Kopierer den naturlige livscyklus

Dansk akvakultur maj 2011 havbrug DØREN TIL VERDENS SPISEKAMMER! Kopierer den naturlige livscyklus At opdrætte ørreder kræver stor indsigt i livsvilkårene for fisk. Miljøet trives med havbrug

Havbrug døren til verdens spisekammer! Havbrugene er i rivende udvikling. Globalt set spiser vi næsten lige så mange opdrættede fisk som fangede. Heldigvis da for det er den eneste måde, vi kan mætte behovet. Få mennesker forestiller sig, at vi inden for landbruget skulle nøjes med at være jægere og samlere. Altså ernære os ved at jage hjorte i skoven og samle stenalderspelt på engene. Den type billeder dukker op, når man ser på den langsomme udvikling, som havbrug har oplevet og de forhold, som i særdeleshed danske havbrug har levet under de seneste 20-30 år. Denne periode kan på mange måder sammenlignes med det industrialiserede landbrugs barndom. Gennem de senere år er udbud og udvalg af fisk på verdensplan blevet større, fordi mange fiskearter i stigende omfang opdrættes i bl.a. havbrug, så vi ikke længere er afhængig af den traditionelle fangst af fisk, fortæller direktør i Dansk Akvakultur, Brian Thomsen 80 gange mere i Norge Han fortsætter: For eksempel er laks gået fra at være en luksus-spise til at være hverdagsmad for mange mennesker. Noget tilsvarende vil gælde andre fiskearter, og det vil også være nødvendigt, hvis vi skal mætte en stigende befolkning. I Danmark har vi dog ikke kunnet følge helt trop i den udvikling, men har kunnet skæve misundeligt op til Norge. Hvert år producerer norske havbrug omkring 700.000 tons laks, hvilket er ikke mindre end 65 pct. af verdensmarkedet og næsten 100 gange så meget som det danske niveau på 7.000 årlige tons. Uden fiskeopdræt ville laks stadig være en sjælden spise over det meste af verden. Norge er et af de lande, der bedst har formået at skabe sig en gunstig position på verdensmarkedet, når det gælder opdrættede fisk, siger Brian Thomsen, der også henviser til andre fiskearter som ørred og havbars, der har vundet frem som del af opdrættet på havet. Firedoblet kapacitet om havbrug I alt 30 danske havbrug høster omkring 10.000 tons ørreder, svarende til en tilvækst på ca. 7.000 tons ørreder om året til en værdi af 450 mio. kr. Over 90 % af produktionen bliver eksporteret. Erhvervet beskæftiger op til 500 mennesker i højsæsonen resten af året omkring det halve. Dertil kommer beskæftigede i følgeerhverv inden for fx forarbejdning, distribution og salg, transport og service. Fiskene udsættes i netbure på havet, når de vejer ½-1 kg. Og de høstes i slagtesæsonen i november-december, når de er ca. fire gange større. Ørreder og ørred rogn, sælges som ferske og frosne produkter. En stor del af fiskeproduktionen forædles til for eksempel gravad, kold- og varmrøgede produkter, fileter, portioner og færdigretter. om havbrug i norge For 30 år siden var havbrugene i både Norge og Danmark i opbygningsfasen. I dag er havbrug med ørreder og laks den næststørste norske eksportindustri (efter olien). For godt ti år siden overhalede værdien af havbrug i Norge fiskeriet, og havbrug eksporterede for over en milliard kroner om måneden. I dag eksporterer nordmændene opdrættede laks for 25 milliarder kroner om året! I Danmark importerer vi årligt over 50.000 tons laks og ørreder fra Norge, bla. til forædlingsindustrien. Fisk vi faktisk godt selv kunne opdrætte, men på grund af miljø-restriktioner ikke gør. Den norske produktion af ørreder og laks var i 2010 på over 700.000 tons og forventes at stige med 10 % om året. Det er omkring halvdelen af verdensmarkedet for opdrættede laksefisk. bør kapaciteten ifølge Brian Thomsen mindst firedobles de næste ti år. Til gengæld vil det kunne skabe eksportindtægter til Danmark på over en milliard kroner. Men at øge kapaciteten så kraftigt kommer ikke bare af sig selv. Det vil kræve både bedre rammebetingelser og lånemuligheder, forklarer Brian Thomsen. Politikerne har sådan set flyttet sig fint de senere år, og der er ved at være den nødvendige forståelse både i byråd og på Christiansborg. Men der er behov for nye løsninger, der kan honorere både ønskerne om vækst i havbrug og de miljømæssige stramninger, der følger af de kommende vand- og naturplaner Det samme gælder finansieringen, hvor bankernes forsigtighed rammer os hårdt. Måske kunne man forestille sig en offentlig garantiordning for at skabe perspektivrig vækst i vores branche, spørger Brian Thomsen afslutningsvist. Hvis produktionen af danske marine fisk skal følge med efterspørgslen og mulighederne, 3

Produktionen hos Musholm følger ørredens naturlige livscyklus fra klækning i kildevand, opvækst i ferskvand til udsætning i havvand. På havbruget udsættes fisken i store net, der bæres af flydende ringe. Der er regler for bestandstætheden, og hos Musholm overstiger den ikke 25 kg fisk pr. m3. Kopierer den naturlige livscyklus At opdrætte ørreder kræver stor indsigt i livsvilkårene for fisk. På Musholms havbrug har man styr på biologien og giver fiskene så naturtro forhold som muligt. I opdræt på havet er det vores opgave at efterligne den livscyklus og de forhold, som ørrederne lever under i naturen, siger administrerende direktør Niels Dalsgaard fra havbruget Musholm A/S. Fra Musholms hovedsæde på Reersø Havn nær Kalundborg kan man se ud over det havmiljø, som virksomhedens mange tons ørreder trives i. Ørrederne i havbruget bliver gydet og klækket på et kildevældsdambrug, hvor vandet er helt rent og helt uden næringsstoffer, på samme måde som ørredyngel i naturen kommer til verden helt oppe ved vandløbenes udspring. Når så fiskeynglen har en vis størrelse, flyttes de til et større ferskvandsdambrug, på samme måde som naturens fisk svømmer ned ad vandløbene; helt konkret sker det fx på Løjstrup Mølle Dambrug ved Langå. Her passes og fodres fiskene i to år, indtil de er klar til udsætning i havvand. Kontrolleret produktion Når vi om foråret sætter de små ørreder ud i havet, vejer de typisk mellem et halvt og et helt kilo, forklarer Niels Dalsgaard. I vores havbrug ude ved Musholm Ø i Storebælt går fiskene i store netbure. Når den enkelte fisk i november og december kommer op på at veje mellem to og fem kilo, tager vi dem op, og de bliver slagtet. Det er om efteråret, at fiskene bliver kønsmodne og udvikler rogn. I naturen ville den nu søge tilbage til vandløbene for at gyde. Så er det, at fiskene bliver høstet. På Musholms fabrik bliver de renset og pakket, og rognen bliver taget ud og forarbejdet. om Musholm Musholm A/S er specialiseret i opdræt, forarbejdning og salg af ørreder og ørredrogn. Produktionen dækker hele fiskens livscyklus, fra ægget klækkes til de voksne fisk sættes ud i havbrug i Storebælt. Fisken klækkes og vokser sig større på ferskvandsdambrug i Jylland; hvert forår udsættes fisken i store net i havet. Her lever fisken til høsten af de ferske fisk starter midt i oktober. Musholm råder over et moderne slagteri, som ligger i Reersø nær Kalundborg. Over 90 % af produktionen eksporteres primært til markeder i Fjernøsten, Rusland, Ukraine, Europa og USA. Ørreden er et par år gammel på høsttidspunktet, og vægten varierer fra to til fem kg. Al fisk renses, sorteres i 500 grams intervaller og pakkes eller indfryses samme dag, som den er taget op af vandet. I processen kvalitetssorteres både rogn og fisk ud fra bl.a. vægt, farve og konsistens; alt sker under hygiejniske forhold i overensstemmelse med bl.a. Fødevarestyrelsens HACCPprincipper og EU s regulativer. Ifølge Niels Dalsgaard er havbrugenes største udfordring, at klare sig i den internationale konkurrence på et frit marked med restriktive danske rammevilkår og højt omkostningsniveau. Ørreder og laks Vores ørreder tilhører Stillehavets laksefamilie. For 20 år siden blev den kaldt lakseørred, fortæller Niels Dalsgaard og tilføjer, at Musholms ørreder latinske navn er Oncorhynchus Mykiss. Det er ikke kendt, at de kan reproducere sig i Europa og er derfor ikke til fare for de lokale danske bestande. I Danmark er det især den atlantiske laks fra Østersøen, vi kender, den som vi også kalder for Østersølaks. I den europæiske laksefamilie finder vi også havørred eller bækørreden. Uanset art og verdensdel lever laks og ørreder i starten af dyre- plankton og vandlopper, mens de senere spiser større insektlarver, krebsdyr og mindre fisk, siger Niels Dalsgaard og runder interviewets lille biologitime af: Det er på det tidspunkt, at fiskene ændrer udseende og bliver flotte og sølvfarvede, så de er gode jægere. Senere når de skal gyde, får de en smuk rød sidelinje, der også er parringssignal. Vores ørred-foder indeholder glogalt set fiskeolie og fiskemel, fordi de er rovfisk og derfor har behov for de næringsstoffer. Desuden indeholder foderet antioxidanten astantin, som er et naturligt forekommende farvestof, der findes i bl.a. skaldyr. Alt det er årsag til, at ørreder og laks er så sunde at spise for os mennesker. Ørredopdræt i Havbrug har i globalt perspektiv en 100-årig historie. Både i det østlige USA og i Norden har man gennem tiden eksperimenteret med forskellige marine fiskearter. I 1970 erne kom der gang i den ørred-produktion, vi kender i dag. Men hvor Norge har satset massivt på havbrug, har produktionen i Danmark været begrænset til ca. én procent af den norske. Også i Asien, hvor især Kina og Thailand har udviklet nye metoder, er akvakultur og havbrug i stærk vækst. Væksten ses bl.a. inden for både skaldyr og en del forskellige fiskearter. Fremover vil den øgede konkurrence om fiskemel og olie være hæmmende for erhvervets videre udvikling. Der bliver derfor forsket og eksperimenteret inden for foder med vegetabilske og nye marine råvarer. 44 55

om muslinger Miljøet trives med havbrug Forbrugerne kræver bedre og billigere fødevarer, hvilket danske havbrug forsøger at leve op til. Samtidig stiller myndighederne rimelige krav til håndtering af miljøet og dyrevelfærd. Akvakulturen skal levere sund mad til en stigende befolkning. Derfor ønsker danske havbrug at udvide og forbedre produktionen. Akvakultur er et godt instrument til at reducere trykket på overfiskede bestande af vilde fisk, samtidig med at man opretholder beskæftigelse og maritim aktivitet i kystsamfund. Samtidig er der rimelige krav fra myndighedernes side om, at miljøet skal håndteres på en ansvarlig måde, og at dyrevelfærd skal være i orden. Når der i Danmark bliver planlagt og anlagt nye havbrug, er der en lang række miljømæssige faktorer, som der skal tages hensyn til. Som udgangspunkt skeler man fx til fuglebeskyttelse, ligesom der ikke må foregå råstofindvinding i området eller findes spildevands-udledninger inden for en afstand på 6 7 km fra havbrugene. Havbrug miljøreguleres nu gennem kvoter for foder og kvælstofudledning, der årligt skal nedsættes via effektiviseringer og rensning af havvandet. Fx kan muslinger opdrættes med fang-kulturer i tilknytning til havbrug for at reducere kvælstof-mængden, fordi muslingerne filtrerer vandet for plankton og alger, som har optaget en del af det kvælstof, som udledes fra fiskeopdrættet. Kvælstof bliver til muslinger Storebælt har en høj koncentration af naturligt forekommende muslingelarver, så 66 7 Produktionen i havbrug foregår, hvor der er gode strømforhold fx i bælter og fjorde. Strømmen sørger for, at fiskene hele tiden går i et godt vandmiljø. Ørreder i havbrug omsætter ca. 1,15 kg foder til 1 kg fisk (foderkvotienten). I dette tal er indregnet det energitab, der er et resultat af fiskens bevægelser og stofskifte. Produktionen af fisk resulterer i udledning af fosfor, kvælstof og organisk materiale. Når dette transporteres ud på åbent vand, omsættes det typisk til alger, der indgår i fødekæden. For meget kvælstof kan føre til algevækst og iltsvind. Men gode strømforhold fortynder effektivt de knap 300 tons kvælstof fra havbrug i den samlede forekomst af 500.000 tons kvælstof (= 0,06 %) i danske farvande. Netto fjerner havbrugene dog næringsstoffer fra havene, idet de opdrættede fisk fodres med en tilsvarende mængde af industrifisk (jf. foderkvotienten) i form af foderpiller produceret af fiskemel og fiskeolie. indfangning, dyrkning og høst af muslinger kan fjerne en vis mængde kvælstof fra vandmiljøet. I fx Hjarnø Havbrug forventer man at kunne høste 500 ton blåmuslinger om året svarende til fem tons kvælstof. I Dansk Akvakultur er man med på at stræbe efter det kvælstofneutrale havbrug. Ude på havbrugene overvåges fiskene dagligt af brugenes medarbejdere. De justerer også fodringen efter årstiden, vejrforholdene og fiskens tilstand. Ved sygdomstegn tilkaldes dyrlæger med speciale i fiskeopdræt. I EU arbejdes der med at etablere et fælles regelsæt, Code of Conduct, for dyrevelfærd i akvakultur. I Danmark skal havbrug gennemgå såkaldte VVM-redegørelser vurdering af virkninger på miljøet. Det skete eksempelvis, da man for at imødekomme efterspørgslen skulle udvide anlæggene ved Hundshage og As Vig. Ubetydelige og lokale ændringer I den forbindelse blev havbrugenes påvirkning af havmiljøet med faste og opløste affaldsstoffer (bl.a. fækalier, næringssalte, medicin og kobber) vurderet; ændringerne viste sig at være små, lokale og af et omfang, der var langt mindre end de naturlige år til år variationer. Det samme gjaldt ændringer i koncentrationen af planktonalger og sulfid, i vandets gennemsigtighed og i bundvandets ilt-forhold. Med hensyn til bundplanter som fx ålegræs viste ændringerne sig også at være ubetydelige i forhold til de betydelige naturlige variationer. På samme måde blev der fundet om sundhed meget begrænsede effekter på de fysiskkemisk-biologiske forhold for andre bundplanter og bunddyr. Tilsvarende med virkningerne på fiskebestande, fugle og havpattedyr der også blev vurderet som ubetydelige. Kobber frigivet fra havbrugsnettene gav heller ikke anledning til miljøeffekter. Endelig konkluderes det, at selv samtidig medicinering af hele den stående fiskebestand ikke medførte miljøeffekter. Når vi spiser fisk, får vi en lang række vitaminer, mineraler og sunde fedtsyrer. Fede fisk som ørreder og laks indeholder bl.a. omega3 og omega6, der er sunde fedtsyrer og livsnødvendige for mennesker. Sunde fiskeolier er bl.a. gode for hjernen, synet, huden og hjerte samt kredsløb. Og man nedsætter risikoen for åreforkalkning og hjertesygdomme markant, når man spiser fisk regelmæssigt. Desuden findes der en lang række vitaminer og mineraler i fisk og skaldyr. Det drejer sig fx om D-vitamin, jod og antioxidanten selen. Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser fisk mindst to gange om ugen til hovedmåltidet; eller en gang om ugen til hovedmåltid og næsten hver dag som pålæg. Hvis vi spiser mere end 300 gram fisk om ugen, bør det være magre fisk eller opdrætsfisk, der får kontrolleret foder. Alt det vil forbedre folkesundheden markant.

Dansk akvakultur maj 2011 erhvervets udfordringer Skal produktionen af danske marine fisk følge med efterspørgslen og mulighederne, bør kapaciteten firedobles de næste ti år. Det vil skabe eksportindtægter på over en milliard kroner. Men 40.000 tons ørreder i havet og en fremtidig milliardeksport af store saltvandsfisk vil kræve meget bedre rammebetingelser, en mere fleksibel sagsbehandling hos myndighederne og nemmere adgang til kapital. Historisk set har myndighederne begrænset havbrugene ud fra mængden af anvendt foder, der i sig selv er en udfordring. Der forskes i, hvordan erhvervet kan skaffe godt og billigt foder, idet prisen på det traditionelle foder er under pres. Men forskningen arbejder på at frembringe ideelt foder baseret på alternative råvarer. Havbrug er en af de mest miljøeffektive måder, man kan producere animalske fødevarer på. Og overgangen til regulering via kvoter for udledt kvælstof rummer store muligheder for vækst. Havbrugene udleder i dag knap 300 tons kvælstof, hvilket udgør 0,06 % af den samlede forekomst på 500.000 tons i de indre danske farvande. Regeringens handlingsplaner for akvakultur fra 2005 og 2008 opererer med en femdobling af produktionen til havs til 40.000 tons og en maksimal kvælstofudledning fra hele akvakultur-erhvervet på 2.400 tons, heraf halvdelen fra havbrug. Hvis regeringen står ved sine planer, vil det være realistisk med en firedobling af dansk havbrug med en vækst i udledningerne fra 300 tons til 1.200 tons. I tilfælde af at opdrætsørreder får en bakteriel infektion, bliver de på baggrund af dyrlægeordination og veterinære regler behandlet med foderlægemidler. Efterfølgende bliver fiskene tilbageholdt på havbruget i en længerevarende periode, der sikrer, at ørrederne ved slagtning er fri for medicinrester. Efterhånden som forsøgsarbejde med rensning af havvand (fx alger, muslinger og ny teknologi) bærer frugt, kan kvoterne for kvælstofudledning årligt nedsættes med fx 1 %. Dansk Akvakultur er enig i at stræbe efter det kvælstofneutrale havbrug. Ansvarshavende redaktør: Brian Thomsen Udgives af: Dansk Akvakultur Oplag: 1.000 stk. Design: Ambition Tekst: www.communique.dk Yderligere info: Dansk Akvakultur; www.danskakvakultur.dk AKKUrat udgives som del af kampagnen MARINDI, der skal medvirke til at øge kendskabet til dansk akvakultur og dets produkter. AKKUrat udgives med støtte fra EU og Fødevareministeriet.