Menighedernes Daginstitutioner Beretning 12
Indhold 4 Indledning 8 Hvad har MDI opnået siden sidst? 16 Hvor er vi på vej hen? 20 Årsmøde 2012 24 Perspektivet
Indledning Kampen om daginstitutionen og det gode børneliv velfærdsstatens kronjuvel I et historisk og sociologisk perspektiv var det et kæmpe eksperiment, da vi for fire-fem årtier siden begyndte at sende vores børn i daginstitution 1. Danske børn har verdensrekorden, når det gælder antal timer i institution. Men hvad betyder det for børnene og hvilke krav stiller det til institutionerne? Hvor lang en arbejdsdag kan et lille barn klare? Og kan det overhovedet håndtere at blive skilt fra sin mor og far i hovedparten af dagens timer? Og hvis det er sådan, hvad skal daginstitutionen så kunne, for at sikre barnet de bedst mulige opvækst- og udviklingsbetingelser? Fra samfundseksperiment til selvransagelse Spørgsmålene er aktualiseret af den nyeste forskning og stiller os over for en nødvendig refleksion over daginstitutionens opgave. Vi har altid vidst, at daginstitutionerne var afgørende byggesten i velfærdssamfundet. Det er en indsigt, som ikke er blevet mindre aktuel! Hos MDI har barnet altid været i centrum, men også vi må ransage os selv. Gør vi det godt nok? Og gør vi det rigtigt? Der er utvivlsomt sket et paradigmeskift, som også understreges af Evalueringsinstituttets rapport 2 der konkluderer, at børn i dag i højere grad ses og respekteres som selvstændige, kompetente aktører - og at dette børnesyn er bærende for Børnekonventionen 3. Det er vigtigt for os i MDI at forstå dette, og at arbejde med, hvordan vi ønsker, det skal være fremover. Det er bl.a. det vi gør i vores partnerskabsprojekt med de tre kommuner: København, Svendborg og Aarhus. Det ligger i tiden at se barnets perspektiv og det var på tide - men det ligger også i tiden, at velfærdsstaten skal gentænkes og slankes ift. Institutioner, og at der skal tænkes nyt på daginstitutionsområdet. Hvordan imødekommer vi begge krav, uden at forfalde til hovsaløsninger, dæmoniseringer eller kortsigtede tiltag? Hvordan fastholder vi et sundt fokus på hvad indretningen af daginstitutionen betyder for barnets og forældrenes liv? MDI udfordrer definitionsmonopolet Man kan blive enige om meget, som man ikke ønsker fx kun 15 minutters daglig pædagogkontakt 4. Det er straks sværere at blive enige om, hvad det så er, man ønsker. At børn skal have et godt liv med alt hvad det indebærer, men hvad er det? Det er der flere aktører, 4
som gerne vil definere. For det er definitionen, som kommer til at ligge til grund for, hvordan fremtidens daginstitutioner skal indrettes. MDI må hele tiden udfordre og favne, hvad familiers og ikke mindst børns behov er i dag, og hvad både den selvejende og private daginstitution har af muligheder for at understøtte dem set fra et børne- og familieperspektiv. I 2012 vil vi i MDI arbejde målrettet for at præge definitionen af det gode børneliv med udgangspunkt i vores værdier og den førstehåndsviden om begrebet, som daginstitutionerne har. Vi vil også fortsætte arbejdet med politiske rammebetingelser, partnerskabsprojekt og forpligtende netværk til de uddannelser på diplomniveau og kvalitetsmålinger, vi er ved at søsætte lige nu. Noter: 1: Termen daginstitution dækker i denne beretning både dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2: Børneperspektiver, 2009 s. 5 Danmarks Evalueringsinstitut EVA 3: FN s Konvention om Barnets Rettigheder 4: Forskningsresultater fra Danmarks Pædagogiske Universitet har dokumenteret, at nogle vuggestuebørn i gennemsnit har omkring 15 minutters kontakt med en voksen på en hel dag. (Danmarks Pædagogiske Universitet, ph.d stipendiat, Ole Henrik Hansen) 5
Hvad har MDI opnået siden sidst? Hvad er et godt børneliv? - Kampen om definitionsmagten Alle kan blive enige om, at børn skal have et godt liv, men mange tænker ikke nærmere over, hvor forskellige bud der er på, hvad der definerer et godt børneliv. Vi går ofte automatisk ud fra, at det vi selv forestiller os, er en slags objektiv model som er den samme hos alle andre, når vi taler om begrebet. Det er det ikke. Netop nu kæmpes der hårdt om retten til at definere, hvad et godt børneliv er, og den sejrende part får lov at sætte dagsordenen for, hvordan daginstitutionerne skal være fremover. Derfor er det så vigtigt at være bevidst om, hvilke forskellige definitioner der er på spil, og hvem der repræsenterer dem. Vi oplever i øjeblikket et diskursskifte, som udfordrer traditionelle roller og identiteter. Der er kommet øget fokus på læring, forskning og forældreinddragelse. Retningen går mod stigende kompleksitet, nye strukturer og flere besparelser. Kommunerne bruger i år 93 mia. kr. 5 (svarende til 29,4 % af de kommunale udgifter) på børne- og ungeområdet og samtidigt viser flere undersøgelser 6 en voksende modsætning mellem daginstitutionernes efterspørgsel på mere ledelse tæt på, kontra tendensen til færre og mægtigere ledere, selvledelse og medledelse. Hvad er det for et velfærdsprojekt, vi vil understøtte i forhold til, hvordan daginstitutionen indrettes? Og hvem skal tage definitionsmagten? Det kræver en gennemtænkt strategi og klarhed omkring, hvad vi i MDI-institutionerne selv vil med vores værdimæssige og pædagogiske projekt. Det har vi arbejdet målrettet med på vores pædagogiske uddannelse. Det politiske arbejde Selveje-området har længe været under stort pres, og der skal arbejdes politisk for at sikre, at selvejende daginstitutioner fortsat kan yde et konstruktivt og alternativt bidrag til velfærdssamfundet. I MDI mener vi, at den rigtige vej er at opgive det traditionelle og udbredte fjendebillede mellem selveje-miljøet og kommunerne og i stedet vise, at vi i forhold til kvalitet, administration og inddragelse af civilsamfund er et reelt, seriøst og værdifuldt alternativ til kommunale dagtilbud. Derfor har vi valgt at udvikle en netværksmodel, der bygger på en partnerskabsforståelse med kommunerne. Vi mener, at denne indsats hen imod samarbejde, udvikling og klare værdier vil være til gavn for både selvejende og private institutioner - og til glæde for børnene og deres familier. 8
MDI s politiske engagement har også givet sig udtryk i, at vi i 2011 har mødtes og været i dialog med vores minister, har deltaget i debatter på BUPL s lederkonference og konferencer på Børsen, i Dansk Erhverv og i netværket for socialøkonomiske virksomheder for bl.a. selvejende institutioner, som vi også har været med til at tage initiativ til stiftelsen af. Desuden har vi været med til at bidrage til de to kampagneskrifter som netværket udgav i 2011: Social velfærd 2011 september og Social velfærd 2011, februar 2011 ved Dansk Erhverv. Både Dansk Erhverv, Dansk Diakoniråd, FKOK og mange selvejende paraplyer og organisationer er vigtige samarbejdspartnere for MDI, såvel som Ministeriet, kommuner, politikere og forskningsmiljøer. Vi gør alt, hvad vi kan for at få politisk indflydelse og lydhørhed for vores sag, og vil derfor - efter en årrække i DLO - afprøve andre kanaler samtidig med, at vi holder kontakten til DLO på et mere uformelt plan. Undersøgelsesresultater af selvejende og ikke-kommunale daginstitutioners rammebetingelser MDI var i sin tid med til at få på Finansloven, at der skulle laves et udredningsarbejde for selvejende og ikke-kommunale daginstitutioners rammebetingelser. Vi deltog i rapportarbejdet på vegne af de selvejende og ikke-kommunale daginstitutioner og i foråret 2011 kom resultaterne i form af en rapport 7 fra Rambøll. En af rapportens anbefalinger var, at skal selvejende