Tilsynsrapport. Botilbuddet Lunden Anmeldt tilsyn 23.04.2013



Relaterede dokumenter
Tilsynsrapport. Aktivitets- og samværstilbuddet Gnisten. Anmeldt tilsyn 30. april 2013

Tilsynsrapport. Bofællesskabet Linde Allé Uanmeldt tilsyn 12. november 2013

Tilsynsrapport. Bofællesskabet Vangedevej Anmeldt tilsyn

Tilsynsrapport. Bofællesskabet Kongshøj Allé. Uanmeldt tilsyn 10. september 2013

Tilsynsrapport. Rosenfeldthusene Anmeldt tilsyn 17. september 2013

Tilsynsrapport. Bofællesskabet Linde Allé Anmeldt tilsyn

Tilsynsrapport. Bofællesskabet Møllehaven. Uanmeldt tilsyn 27. august 2013

Tilsynsrapport. Mødestedet Kingo. Uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport. Mødestedet Kingo Anmeldt tilsyn 11. juni

Tilsynsrapport. Bofællesskabet Egeparken Anmeldt tilsyn

Tilsynsrapport. Boenheden Line Marie. Uanmeldt tilsyn 2. oktober 2013

Tilsynsrapport. Bofællesskabet Saltsøvej Anmeldt tilsyn

Tilsynsrapport. Bofællesskabet Nordmandshusene Anmeldt tilsyn 4. september 2013

Tilsynsrapport. Birkemosevej 9 H. 12. marts 2013

Tilsynsrapport. Bofællesskabet Lykke Marie. Uanmeldt tilsyn 12. november 2013

Tilsynsrapport. AKUcenter Ejegod Uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport. Bofællesskabet Skibet Anmeldt tilsyn

Tilsynsrapport. Ungekollegiet Lundevej. 20. august 2013

Tilsynsrapport. Aktivitets- og fritidscenter Stjerneskud. Anmeldt tilsyn 18. september 2013

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010.

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tilsynsrapport. AKUcenter Højagergaard Uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport. Skibbyhøj Uanmeldt tilsyn 3. april 2013

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tilsynsrapport. Bofællesskabet Kongshøj Allé. 12. marts 2013

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Tilsynsrapport. Bofællesskabet Lykke Marie Uanmeldt tilsyn 6. november 2014

Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015

Anmeldt tilsyn på Bo- og aflastningstilbuddet Pallesvej 20 og Bofællesskabet Pallesvej Københavns Kommune

Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten. Skanderborg Kommune. Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09.

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl

Hillerød Kommune Voksen og Handicap

Tilsynsrapport. Aktivitets- og samværstilbuddet Gnisten. Anmeldt tilsyn 16.juni 2016

U/Anmeldt tilsyn på Møllehuset og Guldbergshave, Københavns Kommune. Onsdag den 10. marts 2010 fra kl

Tilsynsrapport. Aktivitets- og fritidscenter Stjerneskud. Anmeldt tilsyn 19. november 2015

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar Gennemført af

Uanmeldt tilsyn på Jens Warmings Vej, Københavns Kommune. Torsdag den 24. februar 2011 fra kl

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Gjeddesgaard

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl

Anmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune. Onsdag den 2. november 2011 fra kl

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Socialfaglige tilsyn Kontaktsted Solsikken

Tilsynsrapport. Bofællesskabet Møllehaven. Anmeldt tilsyn 26. februar 2013

Uanmeldt tilsyn på Nordlys, Københavns Kommune. Tirsdag den 7. december 2010 fra kl

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaber Vest, Københavns Kommune. den 13.april 2010 fra kl Vinhaven nr.30 og nr.48

Anmeldt tilsyn på den selvejende Institution Inge Marie Hjemmet Ringsted Kommune. Mandag den 31. oktober 2011 fra kl

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Centervej i Auning. den 20. februar 2013.

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Tilsynsrapport. Under Elmen. Uanmeldt tilsyn

Årsrapport for tilsyn 2012 Voksensområdet handicap

Uanmeldt tilsyn på Møllehuset og Guldbergshave, Københavns Kommune. Skærtorsdag den 21.april 2011 fra kl.12.30

BDO har fra december 2013 og til begyndelsen af januar 2015 gennemført tilsyn på følgende tilbud på socialområdet:

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Tao

Psykiatri og Handicap

PH Pleje. Tilsynsrapport Socialcentret

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tangshave Plejecenter

Rapport uanmeldt tilsyn TOP

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport. Støttecenter Spiren. Anmeldt tilsyn 28. maj 2013

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015

Til botilbuddet er tilknyttet et dagtilbud med samme målgruppe jf. Servicelovens 104 (aktivitets- og samværstilbud) med 25 pladser.

Anmeldt tilsyn på Bækkebo, Rebild Kommune. Mandag den 2. december 2013 fra kl

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Anmeldt tilsyn på Botilbuddet Skovsbovej, Svendborg Kommune. Mandag den 22. februar 2010 fra kl

Tilsynsrapport. AKUcenter Ejegod. Anmeldt tilsyn

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Socialfaglige tilsyn Hald Ege Miniregnskov

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Ældre- og Plejecentre Plejecenter Møllehuset

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. vedrørende. uanmeldt kommunalt tilsyn på. Kærvang og Skovvang. den 9. marts 2012.

Uanmeldt tilsyn på Uddannelsescentret Hilltop, Skive Kommune. Onsdag den 23. september 2010 fra kl.14.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

CVR-nr Palleshave Bo- og Aktivitetscenter Uanmeldt tilsyn Den 11. januar 2012

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Anmeldt tilsyn Bo og Naboskab Vordingborg, Vordingborg Kommune. Onsdag den 23. oktober 2013 fra kl

Tilsynsrapport for varslet tilsyn.

Anmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00

Seneste tilsyn var anmeldt og fandt sted på rehabiliteringscenteret den 29. juni Der var ingen opmærksomhedspunkter i tilsynsrapporten.

TILSYNSRAPPORT FREDERICIA KOMMUNE ONSDAGSKLUBBEN

Anmeldt tilsyn på Sølund, Boenhed 8, Skanderborg Kommune. Tirsdag den 21. september 2010 fra kl

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Højagergård. Rapport over tilsyn Tilsyn udført af Holbæk Kommune på vegne af Lejre Kommune.

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport

Anmeldt tilsyn på den selvejende institution Bofællesskabet Sofie Marie Ringsted Kommune. Mandag den 5. december 2011 fra kl. 10.

TILSYNSRAPPORT: Bofællesskabet Løntoften, fra besøg den , kl

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dybbøl Plejecenter

Tilsynsrapport. Botilbuddet Parkvej 12. Anmeldt tilsyn 16. april 2013

Driftsorienteret tilsyn 2017

Anmeldt tilsyn Bo og Naboskab, Præstø, Vordingborg Kommune. Rødegårdsvej, Ibsvej, Lundegården og Kirkagerstræde

Afrapporteringsskema. Aktivitetscenter Kellersvej Kellersvej 13, 260 Søborg Torsdag d. 10. oktober Uanmeldt tilsyn Kommunale tilbud PH 2013

Transkript:

Tilsynsrapport Botilbuddet Lunden Anmeldt tilsyn 23.04.2013

Organisation, ledelse og personale Tilsynet vurderer, at botilbuddet er et velfungerende og velorganiseret tilbud. Tilsynet bemærker, at der lægges vægt på løbende kompetenceudvikling af personalet samt at der til stadighed er fokus på faglig refleksion og udvikling. Tilsynet bemærker, at der føres daglig elektronisk journal for den enkelte beboer samt at der generelt er en høj grad af dokumentation og skriftlighed i arbejdet. Tilsynet bemærker, at tilbudsstedet i høj grad inddrager og involverer de pårørende med henblik på at sikre det bedst mulige samarbejde omkring beboernes trivsel. Brandsikkerheden vurderes tilfredsstillende og tilsynet bemærker, at der på tilbudsstedet er et godt fokus på både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Fysiske rammer De fysiske rammer vurderes at være i fin stand. Der er rent og ryddeligt både ude og inde. Beboernes har ikke adgang til eget bad og toilet, hvilket vurderes som utidssvarende forhold for borgere med funktionsnedsættelse. Pædagogisk metode og praksis Tilsynet bemærker, at medarbejderne kan italesætte og forholde sig reflekterende i forhold til deres teoretiske pædagogiske referenceramme og til deres pædagogiske praksis. Det er tilsynets vurdering, at der er et højt fagligt niveau på tilbudsstedet og en høj grad af skriftlighed og dokumentation på tilbudsstedet. Tilsynet anerkender, at tilbudsstedet har et godt fokus på den faglige udvikling og vurderer, at handleplanerne benyttes som et dynamisk arbejdsredskab i hverdagen. Det er tilsynets vurdering, at det gode arbejde kan videreudvikles ved at beskrive hvordan målene skal nås og hvornår der skal arbejdes med målene, dvs. på hvilke tidspunkter, i hvilke situationer eller i hvilken periode, der skal arbejdes med de givne mål. Det vil formentlig også efterfølgende være en god hjælp for personalet, når der skal evalueres på, hvorvidt målene er nået. Hverdag og aktiviteter Tilsynet vurderer, at beboerne tilbydes en hverdag, beskæftigelse og aktiviteter, der er i overensstemmelse med den enkeltes behov, ønsker og kompetencer. Tilsynet vurderer, at beboerne i botilbuddet har relevant indflydelse på deres hverdag, både i form af husmøder og via inddragelsen i hverdagens gøremål og beslutninger. Brugeroplevet kvalitet og mulighed for medbestemmelse På baggrund af tilsynets iagttagelser og beboeres og pårørendes udtalelser vurderer tilsynet, at beboerne generelt er godt tilfredse med tilbudsstedet og personalet. Det vurderes også, at beboerne har relevant indflydelse på deres hverdag og at der bliver lyttet til deres mening og ønsker. Sundhed Tilsynet vurderer, at der er et godt fokus på sund kost og motion i botilbuddet. Kommunikation og omgangstone På baggrund af medarbejderes, beboeres og pårørendes udtalelser og tilsynets iagttagelser vurderer tilsynet, at kommunikation og omgangsform med beboerne er ligeværdig og respektfuld. Tilsynet bemærker, at tilbudsstedet i vid udstrækning benytter alternative kommunikationsformer, herunder visuelt understøttet kommunikation, hvilket tilsynet vurderer, bidrager til at sikre beboernes trivsel og deres mulighed for medindflydelse på deres liv og hverdag. Magtanvendelse Tilsynet vurderer, at der er kendskab til magtanvendelsesreglerne samt relevante procedurer for, hvordan personalet skal handle efter en magtanvendelse. Det vurderes desuden, at der arbejdes systematisk og professionelt med at udvikle nye pædagogiske handlestrategier ifm. forebyggelse af magtanvendelser. Medicinhåndtering Tilsynet vurderer, at medicinhåndteringen på tilbudsstedet foregår forsvarligt. 2/15

