Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål hvad vil vi opnå? 6. AMI s formidlingsområder hvad formidler AMI? 7. Opsamling 1. Forord Denne kommunikationsstrategi tager afsæt i de udviklingstendenser, der er inden for forskning, arbejdsmiljø og kommunikation. På den baggrund fastlægger kommunikationsstrategien målgrupper, formål og mål for AMI s kommunikation og formidlingsområder. Kommunikationsstrategien gælder fra 2003-2006 og implementerer og styrker AMI s udvikling på kommunikations- og kompetenceudviklingsområdet. Fokus er på gensidig påvirkning mellem bruger og AMI, ved opstart af forskningsprojekter og især når resultaterne skal formidles. I kommunikationsstrategien lægger AMI vægt på personlig formidling og elektronisk formidling via hjemmesiden (jf. kommunikationsstrategi 2000). AMI s kommunikationsstrategi er en del af instituttets samlede strategi. Kommunikationsstrategien skal løbende tages op til debat for at sikre, at AMI når de mål, AMI har sat sig i bestræbelserne på at forbedre kommunikationen med omverdenen. Strategien skal som minimum genovervejes hvert andet år. Strategien skal udmøntes i en række delpolitikker og handlingsplaner. 1
2. Baggrund AMI s kommunikationsstrategi tager udgangspunkt i centrale udviklingstendenser inden for forskning, arbejdsmiljø og kommunikation. Det drejer sig om: Evalueringer og udvalgsarbejde Der er endnu ikke taget politisk stilling til sektorforskningsevalueringen. Strukturudvalget har afleveret en række anbefalinger, om bl.a. et videnscenter, der kan optræde som en stærk formidler af relevant viden, særligt til de aktører, der rådgiver virksomhederne. Men der er ikke taget stilling til anbefalingen. En af konklusionerne på prioriteringsudvalgets arbejde er, at der skal opstilles mål for udviklingen af arbejdsmiljøets kvalitet, og at det er nødvendigt med en række værktøjer til overvågning af arbejdsmiljøet. Indsatsområder AMI følger den prioriteringsplan over de arbejdsmiljøproblemer, arbejdsmarkedets parter anser for at være de mest alvorlige og som bakkes op af regeringen. Dødsulykker og alvorlige ulykker, tunge løft, ensidigt gentaget arbejde og det psykiske arbejdsmiljø er udpeget som de fire vigtigste indsatsområder. AMI har derudover en række opgaver med at etablere det videnskabelige grundlag for fremtidige prioriteringer af indsatser. Dette arbejde er naturligt bredere funderet og peger længere ud i fremtiden. Forskningsevaluering Instituttets forskning kvalitetssikres løbende ved publicering i internationale videnskabelige tidsskrifter og ved at følge citeringen af de publicerede artikler. Herudover gennemfører AMI hvert 5. år en international forskningsevaluering. Den sidste evaluering blev gennemført i 2000. Evalueringspanelet konkluderede bl.a., at AMI allerede på nuværende tidspunkt klarer sig godt internationalt set, når man sammenligner med institutioner med tilsvarende ressourcer. Brugerundersøgelse PLS Rambøll gennemførte en brugerundersøgelse for AMI i foråret 2002. Brugerundersøgelsen havde fokus på AMI s følgende målgrupper: Arbejdstilsynet, Bedriftssundhedstjenesten (BST), Branchearbejdsmiljørådene (BAR) og Arbejdsmiljørådet. 2
Generelt er det en meget tilfredsstillende brugerundersøgelse for AMI. De fleste bruger AMI s materialer ofte og er tilfredse med dem. Rådgiverne er de mest tilfredse brugere. AMI har et godt image og en høj troværdighed hos målgrupperne. AMI bliver bl.a. opfattet som professionel, kompetent, samfundsnyttig og troværdig. Derimod savner de adspurgte at AMI bliver mere konkret og involverer brugerne i sin kommunikation. Det handler især om at inddrage brugerne og om at samarbejde. 