daginstitutioner have en fremtid, er partnerskabsvejen en mulighed. MDI s partnerskab med de tre kommuner: København, Svendborg og Aarhus, som vi i 2011 fik en finanslovsbevilling til på 5 mio. kr., er netop sådan et partnerskab. Det har været både positivt og lærerigt at få undersøgt, hvad der sker på det selvejende og ikke-kommunale daginstitutionsområde, og rapportens resultater har været med til at inspirere tiltag for både vores private daginstitutioner, selvejende daginstitutioner og modellen for forpligtende netværk, som vi siden har iværksat. Private daginstitutioner Når jeg har kontakt til konsulenterne i MDI, kan jeg mærke den professionelle tilgang til privatiseringsspørgsmålet. Jeg får opbakning og support til alle mine spørgsmål, hvad enten de drejer sig om regnskab, løn, jura, eller pædagogik. For alle områder vises interesse og optimisme. Henrik Kjeldstrøm, leder Garnison Sogns Menigheds Børnehave For private daginstitutioner er der både muligheder og udfordringer. I MDI har vi i 2011 lavet en håndbog, der kan guide omkring oprettelsen eller overgang til privat daginstitution, da vi oplever flere og flere henvendelser, især fra selvejende daginstitutioner, som er beliggende i en kommune, der ikke længere ønsker et selvejende alternativt daginstitutionsmiljø. Her kan det at gå privat bestemt være et alternativt, og MDI har i 2011 været i gang - og er det fortsat - med at hjælpe adskillige sådanne omdannelser fra selvejende daginstitution på vej. Samtidigt hjælper vi også med skabelsen af nye private daginstitutioner fra bunden. En anden vej for de ikke-kommunale daginstitutioner, som rapporten undersøger, er de private daginstitutioner, som de seneste år har været i en stille vækst. 9
Bæredygtige netværk, dokumentation og synlighed hjælper til overlevelse Jeg havde en kommunal institution, som skulle have været en del af en klynge. Profilen i min institution er pædagogisk idræt, og det er en profil, jeg meget nødig vil gå på kompromis med. Som selvejende kan jeg få min pædagogik og mit budget til at hænge sammen og jeg skal ikke spørge en klyngeleder om lov til at investere i min pædagogiske idræt. Konsulenterne i MDI gav mig det forslag, at jeg ikke behøvede at gå på kompromis jeg kunne blive selvejende og selv bestemme min profil. Mimi Dalsgård, leder Stærevænget For os er det blevet en grundtanke, at det i dag er så komplekst at drive den selvejende daginstitution, at den er nødt til at organisere sig i forpligtende netværk for at være bæredygtig, dele lederrollen, kompetencerne og organisere sig med fokus på at forbedre den løbende faglige udvikling - i godt samarbejde med kommunerne. Alt sammen for at værne om det, der betyder mest for os alle sammen den korte tid der udgør barndommen for det enkelte barn: det gode børneliv. For både selvejende daginstitutioner og private daginstitutioner gælder det om at kunne dokumentere sin bæredygtighed ud fra de gængse kriterier indenfor økonomi, faglighed og ledelse, men i høj grad også om at synliggøre betydningen af institutionernes værdier og det frivillige arbejde, som de formår at skabe hos forældrene m.fl. Det er nemlig det bedste bolværk mod det massive pres, man mærker fra alle sider for at definere det pædagogiske projekt i daginstitutionerne. Foråret 2012 byder på de første kvalitetsmålinger indenfor HR, økonomi, interessenter, faglighed/værdier og civilsamfund, og vi er utrolig spændte på dem. Sådanne målinger er vigtige for kommunerne for at lette deres tilsynsarbejde. Men de er ligeså vigtige for os som selvejende daginstitutionsmiljø for at kunne dokumentere overfor vores interessenter, at vi gør en forskel, og at der er orden i tingene. I MDI tror vi på, at institutionen med leder, medarbejdere, forældre og et engageret civilsamfund selv kan og vil. Det er dét, der er kernen i vores partnerskabsprojekt, og det er dét, vi arbejder på at ruste vores institutioner til. I 2011 fik vi for alvor gang i arbejdet med 120 institutioner i samarbejdskommunerne. Det gik over al forventning - der blev oprettet 16 netværk og vi fik arbejdet med mange vigtige omstillingsprocesser. Vi fik lederne på diplomniveau i netværkslederuddannelserne, hvor der blev arbejdet med både den nye lederrolle, netværket, fusionerne og samarbejdsrelationen med kommunerne. Uddannelsen er efterfølgende blevet evalueret meget positivt og fortsætter i 2012, hvor den afsluttes i foråret 2013. Udviklingspædagoguddannelse fra efteråret 2012 Der vil blive tilbudt en udviklingspædagoguddannelse i efteråret 2012. Uddannelsen henvender sig til ledere og særligt pædagoger, som ønsker at arbejde med facilitering og udvikling af institutionens og netværkets pædagogiske profil samt mobilisering af civilsamfund. Også dette er en utrolig vigtig dimension i forhold til at kunne dokumentere det, der er kernen i selvejesagen: nemlig at vi gør en hel særlig forskel i forhold til forståelsen af det gode børneliv og måden vores civilsamfund inddrages. 10
Gerdaprisen overrakt for ustyrlig spilleglæde Gerdaprisen blev uddelt i Lokalhistorisk Bibliotek i Odense. Prisen uddeles hvert andet år til personer eller institutioner, som: Overrækkelsen blev foretaget af MDI s protektor, Alexandra, Grevinde af Frederiksborg, som også selv fik overrakt blomster af to søde piger fra Bolbro Menighedsbørnehaver. Her fra deltog børn og deres forældre bl.a. for at se stykket Regnbuebørnene opført af børn fra Regnbuen og Myretuen sammen med TRIOfabula. Fremmødet var stort, og til stede var også MDI s generalsekretær Charlotte Biil, rådmand i Odense, Stina Villumsen, prisindstiller og sognepræst Kirsten Münster fra Haderslev, repræsentanter fra Odd Fellow Fonden, repræsentanter fra UCC og Syddansk Universitet samt MDI s formand, Peter Birch, der i sin tale fremhævede TRIOfabulas energi og roste gruppens vilje, kreativitet, engagement og ustyrlige spilleglæde. Prisen er sponsoreret af Spar Lolland. Hvem skal modtage prisen næste gang? Næste gang Gerdaprisen uddeles er i 2013. Alle er meget velkommen til at sende indstillinger til personer/institutioner, som har gjort sig særligt bemærket indenfor det pædagogiske arbejde med børn og unge. Indstillinger sendes til MDI, Enghavevej 31, 1674 København V. Er gået foran på det pædagogiske arbejdsfelt og har vist mod og særligt initiativ, udviklet nye metoder, og omsat dem til handling. Klapsalverne og de 25.000 kr. gik denne gang til gruppen TRIOfabula, hvis kirkeopera for børn og barnlige sjæle har innoveret og begejstret vidt omkring på skoler og institutioner med mere end 80 årlige engagementer. Ensembleleder Tine Skau modtog prisen sammen med TRIOfabulas øvrige medlemmer: Lisa Balle og Ingvil Bjåstad. Gennem koncerter og musikdramatik, med eksotiske instrumenter og nye koncepter har trioen formidlet bibelhistorie og andre vigtige fortællinger på en ny og medrivende måde. Overrakt af grevinde Alexandra 11
Studieturen til Firenze Børneperspektiv, forældre, civilsamfund, fokuserede pædagoger der brænder for kvalitet i dagtilbud - og en organiseringsform bygget op omkring løbende uddannelse. Det var nogle af de afgørende omdrejningspunkter på vores studierejse til Firenze og Pistoia i Italien. Når en drømmer, er det en drøm, når vi drømmer sammen, kan det blive vores nye virkelighed Martin Luther King Disse ord havde forældre til børn i en børnehave i Norditalien skrevet på væggen til deres daginstitution med en æstetisk sans, der kendetegner hele daginstitutionsmiljøet i Pistoia. Skriften på væggen var et engagerende samarbejde med forældre og civilsamfund, og modet til selv at definere værdier og mål for institutionen som ramme for børnene. Pistoia har meget at berige den pædagogiske tænkning og praksis med både i forhold til ledelse, struktur og organisering af det pædagogiske arbejde og daginstitutionsmiljøet, som er forudsætningerne for at kvaliteten i det pædagogiske arbejde kan udfolde sig. Det ville vi med studieturen udforske, så det kunne inspirere til den pædagogiske kvalitet i vores daginstitutioner. Hvad vi så, var også et eksempel på, hvordan man med succes kan definere det gode børneliv ude i de enkelte institutioner. På turen havde vi særlig fokus på: Betydningen af daginstitutioners strukturer organisatorisk og ledelsesmæssigt, og hvad de betyder for det pædagogiske rum. Pædagogik og indretning - Hvordan det er muligt at indrette rum og stuer så børnene inspireres, så deres nysgerrighed og kreativitet stimuleres, og de udvikler sig. De voksnes betydning - Som dem, der sætter rammerne for børnenes aktiviteter, stiller spørgsmål til børnene og stimulerer selvstændig tænkning i stedet for at give færdige svar. Samarbejde med forældrene - Som vigtige spillere i refleksionen over pædagogikken. Indføring af børn i byens kultur og kunst - Hvordan skulpturer og billeder af Pistoias lokale kunstnere bliver en del af børnenes verden, og hvordan børnene i praksis bliver inspireret til egen kunstnerisk udfoldelse. Hvordan fortælleværksteder giver børnene mulighed for at omsætte bedsteforældres, forældres og pædagogers fortællinger til skuespil. Alt sammen med fokus på indlæring gennem brug af flere sanser på en gang. 12
Mere videndeling og mindre spildtid ved computeren De færreste har lyst til at sidde bænket foran computeren og klikke endeløst rundt i en regnskabslabyrint, når tiden er inde til økonomistyring og fakturering. I MDI gør vi hvad vi kan, for at lette overblikket for vores medlemmer med værktøjer, der kan klare opgaverne nemt og hurtigt. Vi har fået implementeret efaktureringssystemet Ibistic, og vi sørger løbende for at udvikle og optimere økonomistyringsredskabet, så det hele tiden svarer til de specifikke behov og ønsker, der er ude i institutionerne. HR er også et vigtigt redskab i ledelse og dagligdag. Her samler vi løbende opdaterede informationer, vejledninger og skabeloner, som man kan trække på fra vores hjemmeside under Dokumentkiosken. Udover fokus på HR, har vi i høj grad understøttet netværksuddannelsen, samarbejdet om fusioner, udvikling af personale- og pædagogiske udviklingsprocesser m.m. Det skaber et grundigt overblik over regler og jura, men også løbende ny viden om, hvad der virker og ikke virker, tips og gode ideer. Det er vigtigt for os, at dele alle de informationer, så flere kan have glæde af dem. Nemmere kvalitetsmåling og dataudveksling med kommunerne Som led i vores videndeling er MDI s hjemmeside under udvikling, og målet er, at den skal være en fælles platform for alle vores medlemsinstitutioner, hvor man med få klik kan finde og hente en lang række ressourcer og værktøjer, som letter arbejdet i hverdagen. I løbet af 2012 vil hjemmesiden desuden meget nemmere kunne håndtere dataudvekslinger med kommunerne og understøtte kvalitetsmålinger til gavn for både institution og netværk. Vi ved, at institutionerne har rigeligt at se til, og vi gør vores for, at de kan minimere spildtid ved PC en. Derudover lægger vi fortsat vægt på den gode personlige kontakt gennem telefon og besøg i MDI. Her arbejder vi også løbende med at kunne give den bedste service, for når der stilles nye krav om måden at løse opgaverne på, så er det en udvikling vi også internt skal igennem for at kunne understøtte vores medlemmer og samarbejdspartnere i forhold til opgaverne. Noter: 5:NYT fra danmarks statistik, NR 26, 19. januar 2012 6: a)væksthus for ledelse, feb 2011: Omfang af ledelsesmodeller og kvalitative vurderinger. b)bupl rapport, nov 2010: Undersøgelse af ledelsesstrukturer og problemfelter mellem disse og BUPLs lederoverenskomst. c)bupl Nordsjællands undersøgelse, okt 2011: Institutionslederens rolle i forhold til udvikling af offentlig velfærd. 7: Socialministeriet: Undersøgelser af selvejende daginstitutioners vilkår og rammebetingelser, 2011, Rambøll 13
