Grundejerforeningen For Hellerup og Maglegaard Sogne Marienlyst November 2009
Formanden skriver Grundejerforeningen modtager stadig mange henvendelser fra områdets beboere, der udtrykker deres mishag med folks adfærd, og vi anmoder (igen) om at vise større hensyn overfor hinanden. Jeg vil her benytte anledningen til at indskærpe nogle forhold, som er gældende. I forbindelse med alle de nye bygninger af garager og carporte op til vejskel henvises til Regulativ for udførelse af Overkørsler og Fortove. Husk at ansøge og husk at afmelde, når en overkørsel ikke benyttes mere. Sørg for effektiv beskæring af træer og buske langs veje og stier. Husk her ved nyplantning af hegn, at det skal sættes 40 cm fra vejskel, således at der er plads for tilvæksten på egen grund. Det er også grundejerne, som har ansvaret for vintervedligeholdelse og renholdelse, dvs. renholdte fortove ud for egen grund for sne om vinteren, og ellers for affald, blade og ukrudt. Jeg skal også erindre om, at al parkering skal ske mindst 10 m fra hjørner, dette bl.a. for at renoveringsvogne og vejmaskiner kan manøvre om dem. Det henstilles, at man orienterer sig om Reglerne for storskraldsordningen, husk her, at bygningsmaterialer og installationer ikke afhentes. Det ser grimt ud, og man risikerer, at det bliver spredt ud. Kommunen leverer alene 25.000 afhentninger om ugen til Vestforbrænding. Det grønne vejbillede er beklageligvis tiltagende forringet efter sløjfningen af 5 m-reglen for småhusbyggerier og de særlige grønne hegnsbestemmelser tilbage i 2002 og fulgt op i 2004. Alle vore protester er blevet afvist. Selvom det sikkert er et landsdækkende fænomen, er trafikanter i vort distrikt under al kritik. Bilerne kører for hurtigt, kører over for rødt, de svinger til venstre hvor det er forbudt. Motorcykler og især knallerter kører meget for hurtigt, og de oser, sviner og larmer. Cyklisterne er et kapitel for sig, med de travle cykelbude i spidsen. Deres territorium er udvidet til parker og fortove, kørsel mod færdselsretningen, kørsel i fodgængerovergange, og cyklerne smides/stilles til stor ulempe for især ældre borgere. Jeg bor selv i første parket med frit udsyn over Strandvejen og kan betragte alle unoderne hver dag. Måtte adfærden snarest bedre sig. Bent Thorø Pedersen Bladene ligger på fortovet efterår og vinter Udgiver: Grundejerforeningen for Hellerup og Maglegaard Sogne Redaktion: Gerda Rump Christensen (ansvarshavende) og Susanne Hartwig Forsidefoto: Landstedet Marienlyst, Strandvejen 233, indtil nedrivning 1932 Tryk: Universal Trykkeriet ApS 2
Cyklister over for rødt Bilister over for gult/rødt Strandvejen i Hellerup er snart et af de farligste steder at færdes. Ustandseligt køres der over for gult og rødt. Det gælder alle trafikanter: cyklister, knallerter, motorcykler, personbiler, lastbiler og busser. Mange bilister laver hensynsløse U-sving i fuld fart ind over fodgængerovergange. Man møder cyklister på fortove og på cykelstien i forkert færdselsretning. Under disse forhold er det umuligt at lære børn, at de kan gå sikkert over gaden for grønt trafiklys. 3
REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN D. 17. MARTS 2009 FOR ÅRET 2008 Generalforsamlingen blev afholdt på Strandlund med ca. 50 deltagere, ca. 10% af medlemsantallet. Bestyrelsen var fuldtallig til stede. Dagsordenen ifølge vedtægterne var udsendt. Formanden bød velkommen og redegjorde for aftenens forløb med efterfølgende let spisning og derefter debat om kystsikringsprojektet. Han foreslog som første punkt på dagsordenen advokat Sven Søgaard, der den ene af vore revisorer, som dirigent. Ad 1. Ad 2. Advokat Sven Søgaard blev valgt uden modkandidat og med akklamation. Han konstaterede derefter, at indkaldelsen var overholdt ifølge vedtægterne og forsamlingen var enig heri. Bestyrelsens beretning blev forelagt af sekretæren Henrik Glahn, og gav derefter anledning til enkelte opklarende spørgsmål. De omhandlede bl.a. hele problematikken om kommunens behandling af naboerne til kunstgræsbanen ved Maglegårdskolen i forbindelse med den nye belysning. Sagsgangen var under al kritik og de aktuelle forhold uudholdelige. Foreningen vil fortsat bistå i det videre sagsforløb. Kommunen ventes at have behandlet Kystsikringsprojektet så vidt, at den medio april kan tage stilling til, om det skal fremmes. Der blev fremsat ønske om, at bestyrelsen indkalder til generalforsamlingen med en større margen, f.eks. en måned inden. Idet den egentlige debat om kystsikringsprojektet var henvist til at finde sted efter generalforsamlingen, blev der givet udtryk for holdninger, der dels var for og dels mod projektet, som af de sidste blev betegnet som resultat af en misundelse af andres rettelig erhvervede herligheder. Bestyrelsen blev opfordret til at gøre en indsats for hverve flere medlemmer til foreningen, gerne ved at aktivere medlemmerne. Beretningen blev taget til efterretning. 4
Ad 3. Regnskabet, der var revideret og underskrevet af begge revisorer, blev forelagt af kassereren. Udgangspunktet fra sidste års regnskab var ændret, idet der havde været fejl i periodiseringen af bilag i forhold til regnskabsåret. Kassebeholdningen var på det nærmeste uændret ved udgangen af 2008. Regnskabet blev godkendt. Ad 4. Ad 5. Ad 6. Ad 7. Kontingentet blev af bestyrelsen foreslået forhøjet fra og med året 2010 til 200 kr. bl.a. begrundet med en forestående fornyelse af vor hjemmeside med et mere tidssvarende program og behovet for bogholderimæssig assistance. Generalforsamlingen vedtog den foreslåede forhøjelse. Efter tur var Gerda Rump Christensen og Susanne Hartwig på valg, og de blev begge genvalgt. Til de to ledige pladser blev Steen Nørgaard og Britta Andersen valgt uden modkandidater. Formanden bød dem velkommen og takkede samtidigt varmt de to afgåede bestyrelsesmedlemmer, Jørn G. Andersen og Flemming Visholm, for deres virke til foreningens trivsel. Begge revisorer, modeagent Jytte Rekling og advokat Sven Søgaard blev genvalgt medens Flemming Visholm blev nyvalgt som revisorsuppleant. Sagen omkring anlæggelse og belysning af kunstgræsbanen ved Maglegårdskolen blev yderligere gennemgået og forringelserne omtalt som en ekspropriation af ejendomsværdien for de omkringboende. Forsamlingen sluttede o og bestyrelsen vil fortsat følge sagen, bl.a. tage den op på det kommende borgmestermøde i april. Sekretæren forelagde en aktuel udvikling af trafik og udbygningsforholdene umiddelbart op til vort grænseområde mod København. Det gjaldt dels vej- og tunnel gennemførelse af trafikken fra strandvænget til Lyngbyvej, og dels resultatet af konkurrencen om Nordhavnens udbygning ud i Øresund og hen foran Tuborg områdets sundudsigt. Det første ville eventuelt give en tunnelløsning, som ikke medtog trafik fra Strandvænget, men gik direkte fra Nordhavnsområdet til Lyngbyvej, hvilket vi har modsat os og den planlagte udbygning af Nordhavnsområdet kanal by med 6 etages karreer vil dels ødelægge Tuborgs herlighedsværdier, dels forårsage opstuvning af forurening i Svanemøllebugten, hvor ejendommeligt nok Københavns Kommune netop har planlagt og bevilget at anlægge en strandbadning umiddelbart op til Tuborg Syd. Begge emner er taget op på et møde d.d. med borgmesteren og kommunen skal til et møde i Kystinspektoratet og Københavns Kommune sidst i denne måned om sagerne. Det er bl.a. jord fra den nye Metro og den nye vejforbindelse, som skal anvendes til opfyld i Nordhavnen, og byggeriet der skal medvirke til betaling af begge dele. Dermed var generalforsamlingen afsluttet, og dirigenten blev behørigt takket for sin indsats for mødets forbilledlige forløb. Havvandet har trukket sig tilbage Sven Søgaard, dirigent Henrik Egede Glahn, referent 5
Lidt om det nedrevne landsted Marienlyst Marienlyst var et af de landsteder, som den mere velhavende del af adel og borgerskab lod opføre i 1700-årene langs kysten nord for København. Det lå på en stor grund på hjørnet af Maglemosevej og Strandvejen der, hvor nu den nordligste del af Blidahpark-bebyggelsen ligger. Endvidere omfattede ejendommen også en stor strandmark, der strakte sig helt ud til Øresund. Denne mark blev senere til Sundvænget med de fine rækkehuse. I alt hørte der omkring 10 tdr. land til Marienlyst. Området var oprindeligt overdrevsjord, men blev i 1754 overdraget til hofmaler og hofforgylder Christian Peter Getreuer, som her byggede sit nye landsted. Det blev til et ganske stort, trefløjet bygningsanlæg, fornemt tilbagetrukket fra Strandvejen. Han gav det først navnet Getreuensand (eller Treuensand), men kaldte det senere Marienlyst efter sin hustru Marie. På en akvarel fra 1840, udført af kunstneren H.F.G. Holm, ses hovedbygningen, som var et meget velproportioneret to-etagers grundmuret hus med helvalmet teglhængt tag. Desuden ses gavlen af den ene af de to sidebygninger af bindingsværk, som også var i to etager. C.P. Getreuer ejede Marienlyst indtil sin død i 1780, og efter adskillige ejerskifter gennem de følgende 90 år blev det i 1871 købt af oliemøller Peter Christian Olsen, som havde sin bolig samt olie- og sæbefabrik i Overgaden oven Vandet nr. 50 på Christianshavn. P.C. Olsens søn, oliemøller Alfred Olsen, overtog Marienlyst i 1878 og fik ombygget facaden mod Strandvejen på en måde, som samtiden utvivlsomt har fundet meget elegant, men som i dag må siges at være temmelig uheldig. 6
Øverst Marienlyst, som det oprindelig så ud, før oliemøller Alfred Olsen overtog landstedet i 1878 og fik ombygget facaden mod Strandvejen. Man ser familien spadsere i parken. Nederst det ombyggede Marienlyst. Familien spiller kroket i parken (kopi af foto fra Lokalhistorisk Arkiv, Gentofte Hoved-bibliotek). 7
Fra1901 ejedes Marienlyst af A. Olsens enke Thora Olsen, som var en betydelig personlighed. Det kan bl.a. nævnes, at hun på grund af sin omfattende socialfilantropiske virksomhed især på Christianshavn i 1912 blev udnævnt til Etatsrådinde på sin 70-års fødselsdag. Det var noget ret enestående, at en kvinde blev etatsråd! I familien Olsens ejertid blev landstedets navn fordansket til det lidt kortere Marielyst. Om vinteren boede man på Christianshavn, og om sommeren var man i Charlottenlund. Begge steder boede man tre generationer sammen i familien, og der blev ført stort hus med mange gæster. Bygningerne på Marielyst var omgivet af en hel park med brede blomsterbede, store busketter og høje træer det hele blev ligesom drivhusene passet af en dygtig gartner. Strandmarken blev brugt til høslet til foder for herskabets heste og til dyrkning af grøntsager. Nede ved stranden var der et mere rekreativt område med en velholdt tennisbane, et lysthus med farvede glasruder og