Tilsynets bemærkninger, anbefalinger og påbud Definition på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger: Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger: Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Påbud: Påbud gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor en angivet tidsfrist fremsender en redegørelse til tilsynet om, hvordan de har taget hånd om problemet. Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger Tilsynet bemærker, at der lægges vægt på løbende kompetenceudvikling af personalet samt at der til stadighed er fokus på faglig refleksion og udvikling. Det bemærkes, at der generelt er en høj grad af dokumentation og skriftlighed i arbejdet. Tilsynet bemærker, at tilbudsstedet i høj grad inddrager og involverer de pårørende med henblik på at sikre det bedst mulige samarbejde omkring beboernes trivsel. Tilsynet bemærker, at der på tilbudsstedet er et godt fokus på både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Det bemærkes, at beboerne ikke har adgang til eget bad og toilet, hvilket vurderes som utidssvarende forhold for borgere med funktionsnedsættelse. Tilsynet bemærker, at medarbejderne kan italesætte og forholde sig reflekterende i forhold til deres teoretiske pædagogiske referenceramme og til deres pædagogiske praksis. Tilsynet anerkender, at tilbudsstedet har et godt fokus på den faglige udvikling og vurderer, at handleplanerne benyttes som et dynamisk arbejdsredskab i hverdagen. Det er tilsynets vurdering, at det gode arbejde kan videreudvikles ved at beskrive hvordan målene skal nås og hvornår der skal arbejdes med målene, dvs. på hvilke tidspunkter, i hvilke situationer eller i hvilken periode, der skal arbejdes med de givne mål. Det vil formentlig også efterfølgende være en god hjælp for personalet, når der skal evalueres på, hvorvidt målene er nået. Tilsynet bemærker, at tilbudsstedet i vid udstrækning benytter alternative kommunikationsformer, herunder visuelt understøttet kommunikation, hvilket tilsynet vurderer, bidrager til at sikre beboernes trivsel og deres mulighed for 3/15

medindflydelse på deres liv og hverdag. Det bemærkes, at der arbejdes systematisk og professionelt med at udvikle nye pædagogiske handlestrategier i forbindelse med forebyggelse af magtanvendelser. Under tilsynet tales om, at håndkøbsmedicin ligesom den receptpligtige medicin, bør opbevares i separate bokse med navn og cpr-nummer. Tilsynet bemærker, at Lundens hjemmeside er meget informativ. Anbefalinger Påbud Der gives ingen anbefalinger Der udstedes ingen påbud Oplysninger Navn og hjemsted Leder Botilbuddet Lunden Lundebjergvej 78 3600 Frederikssund Ole Olesen Tilbudstype og lovgrundlag Oprettet efter Servicelovens 108 Antal pladser og belægningsgrad Der er 14 beboere på Lunden. Belægningsgraden er 100 %. Takst Målgruppebeskrivelse Taksten er 1709,- kr/døgn Målgruppen ifølge Tilbudsportalen: 30-60-årige voksne med funktionsnedsættelse, herunder udviklingshæmning. Antal ansatte og personalesammensætning Den nuværende personalesammensætning: En funktionsleder/forstander, 37 timer (uddannet omsorgsassistent, har desuden en uddannelse i psykoterapi). En stedfortræder, 37 timer (uddannet pædagog og har uddannelse i psykoterapi, er desuden i gang med en diplomuddannelse i ledelse) En administrativ medarbejder (kontoruddannet), 30 timer En pedel (specialarbejder), 37 timer Otte uddannede pædagoger, alle har 37 timer Fem omsorgsmedhjælpere, hvoraf to er på fuldtid og de øvrige er ansat på hhv. 34,5, 32 og 30 timer. Herudover er der tilknyttet et fast vikarkorps, fortrinsvist af uddannede pæda- 4/15

goger. Forstander, stedfortræder, den administrative medarbejder og pedellen deles med nabo-tilbuddet, Gnisten, som er et aktivitets- og samværstilbud for voksne med funktionsnedsættelse. Sidste tilsyn 29. maj 2012 (uanmeldt tilsyn). Dette tilsyn gav ikke anledning til hverken anbefalinger eller påbud. Dato og tidspunkt for tilsyn 23. april 2013, kl. 9.00-16.00. Deltagere i tilsynet Tilrettelæggelse af tilsynet, herunder metodevalg Ledelsen (forstander Ole Olesen og stedfortræder René Lykke Jensen) To pædagoger Samtale (og rundvisning) med fire beboere To pårørende Afvikling af tilsynsbesøget er blevet planlagt i samarbejde med tilbuddets ledelse. I forbindelse hermed har tilsynet fremsendt interviewramme til leder, personale og beboere/pårørende. På anmodning har stedet desuden fremsendt udfyldt spørgeskema, som beskriver en række driftsmæssige forhold. Tilsynet havde inden besøget orienteret sig i tilgængelig information og dokumenter, herunder stedets hjemmeside. På dagen for tilsynsbesøget var der rundvisning på botilbuddet, interview med funktionsleder og stedfortræder. Tilsynet hilste på og talte med fire beboere, der også viste deres værelser frem. Efterfølgende var der interview med to medarbejdere samt interview med to repræsentanter fra Pårørenderådet. Afslutningsvist var der opsamlingssamtale med stedfortræder. Tilsynsførende Thommi Nielsen, tilsynskonsulent Solvej Mose Mailund, tilsynskonsulent 5/15

Organisation, ledelse og personale Tilbuddets organisering Botilbuddet Lunden er en del af distrikt Øst 4, der også rummer aktivitets- og samværstilbuddet Gnisten. En del af beboerne på Lunden har dagtilbud på Gnisten. De to tilbud har desuden fælles ledelse og administration. Ledelsesteamet fordeler de ledelsesmæssige opgaver imellem sig. Funktionslederen står overvejende for opgaverne ud af huset, mens stedfortræder f.eks. tager sig af de personaleadministrative opgaver. Med til det fælles ledelsesteam hører også den daglige leder af Gnisten. Der er udarbejdet funktionsbeskrivelser for hhv. stedfortræder, pedel/servicemedarbejder, kontorassistent, de to teamkoordinator-funktioner, pædagoger, pædagogmedhjælpere samt vikarer. De socialpædagogiske medarbejdere på Lunden er opdelt i to teams, Team A og Team B. Lunden består af fire huse, der har tre eller fire beboere i alt 14 beboere. Hver beboer har en primær og en sekundær kontaktperson, og i hvert hus er der to husansvarlige medarbejdere. Team A er tilknyttet to af husene, mens team B er tilknyttet de øvrige to huse. Der er tre-fire medarbejdere på arbejde i hvert team i dag- og aftentimerne, mens der i weekenden er to-tre personaler i hvert team i dag- og aftentimerne. Der er en fælles, vågen nattevagt i botilbuddet. Medarbejderne, der møder om morgenen, arbejder fra 7.00-14.00/15.00, mens medarbejderne der er på tilbudsstedet om aftenen, møder kl. 14.00-22.00. De afløses af nattevagten, der møder fra kl. 22.00-07.00. To af medarbejderne på Lunden fungerer som teamkoordinatorer. Koordinatorerne står til rådighed for kolleger i forbindelse med faglig og praktisk vejledning og sparring, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af pædagogiske handleplaner. Derudover er den ene koordinator tovholder vedrørende arbejdsplanlægning, mens den anden er medicinansvarlig og bl.a. skal sikre at procedurer for medicinhåndtering på botilbuddet overholdes. Ledelse Ledelsen beskriver, at tilgangen til ledelse knytter an til idéen om den lærende organisation. Der lægges desuden vægt på, at forholdet mellem ledelse og medarbejdere er tillidsbaseret og på at have en åben-dør kultur. Medarbejderne, der deltager i tilsynet bekræfter den tillidsbaserede og anerkendende ledelsestilgang og beskriver ledelsen som nærværende og inspirerende. Ledelsesteamet giver udtryk for, at man godt kunne tænke sig større videndeling omkring det ledelsesfaglige i det kommunale ledernetværk og ser frem til et kommende kommunalt lederseminar. Personalesituation Internt samarbejde og kommunikation En medarbejder er gået på efterløn pr. 28. februar 2013, og der er ansat en pædagog pr. 1. marts 2013. Det oplyses, at en stor del af de ansatte har været ansat i botilbuddet i en årrække. Ledelse og medarbejdere beskriver personalegruppen som stabil og sammentømret. Der afholdes fire årlige formelle personalemøder fælles med Gnisten, hvor bl.a. arbejdsmiljø er fast punkt på dagsordenen. 6/15

Der afholdes desuden et to-timers personalemøde på Lunden hver anden onsdag. Der er fast dagsorden på møderne, med mulighed for at tage akutte emner op. Den onsdag, hvor der ikke er personalemøde afholdes team-møder i de to teams. Udover de faste møder, gennemføres ad hoc møder i personalegruppen. Disse møder kan handle om neuropædagogik eller andre relevante emner, der vurderes relevante. En gang årligt afholdes socialpædagogisk handleplansmøde for den enkelte beboer. Der afholdes desuden husmøder i botilbuddet. Det oplyses, at det er forskelligt fra hus til hus, i hvilken udstrækning og form beboerne kan deltage i møderne. Pårørenderådet afholder fire årlige, ordinære møder, mens der er 1-2 møder om året for hele pårørendegruppen. Der er afsat tid til overlevering af information ved personalets overlap. I forlængelse af overlappene, der er på ca. 20 minutter, planlægges dagen/aftenen, mens der også er tid til at udføre administrativt arbejde. Der føres daglig journal for den enkelte beboer i det elektroniske journalsystem EKJ. Tilsynet erfarer, at medarbejderne ser journalføringen som et brugbar og vigtig dokumentationsarbejde. Tilsynet konstaterer, at journalnotaterne er holdt i et etisk korrekt sprog. Kompetenceudvikling og Faglig udvikling Personalemøderne afløses ca. fire gange årligt af Fagligt læringsmøde, som benyttes til at tage et fagligt emne op. Idéer til mødernes indhold kommer især fra medarbejderne. Sammenlignet med personalemøderne, forsøger man på disse møder at skabe en anderledes ramme for faglig fordybelse, dialog og refleksion. Alle medarbejdere har gennemført et tre-dages introkursus til den neuropædagogiske metode. Der er desuden seks medarbejdere, der har en fem-ugers uddannelse i neuropædagogik. Fire af medarbejderne i distrikt Øst 4 har en NLP Practitioner-uddannelse, mens to medarbejdere har en masteruddannelse i NLP. Én af medarbejderne er uddannet seksualvejleder, mens andre medarbejdere har en uddannelse som sansemotoriske instruktører. Medarbejderne, der deltager i tilsynet, beskriver at kulturen på tilbudsstedet gør, at man beder om hjælp hos hinanden, hvis man har behov for idéer til, hvordan man pædagogisk kan gribe en situation anderledes an. Ifølge medarbejderne er de en mangfoldigt sammensat personalegruppe, hvilket de betragter som en ressource og hvilket sammen med en høj grad af videndeling ifølge medarbejderne, betyder at der altid er fokus på faglig refleksion og udvikling. Arbejdsmiljø og sikkerhed I takt med at Lundens beboere er blevet ældre har de gradvist fået behov for mere hjælp og støtte. Både ledelse og personale beskriver, at man i den forbindelse er opmærksomme på vigtigheden af at have et stigende fokus på det fysiske arbejdsmiljø. Personalet, der deltager i tilsynet oplever, at de har et godt psykisk arbejdsmiljø. Der er stor mulighed for indflydelse på arbejdet og miljøet beskrives som 7/15

