VIRKSOMHEDENS ULYKKESOMKOSTNINGER

VIRKSOMHEDENS ULYKKESOMKOSTNINGER En undersøgelse af omkostninger i forbindelse med arbejdsulykker i udvalgte danske virksomheder Pall Rikhardsson Martin Impgaard Birgitte Mogensen Anne Søgaard Melchiorsen

Forord Hvad koster en arbejdsulykke for en virksomhed? Og kan denne viden være med til at sænke antallet af arbejdsulykker? Økonomiske beregninger af disse omkostninger forebygger ikke i sig selv ulykker. Men økonomiske beregninger sammen med andre ulykkesstatistikker kan være med til at øge virksomhedens motivationen til at forebygge ulykker. Dette har været det overordnede udgangspunkt for projektet. Mere konkret har formålet med projektet været at afprøve en metode SACA metoden - til identifikation og vurdering af virksomhedens ulykkesomkostninger. Økonomiske beregninger bliver tit kaldt for erhvervslivets sprog. Opgørelser af virksomhedens omkostninger ved arbejdsulykker kan vise sikkerhedsindsatsens værdi for virksomheden i kroner og øre det vil sige, hvor mange penge virksomheden kan undgå at betale, når arbejdsulykker forebygges. Økonomiske opgørelser af ulykkesomkostninger kan derfor tilføje en yderligere dimension omkring behovet for at mindske antallet af arbejdsulykker. Det er vort håb, at SACA metoden og denne rapport vil være med til at sætte fokus på de omkostninger, der er forbundet med arbejdsulykker i danske virksomheder, og illustrere, at det kan betale sig at forebygge arbejdsulykker. Vi ønsker først og fremmest at takke de danske virksomheder, som deltog i projektet, for at de åbnede deres døre for vor metodeafprøvning og gav os informationer og data til sikring af projektets gennemførelse. Endvidere tilstilles en tak til projektets følgegruppe, hvis rolle har været uden ansvar for rapportens indhold, for deres råd og kommenterer rapporten under projektets fremdrift. Følgegruppen bestod af Kirsten Jørgensen, Arbejdstilsynet, Erling Nielsen, Sun Chemical, John Eli Andersson, Handelshøjskolen i København, Mathilde Rasmussen, SAP Danmark og Morten Storgaard, Tryg Baltica. Til sidst vil vi takke Arbejdstilsynet for den finansielle støtte, som gjorde gennemførelsen af SACA projektet mulig. Århus/København 3/1 2002 Pall Rikhardsson, Handelshøjskolen i Århus, par@asb.dk Martin Impgaard, Handelshøjskolen i Århus, maim@asb.dk Birgitte Mogensen, PricewaterhouseCoopers, bmo@pwc.dk Anne Søgaard Melchiorsen, PricewaterhouseCoopers, ame@pwc.dk Side 2

Indholdsfortegnelse Executive Summary: Dansk...5 Executive Summary: English...9 1 Introduktion: Systematic Accident Cost Analysis (SACA) projektet...13 1.1 Læsevejledning til rapporten... 13 1.2 SACA projektets baggrund... 14 1.3 SACA projektets formål og forskningsspørgsmål... 15 1.4 Projektstruktur og deltagere... 16 1.5 SACA projektets forskningsmetode... 18 1.5.1 Overordnede metodevalg... 18 1.5.2 Begrebsafklaring... 19 1.5.3 Udvælgelse af cases... 20 1.5.4 Pilotundersøgelse... 21 1.5.5 Dataindsamling... 21 1.5.6 Analyse... 24 2 Virksomhedens ulykkesomkostninger: Baggrund og opgørelsesmetoder...26 2.1 Hvem betaler for arbejdsulykker?... 26 2.1.1 Samfundet... 26 2.1.2 Den tilskadekomne... 27 2.1.3 Virksomheden... 28 2.2 Virksomhedens ulykkesomkostninger... 28 2.2.1 Forskning i virksomhedernes ulykkesomkostninger... 29 2.2.2 De første undersøgelser af virksomhedens ulykkesomkostninger... 30 2.2.3 Et nyt fokus... 30 2.3 Delkonklusion... 35 3 SACA metoden En beskrivelse...37 3.1 Introduktion... 37 3.2 SACA: Omkostningsvurdering... 37 3.3 Fremtidige omkostninger... 39 3.4 Delkonklusion... 41 4 Virksomhedens ulykkesomkostninger...42 4.1 Holdning til opgørelser af ulykkesomkostninger... 42 4.2 Aktiviteter i forbindelse med arbejdsulykker... 45 4.3 Omkostninger ved arbejdsulykker... 49 4.3.1 Omkostningsfordeling... 49 4.3.2 Synlige og skjulte omkostninger... 51 4.3.3 Omkostninger pr. virksomhed branche, størrelse og ulykkestype... 53 4.4 Delkonklusion... 60 5 Økonomistyring, økonomisystemer og ulykkesomkostninger...64 5.1 Økonomistyring og ulykkesomkostninger... 64 5.1.1 Budgettering... 64 5.1.2 Omkostningskalkuler... 66 5.1.3 Rapportering... 67 5.1.4 Økonomisystemet... 68 5.2 Delkonklusion... 71 6 Interessenter og ulykkesomkostninger...74 6.1 Forventning om interessen i arbejdsmiljø og arbejdsulykker... 74 6.2 SACA projektets resultater... 75 6.2.1 Ejere... 76 6.2.2 Investorer og långivere... 77 6.2.3 Kunder... 77 6.2.4 Medarbejdere... 79 6.2.5 Forsikringsselskab... 80 6.2.6 Samfundet... 83 6.2.7 Leverandører... 84 6.3 Delkonklusion... 84 7 Konklusioner...87 Side 3