Hvor er vi på vej hen? Øget fokus og nye krav Alle kommer til at stå for skud i forhold til kvalitet, nærværende voksne og evne til at mobilisere og inddrage familier og lokalsamfund på en god måde. 2012 - og de kommende år - vil, med udgangspunkt i børns og familiers perspektiv, udfordre vores indretning af daginstitutionen, og her er det underordnet, om den er kommunal, selvejende, privat eller på vej til at blive noget helt fjerde. I MDI kan vi sagtens forestille os store forandringer for den institutionelle indretning af daginstitutionen. Der kan komme ændringer i forhold til måden vi agerer med børnene og deres familier, i forhold til pædagogernes og andre medarbejderes fokus, og i forhold til uddannelseskrav og arbejdsindhold. En bedre samarbejdsform med kommunerne Det kan godt være, at vi om fem år ikke længere inddeler daginstitutionen i, om den er kommunal, selvejende eller privat. Det kan være, at vi om fem år har afløst den traditionelle daginstitution med familiehuse, som på en hel anden måde er dedikerede brobyggere mellem hjem, lokal- og civilsamfund. Men ligegyldigt hvad vi kommer til at kalde det, eller hvordan vi kommer til at indrette os, tror vi på, at MDI - med en lang tradition for værdier, børneperspektiv og inddragelse af familier og civilsamfund - har noget særligt at tilbyde, på et ikke-kommercielt grundlag. Det er en løbende udvikling, hvor vi hele tiden skal tilpasse os og selv byde ind med nye veje og det er også det, vi gør lige nu i vores partnerskabsprojekt med de tre kommuner. Et partnerskabsprojekt, der rækker langt længere end til at være et forsøg over tre år for med det skulle vi gerne få øje på nogle af de elementer, som er centrale for indretningen af et godt, understøttende institutionsmiljø for vores børn og unge i fremtiden. Ny hjemmeside skal styrke og skabe tiltag MDI vil i løbet af 2012 lancere en særlig hjemmeside, hvor vi løbende afrapporterer partnerskabsprojektet og de tanker og refleksioner, det skaber. Vi glæder os til at dele resultaterne med jer og vores interessenter for kun gennem gensidig refleksion og debat kan vi udvikle et tredje fælles - også for daginstitutionsområdet. Vi vil naturligvis stadig arbejde effektivt for bedre rammebetingelser for vores selvejende og private daginstitutioner, men vi er også realistiske og ved, at det ikke er vilkår, vi får ud af det blå. Det er forhold, vi opnår, ved selv at byde ind med nye tiltag, som skal gøre et bedre samarbejde i en selvejekultur interessant for den offentlige sektor. 16
17
Årsmøde 2012 Konferencen den 11. maj 2012 Tema: Partnerskaber, kvalitet og nærhed i barnelivet Årsmødet er en tilbagevendende invitation til, at vi i partnerskab med hinanden kan gøre en forskel. I år er temaet afsæt for talere som professor ved CBS Niels Åkerstrøm, samt ph.d. stipendiat, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Ole Henrik Hansen, og bestyrelsesformand Jesper Christiansen. Tilmelding Tilmelding til repræsentantskabsmødet sker på www. mdi.dk, samtidig med tilmelding til hele årsmødet. Særskilt tilmelding til repræsentantskabsmødet kan også vælges. Hver især går de ind på spørgsmål som: Hvad er partnerskaber? Hvordan kan vi sammen skabe en fælles fremtid og forståelse i forskellige konstellationer? Hvordan skaber man kvalitet og nærhed i børns liv? Hvordan mærkes forældrenes og civilsamfundets engagement i daginstitutionerne? Med afsæt i temaet og i oplæggene vil institutionerne ved deres ledelser og bestyrelser sætte overskrifterne for dialogrummene i Cafeen Open Space. Udviklingschef og lektor ved UCC, Peter Rod, fører os igennem cafeen og forløbet afslutter samtidig diplomuddannelsen i netværksledelse, hvorfor vi også vil inddrage det arbejde som institutionerne har lavet på uddannelsen og er gået til eksamen i. 20