præget af tillid og anerkendelse. For tiden har man fokus på emnet kollegial empati. Hvis der er problemer oplever personalet, at ledelsen tager dem op og håndterer dem godt. Der er udarbejdet APV i 2012 og ledelse og personale beskriver, at der er arbejdet med resultaterne af undersøgelsen, bl.a. på personalemøder. Der er opsat brandslukningsudstyr i form af skumslukkere og brandtæpper på relevante steder, og leder oplyser, at brandudstyr er efterset og afprøvet inden for det seneste år. Der har desuden været afholdt brandøvelse i oktober 2012. I administrationsbygningen er der udstyr til øjenskyl, og i en af bygningerne på det regionale nabotilbud Klintegården, som ligger ganske tæt på, findes der en hjertestarter. Eksternt samarbejde Samarbejdet med beboernes pårørende prioriteres højt på Lunden og ledelse og pårørende beskriver, at samarbejdet er konstruktivt og til stor gavn for beboerne. Samarbejdet sikrer en tæt kontakt til familien og bidrager desuden til at der er mulighed for at gennemføre fælles oplevelser og ferieture. De pårørende har også været inddraget i forbindelse med et haveprojekt. Pårørenderådet afholder formaliserede møder med fast dagsorden. Lunden samarbejder særligt med Gnisten, hvor en stor del af beboerne er i beskæftigelsestilbud. Der samarbejdes desuden med andre aktivitets- og beskæftigelsestilbud samt botilbuddet Rosenfeldthusene, der har en lignende målgruppe. Tilsynet vurderer, at botilbuddet er et velorganiseret tilbud. Tilsynet bemærker, at der lægges vægt på løbende kompetenceudvikling af personalet samt at der til stadighed er fokus på faglig udvikling. Tilsynet bemærker, at der føres daglig elektronisk journal for den enkelte beboer samt at der generelt er en høj grad af dokumentation og skriftlighed i arbejdet. Brandsikkerheden vurderes tilfredsstillende og tilsynet bemærker, at der på tilbudsstedet er et godt fokus på både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Tilsynet bemærker, at tilbudsstedet i høj grad inddrager og involverer de pårørende med henblik på at sikre det bedst mulige samarbejde omkring beboernes trivsel. Fysiske rammer Beliggenhed, bygninger indretning m.m. Botilbuddet er beliggende centralt i Frederikssund. Tilbudsstedet består af to bygninger: en administrationsbygning, som deles med Gnisten samt fire sammenhængende boenheder. Administrationsbygningen rummer et mødelokale, leders kontor samt to perso- 8/15

nalekontorer indrettet med arbejdsplads og pc er. Printer/kopimaskine samt garderobeskabe findes i et separat lokale. I bygningen findes desuden personalebad- og toilet samt køkkenfaciliteter til brug for medarbejderne. I gården mellem Lunden og Gnisten er der placeret to store pavilloner, der i sommerhalvåret benyttes til udendørs hygge og samvær. Boenheden består af de fire sammenhængende bo-grupper; A, B, C og D. Husene har hver deres indgang, og der er 3-4 værelser i hver bo-gruppe. Værelserne er på mellem 15 og 20 kvadratmeter og har alle udgang til haven. Beboerne har ikke eget bad og toilet men fælles faciliteter på gangen. Fællesarealerne i hvert af husene rummer entré, køkken/opholdsrum, stue og gangarealer. Overalt er væggene udsmykket med beboernes egne kreative produktioner. På tidspunktet for tilsynsbesøget er man i gang med at male i flere af rummene, hvorfor vægudsmykning m.m. nogle steder midlertidigt er taget ned. Til hvert af husene hører en have samt en overdækket terrasse. Fire beboere viser deres værelser frem for tilsynet. Tilsynet observerer, at værelserne er personligt indrettede. Tilsynet konstaterer, at der er rent og ryddeligt på tilbudsstedet, både ude og inde. Ledelsen oplyser, at der er nedsat et kommissorium, som skal afklare stedets fremtidige udfordringer og muligheder, hvad angår de fysiske rammer. De fysiske rammer vurderes at være i OK stand. Beboernes har ikke adgang til eget bad og toilet, hvilket vurderes som utidssvarende forhold for borgere med funktionsnedsættelse. Den faglige og pædagogiske praksis Pædagogisk referenceramme, - metoder og praksis Personalet beskriver, at respekten for den enkelte bruger og et ressourceorienteret menneskesyn er centralt for tilgangen til det pædagogiske arbejde. Desuden bestræber man sig på, at brugeren altid er i centrum. Ifølge Tilbudsportalen benyttes bl.a. neuropædagogisk metode. Personalet forklarer, at den viden der er opnået igennem neuropædagogisk uddannelse og neuropsykologiske screeninger bl.a. benyttes til at afklare, hvilke forventninger man kan have til beboerne. En viden der f.eks. også bruges i forbindelse med indretning af beboernes værelser. Fokus er rettet mod beboernes ressourcer samt på at kompensere for de vanskeligheder beboerne har, hvilket ifølge ledelsen ligger i tråd med Det Kan Nytte-tilgangen, som nævnes som en anden pædagogisk referenceramme på stedet. Personalet, der deltager i tilsynet beskriver, hvordan deres neuropsykologiske viden om den enkelte beboer sammen med deres menneskesyn har betydet, at de har en positiv tilgang til beboerne og undgår at tillægge beboerne negative motiver, hvis deres adfærd f.eks. er negativt udadreagerende eller grænsesøgende. 9/15