7.1 Virksomhedens ulykkesomkostninger... 88 7.2 Ulykkesomkostninger og virksomhedens økonomisystem og økonomistyring... 92 7.3 Virksomhedens interessenter og afledte økonomiske effekter på grund af arbejdsulykker... 94 7.4 Vurdering af SACA metodens anvendelighed... 95 7.4.1 Anvendelighed... 95 7.4.2 Relevans... 96 8 Litteraturliste...98 Bilag - Korte beskrivelser af casevirksomhederne samt de udfyldte SACA skemaer104 B1 - Stor bygge- og anlægsvirksomhed...104 Økonomi og arbejdsmiljø... 104 Interessenter... 105 SACA skemaer for B1 - Stor bygge- og anlægsvirksomhed... 107 B2 - Mellemstor bygge- og anlægsvirksomhed...112 Økonomi og arbejdsmiljø... 112 Interessenter... 112 SACA skemaer B2 Mellemstor bygge- og anlægsvirksomhed... 114 B3 - Lille bygge- og anlægsvirksomhed...118 Økonomi og arbejdsmiljø... 118 Interessenter... 118 SACA skemaer for B3 Lille bygge- og anlægsvirksomhed... 120 R1 Stor rengøringsvirksomhed...123 Økonomi og arbejdsmiljø... 123 Interessenter... 124 SACA skemaer for R1 Stor rengøringsvirksomhed... 125 R2 Mellemstor rengøringsvirksomhed...132 Økonomi og arbejdsulykker... 132 Interessenter... 132 SACA skemaer for R2 Mellemstor rengøringsvirksomhed... 134 R3 - Lille rengøringsvirksomhed...138 Økonomi og arbejdsulykker... 138 Interessenter... 139 SACA skemaer for R3 Lille rengøringsvirksomhed... 140 T1 - Stor træ- og møbelvirksomhed...143 Økonomi og arbejdsmiljø... 143 Interessenter... 143 SACA skemaer for T1 Stor træ- og møbelvirksomhed... 145 T2 Mellemstor træ- og møbelvirksomhed...149 Økonomi og arbejdsmiljø... 149 Interessenter... 149 SACA skemaer for T2 Mellemstor træ- og møbelvirksomhed... 151 T3 Lille træ og møbelvirksomhed...155 Økonomi og arbejdsmiljø... 155 Interessenter... 156 SACA skemaer for T3 Lille træ- og møbelvirksomhed... 157 Side 4

Executive Summary: Dansk Arbejdsulykker koster samfundet penge. Det koster penge både for den skadelidte og for den virksomhed, hvor ulykken finder sted. I hele EU sker der årligt ca. 4.5 millioner ulykker, som resulterer i 146 millioner tabte arbejdsdage. EUs Arbejdsmiljøagentur anslår, at 2,6 til 3,8 % af BNP går tabt hvert år på grund af arbejdsulykker, hvilket for Danmark ville betyde et tab på mellem 34.2 og 50 mia. kr. Hvis arbejdsulykker kunne forebygges, ville disse omkostninger selvsagt ikke opstå. For den enkelte virksomhed er det interessant at vide, hvor meget en arbejdsulykke egentlig koster, når alle omkostninger regnes med. Dette var udgangspunktet for SACA-projektet, som i løbet af år 2001 undersøgte, hvad arbejdsulykker koster i en række danske virksomheder. Undersøgelsen er udført af forskere på Handelshøjskolen i Århus og konsulenter fra PricewaterhouseCoopers med Handelshøjskolen i Århus som projektansvarlig. Projektet blev finansieret af Arbejdstilsynet. SACA-projektet fokuserede også på, om registreringen af disse omkostninger kunne integreres i virksomhedernes økonomisystem og økonomistyringspraksis. Ydermere undersøgte SACA-projektet om den interesse, der måtte være for arbejdsulykker hos virksomhedens interessenter, kunne betyde risiko for et dårligt omdømme, hvis sikkerheden ikke var i orden, og dermed risiko for stigende udgifter i fremtiden. Det vil sige langsigtede og afledte omkostninger, som f.eks. tabte ordrer, hurtigere medarbejdsomsætning og højere renter. Der blev dog ikke sat kroner og øre på disse omkostninger, det blev kun vurderet, om der var risiko for at disse kunne opstå. Undersøgelsen er udført i 9 danske virksomheder, fordelt på træ- og møbelbranchen, bygge- og anlægsbranchen samt rengøringsbranchen. Inden for hver branche var der udvalgt en mindre virksomhed, en mellemstor virksomhed og en stor virksomhed. I hver virksomhed blev 3 forskellige ulykker analyseret til bunds. Ulykkerne blev udvalgt som repræsentative for henholdsvis en alvorlig ulykke, en mindre alvorlig ulykke og en typisk ulykke i virksomheden. Undersøgelsen kan derfor påpege relationer og sammenhænge i de enkelte undersøgte virksomheder, men der kan ikke generaliseres til andre virksomheder, brancher eller ulykkestyper. Side 5

