Hvor bevægelsesvenlig er din by?



Relaterede dokumenter
De bolignære områders betydning for sundhed

Bevægende rammer viden om hvordan byer fremmer og hæmmer fysisk aktivitet i dagligdagen

Det aktiverende byrum

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed

Lys, luft og bevægelighed

IDAN konference Idrættens største udfordringer - faciliteter, forening og forretning. Spor 1 Planlægning af idrætsfaciliteter

Skabe frirum med bred appel - om hvordan natur og uderum kan inddrages i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Temadag:

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet

INDSATS TEKNIK & MILJØ

AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER

Tilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Nye mødesteder i naturen NatureMoves Idan konference den april 2018 i Vejen Idrætscenter

BYEN SOM AKTIVITETSLANDSKAB

Græsrødder i bevægelse Program

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

bevægelsemuligheder i kolding by 2008

Relations between the built environment and physical activity and health - How can there be made use of us?

Cafedrøftelserne på borgermødet på Horsens Kunstmuseum den 29. september 2011 om udviklingen i Horsens

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Introduktion af Space

Tillæg nr. 40 til Kommuneplan for Viborg Kommune. Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40. Forslag.

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Borger Monitor Borgernes mening om Ringsted Kommune. Borgerpanelmåling, april 2011 Promonitor. Telefon

Cykelstiplan Indledning

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

Den Nationale Cykelkonference 2016, Odense, 31. maj-1. juni. Nye analyser af sammenhængen mellem by, infrastruktur og cykling.

Når det lykkes at skabe aktive byrum erfaringer fra otte kommuner i projektet En God Omvej

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Bevægelsesmuligheder i Kolding By Lars Breum Christiansen & Jens Troelsen Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen

Udbygning af den kollektive trafik i København

Strukturbillede VIBY Sjælland

Forslag til lokalplan Valby Idrætspark med kommuneplantillæg.

CYKELREGNSKAB

Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Anbefalede skoleruter. Introduktion og inspiration

Om kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning og bygningsudformning

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Anmeldelse af anlægsprojekt efter 2 i VVM bekendtgørelsen

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Bosætning og landsbyer i fremtiden i Aalborg Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter.

Bevægelse i alle planer

Nye veje til bedre idrætsfaciliteter?

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE

HELHEDSPLAN VELKOMMEN FÆLLESBO, HERNING AFD. 106

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg

Friluftsstrategi

Kvarterplan for Odense bymid - te er udarbejdet i løbet af 1998 frem til maj 1999.

CYKELPARKERINGSSTRATEGI TEKNIK & MILJØ

Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016

Active Living. Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid. Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d.

Kommentarer samlet ind ved borgermødet i Jyllinge

VÆGGEN DIT BIDRAG. Vi har bedt lokalrådene fortælle med 200 anslag, hvad der er vigtigt at arbejde med lige nu og i 2019.

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Spørgeskema Arkitekturpolitik Dataopsamling

Lokalplaner på vej. 08. Maj 2017

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Affald 212 Generelle rammebestemmelser 293 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv Almene boliger 52 Antennemaster 240

URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR

Opsamling på noter fra borgermødet 26. juli samt efterfølgende kommentarer

Slagelse Næstvedbanen

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen

Notat områdeanalyse Tjæreborg Skole

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007

bevægelsesmuligheder i roskilde by 2008

Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

Outdoorstrategi. Handleplan 2. Ruter

Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv

Borger Monitor 2011 Borgernes mening om Ringsted Kommune. Borgerpanelmåling, april 2011 Promonitor. Telefon

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

Borgerpanelet Sundhedsfremme og forebyggelse

Hvad er din alder? Respondenter. Hvad er dit køn? Respondenter

Transkript:

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d. Institut for Idræt og Biomekanik Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet

Forebyggelse og sundhedsfremme Hvad kan vi gøre? Sundhedskampagner Uddannelse Differentieret moms Målrettede indsatser Det bebyggede miljø

Forebyggelseskommissionens anbefalinger Hvad kan vi gøre? Kommunerne fremmer hensynet til fysisk aktivitet ved udarbejdelsen af kommune- og lokalplaner. Centrale elementer vedrører fx cykelstier, rekreative og bevægelsesvenlige miljøer og idrætslegepladser

Forbedringer af det bebyggede b miljø En langsigtet, bredt appellerende intervention Udligne ulighed i sundhed Det (sundheds)rigtige valg kan gøres til det nemme, frie valg.