Repræsentantskabsmødet den 12. maj 2012 Repræsentantskabsmødet afholdes som en del af årsmødet, og starter lørdag morgen, først med morgensang kl. 9.00 og officielt kl. 9.30. Repræsentantskabsmødet er MDI s højeste myndighed, og det er her vi mødes for at tale både om det forgangne år, og de år der kommer. Hvor er vi på vej hen og hvad ligger der af muligheder på den vej? Forslag til dagsordenen skal være formand Peter Birch (pbp@km.dk) i hænde, senest d. 12. april 2012. På valg til bestyreslen Medlemmer: Jes Pheiffer, næstfmd. og kasserer modt. genvalg Leif Christensen, medlem modtager ikke genvalg Lisa Wistoft, medlem - modtager genvalg Anders Skovsted og Anne Reiter, medlemmer jf 7, stk 1a - udtræder Ida Balling, Lene Daugaard og Stine Munch indstilles af bestyrelsen jf 7, stk 1a Suppleanter: Benjamin Veng indstilles af bestyrelsen jf 7, stk 1a Susan Melin modtager genvalg jf 7, stk 1b Dagsorden 1. Valg af dirigent Bestyrelsens forslag: Anders Jensen 2. Beretning v/ formand Peter Birch og generalsekretær Charlotte Biil 3. Nye medlemmer 4. Regnskabsaflæggelse v/ kasserer Jens Pfeiffer 5.Budgetforslag og fastlæggelse af næste års kontingent 6. Indkomne forslag 7. Valg til bestyrelsen 8. Valg af suppleant jf. 7, stk. 1a 9. Valg af suppleant jf. 7, stk. 1b 10. Valg af ekstern revisor 11. Eventuelt 21
Perspektivet Med en fast adresse og fysiske lokaler er det nærliggende at tænke på MDI som en selvstændig enhed, løsrevet fra det enkelte medlem eller den enkelte institution. Men MDI er et fællesskab og alle vores tiltag, udmeldinger og resultater er en helhed samlet og styrket af mangfoldige dele. Vi er koncentrationen af vores medlemmers ønsker og arbejde - et serviceorgan, en udviklingsplatform og det samlende talerør for et netværk, der løfter stemmerne op, der hvor de bliver hørt hvor du bliver hørt. Mange har i det forløbne år gjort en stor indsats for at bakke op om vores fælles sag og værdier, og derfor tak til personalet, som har arbejdet hårdt med driften og med at få givet partnerskabsprojektet endnu mere krop i forlængelse af finanslovsbevillingen til projektet. Tak til grevinde Alexandra, der velvilligt stillede op til uddelingen af Gerdaprisen i Odense, tak til TRIOfabula, og til Odd Fellow Fonden, som gjorde TRIOfabulas projekt på daginstitutionerne Regnbuen og Myretuen muligt. Tak til Spar Lolland for støtte til Gerdaprisen. 24
Den 1. december 2011 holdt vi i MDI det første møde i Advisory Board til partnerskabsprojektet. Der var bred deltagelse med repræsentanter fra Børne- og Kulturchefforeningen, kommunerne København, Aarhus og Svendborg, Ministeriet for Børn og Undervisning, Socialstyrelsen, en række af vores NGO søsterorganisationer, Dansk Erhverv, forskere fra CBS, UCC og mange flere. Tak for den vigtige opbakning som deltagelsen i vores Advisory Board er udtryk for - og endelig stor tak til MDI s bestyrelse, der står last og brast med alle de mange tiltag. 25
Kolofon Redaktion: Else Fergo, Charlotte Biil, Anders Zorck og Ulla Qvist Engholm Grafisk design: Heine Frost Bøgsted Foto: Heine Frost Bøgsted Illustrationer: Børn fra den integrerede institution Pakhuset Miriam Frost Bøgsted Tryk: Rosendahls Schultz grafisk a/s Oplag: 800 eksemplarer Menighedernes Daginstitutioner Enghavevej 31, 1 1674 København V
MDI Muligheder Daginstitutioner Innovation