Metoden, der blev anvendt til opgørelse af virksomhedens ulykkesomkostninger, kaldes SACA-metoden. Den går ud på først at identificere de aktiviteter, som udføres, når en arbejdsulykke sker for derefter at vurdere, hvilke omkostninger disse aktiviteter har medført. Det betyder, at virksomhedens ulykkesomkostninger i SACA-projektet forstås som de omkostninger, der opstår, når en arbejdsulykke sker i virksomheden, og som virksomheden skal betale. Definitionen indebærer ikke faste omkostninger til virksomhedens sikkerhedsarbejde, som f.eks. sikkerhedsafdelingens driftsomkostninger. Generelt er der tale om omkostninger forbundet med tidsforbrug, anskaffelser, eksterne serviceydelser og andre omkostninger som f.eks. bøder. Med hensyn til tidsforbrug er der både tale om den tid, der anvendes til udførelse af aktiviteter, som opstår på grund af arbejdsulykken, og eventuelle tab af arbejdstimer f.eks. på grund af nedsat effektivitet. På basis af analyserne af de 27 arbejdsulykker kan de aktiviteter, som ulykkerne fører til, kategoriseres i 6 overordnede grupper. Disse definerer dermed også, hvilke overordnede kategorier af ulykkesomkostninger, der er tale om. De 6 aktivitetsgrupper vises forneden. Samtidig vises fordelingen af omkostningerne mellem disse aktivitetsgrupper med udgangspunkt i de samlede omkostninger for de 27 ulykker: 1. Skadelidtes fravær udgør i gennemsnit 65% af de samlede omkostninger ved en arbejdsulykke 2. Informationsformidling udgør i gennemsnit 4% af de samlede omkostninger ved en arbejdsulykke) 3. Administration og opfølgning udgør i gennemsnit 13% af de samlede omkostninger ved en arbejdsulykke 4. Forebyggende tiltag udgør i gennemsnit 3% af de samlede omkostninger ved en arbejdsulykke 5. Produktionstab udgør i gennemsnit 14% af de samlede omkostninger ved en arbejdsulykke 6. Andet udgør i gennemsnit1% af de samlede omkostninger ved en arbejdsulykke For alle casevirksomhederne var de gennemsnitlige omkostninger for en mindre alvorlig ulykke ca. 8.500 kr., for en typisk ulykke ca. 31.500 kr., og for den alvorlige ulykke ca. 85.500 kr. Der var dog stor variation i omkostningerne i de undersøgte virksomheder. Side 6