Forskningsbaserede anbefalinger Planlægning af boligområder bør tage afsæt i: A. Nærhedsprincippet B. Stimulationsprincippet C. Tvivselsprincippet

A. Nærhedsprincippet + Moveability Moveability SØS + SØS SØS = Socio-økonomisk Status

A. Nærhedsprincippet Lav moveability Høj moveability.. 2k km. vs. 800 m.

A. Nærhedsprincippet SØS + SØS SØS = Socio-økonomisk Status

A. Nærhedsprincippet + Moveability Moveability SØS + SØS SØS = Socio-økonomisk Status

A. Nærhedsprincippet + Moveability +FA ++ FA Moveability FA + FA SØS + SØS FA = Fysisk Aktivitet SØS = Socio-økonomisk Status

A. Nærhedsprincippet Befolkningstæthed antal personer pr. område Arealbenyttelse mix af bolig-, kommercielt, industrielt og institutionelt byggeri Rekreative faciliteter parker, grønne områder, legepladser, idrætsanlæg mv. Infrastruktur sammenhæng og beskaffenhed af fortov, stier og veje

B. Stimulationsprincippet

B. Stimulationsprincippet Sansning Sikkerhed Tryghed Interaktion Identitet - variation i formgivning, materialer, farver, lys og lyd - lav trafik og kriminalitet - overskuelighed af område, mulighed for privatsfære - synlighed af socialt liv - Genkendelighed af og tilhørsforhold til steder

C. Trivselsprincippet

C. Trivselsprincippet Væresteder Mødesteder Samlingssteder - rum for det spontane, tilfældige møde for pleje af kendte sociale relationer (social bonding) - rum for det planlagte møde for etablering af ukendte sociale relationer (social bridging) - rum for arrangementer, hvor fællesskaber plejes og udbygges (social linking)

Formål Eksempler på forskningsbaseret samarbejde med kommuner Analysere muligheder for en aktiv hverdag med henblik på at prioritere sundhedsfremmende interventioner Faktorer Befolkningstæthed Arealbenyttelse Infrastruktur Rekreative faciliteter Æstetik Sikkerhed Variable i GIS antal personer pr. område mix af bolig-, kommercielt, industrielt og institutionelt byggeri sammenhæng og beskaffenhed af fortov, stier og veje parker, grønne områder, naturområder, korridorer, kiler beplantning, støj, arkitektur, mv. trafik, kriminalitet, belysning

Roskilde Socioøkonomisk fordeling (n= 961) Indkomst/uddannelse Indeks Højest Lars Breum Christiansen Institut for Idræt og Biomekanik Lavest

Roskilde Cykelinfrastruktur Cykelstinet cykelsti i eget tracé cykeltrafikbane cykeltrafiksti Lars Breum Christiansen Institut for Idræt og Biomekanik

Roskilde Cykelstiernes stand Cykelstierne Cykelstinet er i god stand Svar på spørgsmålet cykelsti i eget tracé Helt Enig Enig cykeltrafikbane Uenig cykeltrafiksti Helt Uenig Lars Breum Christiansen Institut for Idræt og Biomekanik

Roskilde Aktiv eller passiv transport Aktiv eller passiv transport Høj aktiv transport Mellem aktiv transport Lars Breum Christiansen Institut for Idræt og Biomekanik Høj passiv transport