Det beskrives desuden, at struktur, genkendelse og forudsigelighed er en vigtig del af hverdagen. Med afsæt i den kendte og trygge struktur og i tæt relation til medarbejderne, arbejdes desuden individuelt med beboernes motivation til vedligehold af færdigheder og udvikling af større selvhjulpenhed. Pædagogiske handleplaner Der afholdes 141 - handleplansmøde en gang årligt med deltagelse af både pårørende og beboerne selv, i den udstrækning de formår og har ønske om at deltage. Lunden har haft et særligt fokus på at inddrage beboerne i handleplansmøderne, og alle beboerne deltager p.t. i en eller anden grad i deres eget handleplansmøde. Inddragelsen kan indebære alt fra at deltage aktivt i mødet, til at lave en bordplan og drikke en kop kaffe med de øvrige deltagere. De pårørende beskriver at handleplansmøderne bliver afviklet fantastisk flot. Lunden benytter Frederikssund Kommunens skabelon for socialpædagogiske handleplaner, som personalet har gode erfaringer med at bruge. Man har dog udbygget skabelonen lidt. I forbindelse med udarbejdelse af handleplaner, har man på Lunden foretaget nytænkning på den måde, at man forsøger at visualisere handleplanerne, dvs. at mål mv. kan beskrives via et foto, sådan at beboerne i højere grad involveres i handleplansarbejdet og forstår handleplanen. De socialpædagogiske handleplaner tages op hver 4. måned, og personalet fremhæver vigtigheden af den jævnlige opdatering og det, at hverdagen afspejles i handleplanerne. Handleplanerne ligger elektronisk i EKJ. Tilsynet har fået udleveret fire eksempler på socialpædagogiske handleplaner. Sproget er etisk korrekt og de indeholder fyldige statusbeskrivelser. De beskrevne mål er generelt præcise og konkrete. Det er i nogen grad beskrevet, hvordan og hvornår der skal arbejdes med målene. Tilbudsportalen og hjemmeside Oplysningerne på Tilbudsportalen og på hjemmesiden stemmer overens med tilsynets oplysninger og leders og medarbejderes beskrivelser. Tilsynet bemærker, at medarbejderne kan italesætte og forholde sig reflekterende i forhold til deres teoretiske pædagogiske referenceramme og til deres pædagogiske praksis. Det er tilsynets vurdering, at der er et højt fagligt niveau på tilbudsstedet. Tilsynet anerkender, at tilbudsstedet har et godt fokus på den faglige udvikling og vurderer, at handleplanerne benyttes som et dynamisk arbejdsredskab i hverdagen. Det er tilsynets vurdering, at det gode arbejde kan videreudvikles ved at beskrive hvordan målene skal nås og hvornår der skal arbejdes med målene, dvs. på hvilke tidspunkter, i hvilke situationer eller i hvilken periode, der skal arbejdes med de givne mål. Det vil formentlig også efterfølgende være en god hjælp for personalet, når der skal evalueres på, hvorvidt målene er nået. 10/15

Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Lundens beboere er tilknyttet forskellige beskæftigelsestilbud, bl.a. Gnisten og AKUcenter Ejegod. Nogle af beboerne er halvdagsbeskæftigede. Om aftenen benytter nogle af beboerne klubtilbuddet Stjerneskud, som har til huse i Gnistens lokaler. Hverdagen er struktureret, hvilket betyder at man følger faste rutiner, som også er skriftligt beskrevet. Beboerne har hjemmedag en dag om ugen. Denne dag benyttes til at gå i banken, til læge- eller frisørbesøg, rengøring og til at handle m.m. Lunden samarbejder med idrætsklubben 2010, som bl.a. koordinerer deltagelsen i cykelturen Tour de Bornholm, som en del af beboerne deltager i. Der trænes til cykelturen i løbet af året. Af andre idrætsaktiviteter som beboerne dyrker kan nævnes petanque og feel-good -dans. Lunden deler to busser med dagbeskæftigelsestilbuddet Gnisten. Busserne benyttes både til aktiviteter i hverdagen, i weekenden og på ferieture. Det er hovedsageligt personalet, der laver mad, - beboerne deltager i det omfang, de kan. Der er tradition for fælles fester og ferier; der er en årlig sommerfest, og sidste år var man på en fælles skiferie til Norge, hvor også de pårørende var inviteret. Derudover arrangeres der ture på tværs af bo-grupperne, f.eks. i sommerhus eller, som nævnt, til Tour de Bornholm, alt efter ønsker og interesser. Beboerne inddrages således så vidt muligt i valg af feriested og planlægning, og flere af beboerne viser tilsynet fotos fra tidligere ferier. I sommeren 2013 skal nogle af beboerne i sommerhus i Sverige, og én af turens deltagerne viser tilsynet et visuelt informationsskema, der er udarbejdet så det giver beboeren information i form af kort tekst med fotos om den kommende tur, som hun tydeligvist ser meget frem til. De pårørende oplever, at personalet respekterer og er lydhøre overfor beboernes ønsker, hvad angår aktiviteter både i hverdagen og på ferie. Medindflydelse Personalet, der deltager i tilsynet giver eksempler på de udfordringer og dilemmaer, der findes mellem personalets omsorgspligt på den ene side og beboernes ret til og mulighed for selvbestemmelse på den anden side. De forklarer, at det er meget individuelt, hvilke former for medindflydelse de enkelte beboere formår at have: Nogle beboere kan have indflydelse på aftenens menu, mens andre kan deltage i beslutningen om, hvor sommerferien skal gå hen. Der benyttes i vid udstrækning visuelt understøttende kommunikation og Tegn Til Tale som midler til at give beboerne mulighed for indflydelse på deres hverdag. Det oplyses, at der afholdes husmøder i de bogrupper, hvor beboerne formår at deltage. Kommunikation og omgangsformer En del beboere har ikke verbalt sprog eller har en funktionsevne, der gør, at de 11/15

har særlige behov, hvad angår kommunikation. Det betyder, at personalet bl.a. bruger Tegn Til Tale og andre alternative kommunikationsmidler, herunder f.eks. visuelle uge- og dagsplaner i form af fotos/piktogrammer og forsøg med visuelle socialpædagogiske handleplaner. Tilbudsstedet benytter også det elektroniske og visuelle kommunikationsværktøj Herbor, som er udviklet specielt til handicappede, der har vanskeligt ved at bruge almindelige mailsystemer og sociale medier. Repræsentanter fra pårørenderådet, der deltager i tilsynet, tilkendegiver at de oplever, at tilbudsstedet generelt gør meget ud af kommunikation. Bl.a. betyder stedets brug af Herbor-systemet, som tilbudsstedet i øvrigt har været med til at udvikle, at de pårørende oplever, at de er i god kontakt med deres pårørende på tilbudsstedet. De føler sig samtidig involverede og informerede. Tilsynet observerer under tilsynsbesøget, at kommunikationen og omgangsformen mellem medarbejdere og beboere er ligeværdig og respektfuld. Sundhed, kost og motion Personalet beskriver, at der er fokus på, at kosten skal være varieret og sund. Erfaringen er, at beboerne vælger sundere og grønnere retter, når de visuelt præsenteres for valgmuligheder end hvis personalet blot spørger dem, hvad de kunne tænke sig at spise til aftensmad f.eks. Beboerne dyrker forskellige former for idræt og motion, herunder som nævnt, cykling og gåture og forskellige aktiviteter i klub 2010. Tilsynet vurderer, at beboerne tilbydes en hverdag, beskæftigelse og aktiviteter, der er i overensstemmelse med den enkeltes behov, ønsker og kompetencer. Tilsynet vurderer, at beboerne i botilbuddet har relevant indflydelse på deres hverdag, både i form af husmøder og via inddragelsen i hverdagens gøremål og beslutninger. Tilsynet vurderer, at kommunikation og omgangsform med beboerne er ligeværdig og respektfuld. Det bemærkes desuden, at tilbudsstedet i vid udstrækning benytter alternative kommunikationsformer, herunder visuelt understøttet kommunikation, hvilket tilsynet vurderer bidrager til at sikre beboernes trivsel og deres mulighed for medindflydelse på deres liv og hverdag. Tilsynet vurderer, at der er et godt fokus på sund kost og motion i botilbuddet. Den brugeroplevede kvalitet Bostedet generelt Beboerne udtrykker tilfredshed med at bo i botilbuddet og viser stolt deres værelser frem. De pårørende, der deltager i tilsynet, fortæller at de oplever, at deres pårørende trives på stedet. De giver dog også udtryk for, at de fysiske rammer ikke lever op til nutidens krav til lignende byggeri. 12/15