En del af disse ulykkesomkostninger er synlige og en del er skjulte, set i relation til virksomhedens økonomisystemer. Det kan konkluderes, at de omkostninger, som er forbundet med fravær (65%) generelt er de mest synlige omkostninger i virksomheden, da disse som regel har deres egne konti i kontoplanen og derfor kan opgøres særskilt. Dette betyder, at 35% af casevirksomhedernes ulykkesomkostninger var skjulte på andre konti i økonomisystemet og ikke kunne relateres direkte til arbejdsulykken. Det vil sige, at hver gang der bogføres kr. 1.000 som fraværsrelaterede omkostninger på grund af arbejdsulykker, bogføres kr. 500 på andre konti i økonomisystemet. Ulykkesomkostningerne for de enkelte ulykker blev opgjort og sat i relation til casevirksomhedernes størrelse, antal årlige ulykker mv. Et beregnet gennemsnit viser, at de totale årlige ulykkesomkostninger hos casevirksomhederne ligger i interval mellem kr. 72.000 til kr. 5.600.000. På basis af gennemgangen af økonomisystemerne kan der ikke peges på tekniske hindringer for, at ulykkesomkostninger kunne blive løbende registreret og opgjort i økonomisystemet. Moderne økonomisystemer som f.eks. SAP R/3 og Navision er så fleksible, at de kan understøtte de fleste specialkrav, som f.eks. registrering og opgørelse af ulykkesomkostninger. Det må dog formodes, at få virksomheder vil overveje denne mulighed, set i relation til andre fremgangsmåder, til opgørelser af ulykkesomkostninger, hovedsagelig på grund af forholdsvis høje omkostninger ved opsætning, vedligeholdelse og kontrol. Det kan dog ikke generelt afvises, at nogle virksomheder kan se en fordel i at integrere ulykkesomkostningerne i den løbende omkostningsregistrering. Det gælder stort set for alle interessentgrupper, at casevirksomhederne ikke oplevede så stor en interesse for arbejdsulykker, som det måske kunne forventes. Ifølge de undersøgte virksomheder er det især myndighederne, som motiverer virksomhederne til at sænke antallet af arbejdsulykker. Derudover er niveauet for arbejdsmiljøarbejdet meget afhængigt af ejernes og koncernledelsens holdning til sikkerhed. Der kunne også mærkes en vis interesse hos nogle få business-tobusiness relationer, hvilket især blev fremhævet af bygge og anlægsvirksomhederne. De havde oplevet, at man kunne risikere at blive valgt fra som leverandør i prækvalifikationer, hvis ikke der kunne dokumenteres et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau og dertilhørende sikkerhedssystem. De adspurgte virksomheder kunne ikke rapportere om den store interesse i arbejdsulykker hos f.eks. nye medarbejdere, investorer, långivere eller forbrugere. I hvert fald ikke noget som kunne få disse grupper til at træffe nogle -for virksomheden- ugunstige beslutninger. Side 7

Det må derfor overordnet konkluderes, at arbejdsulykker opleves af virksomhedens interessenter, som et internt anliggende. Men det kan også konkluderes på basis af erfaringerne fra casevirksomhederne, at selv om de ikke sælger mere på grund af deres sikkerhedsarbejde, så kan de risikere at tabe penge og blive udsat for ekstra omkostninger, hvis ikke sikkerheden er i orden. Side 8

Executive Summary: English Occupational accidents cost money. They costs money for the employee, the company where the accident occurred as well as society as a whole. In the EU approximately 4.5 millions accidents occur annually which result in 146 millions lost workdays. The EU Agency for Safety and Health at Work estimates that 2,6 to 3,8 % of Gross National Product is lost every year because of occupational accidents. In the case of Denmark this would mean an annual loss of between DKK 34.2 and 50 billion. If occupational accidents could be prevented, obviously, these costs would not arise. For the individual company it would be useful to know how much an occupational accident actually costs when all costs are included. It would also be useful for Health & Safety managers to have access to an empirically tested methodology for identifying and evaluating costs of occupational accidents. This was the main starting point of the SACA project, which during 2001 examined costs of occupational accidents in 9 Danish companies as well as tested a method for this purpose. The Aarhus School of Business, Department of Accounting, was responsible for the project and PricewaterhouseCoopers participated as a project partner. The SACA project received financial support from the Danish National Working Environment Authority. Apart from the full cost and methodological themes explored in the SACA project two additional themes were also a part of the project agenda. One was whether the registration of accident costs could be integrated into the company accounting information system and management accounting processes of the company. The second was whether the interest in occupational accidents shown by stakeholders of the company could manifest itself as increasing expenses in the future. These future costs were not calculated in monetary terms, but the risk of them occurring was assessed within a stakeholder framework. The study was carried out in 9 Danish companies covering the wood and furniture industry, the construction industry as well as the cleaning industry. Within every industry a small, a medium-seized and a large company were chosen. In each company 3 different types of accidents were chosen and analysed in depth. The accidents were chosen as representatives of a serious accident, a less serious accident and a company typical accident. The survey thus indicates relations and Side 9

co-relations within the individually examined companies, but generalisation to other companies, industries or types of accidents on the basis hereof is not possible. The method, which has been used to assess the costs of accidents of the company, is referred to as the SACA method. This method first identifies the activities carried out when an occupational accident occurs and then it assesses which costs these activities have resulted in. This view of accident costs does not include the annual operating costs for the safety work of the company. The basic cost categories used in the SACA project include the costs of employee and management time, acquisitions of materials and components, purchases of external services and other costs such as fines. With regard to employee and management time this includes both time used to do the activities that arise on account of an accident as well as possible loss of working hours due to e.g. reduced efficiency. The analyses of the 27 occupational accidents, resulted in the identification of 30 activity types which can be categorised into 6 activity groups. These also define the over-all categories of accident costs. The 6 activity groups are listed below as well as the average distribution of the total accident costs calculated for the 27 accidents analysed. These percentages thus illustrate the average distribution of costs for an average occupational accident in the companies analysed. 1. Absence of the injured party (on average 65% of total costs of occupational accident) 2. Communication of information (on average 4% of total costs of an occupational accident) 3. Administration and follow up (on average 13% of total costs of an occupational accident) 4. Prevention measures (on average 3% of total costs of an occupational accident) 5. Production loss (on average 14% of total costs of an occupational accident) 6. Others (on average 1% of total costs of an occupational accident). Average costs of all the case companies amounted to approximately DKK 8,500 for a less serious accident, to approximately DKK 31,500 for a company typical accident, and to approximately DKK 85,500 for a serious accident. However, costs varied a lot within the chosen companies. Side 10

In relation to the accounting systems of the company, some accident costs are visible while others are not. The conclusion is that costs in relation to absence (65%) generally are the most visible ones, given that they usually have their own account in the chart of accounts, and can thus be stated separately. This means that 35% of accident costs was included in other accounts and could not be directly related to the accident. This means that every time the company registers DKK 1,000 as absence related costs due to an occupational accident, DKK 500 is registered on other accounts in the accounting system. On average the estimated total occupational accident costs of the case companies ranged from DKK 72,000 to DKK 5.600.000. If the costs are calculated in terms of employees it appears that the costs are relatively higher in small and large companies compared to medium-seized companies. The analysis of the accounting information systems did not indicate any insurmountable technical barriers in relation to accident costs being continuously recorded and calculated in an accounting information system. Modern accounting information systems such as for example SAP R/3 and Navision are so flexible that they can support most special requirements such as for example accident costs registration. However, it must be assumed that few companies will consider this option, as other cost calculation methods can be more cost effective. However, it cannot be generally dismissed that some companies might see an advantage in integrating accident costs in the continuously ongoing cost accounting. It applies to almost all interest groups that the case companies did not experience as high an interest in occupational accidents as might be expected. According the questioned companies it is especially the authorities that motivate the companies to lower the number of occupational accidents. Furthermore, the level of Health & Safety work is much dependent on the attitude of the owners towards occupational safety as well as those of the corporate management. Interest in occupational accidents was also registered with a few business-to-business relations, and this was especially emphasised by the construction companies. They had experienced a risk of being excluded as a possible supplier if they could not document an acceptable safety level as well as a satisfactory health and safety management system. The interviewed companies could not report significant interest in occupational accidents of new employees, investors, banks, or consumers. At least not an interest that prompted these groups to make decisions which were unfavourable to the company. Side 11

It can generally be concluded that occupational accidents are viewed as an internal issue that has little to do with external stakeholders. But on the basis of the experiences from the case companies it can also be concluded that even though they do not sell more because of their safety work they could risk loosing money and being exposed to additional costs if their safety is not in order. Side 12

1 Introduktion: Systematic Accident Cost Analysis (SACA) projektet Dette kapitel introducerer SACA projektet og rapporten. Først er der en læsevejledning, som beskriver indholdet i hvert kapitel. Læseren kan derfor danne sig et overblik over rapportens indhold. Derefter følger en beskrivelse af SACA projektet, forskningsspørgsmål og metodegrundlag. 1.1 Læsevejledning til rapporten 1. Introduktion: SACA projektets baggrund, forskningsspørgsmål, projektdeltagere og SACA projektets forskningsmetode. BAGGRUND 2. Virksomhedens ulykkesomkostninger Baggrund og begrebsafklaring: Overblik over den litteratur, der fokuserer på virksomhedernes ulykkesomkostninger samt forskellige metoder til vurdering af disse. 3. SACA metoden: Beskrivelse og forankring af den vurderingsmetode for virksomhedens ulykkesomkostninger (SACA metoden), der skal afprøves i SACA projektet. RESULTATER OG DISKUSSION 4. Virksomhedens ulykkesomkostninger: Opgørelse og diskussion af ulykkesomkostningerne i de 9 casevirksomheder, der indgik i SACA projektet. 5. Ulykkesomkostninger og økonomistyring: Beskrivelse af nuværende praksis samt diskussion af hvordan casevirksomhederne anså mulighederne for integrering af ulykkesomkostningsopgørelser i virksomhedens økonomiske rutiner og systemer. 6. Afledte effekter på virksomhedens fremtidige omkostninger: Vurdering af de eksterne interessenters betydning for fremtidige ændringer i de 9 casevirksomheders omkostningsstruktur. KONKLUSIONER 7. Konklusioner og anbefalinger: Sammendrag fra delkonklusioner fra de enkelte kapitler samt de overordnede projektkonklusioner. Anbefalinger i Side 13

forbindelse med opgørelser af ulykkesomkostninger samt integration i økonomisystemer og interessentvurderinger. Endvidere en vurdering af SACA metodens anvendelighed i praksis, baseret på udtalelser og erfaringer fra de deltagende virksomheder samt projektets følgegruppe. 8. Referencer I bilag til rapporten findes: Bilag 1: Casebeskrivelser: Kort overblik over hver af de 9 medvirkende virksomheder samt de udfyldte SACA skemaer. 1.2 SACA projektets baggrund Denne rapport er resultatet af et projektsamarbejde mellem Handelshøjskolen i Århus og PricewaterhouseCoopers under navnet SACA projektet. Projektet blev finansieret af Arbejdstilsynets forskningsmidler og blev udført i perioden 1. februar til 31. december 2001. Projektets overordnede fokus har været rettet mod en empirisk analyse af, hvilke økonomiske konsekvenser arbejdsulykker har for danske virksomheder, og hvordan disse konsekvenser kan måles. Ideen til projektet stammer fra arbejdet med en tidligere rapport under navnet Økonomisk vurdering af Arbejdsulykker (Mogensen et al. 2000). Denne rapport var en del af Arbejdstilsynets initiativ i år 2000 om offentliggørelsen af 30 metoder til ulykkesforebyggelse 1. Rapporten beskrev en metode, der kunne bruges til at kortlægge de økonomiske konsekvenser, som arbejdsulykker kunne medføre for virksomheder på kort og langt sig. Denne metode er den samme, som bruges i SACA projektet til vurdering af virksomhedernes ulykkesomkostninger. I den første rapport havde metoden ikke et specifikt navn, men det har den nu i denne rapport med navnet SACA metoden. I Mogensen (et al 2000) er der tale om en beskrivelse af metodens byggestene på et teoretisk niveau. Et af de primære formål med dette projekt, var derfor at afprøve SACA metoden i praksis. Men hvorfor skal man interessere sig for de virksomhedsøkonomiske konsekvenser af arbejdsulykker? Den primære grund er den simple logik, at hvis der ikke skete arbejdsulykker, så var der ingen ulykkesomkostninger. Endvidere burde det være ret åbenlyst, at arbejdsulykker sker i virksomheder, og forebyggelsen derfor skal ske i virksomheden. For at forebyggelsen skal kunne slå 1 Denne rapport samt de andre rapporter kan hentes fra www.arbejdsulykker.dk Side 14

igennem, kræver sikkerhedstiltag og forbyggende initiativer støtte og forståelse fra virksomhedsledere og ejere. Erhvervslivets sprog bygger nu engang på kroner og ører, hvor nogle vigtige ord er indtægter, omkostninger og overskud. Hvis man kunne bruge disse ord i forbindelse med arbejdsulykker, kunne sikkerhedsfunktionen fortælle virksomhedens ledelse, hvor megen værdi der går tabt, hver gang en medarbejder kommer til skade. Og ikke mindst hvor stor en værdi sikkerhedsindsatsen har, i form af undgåede omkostninger. Derfor kan ulykkesomkostninger, sammen med andre ulykkesstatistikker, give et mere nuanceret billede af virksomhedens præstationer på området. I en holdningsundersøgelse foretaget af Arbejdstilsynet i år 2000 (Arbejdstilsynet 2000) kom det bl.a. frem, at flertallet af virksomhedsledere mener, at sikkerhedsindsatsen skaber værdi for virksomheden og betaler sig økonomisk på kort og langt sigt. Men samtidig findes der ingen opgørelser, som validerer dette udsagn, eller afprøvede metoder i Danmark, der kan bruges til det formål. SACA projektet og SACA metoden adresserer denne mangel. 1.3 SACA projektets formål og forskningsspørgsmål Forebyggelse af ulykker kræver, at sikkerhedsarbejdet integreres i alle organisatoriske led i virksomheden. SACA projektets overordnede formål er at belyse empirisk, om de omkostninger, som arbejdsulykker medfører for virksomheder, kan opgøres på kort og langt sigt, og om disse kan integreres i virksomhedens økonomistyring. Dette indebærer en operationel fokus på de økonomiske aspekter af arbejdsulykker på kort sigt, hvor ulykkesomkostninger opgøres og sættes i relation til virksomhedens øvrige økonomistyringspraksis. Endvidere indebærer det en mere strategisk vurdering af risikoen for negative reaktioner hos virksomhedens interessenter pga. arbejdsulykker i virksomheden. Reaktioner, der kan have økonomiske konsekvenser. Derfor er det overordnede formål med projektet at bidrage med viden omkring opgørelser og vurderinger af ulykkesomkostninger og afledte effekter i virksomheder, både som ad hoc opgørelser, men også som en integreret del af virksomhedens økonomistyring. Mere specifikt er projektets forskningsspørgsmål: 1. Hvordan kan ulykkesomkostninger defineres og registreres i virksomheden med udgangspunkt i de aktiviteter, der udføres i forbindelse med arbejdsulykken? Herunder stilles spørgsmålene: a. Hvordan er holdningen til opgørelse af ulykkesomkostninger i virksomhederne? Side 15

b. Hvordan kan virksomhedens ulykkesomkostninger defineres mest hensigtsmæssigt? c. Hvad er forholdet mellem enkelte omkostningskategorier? d. Varierer disse forhold med hensyn til størrelse og branche? 2. Kan opgørelser af ulykkesomkostninger integreres i virksomhedens økonomisystem, som en del af virksomhedens rutinemæssige økonomistyring? 3. Hvilke afledte effekter kan arbejdsulykker have på virksomhedens fremtidige omkostningsstruktur? Herunder: a. Hvilke interessenter er de primære for de enkelte virksomheder, hvad angår arbejdsulykker? b. Hvilke konsekvenser kan de afledte effekter have på virksomhedens fremtidige omkostningsgrundlag? c. Varierer disse forhold med hensyn til størrelse og branche? 4. Kan SACA metoden anvendes som et værktøj til opgørelse af ovennævnte? De ovenstående spørgsmål besvares empirisk dvs. med udgangspunkt i begivenheder, erfaringer og eksempler fra konkrete virksomheder. Der vendes tilbage til disse spørgsmål i konklusionerne i kapitel 7, hvor der konkluderes på baggrund af de resultater, som SACA projektet har tilvejebragt. 1.4 Projektstruktur og deltagere SACA projektets organisation er som vist på figur 1.1. Projektansvarlig Handelshøjskolen i Århus Institut for Regnskab Projektpartner: PricewaterhouseCoopers Følgegruppe HHÅ forskere PwC konsulenter Casevirksomheder Figur 1.1: SACA projektets organisation Side 16

Handelshøjskolen i Århus, Institut for Regnskab var projektansøger, projektleder og ansvarlig for den forskningsmæssige kvalitet i projektet. Instituttet har i dag 15 fastansatte forskere og undervisere inden for økonomistyring, eksternt regnskab og revision. I de sidste år har der foregået en betydelig forskning på instituttet i, hvordan økonomistyringens værktøjer og principper kan anvendes inden for områder som f.eks. miljøstyring, videnstyring og kvalitetsstyring. Derfor er SACA projektet en naturlig forlængelse af denne forskning. PricewaterhouseCoopers er Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomhed med omkring 1.500 medarbejdere ansat i Danmark og over 150.000 på verdensplan. Blandt deres rådgivningsydelser er at finde rådgivning inden for økonomistyring (f.eks. Activity Based Costing, Balanced Scorecard og Performance Measurement Systems) samt udvikling og rådgivning inden for relationen mellem økonomistyring og områder som f.eks. miljøstyring og performancestyring. PricewaterhouseCoopers stod også bag udviklingen af SACA metoden i 1999, da Arbejdstilsynet først indkaldte de metodeforslag, som senere blev til de 30 metoder. I forbindelse med SACA projektet blev der også nedsat en følgegruppe. Følgegruppens rolle var at kommentere projektets ideer, metodevalg og resultater samt et indledende udkast til den endelige rapport. I denne gruppe sad udover de projektansvarlige: 1. Kirsten Jørgensen, Arbejdstilsynet 2. Erling Nielsen, Sun Chemical 3. John Eli Andersson, Handelshøjskolen i København 4. Mathilde Rasmussen, SAP Danmark 5. Morten Storgaard, Tryg Baltica De projektansvarlige valgte også at kontakte enkelte fremtrædende udenlandske forskere, som havde markeret sig inden for feltet med artikler eller bøger. Disse blev bedt om kommentarer til projektformålet samt anbefalinger til projektets litteraturgrundlag. De forskere, som blev kontaktet, var: 1. M. Aaltonen: Projektleder ved The European Agency For Safety And Health At Work. 2. P. F. Riel: Professor, Department of Engineering, University du Quebec a Trois-Riviéres. Side 17

3. D. Imbeau: Professor, Department of Engineering, University du Quebec a Trois-Riviéres. 4. Z. Pawlowska: Forsker ved Central Institut for Labor Protection, Polen. 5. J. Rzepecki: Forsker ved Central Institut for Labor Protection, Polen. 6. J. Mossink: Forsker ved TNO (Netherlands Organisation for Applied Scientific Research) i Holland. 1.5 SACA projektets forskningsmetode SACA projektet er et forskningsprojekt, som bygger på konstruktive, men enkle metodevalg. Projektets forskningsmetoden skal ikke forveksles med selve SACA metoden, som er den metode, der anvendes til identifikation og opgørelse af virksomhedens ulykkesomkostninger på kort og langt sigt. SACA metoden beskrives i detaljer i kapitel 3. SACA projektets overordnede forskningsproces vises i figur 1.2. Overordnede metodevalg Begrebsafklaring Udvælgelse af cases Pilotundersøgelse Dataindsamling Analyse Figur 1.2: Den overordnede forskningsproces Disse faser og de metodemæssige valg bliver gennemgået i det følgende. 1.5.1 Overordnede metodevalg Der er to overordnede metodemæssige valg, som undersøgelsen bygger på og som præger den tilgangsvinkel, der er anlagt. Den første er valget af aktivitetskortlægning (activity mapping), som overordnet udgangspunkt for kortlægning og definition af virksomhedens ulykkesomkostninger. Den anden er valget af den casebaserede metode som basis for den empiriske vidensindsamling (Yin 1989). Side 18