en lang badebro, hvor der i et par davider var ophængt en robåd. Helt ude forenden af badebroen var der et brunmalet badehus. Etatsrådinde Thora Olsen døde i 1917, og i 1924 oprettede arvingerne Interessen Skabet Marielyst med henblik på at nedlægge det gamle landsted for at give mulighed for ny bebyggelse og således kom det også til at ske. Strandmarken blev solgt fra, den nye vej Sundvænget anlagt, og langs med den blev der bygget i alt 42 rækkehuse i 9 grupper med Thorkil Henningsen som arkitekt. Det var nogle af de første moderne rækkehuse i København, og de har siden stået som et kendt eksempel på god dansk arkitektur. Det meste af strandarealet blev udlagt til fællesområde for Sundvængets beboere, mens Interessentskabet beholdt et lille stykke strand. Senere blev selve det gamle landsted i parken på hjørnet af Maglemosevej og Strandvejen solgt, og i 1932 blev bygningerne revet ned efter at have stået i hen ved 177 år. Dermed forsvandt et stykke dansk kultur- og bygningshistorie men til gengæld gav det plads for en del af Blidahpark, som ved sin opførelse var ganske banebrydende, og som stadig regnes for et meget fint eksempel på etagebyggeri. Det eneste, der nu er tilbage af Interessentskabet Marielyst, er det lille stykke strand matrikel nr. 33 u af Gentofte der ligger lige nord for stien til badebroen. Det benyttes endnu lejlighedsvis af oliemøller P.C. Olsens Efterkommere nu som 5. 7. generation. Jan Simmelhag (af 6. generation) Matrikelkort over Sundvænget ud mod Øresund. Man ser tydeligt matrikel nr. 33 u, som endnu tilhører familien olsens efterkommere under navnet I/S Marielyst. 8
Øverst Marielysts park set mod Øresund efter året 1912, i hvilket soluret en 70 års fødselsdagsgave til etatsrådinde Thora Olsen blev opsat i parken. Ud mod Øresund anes strandmarken, som blev brugt til høslet til foder for herskabets heste og til dyrkning af grøntsager. Nederst Marielysts badestrand nord for badebroen, som endnu er i familiens eje. Billederne er fra Olsen-familiens fotoalbum og er formentlig taget af Thora Olsens datter Inga, som var en glimrende fotograf. 9
Matrikelkort over Hellerup og udstykningerne fra de gamle landsteder langs Strandvejen. Kortet er et udsnit af et kort over hele Gentofte Kommune. Man kan se Hellerup Kirke på Margrethevej, som netop blev færdig i år 1900. Mange af sundvejene mellem Strandvejen er fuldt udstykkede, mens kun enkelte grunde langs Sundvænget er indtegnet på kortet. 10
Øverst etagebyggeriet Blidahpark set fra Maglemosevej. Blidahpark påbegyndtes i 1934, efter at landstederne Blidah, Strandvejen 219, og Marielyst, Strandvejen 223, blev nedrevet i hhv. 1933 og 1932. Nederst Sundvængets rækkehuse, som ligger på Marielysts oprindelige strandmark ud mod Øresund. (Foto: Gerda Rump Christensen). 11
Hellerup-Maglegaard Grundejerforening Bestyrelsens medlemmer: Bent Thorø Pedersen 39 62 78 28 Formand vibeke.bent@mail.dk Strandvejen 191, 1 Britta Andersen 39 62 60 75 Næstformand Hambros Allé 8 Hugo Berthelsen 39 63 36 70 Kasserer Ingersvej 24 2920 Charlottenlund Henrik Egede Glahn 39 62 24 15 Sekretær Duntzfelts Allé 20 Gerda Rump Christensen 39 62 04 17 Redaktør af medlemsblad gerdarump@mail.dk A.N. Hansens Allé 12 Jan Knudsen 39 62 97 55 A.N. Hansens Allé 19 Susanne Hartwig 39 64 01 58 Medredaktør Tonysvej 5 2920 Charlottenlund Steen Nørgaard 39 40 89 59 Onsgårdsvej 17 Birgitte Mogensen 21 41 60 28 Strandvejen 116 Foreningens e-post adresse er: info@hmg.dk Foreningens hjemmeside: www.hmg.dk Ændring af navn, adresse mv. meddeles til formanden