Afrapportering fra fokusgruppe 1. års Bachelorer Tirsdag d. 27. November 2007 hos ITU 1
Indhold Profil af bachelorer 3 Kendskab til ITU 3 Styrker ved ITU 3 Humanistiske fag 3 Kontakt til Erhvervslivet 4 Arkitekturen 4 Studiemiljø 4 Geografisk placering 5 Svagheder ved ITU 5 Evaluering af tidligere materiale 5 Mulige kanaler 5 Uddannelsessteder 5 Transport 6 Online 6 Avis og magasin 6 Radio 6 Gaming 7 Events 7 Åbent Hus 7 Fravalgte kanaler 7 Deltagernes forslag til formidling af ITU 7 Bilag A - spørgeramme Bilag B referat Bilag c affotografering af plancher 2
Profil af bachelorer Uddannelsen tiltrækker flere unge mænd end kvinder (ca. 90-10), men har dog en større andel kvinder end tilsvarende uddannelser på fx DTU og KU. ITU tiltrækker unge fra hele landet. De kommer hovedsagligt fra gymnasiet og teknisk gymnasium og søger primært ind direkte efter afslutning af ungdomsuddannelse eller efter et enkelt sabbatår. Flertallet af de unge ser sig selv tage en kandidat efter bacheloren. Interessen for IT starter allerede i gymnasiet. Ofte er det interessen for spil-udvikling, der opstår først. De ser store muligheder inden for IT-teknologi. Kendskab til ITU De unge havde hovedsagligt kendskab til kandidatlinjerne på ITU, uden at vide at bacheloren først var under opbygning på daværende tidspunkt. Mange af deltagerne havde kendskab til ITU fra aviser (presseomtale, udtalelser med Mads Tofte). Alle havde været inde på www.itu.dk og læse mere om bacheloruddannelsen. De unge havde generelt været gode til selv at søge nærmere information, eftersom studievejledere på ungdomsuddannelser ikke længere må vejlede omkring videregående uddannelser. Et par af deltagerne havde kontaktet Ungdommens Uddannelsesvejledning (lokale UU-centre) for nærmere information om ITU, men ikke med lige stort held. Sitet www.ug.dk besøgte de studerende også i deres søgning. Styrker ved ITU Humanistiske fag Valget faldt på ITU, fordi de unge så uddannelsen som et godt og bredt fundament, som kunne lede videre til alle kandidatuddannelserne, som ITU tilbyder. Især faget Kommunikation tiltrak. At uddannelsen også træk humanistiske fag indover IT gjorde den hel unik i forhold til de andre uddannelser. ITU-bacheloren fremstod mindre nørdet, hvilket tiltalte alle. De var enige om faget Kommunikation skulle trækkes 3
frem i forhold til nye potentielle studerende. De fleste deltagere så sig selv i jobbet som projektleder indenfor IT i en privat virksomhed og syntes derfor at fag som Præsentationsteknik og Kommunikation er vigtige elementer. De syntes, at man som studerende på ITU får udviklet en række sociale kompetencer gennem de humanistiske fag. De lærer at præsentere og sælge sig selv i højere grad. De humanistiske fag tiltrak også flere unge kvinder end på de gængse ITuddannelser. De var alle enige om at den bredere kønsfordeling resulterede i bedre gruppearbejde og processer. Kontakt til Erhvervslivet ITUs kontakt til erhvervslivet var en vigtig faktor for de studerende, da de skulle vælge studiested. De fandt MatchMaking meget interessant. De var meget enige om, at de ville ud og arbejde i private virksomheder efter uddannelse og meget bevidste om de mange jobmuligheder, de ville have efter endt uddannelse. De så uddannelsen som en god jobsikring. At der er væksthus på 5. sal syntes de var meget givende for ITU og kulturen. De fik dog først kendskab til 5. sal efter studiestart. Deltagerne så store muligheder i at formidle succeshistorier med studerende og færdiguddannede fra ITU og deres erhvervskarrierer, med henblik på at tiltrække studerende. Arkitekturen De er meget stolte over de fysiske rammer på ITU. En del af deltagerne havde været ude til Åbent Hus i forbindelse med studievalg. Deres oplevelse af rummet og arkitekturen havde stor indflydelse på det endelige valg af studie. De tillægger et godt studiemiljø stor vægt. Det betyder meget at omgivelserne er moderne og lyse. 4
Studiemiljø De unge oplever en stor frihed i studiet og undervisningen. De er glade for gruppearbejde, som de ser det som en god kompetence at have. De synes, at der er et meget positivt sammenhold i deres klasse. Deltagerne oplever, at underviserne er meget engagerede og synes ikke, at ITU er så bureaukratiske som andre universiteter. De ser DTU som mere traditionel og med mere tvungen undervisning. Det sociale liv var ikke afgørende for deres studievalg, men bordtennisbordene blev dog hurtigt et samlingssted. De er også stolte over deres hippe fredagsbar. De inviterer af og til venner udefra til fredagsbar og får selv et kick ud af at vise ITU frem og de lækre omgivelser. Geografisk placering Deltagerne syntes at ITU har nogle fantastiske omgivelser og det ligger tæt på København. Placeringen er ikke noget problem med metroen i nærheden. Svagheder ved ITU Nogle af deltagerne er lidt bekymret for, at erhvervslivet ikke har nok kendskab til ITU og de kandidater/bachelorer, der udklækkes. De frygter at erhvervslivet har en forkert opfattelse af uddannelsen og forventer udelukkende programmører. Deltagerne kunne godt tænke sig lidt flere humanistiske fag kombineret med de mere tekniske og gerne undervisning i præsentationsteknikker. Evaluering af tidligere materiale (plakat og folder) Deltagerne er enige i, at plakaten giver et forkert indtryk af uddannelsen. Kvindens hånd, der bliver til et grid leder tankerne hen på 3D-modelleringen, som 5
uddannelsen ikke indeholder. De synes ikke om layoutet. De mener, at det ser for ungt ud. Det signalerer ikke universitetsstatus men nærmere et alternativ til ungdomsuddannelse eller højskoleophold. Deltagerne synes, at plakaten forsøger at være ung med de unge. Overskriften Fremtidens Uddannelse virker lidt søgt men de tre ord Samarbejde, Kommunikation og Teknologi er gode. Deltagerne synes, de tre ord repræsenterer uddannelsen rigtig godt. En af deltagerne nævner den nye plakat for kandidatuddannelserne som et flot eksempel fra ITU. Den fremstår mere seriøs og mere simpel. Deltagerne er enige om arkitekturen er vigtig at trække frem. På den tidligere plakat kommer arkitekturen slet ikke til sin ret. Folderen giver god information om uddannelsen, men har som plakaten et lidt for ungt layout. Deltagerne er meget reflekterede og ambitiøse og søger et match i kommunikationen og stilen fra ITU. Mulige kanaler Uddannelsessteder Deltagerne nævner i høj grad traditionelle kanaler som plakater på ungdomsuddannelser, materiale på uddannelsescentre og messer. De understreger dog, at den personlige kontakt er utrolig vigtig. Tanken om en Tour-bus fra ITU med nuværende studerende som ambassadører ser alle store muligheder i. De foreslår, at man i bussen kan demonstrere programmering af et spil. Med en tourbus kunne ITU få uddelt gimmicks som kortspil, memory sticks etc. Deltagerne foreslår at en særlig indsats rettes mod valgfaget Datalogi på gymnasiet, hvor landets gymnasieelever inviteres til ITU. Transport 6
De nævner selv informationsmateriale i busser, tog og metro, herunder hængeskilte og videoer på skærme på metrostationer. Deltagerne er åbne overfor at sende sms her og nu for at få mere information tilsendt på sms eller mail. Online Deltagerne er alle meget aktive internetbrugere og er at finde på generelle sider og services som msn, youtube og myspace (www.nationx.dk, www.dkbn.dk, www.nightleif.dk), men også meget emnespecifikke sites er besøgte, indenfor uddannelse (www.ug.dk) og spil (www.gamereactor.dk, www.gamingschool.dk). De foreslår selv at interessante filmoptagelser af ITU-studerende og et projekt kunne være interessant at uploade til youtube. Avis og magasiner Deltagerne læser i høj grad gratis aviser. Betalingsaviser er noget, de kigger igennem hjemme hos forældrene. Deltagerne ser gerne mere PR om ITU, både som tiltrækning af nye studerende og for at brede kendskabet til ITU ud blandt erhvervslivet. Ungdomsblade som Chilli og Tjeck ligger på ungdomsuddannelserne og deltagerne læste jævnligt i dem da de var i gang med ungdomsuddannelse. Radio Nogle af deltagerne foreslår radio, de lytter primært til P3. Kanalen er ikke reklamesponsoreret, men tror at det ville være effektivt om ITU kunne lave indholdssamarbejde med nogle af programmerne. Programmet Harddisken på P1 nævnes som forslag til program, hvor ITU kunne være relevant Gaming 7
Lan events bliver foreslået som sted, hvor ITU skal være synlig. Også spille-caféer som Boomtown er relevant sted. Mulighed for at sponsorere et ITU-hold i Counterstrike nævnes. Events Nogle af deltagerne oplevede ITU på Roskilde Festivalen sidste sommer. Selvom de studerende på det tidspunkt allerede har besluttet sig for studie, var deltagerne enige om at ITU havde en relevant og interessant stand på festivalen. Åbent Hus Alle deltagere ser Åbent Hus som et vigtig element, især fordi arkitekturen på ITU bare skal opleves. Der foreslås studiestartsfestivaler eller åben fredagsbar for potentielle studerende. Fravalgte kanaler Deltagerne er meget enige om ITU ikke skal trænge sig på med deres kampagner. Relevans er meget vigtigt, der skal være en klar forbindelse mellem kanal og kommunikationen. De er også enige om at ITU ikke skal have MySpace- og Facebookprofil selv. Det ville være et søgt forsøg på at være ung med de unge. Blogs er ikke noget, som deltagerne frekventerer ofte. Deltagernes forslag til formidling af ITU Det er vigtigt, at ITU nedbryder fordommen om at uddannelsen er for nørder, men understreger at det er en bred uddannelse med fag som kommunikation. En kampagne skal have en punchline med gennemslagskræft og gerne vise arkitekturen, der udstråler modernitet og faglighed. Deltagerne foreslår at vise de smukke omgivelser med lys og luft et miljø, hvor man kan forestille sig selv at 8
være i, og et sted man har lyst til at tilbringe mange timer. Deltagerne efterspørger mere seriøsitet i en kampagne. 9
Bilag A spørgerammen Fokusgruppe med bachelor-studerende ved ITU Tirsdag d. 27. November 2007 på ITU 13.00-15.30 1. Introduktion (10 min) Kort introduktion til formålet med fokusgruppen. Større fokus på ITU og de muligheder universitet har. Der skal udarbejdes materiale til hvervning af nye studerende fra ungdomsuddannelser. Så vi søger viden om ITU og information om hvor de søgte information henne, i valget af undersøgelsen. Deltagerne præsenterer sig kort. - Navn - Alder - Hjemby - Hvilken ungdomsuddannelse (Gymnasiet, HF, Handelsskole, Teknisk Skole...) 2. Interesse (15 min) Få viden om deltagernes motivation for uddannelse, hvilke fremtidsdrømme, hvilke parametre ligger til grund for valg af uddannelsesretning (god løn, mange jobmuligheder, faginteresse...) - Hvorfor valgte du at gå denne retning uddannelsesmæssigt? - Hvad drømmer du om at arbejde med i fremtiden? - Hvilke områder inden for IT og udvikling finder du interessant? - Hvad er vigtigt, når/da du overvejede uddannelsessted? 10