Kolding Aktiv - passiv transport Mest aktiv transport Aktiv eller passiv transport (n= 1.053) Nordvest Nord Mindst aktiv transport Nordøst Midt Lars Breum Christiansen Institut for Idræt og Biomekanik Sydvest Sydøst

Aktiv transport Kolding vs Roskilde Andel med cykel 80% 91% Gået som transport 49% 78% Cyklet som transport 38% 70% Utilfredse med cykelstiernes standard Kolding Roskilde 38% 36% Lars Breum Christiansen Institut for Idræt og Biomekanik

Hvorfor den lavere andel af cyklister og gående i Kolding? Struktur Kultur Topografi Regional infrastruktur Storcentre i byens randområder Prioritering af biltrafik En større andel angiver, at de er afhængige af bilen En større andel føler sig generet af biltrafikken Citat fra undersøgelsen: Nærområdet har ikke den store betydning, så længe man har muligheden for at hoppe ind i bilen og køre til det ønskede sted i byen

Aktiv eller passiv transport Aktiv - passiv transport Aktiv- Off. tr. passiv Mest aktiv transport Nord Mindst aktiv transport Midt 1,4 0,6 Nordvest Nordøst Nordvest 0,6 0,6 Sydvest -0,1 0,2 Midt Nord -0,2 0,3 Sydvest Sydøst Sydøst -0,4 0,4 Nordøst -1,1 0,3 Lars Breum Christiansen Institut for Idræt og Biomekanik

Transportmiddel til arbejde/uddannelse 0 1 1 2 2 3 3 4 4 5 5 6 6 7 7 8 8 9 9 10 >10 (9%) (11%) (9%) (10%) (8%) (6%) (5%) (3%) (2%) (2%) (30%) Lars Breum Christiansen Institut for Idræt og Biomekanik

Fysisk aktivitet i fritiden Hård- og moderat fysisk aktivitet og gang Samlet antal dage med dfysisk aktivitet it t Flest aktive dage Moderat og hård Gang Nord Færrest aktive dage Midt 2,2 2,0 Nordvest Nordøst Nordøst 2,0 2,4 Nord 1,9 2,2 Midt Nordvest 1,9 2,2 Sydøst 1,9 1,8 Sydvest 0 1 2 kilometers Sydøst Sydvest 18 1,8 21 2,1 Lars Breum Christiansen Institut for Idræt og Biomekanik

Foretrukne steder for moderat fysisk aktivitet På veje, gader o.lign. 100 I naturen 75 Svømmehal 45 Fitnesscenter I byens parker 21 29 Udendørs bane eller anlæg 11 Idrætshal 11 På vandet 4 INDEX Lars Breum Christiansen Institut for Idræt og Biomekanik

Brugen af 12 parker og bynære naturområder Brug af parker og naturområder Andel brugere Tivoli Vifdam Marielunden Daglig brug 4-5 gange pr. uge 1-3 gange pr. uge 1-3 gange g pr. måned Marielunden 43 % Legeparken 22 % Sjældnere Kender ikke parkerne Kolding Ådal 21 % Rebæk Strand 18 % Sct. Jørgens Have 17 % Kolding Ådal Seest Mølle Ådal Bypark Øst Legeparken Sct. Jørgens Have Rebæk Strand Hylkedalen 15 % Seest Mølle Ådal 10 % Geografisk Have 8 % Bypark Øst 7 % Hylkedalen Stejlbjerg j anlægget Geografisk Have Stejlbjerg Anlægget 6 % Vifdam 5 % Tivoli 3 % Lars Breum Christiansen Institut for Idræt og Biomekanik

Bevægelsesanalyser i danske byer Formål Analysere muligheder for en aktiv hverdag med henblik på at prioritere sundhedsfremmende interventioner Hvorfor En langsigtet, bredt appellerende intervention Udligne ulighed i sundhed Det (sundheds)rigtige valg kan gøres til det nemme, frie valg Liveable byer er attraktive byer

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d. Institut for Idræt og Biomekanik Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet