Lærervejledning Familien Sørensen
Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet med det formål, at styrke elevernes læring gennem muligheder for at integrere undervisningen på museet med undervisningen på skolen før og efter museumsundervisningen. Materialet indeholder konkrete forslag til opgaver, kilder og baggrundslitteratur. Fag: Historie, samfundsfag Læringsmål: Eleven kan i dialog med andre vurdere og diskutere, hvordan arbejder familiers liv omkring år 1900 adskiller sig fra deres egen families hverdagsliv. Eleven kan benytte genstande som redskaber til at forstå fortid, nutid og forventninger til fremtiden. Eleven kan gennem aktiv deltagelse tage stilling til arbejderfamiliers livsvilkår omkring år 1900. Eleven kan redegøre for arbejderklassens rolle i socialiseringen. Før undervisningen på Arbejdermuseet: Ved at arbejde med emnet inden undervisningen på Arbejdermuseet skabes der grundlag for, at alle elever kan indgå aktivt i undervisningen på museet. Hvad Hvordan Hvorfor Kildearbejde: Eleverne inddeles i fem grupper med hver deres kilde om arbejdernes liv omkring år 1900. Til flere af kilderne er der udarbejdet spørgsmål, som eleverne kan diskutere kilderne ud fra. Elevgrupperne arbejder med kildeanalyse med fokus på: Eleverne får trænet deres læsning og brug af historiske kilder, samtidig med at de gennem kilderne får tegnet forskellige mentale billeder af perioden. Eleverne kan bruge kildekritikkens ordbog som hjælp. - Er kilden en første - eller anden håndskilde? - Er kilden et levn eller en beretning? - Hvad er budskabet/ motivet i kilden? - Hvad er elevgruppens samlede vurdering af kildens troværdighed?
Elevgrupperne skal bagefter formidle kildens viden om arbejderne til de andre i klassen. Det kan f.eks. være i form af, at eleverne ud fra deres kildearbejde og viden om arbejderne laver dette om til en dagbog, en fortælling, en avisartikel eller noget helt andet. Eleverne skal vise, at de kan omformulere deres kilder til et produkt, der kan lære de andre i klassen om arbejderne. Det hele skal præsenteres i en PowerPoint eller i en Prezi. Hvad Hvordan Hvorfor Tal din sag for arbejderne: Eleverne skal i grupper undersøge og finde viden om arbejderne på nettet (fx industriarbejdet.dk og arbejdermuseet.dk under viden og samlinger ) og i hæftet En familie flytter til byen. Elevgrupperne skal finde ud af, hvad arbejderne kæmpede for at få ændret i samfundet, altså deres vigtigste mærkesager. Eleverne får trænet deres læsning og brug af historiske kilder. De skal bruge kildekritik og undersøge, hvem der er afsender og modtager af deres kilder, samt vurdere kildens troværdighed. De skal også undersøge, hvem der var vigtige personer for arbejderne. Dette gør de ved at finde viden om arbejderne på nettet og i hæftet En familie flytter til byen. Efterfølgende skal elevgruppen sammen skrive en tale, som fortæller om de vigtigste mærkesager, arbejderne kæmper for, og hvorfor dette selvfølgelig skal foregå i samfundet. De skal også vælge en repræsentant i gruppen, som holder talen for de andre i klassen.
Hvad Hvordan Hvorfor Introduktion til arbejdernes livsvilkår omkring år 1900: Se filmene Læretid og Arbejdsløshed som introduktion til samfundet og arbejdernes liv omkring år 1900. Filmene varer hver især under 3 minutter og fortæller om Danmark fra slutningen af 1800-tallet. Om landarbejdere, industrialisering, arbejdet på de nye fabrikker, arbejderes lønarbejde og arbejdsløshed i det nye industrisamfund. Øvelsen vil aktivere elevernes forforståelse om emnet og derigennem øge deres egen indsigt i den nye viden, som de undervejs i undervisningsforløbet vil tilegne sig. Filmene runder også kort arbejdsløshed i nyere tid. Eleverne vil få kendskab til erindringer som historisk kilde. Lad eleverne tage noter om de samfundsforhold og begivenheder i filmene, de synes, er væsentlige. Filmene kan bruges som afsæt for en snak i klassen om industrialiseringen, industriarbejdet, ufaglærte og faglærte arbejdere.
Efter undervisningen på Arbejdermuseet: Hvad Hvordan Hvorfor Dagbog: Hvad er vigtigt i dit liv? Efter besøget på Arbejdermuseet ved eleverne en masse om arbejderfamiliers hverdagsliv, fritid og arbejdsliv. Som afslutning på forløbet kan du lade dem skrive et dagbogsnotat for en dag i et af familien Sørensens familiemedlemmers liv. Eleverne skal individuelt skrive et dagbogsnotat for en dag i et af familien Sørensens familiemedlemmers liv. Gennem dagbogsskrivning udfordres eleverne til at omsætte den viden og de erfaringer, de har gjort sig på Arbejdermuseet. Lad eleverne reflektere over følelsen af uretfærdighed, ønsket om indflydelse og at være født til en skæbne uden frihed til at vælge sit eget liv og sin egen uddannelse. Ved at tage udgangspunkt i et af familiemedlemmerne udfordres elevernes historiske empati. Dagbogsnotatet kan bruges som afsæt for en snak i klassen om det gode liv, individets rettigheder og frihed/fritid før og nu, om demokrati, uddannelse, og om hvorfor det er vigtigt at deltage aktivt i samfundet.
Hvad Hvordan Hvorfor Slagsange: Klassen finder viden om arbejdersangen Når jeg ser et rødt flag smælde og hører den i klassen. Arbejdersangen Når jeg ser et rødt flag smælde (1923) af Oskar Hansen blev skrevet til et kredsstævne for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). Sangen blev hurtigt populær i Socialdemokratiet, og den regnes fortsat i dag for partiets slagsang. Sangen er sandsynligvis den mest udbredte politiske sang i Danmark. Slagsange er stadig i dag noget, der kan samle nationen, især i forbindelse med sportsbegivenheder. Sangens indhold diskuteres. Derefter præsenteres eleverne for tre nutidige slagsange, som de i plenum diskuterer. Eleverne læser sangteksten og hører den blive sunget på YouTube. Aktualitetsvinklen vil være med til at øge elevernes bevidsthed om historiefagets kobling mellem fortid, nutid og fremtid. Slagsange har eksisteret i mange år, og vi kender dem især fra sportsbegivenheder. På YouTube ser eleverne tre nutidige, danske eksempler på slagsange fra sportens verden. Spørgsmål til opsamling: Hvordan bliver fællesskab formidlet i sangene gennem brug af faner og flag, symboler og historiske spor? Kilder Drengestrejke I Randers Erindring fra opvækst på Nørrebro, cirka 1890 Erindring om diskret ophold, cirka 1911 Indberetning fra Kapelvejens Skole i København fra 1901 Socialistiske Blade II fra 1871 Sangtekst: Når jeg ser et rød fra smælde fra 1923 Sangtekst: Snart dages det, brødre fra 1871 Film: Arbejdsløshed (2:22 min.) fra industriarbejdet.dk/industriarbejdet/arbejdsloeshed/ Film: Læretid (2:30 min.) fra industriarbejdet.dk/industriarbejdet/laeretid/ Undervisningsmateriale: En familie flytter til byen fremskridt, fabrikker og familieliv i København 1880-1915 (kan downloades eller bestilles som klassesæt på Arbejdermuseets hjemmeside) Ide til mere baggrundsmateriale: Se mere om fagforeningen 3F s historie i levende billeder på følgende link: 3f.dk/om-3f/fakta-om-3f/3f-historie