- Hvorfra kendte du ITU (eller ledte efter information henne?) o Personlig anbefaling (venner, familie...) o Annonce i blad (hvilket blad) o Website (hvilke) 3. Hvorfor ITU? (20 min) Formål er at finde unikke elementer for ITU. Hvorfor valgte de ITU, hvad kunne ITU tilbyde, som de ikke mente de andre alternativer kunne. - Hvilket indtryk havde du af ITU, da du valgte universitetet? - Hvad tiltalte dig ved ITU? (ord på tavle de nævner selv, ellers probes der) o Uddannelse (software bachelor, kandidat?) o Studiemiljø o Faglighed o Moderne universitet o Venner og fester o Jobmuligheder o Geografisk placering o Boligmuligheder o... - Har de indtryk ændret sig af ITU, siden du startede (og i hvilken retning?) - Hvordan vil du beskrive ITU til en, som ikke har hørt/kende ITU? - Hvad er ITUs styrker? - Hvad er ITUs svagheder? 4. Ord på tavle Beskriv ITU (10 min) 11
Beskrivende ord om ITU hvordan ser ITU ud? Dynamisk-statisk Moderne-traditionsfuldt Fart-ro Lys-mørk... Vise materiale (10 min) Passer dette til ITU hvad siger I? Tiltaler det jer? 5. Andre uddannelsesalternativer, da du besluttede dig for uddannelsessted? (10 min) - DTU, KU, Københavns Erhvervsakademi, CBS... - Og hvorfor det ikke blev nogle af dem? 6. Medievaner (25 min) - Hvilke magasiner/blade/aviser læser du jævnligt/af og til? - Hvor ofte hører du radio hvilke kanaler? - Hvor ofte ser du Voice-TV? - Medlem er digitale communities? o Msn, facebook, myspace, Ringo, emnespecifikke sites - Hvilke websites besøger du ofte i dagligdagen? o Youtube, hotmail, nyhedssite, Chilinet, Tjeck... o Mere emnespecifikke sites som www.pixel.tv 12
o Sites omhandlende IT, software mm (relevant for studie) - Hvor ofte sender du mms til dine venner - Hørt om/prøvet Smartcodes? - Hvor ville du søge information om uddannelse henne? o Websites, aviser, studierådgivning... Opsummering via board altså I siger ja til... 7. Hvis du skulle lave en informationskampagne for ITU (15 min) - Hvem ville du tage fat i? (målgruppe) - Hvordan ville du få fat i målgruppen? (Kanal, medie, sted) - Hvad ville du slå på i budskabet? (budskab) - Hvordan skulle tonen være (frisk, alvorlig...) 8. Afrunding Hvis de har supplerende tanker - input 13
Bilag B referat ITU fokusgruppe, tirsdag den 27. november 2007 7 deltagere 3 fra TBWA\Copenhagen: Lennart Christensen, Christina Juul Nielsen og Sidsel Faaberg Deltagere: Nikolas, 20 år, fra Allerød gymnasieuddannet, et år sabbat Nick, 19 år, fra Bornholm HTX Samuel, fra Haderslev gymnasieuddannet Martin, 21 år, fra Køge gymnasieuddannet, et år sabbat Kasper, 21 år, fralolland gymnasieuddannet, et år sabbat Loa, fra Charlottenlund gymnasieuddannet Sara, fra Lolland gymnasieuddannet 1. Introduktion Introduktion til fokusgruppen Præsentation af TBWA medarbejderne: Sidsel, Christina og Lennart Formål med fokusgruppen 2. Interesse Hvorfor dette?: - Først fundet ud af at dette emne er spændende efter gymnasiet. Deltagerne interesserer sig generelt for IT gennem gymnasiet. - Kende ikke meget til emnet, men spændende, ville vide mere, manglede et fundament. 14
- IT har altid været interessant troede DTU men opdagede dette. Har hørt om uddannelsen under et sommerskoleophold i Aalborg. Det sted, der tilbyder uddannelse indenfor IT og spil. Manglende åbent hus. Bygningen var med til at skabe det sidste positive indtryk. Selve uddannelsen lød spændende. - Flere hørte om uddannelsen i gymnasiet. Den nye bacheloruddannelse åbnede op for muligheder. Han ønskede kandidatlinien da bacheloren kom, var det perfekt. - Et oplagt valg, når interessen ligger på IT. - De unge kender til kandidatuddannelsen, og hver enkelt finder ud af, at der eksisterer en bacheloruddannelse. 3. Hvorfor ITU? 5. sal er dedikeret til nyopstartede virksomheder, hvilket virker meget lovende, sjovt og er med til at vise, at ITU er i tæt kontakt med erhvervslivet. Vigtigt at stedet ikke kun er for nørder. DIKU og DTU er for nørder. Uddannelsen har et kommunikationsfag på første semester samt andre humanistiske fag og det trækker frem for kun tekniske fag. Så bliver de studerende udrustet til at komme ud og begå sig i erhvervslivet. Der lægges vægt på andet end blot fysisk, matematik osv. De humanistiske fag som kommunikation betyder, at de studerende tilegner sig flere sociale kompetencer udover de tekniske. Mere blød og humanistisk uddannelse i forhold til DIKU og DTU. ITU giver en række andre redskaber. Flere af deltagerne har fået information om uddannelsen gennem aviser og nettet. Hjemmesiden har været en stor informationskilde. Alle deltagere er de første studerende på bachelordelen. 15
Selve uddannelsen: Den mangler ikke noget. Den er meget relevant og fokuseret. Det vigtigste ved denne uddannelse er den store frihed og de mange valgmuligheder. Denne uddannelse har en anden måde at strukturere undervisningen på. Ikke så megen tvungen undervisning som på DTU. Fordelingen af drenge og piger: Bedre eller mere ligelig fordeling end på DTU. 5 piger ud af 40 studerende. Sikkert på grund af de mere humanistiske fag. Det giver bedre gruppearbejde. Er det nørdet at være pige på ITU? Hvordan får man flere piger herud? Tanken om fremtiden kan skræmme bare bag en computer! Kommunikation og budskaber til potentielle studerende: Lægge vægt på kommunikationsfaget, den humanistiske side, lægge vægt på at man kan tage flere overbygninger og bygge videre på bacheloruddannelsen. Alle deltagere ønsker ikke at kode efter endt uddannelse. De ønsker mere over i at være projektleder, at animere og modellere figurer til spil. Langt mere strategisk og visuelt end blot kodning og programmering. Ledelse indenfor IT branchen generelt er overordnet et ønske fra alle deltagere om fremtiden, rent jobmæssigt. Uddannelsen er en god jobsikring, selvom der er mange ledige jobs i dag. Deltagerne mener, at mange i denne branchen er selvlærte, mange mener måske ikke, at de har brug for en uddannelse. Men flere af deltagerne ønsker at kunne vise og dokumentere deres viden. Erhvervslivet og ITU: 16
Erhvervslivet kender ikke særligt meget om ITU. Microsoft kender til universitet, de har en ph.d.-studerende her. Men der eksisterer en generel misforståelse om, hvad ITU kan i forhold til fx DTU. Men ITU har den fordel, at der er meget gruppearbejde, som betyder, at de studerende udvikler en evne til at arbejde sammen på kryds og tværs. Fagligt indhold: Her på ITU lærer man ikke at kode på samme måde som andre steder. ITU skal være bedre til at kommunikere de fordele, de studerende får gennem uddannelserne. Især promovere spille-delen af uddannelserne. Få studerende i praktik så de studerende kan vise, hvad de kan, og dermed vise erhvervslivet hvad studerende fra dette universitet kan. Det skal være mere synligt for omgivelserne, at de studerende har en række tekniske færdigheder, men også en række sociale færdigheder og egenskaber (kommunikation og ledelse). Gennem kommunikationsfaget skal de studerende også lære at sælge sig selv. 4. Beskriv ITU Fordele ved ITU, hvad tiltrækker (skrevet på tavlen): - sælgeregenskaber - sociale egenskaber, humanistiske fag - omgivelserne (nye bygninger, men alt fungerer ikke optimalt) - moderne (modsat KU) - kontakt til erhvervslivet (MatchMaking) - 5. sal væksthus kontakt til erhvervslivet kontakt mellem nye virksomheder og de studerende. Alle virksomheder er selvfølgelig ITrelaterede. - Placering: afstanden og placeringen i Kbh. og ikke Lyngby er også centralt. Tæt på andre vækstområder (Ørestaden) og på mange virksomheder. 17