Medbestemmelse og selvbestemmelse Personale Sociale relationer De pårørende oplever, at personalet i høj grad forsøger at inddrage beboerne i de beslutninger, de kan deltage i. Det kan f.eks. være indretning af værelser, beslutning om, hvor sommerferien skal gå hen. De beboere tilsynet hilser på giver udtryk for, at de er glade for at bo på Lunden. De pårørende beskriver, at personalet er engagerede og gode til at have en individuel tilgang til den enkelte beboer. De oplever også, at personalet er respektfulde og lydhøre overfor både beboere og pårørende og giver udtryk for, at de har et godt samarbejde med både personale og ledelse. Flere af de beboere tilsynet taler med giver udtryk for, at de har gode venner på Lunden. Ifølge de pårørende forsøger personalet så vidt muligt at støtte op om beboernes indbyrdes sociale relationer. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at de har indflydelse på, hvem de gerne vil på ferie sammen med. Beboerne kan også invitere hinanden på middag på tværs af bo-grupperne. Kommunikation og omgangsform Tilsynet observerer på tilsynsbesøget, at kommunikationen mellem medarbejdere og beboere er respektfuld og ligeværdig. På baggrund af tilsynets iagttagelser og beboeres og pårørendes udtalelser vurderer tilsynet, at beboerne generelt er godt tilfredse med tilbudsstedet og personalet. Det vurderes også, at beboerne har relevant indflydelse på deres hverdag og at der bliver lyttet til deres mening og ønsker. Medicinhåndtering Medicinkursus Opbevaring Lunden har en medicinansvarlig medarbejder, der også har medicinkursus. Den overvejende del af den medicin, der håndteres i botilbuddet leveres dosispakket fra apoteket. Medicinen opbevares i separate bokse med navn og cprnummer i et aflåst medicinskab. Under tilsynet tales om, at håndkøbsmedicin ligesom den receptpligtige medicin, bør opbevares i separate bokse med navn og cpr-nummer. Intern instruks/vejledning UTH Der er skriftlige instrukser og retningslinjer for håndtering af medicin, og der foretages elektronisk registrering af medicin. Utilsigtede hændelser registreres i EKJ. Der er registreret 70 utilsigtede hændelser i 2012. Leder oplyser, at langt de fleste af disse drejer sig om registreringsfejl, dvs. tilfælde, hvor medicinen er givet korrekt men ikke registreret i EKJ. Tilsynet vurderer, at medicinhåndteringen på tilbudsstedet foregår forsvarligt. 13/15

Magtanvendelse og retssikkerhed Kendskab til regler og skemaer Medarbejderne kender reglerne for magtanvendelse og har procedure for, hvordan de skal agere i forbindelse med, at der har været en magtanvendelse. Medarbejderne kender desuden til indberetningsskemaerne og hvor de findes. De beskriver endvidere, at der er fast procedure for, hvordan man agerer i forbindelse med, at der har været en magtanvendelse. Tilbudsstedet har i foråret 2013 haft magtanvendelse oppe som særligt tema på både et personalemøde og på teammøde. Botilbuddet har udarbejdet en generel handleplan i forbindelse med tiltag, der skal forebygge magtanvendelse samt en specifik handleplan/idékatalog, der rummer idéer og anvisninger til, hvordan magtanvendelser kan forebygges i forhold til en bestemt beboer. Antal og art af magtanvendelser Der har været en række magtanvendelser på botilbuddet siden sidste tilsyn. Magtanvendelser er af tilsynet alle vurderet som tilladte magtanvendelser. Tilbudsstedet har samtidig haft rettet et særligt fokus på forebyggelse af magtanvendelser, og personale og ledelse beskriver, hvordan det i mange tilfælde er lykkedes at undgå magtanvendelse på baggrund af alternative pædagogiske tilgange i de situationer, hvor der er risiko for magtanvendelser. Ledelse og personale beskriver således, hvordan der i en åben dialog fortløbende udvikles idéer til, hvordan man via bl.a. motivation, tilpasset kommunikation og kropssprog, accept af latenstid, belønning og afledning søger at forebygge magtanvendelser. Tilsynet vurderer, at der er kendskab til magtanvendelsesreglerne samt relevante procedurer for, hvordan personalet skal handle efter en magtanvendelse. Det vurderes desuden, at der arbejdes systematisk og professionelt med at udvikle nye pædagogiske handlestrategier i forbindelse med forebyggelse af magtanvendelser. Skriftlige procedurer og retningslinjer Medicinhåndtering Magtanvendelse Volds- og konflikthåndtering Håndtering af beboerøkonomi Der er skriftlig medicininstruks. Tilbuddet har udarbejdet interne retningslinjer for magtanvendelse. Tilbuddet har ikke udarbejdet interne retningslinjer, som beskriver hvad der skal gøres i forhold til personale, der har været udsat for voldsomme episoder under udførelse af arbejdet, men benytter Frederikssund Kommunes muligheder. Der er udarbejdet retningslinjer for: Mobbe og Chikanepolitik, Retningslinjer ved sygdom, Stresspolitik, Psykologbistand, Graviditet, Sorgpolitik, forebyggelsespolitik og ryge/alkoholpolitik. Der er skriftlige retningslinjer for omgang med beboernes økonomiske midler. 14/15

Utilsigtede hændelser Beredskabsplan Funktionsbeskrivelser for personalet Sundhedspolitik Der er ikke skriftlige retningslinjer for registrering af utilsigtede hændelser (UTH), men hændelser registreres i journalsystemet EKJ. Der er intern beredskabsplan. Der er skriftlige funktionsbeskrivelser. Der er nedskrevet sundhedspolitik, og deltagerne i tilsynet oplyser, at der er fokus på sund kost og motion. Det er tilsynets vurdering, at der er relevante skriftlige retningslinjer. Tilsynet vurderer samtidig, at stedet har en høj kvalitet i det skriftlige arbejde, herunder den daglige overlevering til samarbejdspartnere i beboernes beskæftigelsestilbud samt dokumentation, som udføres i journaliseringssystemet EKJ. 15/15