3. Målgrupper hvem formidler AMI til? AMI s kommunikation retter sig mod flere målgrupper. Tidligere har AMI omtalt sin primære målgrupper som arbejdsmiljøprofessionelle. Men denne betegnelse dækker meget forskellige målgrupper. I denne kommunikationsstrategi skelnes der derfor mellem beslutningstagere og rådgivere. I de kommende år vil AMI overvejende fokusere på beslutningstagere, rådgivere og forskere. Det er målgrupper, som i forvejen har en række forudsætninger for og viden om arbejdsmiljø enten specifikt eller mere generelt. Beslutningstagere Målgruppen beslutningstagere er meget broget. AMI skal have fokus på personer, som i kraft af deres funktion er med til at tage beslutninger om arbejdsmiljø. Beslutningstagere befinder sig i: Arbejdsmarkedets organisationer Arbejdsmiljørådet Arbejdstilsynet Folketinget Ministerierne Større virksomheder. Rådgivere Rådgivere virker som arbejdsmiljøkonsulenter for alle typer af virksomheder og løser mange opgaver i tæt samarbejde med virksomhederne. Rådgivere er en krævende målgruppe med store ambitioner for deres rådgivning. Målgruppen af rådgivere består af: Bedriftssundhedstjenester (BST) Branchearbejdsmiljørådene (BAR) Rådgivende virksomheder 3
Større virksomheder. Forskere Forskergruppen er en både naturlig og nødvendig målgruppe for AMI s forskere. Forskergruppen omfatter danske og internationale arbejdsmiljøforskere, men også forskere inden for en lang række andre specialer tilhører denne målgruppe. Det er vigtigt for AMI s forskere at være i løbende kontakt og dialog med forskere uden for AMI for at få inspiration og feedback samt den nødvendige opdatering om internationale forskningsresultater og metoder. Det skal bl.a. sikre, at forskningen er af international kvalitet og at AMI har tilgang til den nyeste viden inden den publiceres i internationale tidsskrifter. Det er en forsinkelse, hvis vi ikke får det. Målgruppen af forskere i ind- og udland kommer fra: Virksomheder Sektorforskningsinstitutioner Universiteter. På universiteter og andre uddannelsesinstitutioner findes endvidere en målgruppe, som AMI også henvender sig til, nemlig: Studerende. Pressen og meningsdannere AMI har udover de nævnte primære målgrupper også andre målgrupper, som består af: Meningsdannere Pressen. Det er relevant at nå meningsdannerne, fordi den offentlige opinion spiller en afgørende rolle i prioriteringer og beslutninger på arbejdsmiljøområdet. AMI bruger pressen i stor udstrækning. Pressen er snarere et middel til at nå AMI s øvrige målgrupper, end en egentlig målgruppe. Tilsynsførende Tilsynsførende i Arbejdstilsynet Tilsynsførende er også en målgruppe for AMI s kommunikation. Her sker formidlingen primært til tilsynsførende i forbindelse med kompetenceudvikling efter aftale med Arbejdstilsynet. 4
AMI s forskellige målgrupper direkte såvel som indirekte målgrupper illustreres af følgende kommunikationsmodel. Model over AMI s målgrupper 2003-2006 Forskere Studerende Beslutningstagere Virksomheder Meningsdannere Rådgivere Pressen Modellen viser, at AMI indgår i flere kredsløb med sine målgrupper. De tre væsentligste er AMI og de arbejdsmiljøprofessionelle, det vil sige AMI beslutningstagere rådgivere, et kredsløb mellem AMI, forskere og studerende og endelig mellem AMI, meningsdannere og pressen. 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? AMI s forskning og videnproduktion tilfører kun samfundet værdi, hvis forskningsresultaterne bliver anvendt. AMI s overordnede formål er: 5
At bidrage til, at arbejdsmiljøet i Danmark forbedres på et videnskabeligt grundlag. I kommunikationsstrategien lægger AMI vægt på tre værdier, som karakteriserer kommunikationen: Kvalitet, anvendelighed og dialog. På den baggrund er formålet med AMI s kommunikation følgende: Kvalitet At formidle forskningsresultater af høj kvalitet til AMI s målgrupper på en retvisende, relevant og forståelig måde. Anvendelighed At sætte AMI's brugere i stand til at anvende forskningsresultaterne på en aktiv, systematisk og målrettet måde. Dialog At formidlingsprocessen giver anledning til dialog med brugerne samt udvikling og læring på AMI. I det følgende uddybes formålene, og ved hvert formål er der knyttet succeskriterier, som kan tages op i fremtidige brugerevalueringer. Kvalitet AMI skal altid levere viden af høj kvalitet, og formidlingen skal være afstemt med forskningen og dermed være retvisende. Formidlingen skal være relevant og forståelig for målgruppen. Evalueringspanelet anbefalede i 2000 at udvikle mere direkte kontakter til arbejdspladser i nødvendigt omfang for at få impulser til forskning og for at forbedre forskernes viden om arbejdslivet i praksis. Kommunikationen med forskere skal fastholdes og medvirke til at udvikle det internationale samarbejde og netværk med henblik på at udvikle kvaliteten af AMI s forskning. I brugerundersøgelsen fremgår det, at forholdsvis mange brugere mener, AMI er troværdig, kompetent og professionel. Det er vigtige forudsætninger for, at brugerne vil benytte sig af og samarbejde med AMI fremover. For fortsat at kunne optræde i ekspertrollen, er det nødvendigt, AMI til stadighed er troværdig og formidler forskning af høj kvalitet. 6
Succeskriteriet er, at AMI også fremover bliver opfattet som leverandør af forskning af høj kvalitet, og at den videnskabelige forskning vurderes højt i de internationale forskningsevalueringer. Det skal følges op i senere politikker med evaluering Anvendelighed AMI skal fokusere på at levere anvendelig og samfundsnyttig viden, som nogle af brugerne selv kan omsætte til rådgivning af virksomheder. I nogle tilfælde, og især i forbindelse med interventionsprojekter, vil AMI også selv stå for rådgivning af virksomheder. Samtidig skal AMI stå for opgradering af det generelle vidensniveau, så brugerne bliver bedre til at sortere i den videnskabelige formidling. AMI skal både præsentere egne forskningsresultater og videreformidle udvalgt international viden om arbejdsmiljø inden for AMI s ekspertiseområde. Det skal bl.a. ske ved resumeer af forskning, projektnyheder og ved hjælp af en forbedret søgemaskine på netstedet. Formålet med at kommunikere med rådgivere og beslutningstagere er først og fremmest, at AMI s forskningsresultater skal have størst mulig anvendelse i det danske arbejdsmiljø. Ved at erkende, at forskellige forskningsresultater kan have forskellig relevans for forskellige målgrupper, kan AMI blive bedre til at formidle de enkelte resultater, så anvendeligheden bliver størst mulig. Succeskriteriet er, at kommende evalueringer viser tilfredshed med anvendeligheden af AMI s forskning. Dialog Det er vigtigt for AMI, at kommunikationen lige som forskningen i sig selv udvikles i dialog og samarbejde med forskellige brugergrupper. Det betyder, at der kun sjældent vil være tale om envejsformidling. AMI har en forpligtigelse til at skabe rammer, så aktører inden for arbejdsmiljøområdet kan danne netværk og være i dialog med AMI og hinanden. AMI skal fremover styrke dialogen med de primære målgrupper. Ved at styrke dialogen forbedres mulighederne for at AMI s forskningsresultater vil blive bedre modtaget og anvendt af brugerne. Brugerne vil gerne i dialog med AMI for at få indflydelse på både forskningsemner, forskningsvinkler og formidling af forskningen. Det skal være muligt at gennemføre en løbende evaluering af kommunikationen, for at undersøge, hvordan AMI s forskningsresultater bliver modtaget, forstået og anvendt af brugergrupperne. I sidste instans vil kriteriet være, at AMI s forskning kan ændre arbejdsmiljøet og organiseringen af arbejdsmiljøindsatsen. 7
Læring og kompetenceudvikling skal ikke kun finde sted hos brugerne, men i lige så høj grad hos AMI s forskere og øvrige medarbejdere. Det betyder, at det er nødvendigt at lære brugergrupperne, deres situation, muligheder og forudsætninger at kende. AMI s forskere vil kunne lære ved at følge forskningsresultaterne helt til dørs men også ved at studere de situationer, hvor det, af forskellige grunde, ikke er muligt at anvende forskningens resultater. Ved at lære de konkrete muligheder og barrierer på arbejdspladserne at kende, vil forskerne, på længere sigt, kunne øge forskningens relevans. Succeskriteriet er, at beslutningstagere og rådgivere i AMI s primære målgrupper i kommende undersøgelser vurderer at AMI er god til samarbejde og dialog. 5. Kommunikationsmål hvad vil AMI opnå? AMI s overordnede mål for kommunikationen er: At være nationalt kommunikerende videncenter for arbejdsmiljø. Kvalitet AMI skal fortsat være en forskningsinstitution med en høj international forskningsfaglig profil, hvilket løbende dokumenteres igennem publicering af videnskabelige artikler i internationale, anerkendte tidsskrifter, ved en løbende selvevaluering og ved positive vurderinger i kommende forskningsevalueringer. AMI skal hos brugerne og i offentligheden fortsat være et institut med forskning af høj faglig kvalitet. Anvendelighed AMI skal formidle egne forskningsresultater og relevante forskningsresultater publiceret af andre, udarbejde forskningsbaseret dokumentation og udvikle værktøjer m.m., som styrker anvendeligheden af AMI s forskning. Dialog AMI skal, hvor det er relevant, inddrage brugere i processen med formidling af forskningsprojekterne. AMI skal udvikle brugerprofiler for sine primære målgrupper for derigennem at blive bedre i stand til at målrette kommunikationen. 8
6. AMI s formidlingsområde - hvad formidler AMI? AMI s forskning tager naturligt udgangspunkt i arbejdsmiljøets betydning for medarbejdernes helbred, velbefindende og livskvalitet i øvrigt, men der er alligevel tale om en meget bred vifte af forskellige forskningstyper. AMI s projekter spænder bredt over mange forskellige tværvidenskabelige tilgange lige fra naturvidenskab til humaniora. Der anvendes mange forskellige metoder, fx spørgeskemaer, registre, laboratoriemetoder, dyreforsøg. Og man kan skelne mellem deskriptiv (beskrivende) og analytisk (årsagssøgende) forskning. Endelig skal nævnes, at de fleste af AMI s forskningsprojekter er direkte anvendelsesorienterede, mens enkelte har en mere grundvidenskabelig karakter. I kommunikation er det vigtigt at have disse forskelle for øje og at der til hver forskningstype svarer bestemte målgrupper og formidlingsformer. Nogle af AMI s forskningsresultater har interesse for en snæver gruppe af fx beslutningstagere eller andre forskere, mens andre forskningsresultater kan have umiddelbar betydning for en stor gruppe af arbejdstagere. I udmøntningen af AMI s kommunikationsstrategi vil disse forskelle blive nøje overvejet og inddraget, før der tages stilling til formidlingsformen for det enkelte projekt eller forskningsområde. 7. Opsamling Kommunikationsstrategien er udarbejdet af en arbejdsgruppe på AMI, som består af forskere fra forskellige fagdiscipliner samt AMI s ledelse og kommunikationsafdeling. Derudover har AMI s bestyrelse været inddraget i de overordnede principper for strategien. Strategien har desuden været drøftet af ledergruppen og blandt forskerne. I forlængelse af kommunikationsstrategien nedsættes arbejdsgrupper, som skal udarbejde en række specifikke politikker og konkrete handlingsplaner. Denne efterfølgende proces vil være en konkretisering af kommunikationsstrategien og skal medvirke til at gøre den retvisende, relevant og forståelig for medarbejderne på AMI. Samtidig skal processen også inspirere til at alle deltager aktivt og dynamisk i kommunikationen på AMI. I 2002 har forskningsafdelingerne udarbejdet strategier for forskning og personaleafdelingen udarbejdet strategi for personaleudvikling. Kommunikationsstrategien indgår sammen med disse i AMI s samlede institutstrategi. 9