- Boligmulighed: Der er kollegier i nærheden, hvilket tiltrækker. Bolig og placering: De studerende kommer fra hele landet. De flytter hertil. Det sociale på uddannelsen: En god atmosfære, meget kontakt mellem de studerende på henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen. Meget positivt sammenhold. Positiv oplevelse. Hvad kan tiltrække unge til IT-uddannelser: Selve studiet: Danske virksomheder, succeshistorier, kan være med til at fremme IT og skabe opmærksomhed omkring IT og dermed ITU. Personer som Bill Gates kan være med til at fortælle historier og skabe interesse for branchen. Lidt som idoler. Ledelsesrollen og kontakten til erhvervslivet er central. DTU profilerer sig på at være en forskerinstitution, men deltagerne ønsker fokus på erhvervslivet. Forskerånden er ikke helt tilstede blandt de studerende måske ph.d.-studerende. De ønsker at blive færdige og komme ud og arbejde med det i praksis. Deltagerne mener, at det ville skade ITU at fokusere på forskerrollen. Det er kun positivt at fremhæve samarbejdet med erhvervslivet, fx fremhæve væksthuset på 5. sal. Lidt blandet reaktion på, om deltagerne selv ønsker at blive selvstændig eller entreprenør (ligesom væksthuset). Uddannelsen er med til at fremme denne entreprenør-ånden i de studerende. 18
De sociale omgivelser: Billig øl til fredagsbar. Ikke alle er til fredagsbar, men den er velbesøgt. Den skiller sig ud fra andre fredagsbarer. Den er mere hip. Lækre omgivelser. Det var ikke fredagsabaren, der lokkede de studerende til. Meget sammentømret årgang. Lidt kontakt til kandidat-studerende. Der mangler en bro mellem de bachelor-studerende og kandidat-studerende, men den kommer formentlig om et par år. Vigtigheden af fordele ved ITU: 1 er mest vigtigt: - sælgeregenskaber - sociale egenskaber - humanistiske fag, herunder kommunikation (1) - omgivelserne (nye bygninger, men alt fungerer ikke optimalt, ikke det tekniske udstyr dog. De studerende har selv computer med. Der er et gamelab, der blev brugt meget i starten og om fredagen. Der arrangeres sociale aktiviteter (game night)) (2) - moderne (modsat KU) (2) - kontakt til erhvervslivet (MatchMaking) (1) - 5. sal væksthus kontakt til erhvervslivet kontakt mellem nye virksomheder og de studerende. Alle virksomheder er selvfølgelig ITrelaterede. - Placering: afstanden og placeringen i Kbh og ikke Lyngby er også centralt. Tæt på andre vækstområder (Ørestaden) og på mange virksomheder. Tæt på metro. 19
- Boligmulighed: Der er kollegier i nærheden, hvilket tiltrækker. - Engagement fra skolen overfor nye studerende, hjælpsomhed, store muligheder (nye lokaler osv.) for de studerende. Ikke bureaukratisk på samme måde som andre uddannelsesinstitutioner. Svagheder ved ITU: - Mere humanistiske fag selvom der allerede er kommunikation og projekt. De studerende har haft retorik flere af deltagerne ønsker flere præsentationsteknikker og redskaber i undervisningen, så de lærer at præsentere over for mange mennesker. - Mere matematik? Det kunne være lidt malplaceret - Liste over fag på hjemmesiden. Det skal være nemmere at finde informationer om uddannelserne. - Bedre IT-udstyr. På et IT-universitet skal systemet bare fungere! - Svært at give kritik generelt. Studiet fungerer godt, og deltagerne er tilfredse. Deltagernes forventninger er blevet mødt. - Kun en af deltagerne var ikke med til et åbent hus-arrangement. Det er vigtigt at kommunikere, hvornår der er åbent hus. Materialet vises Plakater, foldere: Layoutet er gyseligt. Grimme farver, selvom det er ITU-farver Materialet virker tyndt. Layoutet viser ikke, hvad de studerende kommer til at lave. Det har intet med de fag, de studerende præsenteres for, at gøre. Meget fornuftigt indhold i folderen. Rent tekstmæssigt. Udover selve overskriften. De tre nøgleord er helt ok. 20
