementmetoden Motivation Abaqus kan bruges til beregning af næsten alt Kan bruges i jeres projekt hvis I vil lave detaljerede undersøgelser af instabilitet, samlingsdetaljer, osv. Abaqus bruges en del på konstruktionsretningens overbygning Form Efter en kort forelæsning er det jer der skal arbejde I skal arbejde med en tutorial der beregner kipningsslasten for en simpelt understøttet bjælke

3 Abaqus Et generelt elemementmetodeprogram Kan, f.eks. regne på statiske, dynamiske, geotekniske, magnetiske, strømningsmæssige, akustiske, varmeledende problemer og kombinationer af disse. Er ikke norm-orienteret ligesom Robot, men derimod orienteret imod at simulere fysiske processer Ovenstående betyder at brugeren skal tænke mere selv i forhold til ved brug af Robot Abaqus bruges en del i forskning Store rådgivningsfirmaer her i landet har også enkelte licenser til Abaqus (Det er meget dyrt, i størrelsesordenen 100.000 kr. /år /licens.) Cowi bruger f.eks. Abaqus til simulering af fundamenter til havvindmøller (geoteknik) Programmets store styrke i forhold til Robot er at det er muligt præcist at simulere ikkelineære fænomener i mekanik, som f.eks.: Store flytninger, herunder kipning og søjlevirkning Materialeikkelineariteter, som f.eks. plasticitet, krybning, osv. Revnedannelse og brudmekanik Kontaktmekanik

4 Elementtyper i Abaqus - 1 Bjælker og stænger. 2D og 3D Skivelementer Her et eksempel på lodrette spændinger under et fundament u brudsituationen. Modellen er i plan tøjning. Skriver kan kun optage kræfter i deres eget plan. Bruges mestendels til 2D analyser

5 Elementtyper i Abaqus - 2 Plader og skaller Kipningsanalyse af I-drager fra dagens tutorial. Bjælken er påvirket af moment om x-aksen i enderne. Plader og skaller er flade elementer med udstrækning i to dimesioner. Plader er plane, mens skaller er krumme. De bruges i 3D-analyser

6 Elementtyper i Abaqus - 3 Solider Analyse af hængsel. Findes som tutorial i Abaqus-manualen Solider er generelle 3D-elementer, som kan modellere alle former.

7 Mulige anvendelser i projektet Detaljeret analyse af enkelte rammer og bjælker. F.eks. med henblik på instabillitet Detaljeret analyse af samling eller samlingsdetalje... eller stort set alt andet i projektet, hvor I vil lave en detaljeret analyse Hvis I vælger at bruge Abaqus i projektet kan I stile Abaqus-spørgsmål til mig (også Mads grupper)

Om Instabillitet - 1 Instabillitet betyder at konstruktionens virkemåde og deformation ændres drastisk ved visse lastniveauer (kaldes også buling fra det engelske buckling ) Søjlevirkning og kipning er to eksempler på instabillitet Matematisk set har vi tre typer af instabillitet: 1. Bifurkationsinstabillitet: Der findes to ligevægtstilstande Statik IV Klassisk kipningsberegning hører til denne kategori Dagens turorial 8

9 Om Instabillitet - 2 Instabillitet betyder at konstruktionens virkemåde og deformation ændres drastisk ved visse lastniveauer (kaldes også buling fra det engelske buckling ) Søjlevirkning og kipning er to eksempler på instabillitet Matematisk set har vi tre typer af instabillitet: 2. Gennemslagsinstabillitet (snap-through): Dynamisk hvis problemet er laststyret.

Om Instabillitet - 3 Instabillitet betyder at konstruktionens virkemåde og deformation ændres drastisk ved visse lastniveauer (kaldes også buling fra det engelske buckling ) Søjlevirkning og kipning er to eksempler på instabillitet Matematisk set har vi tre typer af instabillitet: 3. Imperfektion eller excentrisk last: Egentlig blot et stort flytningsproblem Statik IV Næste gang vil vi lave en kipningsberegning i denne kategori med Abaqus. 10

11 Lidt mere om bifurkationsinstabillitet Generelt er ikke-lineære beregninger sammensat af en masse små lasttrin Når man undersøger for bifurkationsinstabillitet kan det gøres i et enkelt trin Dette trin er løsning af et egenværdiproblem Stivhedsmatrix Geometrisk stivhedsmatrix K K U 0 λ cr σ Egenværdi = lastmultiplikator ved kritisk last Egenvektor = buleform. Vises i Abaqus Resultatet er instabillitetslasten i en perfekt verden, jævnfør Eulersøjlen Dvs. at det er en øvreværdi for bæreevnen Denne værdi indgår i flere udtryk i Eurocode, f.eks. N cr i afsnit 6.3.1 og M cr i afsnit 6.3.2 i Eurocode 3 Giver realistiske resultater hvis flytninger er små og lineære op til instabillitetslasten/bulelasten

12 Hvorfor bruges der pladeelementer i tutorial en og ikke bjælkeelementer? Lasten kan placeres præcist hvor den virker (f.eks. i øvre eller nedre flange) Man kan specifikt fastholde øvre og/eller nedre flange hvis det er ønsket Man skal ikke bestemme andre tværsnitskonstanter end pladetykkelsen Pladefoldning indgår automatisk i problemet, man behøver ikke at foretage en ekstra analyse for at tjekke om flanger eller kroppen folder Pris 1: Modelleringsarbejdet er lidt større end ved brug af bjælkeelementer Pris 2: Man skal tænke sig lidt mere om ved påsættelse af understøtninger og laster (under ét: Randbetingelser)

13 Tak for opmærksomheden Nu er det modelleringstid