Aktivitetskortlægning, som ofte anvendes inden for bl.a. økonomistyring og kvalitetsstyring, bygger på den antagelse, at for at kunne opgøre specifikke typer omkostninger skal de aktiviteter, som skaber disse omkostninger, kortlægges (Salafatinos 1995). Det vil sige, at for at kunne vurdere ulykkesomkostningerne, skal de aktiviteter, som en ulykke afstedkommer i virksomheden, identificeres og kortlægges. Valget af den casebaserede metode bygger for det første på den antagelse, som er baseret på projektets litteraturgennemgang, at virksomheders ulykkesomkostninger stadigvæk er et forholdsvis underudviklet område. Det vil sige, at begreber, definitioner og værktøjer ikke er standardiserede, og meget få virksomheder tænker konkret på registreringer og økonomiske opgørelser af ulykkesomkostninger. Derfor kunne en mere kvantitativ forskningsmetode som f.eks. en spørgeskemaundersøgelse give misvisende svar og ikke kunne underbygge det udviklingsarbejde, som ligger i projektet. Manglen på fælles termer og udgangspunkt præger i høj grad nogle af de spørgeskemaundersøgelser, der er foretaget på området (Itoh et al. 1997; Muto et al. 1997). For det andet er et af projektets formål at afprøve en metode. En sådan afprøvning kan ikke udføres uden, at den anvendes i de omgivelser, hvor den skal fungere, hvilket gør casemetoden til et godt valg. Valget af casemetoden samt stikprøvens størrelse på 9 virksomheder betyder, at der ikke kan drages konklusioner, der kan generaliseres til alle virksomheder og alle typer af ulykker i Danmark. Casemetoden kan derimod underbygge begrebsudvikling, metodeudvikling og erfaringsudveksling, da den bygger på konkrete virksomheder og erfaringer. Endvidere kan casemetoden bruges som en eksplorativ metode til generering af hypoteser til afprøvning i en repræsentativ undersøgelse. 1.5.2 Begrebsafklaring Før casevirksomhederne blev inddraget, blev der foretaget en gennemgang af dansk og international litteratur. Det kan her fremhæves, at forskningen inden for området virksomhedens omkostninger i forbindelse med arbejdsulykker, dækkes af mange forskellige faggrupper, f.eks. økonomer, ingeniører, organisationsforskere og psykologer, hvilket giver et bredt syn på emnet. For også at trække på erfaringer andre steder fra, blev litteratur indenfor andre forskningsfelter også gennemgået, som f.eks. kvalitetsomkostninger og miljøomkostninger. Side 19

1.5.3 Udvælgelse af cases Som udgangspunkt blev det i projektplanlægningen besluttet, at casevirksomhederne skulle tilhøre brancher, hvor der var en vis hyppighed af arbejdsulykker, således at økonomiske vurderinger kunne have en potentiel interesse, have været udsat for arbejdsulykker indenfor de sidste 2 år, som ville kunne analyseres, være så forskellige som muligt, for at sikre et bredt erfaringsgrundlag. For at kunne identificere relevante brancher tog projektet udgangspunkt i Arbejdstilsynets opgørelse af arbejdsulykker i 1999, som dækker årene 1994 til 1999. På den baggrund blev der udvalg tre brancher, udfra en kombination af de tre nedenstående kriterier: Der skulle være registreret et større antal af anmeldte arbejdsulykker inden for hver branche. Brancherne skulle hver beskæftige et forholdsvis stort antal medarbejdere. Brancherne skulle være så forskellige som muligt, mht. produktionsprocesser og produkter. På baggrund af de opsatte kriterier blev følgende tre brancher udvalgt: Produktionsbranchen: Træ- og møbelvirksomheder Entreprenørbranchen: Bygge- og anlægsvirksomheder Servicebranchen: Rengøringsvirksomheder Herefter blev der etableret kontakt til brancheorganisationerne for de pågældende brancher, for at få hjælp til at finde de tre casevirksomheder i hver branche. Udvælgelseskriterierne for virksomhederne var følgende: Virksomhedsstørrelse (lille, mellem, stor). Have haft minimum fem arbejdsulykker indenfor de sidste to år. Jf. ovennævnte skulle casevirksomhederne være af forskellige størrelser, dvs. små (25-75 ansatte), mellemstore (76-250 ansatte) og store (over 251 ansatte) 2. 2 Med udgangspunkt i EU s klassifikation af virksomhedsstørrelser Side 20