Ikke for meget tekst, da man ikke når at læse det. Henvisning til hjemmeside er vigtig. Dog ikke nok information på plakaterne om uddannelsens kerne. Layoutet fanger ikke opmærksomheden. Helt klart for uklar. Fremtidens uddannelse den holder ikke, den er søgt. Der er ikke 3D-modellering her på universitet. Der er plakater i nogle busser nu. Den er bedre. Meget simpel. Ingen skrå streger der forvirrer. Nu er den for dynamisk. Plakaterne tiltrækker niende klasses elever og ikke gymnasiestuderende. Udtrykker ikke videregående uddannelse, men højskole eller gymnasium eller teknisk skole. Det ligner mere promovering for et kursus end en bacheloruddannelse. Lidt for ung-med-de-unge. Lidt for meget lige i ansigtet. Plakaten og folderen gør intet positivt. Brainstorm til hvad de visuelle udtryk så skal være: Et ord, der giver gennemslagskraft. Kunne du tænke dig at... Et billede, der fanger høj teknologisk. Måske inddrage arkitekturen det symboliserer det dynamiske. Vise de flotte omgivelser så man bliver stolt over at gå her. Bacheloruddannelsen er nok. Det kan bruges i kommunikationen. Gode muligheder for job efter bacheloruddannelse. Ikke underminere kandidatuddannelsen, men kommunikere, at det kan lade sig gøre blot med bacheloruddannelsen. Mange unge vil ud i erhvervslivet. Mere seriøsitet ikke så mange funky farver mere formelt. Vise et godt miljø lys og luft et miljø, hvor man kan genkende sig selv. Man skal have lyst til at være der og tilbringe mange timer der. Lækkert interiør i forhold til DIKU 21
Andre unge udefra er imponeret over bygningen og omgivelserne. Deltagerne er stolte af at gå her. Det hele udtrykker, at uddannelsesstedet er high tech og dynamisk. Det ser fedt ud!. Passe på med at fokusere for meget på spil. Det handler ikke kun om at spille, men det er en seriøs uddannelse, hvor der er mulighed for at studere datalogi (herunder spil). 6. Medievaner Forslag til medier fra deltagerne: videoer i metroen, flyers, events på bestemte steder, foliering? Vejledere fra uddannelsescentre (parallelvej til Købmagergade). Plakater på uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesmesser, på lokalt og på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Lægge flyers/brochurer på uddannelsesinstitutionerne sammen med plakater. SMS/E-mail: få information om uddannelsen. Skal være gratis. Mest opmærksomhed når man sidder i toget. Sponsering af events MSN og Myspace reklamebannere Denmark By Night-websites? Nightleif. Medier der ikke dur: Ikke ITU-profil på Facebook eller Myspace. Det er for ung-med-de-unge! Magasiner som Chili og Tjek dur ikke. Det er igen for ung-med-de-unge! Steder at rekruttere unge fra: 22
Medier: Website (fx ug.dk, diverse spillewebsites primært danske sites), bannere på nettet med information (ikke for meget flash og bling!) Aviser: gratis aviser. Aviser, som forældre holder. Radio: P3, redaktionelt samarbejde Udstilling, informationsboder, tur rundt på gymnasier med en tourbus. Boderne skal skabe opmærksomhed, se spændende ud. Have studerende (både piger og drenge) og undervisere med ud til at fortælle om ITU. Evt. få studerende med ud til at vise, hvorledes disse spil udvikles på computeren. Så kan gymnasieelever og lignende se live, hvorledes det fungerer i praksis. ITU-gameserier? Andet: Forældre interesserer sig for børnenes uddannelse, hvorfor de også bør få information om det nye ITU. Forældre generationen kender som oftest kun DTU. Flere piger på studiet hvorfra kan man rekruttere piger? Lægge vægt på at der er piger her! Flere kvinder end på de datalogiske uddannelser på DTU eller på DIKU. Kunne være godt at slå på, at her studerer mange piger. Opsummering via board: Alternative medier: - Roskildefestival måske lidt for sent på året i forhold til ansøgningsdatoen. Mere branding-mæssigt end rekruttering. Der er lavet en ITU-lejr på festivalen. Gimmicks? nej, ikke noget reklame. Måske regnslag dog eller gummistøvler. 23
- Blogs: der er ikke rigtig nogle blogs, som er interessante indenfor dette område. Det er meget få, der læser blogs. - PR: omtale om nye projekter, hvor de studerende kommer i fokus. Vise mange af de gode ideer skal frem for at skabe - Dokumentar : om ITU, skabe mere opmærksomhed omkring stedet og forsøge at pille det kedelige af ITU-image af. - Radio: Harddisken på P1. Radio er et fedt medie. Evt. De Sorte Spejdere. - Google: sponsorerede links. Eller ligge højt på søgningerne ved søgningen IT uddannelse. - MTV eller Voice: nej. Helt forkert målgruppe - Skisportssteder: man er typisk ikke i uddannelses-søgnings-mood, når man er taget afsted på skiferie. - TV2 Zulu: målgruppen er rigtig. Reklame for ITU skal placeres steder, hvor det er relevant - Metro, bus, tog: relevant. Henvisning til IT-universitet. TV i metroen. - Sponserede gameevents: Counterstrike - ITU-hold til konkurrencer. - Åbent Hus: mere reklame for åbent hus-arrangementer. Vil virke på TV. Februar/marts skal der være åbent hus. Eller måske tættere på. - Koncerter studiestartsfestivaler invitation til fredagsbar på ITU - Youtube: videoer der kan fange opmærksomheden, en video om stedet. En af deltagerne ser film på Youtube, som viser projekter, der er i gang. Det behøver ikke kun at være humor. - Datalogi i gymnasiet: få studerende fra gymnasier, som har datalogi-fag, ud på ITU og være med til at lave og løse en case - Forældre: forældre skal ikke være en primær målgruppe. Det er de studerende, der kommer med informationerne, ikke omvendt. De unge tager nok lidt afstand fra, hvad forældrene siger! - Banner exchange? 24
- Gimmicks/leave behinds: memory stick, kortspil, T-shirts? Ikke kuglepenne - Chili/Tjek/Gaffa: ikke den rigtige målgruppe - Go Cards/gratis postkort: En god idé 7. Informationskampagne: Hvad mener deltagerne om målgruppen: Gymnasieelever, HTX, HF, som ikke har taget stilling til fremtidig uddannelse, og som har interesse for IT og computer. Komme ud personligt og fortælle om uddannelsen. På uddannelsesinstitutioner og uddannelsesmesser. Selvironi lidt humor, men ikke for meget Events på ITU vise bygningen frem, opleve stemningen. Man kan få fat i unge i Jylland og på Fyn, når de er på Københavner-tur. Bygge en bane i Counterstrike? Svær at slå igennem. Det ville nok ikke blive sjovt nok for folk udefra. Ikke teknisk godt nok. Et spil på ITU s hjemmeside? Et ITU-spil. Budskaber i kommunikationen: god stemning nuværende studerende nedbryde fordommen med at det kun er nørder, som går der. Bredden i uddannelsen (de 3 nøgleord i nuværende plakat). Mindst fokus på teknologi af de tre nøgleord. Samarbejde, kommunikation og teknologi. Ikke IT-teknologi. Udvikling? Ambassadører: Deltagerne anbefaler venner og familie at overveje ITU, når der skal vælges uddannelse. 25
Det vil ikke virke, at de studerende får en belønning for at rekruttere nye studerende. Købt anbefaling det vil ikke virke. ITU branding: IT-universitetet er bare ikke et brand. CBS er lidt mere et brand. En trøje med ITUlogo kan komme til at virke lidt som en studenter-trøje. En fed T-shirt eller trøje med diskret logo. Ikke af Harvard-typen! Evt. covers til ipod eller MP3 generelt. Svedbånd til håndled En gratis bærbar vil gøre en kæmpe forskel. Det tiltrækker de unge. Det betyder meget for dem, men deltagerne er bange for, at de unge starter blot for at få computeren. Tapet til computeren: det skal være meget flot grafisk, meget diskret ITU-logo, men det bruges ikke rigtig. Ikke unødig reklame, tilfældige sms er osv. Det må absolut ikke være desperat og for påtrængende. Kun reklame, hvor der normalt er reklame. 26
Bilag C plancher 27
28
29
30
31
32